I går kørte jeg i de smukkeste omgivelser.
Bjerge, bakker og dale
Søer, fjorde og hav
Stengærde, blackface sheep og gule ‘whin bushes’ alle vegne.
Men jeg kan ikke stoppe og tage fotos hele tiden og rastepladser bruger de ikke ret meget i irland.
Filme imens jeg køre i venstre side ad smalle og snoede veje går jo heller ikke.
Men egentlig har jeg heller ikke lyst til altid at opleve alting igennem et kamera.
Jeg må sætte mig ud over at jeg skal bruge fotos til en bog.
HVIS jeg skal lave en bog.
For nu hvor jeg er i gang så kan jeg mærke eventyret og følelsen af frihed.
Friheden til at køre så langt jeg vil og hvorhen jeg har lyst.
Friheden til at bruge tiden til lige præcis hvad jeg har lyst til, om det så er at se dansk tv og strikke selvom jeg er i Irland.
Friheden til at strikke lige det jeg synes kunne være sjovt.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, friheden til ikke at have en bestemt plan med denne tur.
Planen var jo en ny bog samt nye foredrag men jeg kan mærke at faste planer begrænser mig.
Min drivkraft er at give slip på alle forventninger, både fra mig selv og omverdenen.
Min drivkraft er at tillade mig selv at gøre lige det der føles mest rigtigt.
Det er her min kreativitet får plads og min energi stiger.
‘Har man sagt A må man også sige B’
Hvorfor?
Det ordsprog er jeg faktisk ikke ret vild med.
Hvad nu hvis det ikke dur at sige A, hvad nu hvis det føles forkert? Hvorfor F skal jeg så sige B?
Så siger jeg måske i stedet Q og derefter R.
Jeg vil f.eks. ikke sige B fordi det skal man og så ende ud i at lave en dårlig bog, bare fordi jeg sagde A!
Det kan sagtens være at jeg skriver en bog til.
Men jeg mærker hvor vigtigt det er for mig ikke at være låst af planer og faste overbevisninger om hvad der skal ske.
Og det er faktisk også vigtigt for mig at sige det højt, at skrive det her, fordi jeg ikke kun har lyst til at inspirere til at strikke men også til at leve og turde mærke efter i stedet for at gøre det der forventes.
Nå men, jeg ved ikke hvad der kommer til at ske og det er fedt.
