STRIK NU, MAND! COME ON MAN, KNIT!

‘Mand med pinde‘ @mandmedpinde

‘Far strikker‘ @far_strikker

‘Made by Love by Tom Daley’ @madebylovebytomdaley

er nogle af de efterhånden mange mænd der strikker.

Til trods for at det i gamle, gamle dage, var almindeligt at mænd strikkede,

hvilket er en historie helt for sig selv

så har det i mange år ikke været ret almindeligt! Medmindre vi snakker Kaffe Fassett og så kom Stephen West.

Men der er sket noget de sidste par år og det hjalp yderligere da Tom Daley, britisk OL usdpringer, sad på tribunen til OL 2021 og strikkede.

Sommeren 2020 besøgte jeg den netop nyåbnede garn butik i Grenaa ‘Far strikker’  og herefter søgte jeg på instagram efter mænd der strikker og følger/følges af flere ude i verden.

Jeg synes da det er super cool og det tilfører, som med alt andet, noget særligt når både mænd og kvinder byder ind. Vi ER forskellige og hurra for det.

Så nu har jeg sat et strikkekursus op, KUN for mænd.  Jeg gætter på at der sidder mange mænd derude som har lyst til at strikke, men som måske synes det er sin sag at træde ind i en verden af mange kvinder der strikker meget. Jeg vil gerne introducere mænd til strik og på den måde opnå inspiration og nye vinkler på netop det at strikke.

Jeg har sat et strikke kursus op for begyndere der løber over tre tirsdage med 2 ugers mellemrum. Det foregår her på min bondegård i Sibberup ved Skælskør fra kl 17-20.

Selvom det er sat op via AOF Sydvestsjælland så er man velkommen, uanset hvor man kommer fra.

Du kan tilmelde dig her

  https://aof.dk/kurser/seniorer/kreativ-fritid/aof-sydvest-sjaelland-slagelse/7722102511/strik-nu-mand/23981/

Jeg glæder mig virkelig meget

Vi ses og husk at tjekke min instagram konto hvor der løbede vil komme updates om præcis dette kursus 

2022; EVENTYRETS ÅR

2022 kommer til at stå i eventyrets tegn, det kan jeg mærke.

2022 bliver eventyrligt

2022 bliver et år fyldt med eventyr og fuld af kærlighed.

Allerede nu har jeg planer i kalenderen som jeg glæder mig til; foredrag på begge sider af Storebælt, kursusaktivitet her på ‘min’ bondegård og en strikkerejse til Irland der gerne skulle starte midt april og ca 8 uger frem.

Jeg glæder mig til tid og oplevelser i mine vandrestøvler og i kajak.

Jeg glæder mig til tid med mine strikkepinde og tid til at skrive.

Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at lade ideerne boble og udfolde sig.

Jeg glæder mig til at have tid, tid til at følge min egen rytme og intuition.

Lone og jeg lægger også planer. Det er gået over al forventning med vores lille strikkefirma som vi startede 1.1.2021 til trods for at vi stort set kun har haft åbent i gårdbutikken lørdage fra 11-14 og ikke har en ‘rigtig’ hjemmeside.

Det motiverer og inspirerer og i 2022 er vi klar til at få nogle nye spændende garnkvaliteter ind, få en hjemmeside op at køre, udvide åbningstiden i gårdbutikken med en eftermiddag om ugen og så har vi et ret spændende arrangement på tegnebrættet, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for i løbet af foråret

Tak til alle for gode stunder i 2021, også til mig selv 😉

I kajak, vandrestøvler og i svømmehal.

I Sibberup, Italien, København og Vordingborg.

På Røsnæs, Odsherred, Terslev Overdrev og Islands Brygge

Til foredrag og messer og i Familie Journalen

I gårdbutikken, skoven og ved Bisserup Strand.

Jeg vælger at lade Corona minde mig om, at vi skal passe på os selv og hinanden men uden at bekymringer og begrænsninger får lov at kapre mig.

Corona minder mig også om at jeg skal leve her og nu, for fuld skrald.

At jeg skal vælge og prioriterer det der gør mig glad og giver god energi for så har jeg så meget mere at gi af.

Livet og verden er fuld af kærlighed.

GODT NYTÅR

REPOST

Min yndlings morgenstund består af kaffe på sengen og ro og tid til at skrive.

Bare skrive derudaf. Det er helende for mig.

Pt er jeg i underskud af energi, tid, penge, varme mm. Så bliver jeg frustreret og ked og hidsig og alt muligt. Fuldmånen lyser og jeg mærker mig selv meget tydeligt!

Det jeg skrev her til morgen, mindede mig om hvordan jeg havde det i foråret 2019 og om et blog indlæg jeg skrev i den forbindelse..

Det var helt forløsende at læse det igen, for det beskriver ret godt hvem jeg er og hvordan jeg har valgt at leve og hvad det indebærer. OG den følelse jeg sidder med pt.

Det fortjener et ‘repost’. Om ikke andet så for min egen skyld.

Jeg bliver faktisk virkelig nysgerrig på hvad du tænker når du læser det: kan du genkende noget, vækker det noget eventyr eller giver det slet ikke mening?

Skriv meget gerne en kommentar

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer.

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day.

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

En hurtig, bæredygtig, billig og SKØN hue

Kør først en tur ud i det blå og læg vejen forbi Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør. Her er åbent alle lørdage kl 11-14

Køb ET (måske TO, læs hele teksten før du køre) nøgle Snefnug fra Camarose i lige den farve du synes er aller skønnest.

Når du kommer hjem finder du en rundpind nr. 5, laver din yndlings te eller kaffe og sætter dig i den bedste stol/sofa i huset/lejligheden med hele molevitten.

Find evt en god podcast, det kunne være ‘Fire patroner på lommen’ med Rane Willerslev

https://www.dr.dk/lyd/p1/fire-patroner-pa-lommen

Eller en god serie … nok ikke Outlander på Netflix, så er det ikke nemt at koncentrere sig om at strikke. Men måske ‘Anne og Anders i Norden’ på DR TV.

NU er du klar.

Slå 68 m op på din rundpind nr 5 med det bløde lækre snefnug.

Strik rundt, 2 ret, 2 vrang.

Når du har strikket ca. 54 omgange begynder du at tage ind:

Strik *2 ret, 2 vrang sammen. Gentag fra * hele omgangen rundt.

Strik 5 omgange hvor du strikker 2 ret, 1 vrang.

Strik nu; 2 ret. *Herefter strikker du den næste vrang maske og den næste ret maske ret sammen, 1 ret. Gentag fra * hele omgangen rundt. Den sidste vrang maske strikkes ret sammen med den første ret maske.

Strik herefter 3 omgange ret = glatstrik.

Tag nu ind igen således:

*1 ret, 2 ret sammen. Gentag fra * hele vejen rundt.

Strik 1 omgang ret

Strik *2 ret sammen. Gentag fra * hele vejen rundt.

Bryd garnet så du har en ende på ca 20 cm tilbage. Træk garnet gennem de resterende masker og gør garnet fast på bagsiden.

Nu har du en ret skøn og meget blød hue.

Ønsker du at den er løsere eller med større opslag eller måske 2-farvet skal du naturligvis købe 2 nøgler garn.

1 eller 2 nøgler; det er en hurtig, bæredygtig, billig og SKØN hue.

God fornøjelse

Vi ses i gårdbutikken

Foredrag i Tølløse

YES – Here we go again

Og jeg glæder mig

Mandag d. 29. november kl 19-21.30 holder jeg foredrag  i strikkecafeen i NO 1 i Tølløse.

Jeg holder foredrag om min strikkerejse til New Zealand

Det handler om drømme og passion, om uld og kærlighed og om at kaste sig ud fra de højeste tinder … sådan i overført betydning! Der er masser af skønne billeder fra smukke og fantastiske New Zealand, jeg har alt med som jeg strikkede undervejs samt det lækreste Mohair garn importeret derude fra. Og så er det naturligvis muligt at købe en signeret bog til en god foredrags pris.

Billetter købes igennem Billetto

Jeg elsker at fortælle historien.

Jeg elsker at sætte gang i drømmene, både hos mig selv og hos jer der lytter med.

Og når jeg skriver ‘elsker’, så mener jeg virkelig ‘elsker’.

Den kommende weekend sætter jeg mig ved tegnebrættet; NU skal der form på næste tur. Det glæder jeg mig vildt til. Det er jo allerede der at eventyret starter; når jeg skal finde ud af hvornår, hvor længe, hvordan, hvor hen osv.

En sådan plan vil hjælpe mig meget til at klare de kommende mørke måneder for dem er jeg ikke ret stor fan af. Men har jeg et eventyr i sigte, så generere det massser af god energi, vilje og styrke.

At holde foredrag gør præcis det samme; det tænder op under min eventyr energi.

I går hørte jeg en podcast

https://www.youtube.com/watch?v=OY3HMkXbY98&list=PLN9sldm_v2rZs_nejUGH98ELQHTraosDK&index=8

En podcast med mig selv som hovedperson!

Umiddelbart kan det virke lidt selvoptaget men det sætter altså virkelig gang i min gode eventyr energi. Så selvoptaget eller ej; det virker.

I går i DR aftenshowet sagde Peter Aalbæk:

Det er livgivende at køre sig selv ud over kanten

Lyder voldsomt men jeg ved præcis hvad den gode Peter Aalbæk mener.

Og Pernille Aalund skriver:

Dit liv er lige nu og det bør ikke pakkes ind i et angstfyldt ‘måske’ eller ‘senere’. Lyt ikke til andre, lyt først og frememst til dit indre.

Det er præcis det jeg gør, med tillid og kærlighed som bliver til ren magi

God weekend

Måske vi ses i Tølløse

TID, TIDEN, TIDER, TIDERNE.

Vi er mange der ofte snakker om ‘tid’. Jeg har faktisk før skrevet indlæg om tid.

Vi snakker om at tiden løber, tiden forsvinder og om ikke at ha nok tid.

Vi snakker heldigvis også om at ha god tid.

‘Hver ting til sin tid’

Men tid er jo tid. Den går hverken hurtigere eller langsommere end vi føler. Et sekund er et sekund uanset hvad vi foretager os.

Min kloge skønne datter sagde en gang:

Det er da irriterende at når man har det godt så går tiden hurtigt og når man ikke har det godt så går tiden langsomt. Det skulle hellere være omvendt, så man kan nyde det gode og det der ikke er så fedt hurtigt bliver overstået.

Ja, sjov tanke.

Jeg tænker at det kan vi lære noget af.

Vi kan lære, at vi skal nyde det gode, vi skal være i nuet, det er helende og energi givende.

Og når livet ikke er så fedt og tiden går langsomt så er vi nødt til at mærke det, alt det svære, selvom det er ubehageligt og vi helst ville være foruden. Men det er på denne måde, når vi mærker os selv, at vi lære os selv at kende. Det er på denne måde, at vi bliver bevidste om hvad der er godt og hvad der er skidt for os. Og med den bevidsthed kan vi langt bedre træffe de rigtige valg i livet.

Så vi skal ikke være så bange for det der ikke føles så fedt, for det kan lære os en masse hvis vi tør mærke det og kigge på det.

Så er der nuet; Lev i nuet! Den sætning har vi hørt tusndvis af gange.

Men hvor mange kan, hvor mange gør det og hvor mange ved hvad det vil sige.

Jeg tror de fleste af os gør det, ind i mellem, specielt når noget er rigtig skønt. Så trækker vi vejret dybt ind og reflektere over hvor dejligt vi har det. Det er måske også der vi mærker lykke følelsen.

Men hvis vi formår at gøre det i dagligdagen, når livet suser derudaf, så giver det en helt særlig energi; let og fin.

Så ‘er’ vi.

Jeg kan virkelig anbefale at læse eller lytte til ‘Nuets kraft’ af Eckhard Tolle. Den er lidt svær men virkelig forandrende. Det var den for mig.

Morten Albæks bog ‘Et liv, En tid, Et menneske’ vil jeg også varmt anbefale. Den er også virkelig god og klog.

Vi har mulighed for at vælge.

Vælge at ha god tid.

Vælge hvad vi bruger tiden til og hvordan.

Der er tider til noget og tider til noget andet.

Tiderne skifter fordi livet er foranderligt, vi udvikler os.

Brug tiden godt.

RESTE VEST

I foråret strikkede jeg reste vesten.

Navnet er utjekket og nok ikke rigtig cool. Men vesten er cool og den var så sjov at lave.

Jeg har, som nogen måske har lagt mærke til, noget med striber.

Jeg kan forsvinde helt ind i at lege med farverne. Jeg kan lave en plan og næste gang jeg griber strikketøjet har jeg glemt den og så laver jeg bare en ny. Jeg synes det er mega sjovt at lave ‘stribe-planer’ og restevesten var virkelig sjov at strikke.

Måske derfor er jeg ‘kommet til’ at lave flere. Det har jeg på ingen måde tid til og det har bremset alle mulige andre strikkeprojekter der står i kø.

Men det har været mega sjovt at strikke flere varianter med forskellige bundfarver og forskellige bredde af striber, forskellig følgetråd mv. Jeg kunne faktisk sagtens blive ved! 

Jeg holder nu en pause med at strikke resteveste.

De tre jeg nu har lavet er til salg.

Den jeg har på, på billederne, er min egen og er ikke til salg.

Så enten kan du købe opskriften her i webshoppen og garn kan du finde i Frk Sibbes Gårdbutik hvor Yarns by Eger holder til. På den måde kan du selv få både en skøn vest og en skøn oplevelse ved at strikke den.

Men du kan også, som noget helt særligt, købe en færdig vest. Og dem finder du også i gårdbutikken.

De koster 1800 pr stk. Hvis du ikke har mulighed for at besøge Frk. sibbes Gårdbutik så skriv en mail til mig ten@live.dk så sender jeg gerne en vest til dig. 

Vesten er 130 cm i brystvidde. Længde bag: 60 cm, længde for: 57 cm.

Bemærk at de færdige veste er lidt længere end beskrevet i opskriften.

Det kan man jo nemlig selv bestemme.

Rigtig dejlig weekend. NYD den og den ekstra time vi får.

FAMILIE JOURNAL

Jeg skriver dette søndag, men poster det først mandag.

Så når jeg skriver dette er Familie Journalen uge 42 ikke udkommet endnu.

Først i morgen.

Så når du læser dette blog indlæg er bladet kommet ud på hylderne.

OG Jeg er altså ret spændt på at se artiklen i bladet. Artiklen om mig!

Men jeg er nok endnu mere spændt på jeres reaktion, hvad jeg får af feed-back og om der overhovedet kommer en reaktion.

Jeg har læst artiklen og den er rigtig fin men det er godt nok specielt og meget nyt for mig at læse om mig selv på den måde.

Jeg har været meget ærlig og åben, så artiklen er meget personlig. Det skulle jeg lige overveje en ekstra gang, og mærke efter, om det var ok.

Men jeg er jo åben og ærlig som person, så derfor er det lige som det skal være.

Og jeg vil faktisk rigtig gerne dele min historie i håb om at inspirere andre, prikke til drømmene og plante håb, tillid og god energi.

Det er også det der sker, og det der er mit ønske, når jeg holder foredrag.

Og det er både i forhold til livet og til strikketøjet.

Så kære du, der læser med her og hvis du også læser Familie Journalen i uge 42, så håber jeg at du bliver underholdt og vil tage godt imod mig og min historie.

Jeg vil blive så glad hvis du vil give mig en lille kommentar, enten her, på instagram eller på min facebook side. Din og andres kommentarer er motivation og god energi for mig.

Det er jo forbindelsen til alle jer derude der betyder noget. Det er jo bla. det der driver ‘værket’ og holder drømmene igang hos mig.

Jeg har efterårsferie og jeg nyder den allerede fuldt ud. Jeg har længe glædet mig til at ha tid til mig og mine drømme, til mine strikkepinde og min symaskine, til at ta på bytur og suge til mig af inspiration og good vibes.

I morgen tidligt vil jeg køre i svømmehallen og på vej hjem skal jeg ind og købe Familie Journalen.

Nyd efteråret og ferien hvis du er så heldig.

Eventyreres klub

I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA

STRIK OG SKYGGER

STRIK og skygger

Her snakker jeg ikke om skyggestrik.

Jeg snakker om skyggecoaching, skyggesider og hjertemeditationer. 

Alt dette stiftede jeg bekendtskab med tilbage i 2014. Min uddannelse som skyggecoach, også kaldet relationscoach, har haft kæmpe betydning for mit arbejde med mig selv og min vej til at turde følge mine drømme.

Det er interessant at tænke tilbage. Første gang jeg hørte om f.eks. ‘hjertemeditation’, følte jeg klart en modstand, jeg synes vist det var lidt ‘langhåret’.

Og i dag ved jeg, i mit hjerte, at det er et grundvilkår for at trives, at jeg kan mærke mig selv og min krop. Og at jeg i mit hjerte ved hvem jeg er og hvad der er rigtigt for mig.

Det handler jo bl.a. om at elske og acceptere hele sig selv, også skyggesiderne.

Tirsdag d. 7. september, hos Schønes saloner på Frederiksberg i København, vil jeg fortælle om vores skyggesider, noget om at finde balancen i vores kerne kvaliteter og hvordan vi kan komme til at rumme og acceptere hele os selv.

Det vil jeg bla gøre ved en fælles skygge session. Det bliver helt sikkert sjovt, men det vil helt sikkert også give stof til eftertanke.

Jeg glæder mig umådelig meget til denne aften. 

Jeg glæder mig til at dele ud og fortælle om noget jeg ved virker, om noget der kan give ‘aha’ oplevelser og nærmest virke magisk.

Jeg glæder mig til at fortælle om skygger til jer, der kommer af helt egen fri vilje, jer der selv vælger at i har lyst til at høre om skygger mv.

For en af mine skygge sider er ‘at være bedrevidende’. Det vil jeg for alt i verden IKKE være og når nogen er bedrevidende overfor mig, så bliver jeg trigget og synes det, og personen, er mega irriterende. 

Det er oftest på denne måde at vi kan finde frem til vores skyggesider; altså ved at lægge mærke til hvilke sider vi trigger på hos andre.

Heldigvis er det muligt at ‘Tage skyggen hjem’ og så forvandler den sig til en gave.

Det bliver en god aften.

Jeg vil elske hvis der er fyldt op med nysgerrige kvinder i Pias hyggelige stuer.

Nærmere info og tilmelding på https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Du kan i øvrigt læse meget mere om skygger på

https://www.lonelund.com/bliv-ven-med-dine-skyggesider 

og jeg kan VARMT anbefale bogen ‘Bliv ven med dine skyggesider’

Den vil jeg også fortælle om d. 7. september.

Vi ses