STRIK OG SKYGGER

STRIK og skygger

Her snakker jeg ikke om skyggestrik.

Jeg snakker om skyggecoaching, skyggesider og hjertemeditationer. 

Alt dette stiftede jeg bekendtskab med tilbage i 2014. Min uddannelse som skyggecoach, også kaldet relationscoach, har haft kæmpe betydning for mit arbejde med mig selv og min vej til at turde følge mine drømme.

Det er interessant at tænke tilbage. Første gang jeg hørte om f.eks. ‘hjertemeditation’, følte jeg klart en modstand, jeg synes vist det var lidt ‘langhåret’.

Og i dag ved jeg, i mit hjerte, at det er et grundvilkår for at trives, at jeg kan mærke mig selv og min krop. Og at jeg i mit hjerte ved hvem jeg er og hvad der er rigtigt for mig.

Det handler jo bl.a. om at elske og acceptere hele sig selv, også skyggesiderne.

Tirsdag d. 7. september, hos Schønes saloner på Frederiksberg i København, vil jeg fortælle om vores skyggesider, noget om at finde balancen i vores kerne kvaliteter og hvordan vi kan komme til at rumme og acceptere hele os selv.

Det vil jeg bla gøre ved en fælles skygge session. Det bliver helt sikkert sjovt, men det vil helt sikkert også give stof til eftertanke.

Jeg glæder mig umådelig meget til denne aften. 

Jeg glæder mig til at dele ud og fortælle om noget jeg ved virker, om noget der kan give ‘aha’ oplevelser og nærmest virke magisk.

Jeg glæder mig til at fortælle om skygger til jer, der kommer af helt egen fri vilje, jer der selv vælger at i har lyst til at høre om skygger mv.

For en af mine skygge sider er ‘at være bedrevidende’. Det vil jeg for alt i verden IKKE være og når nogen er bedrevidende overfor mig, så bliver jeg trigget og synes det, og personen, er mega irriterende. 

Det er oftest på denne måde at vi kan finde frem til vores skyggesider; altså ved at lægge mærke til hvilke sider vi trigger på hos andre.

Heldigvis er det muligt at ‘Tage skyggen hjem’ og så forvandler den sig til en gave.

Det bliver en god aften.

Jeg vil elske hvis der er fyldt op med nysgerrige kvinder i Pias hyggelige stuer.

Nærmere info og tilmelding på https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Du kan i øvrigt læse meget mere om skygger på

https://www.lonelund.com/bliv-ven-med-dine-skyggesider 

og jeg kan VARMT anbefale bogen ‘Bliv ven med dine skyggesider’

Den vil jeg også fortælle om d. 7. september.

Vi ses

SES VI?

Ferien synger på sidste vers, ebber ud, er billigt til salg og hvad man ellers siger.

Den har været skøn. Jeg synes det er vildt at 4 uger ‘lige’ gik. Det er i hvertfald sådan det føles.

Jeg har heldigvis foretaget mig en masse skønt.

En uge i Italien med bedste veninden.

Samtale saloner https://claytopia.dk med Rane Willerslev https://www.ranewillerslev.dk og Jim Lyngvild https://www.instagram.com/jimlyngvild/

Råhygge på Terslev Overdrev med skønne ‘gamle’ kollegaer

Sommerhus hygge på Sjællands Odde med flere skønne ‘gamle’ kollegaer

Aftenhygge på Reffen med Søn og svigerdatter; LOVE

Løbe + bade kl 06 ved Bisserup Strand

Bygge rede, bade, svømme, strikke, sove længe, male reoler, passe gårdbutik, passe hundehvalp, råhygge med Søs, Garnmøde med Søs, lægge planer med Søs …. mm.

Og lige præcis planerne for efteråret kommer tættere på. 

Jeg kommer ikke til at kede mig, Jeg glæder mig og måske vi ses:

Til salonaften i København hos https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Både om Strik og om skyggesider

Til strikkeforedrag hos http://ramlosehusflid.dk/arrangementer/

På messe https://syogstrik.dk/udstiller/design-by-trine-eger-nielsen-2/ i Hillerød

Til strikkeforedrag på Stubbekøbing Museum https://www.stubmuseum.dk/da

Måske vi ses på ‘min’ bondegård til kursus ‘Strik nu mand’ eller workshop om striber. Hold øje med efterårets program på https://www.facebook.com/aofsydvestsj

Og hver lørdag (undtagen weekenden hvor vi er på messe i Hillerød) er der åbent i https://www.facebook.com/Frksibbe hvor https://www.facebook.com/YarnsbyEger holder til og hvor du kan finde fantastisk garn fra bla. New Zealand samt Sock Yarn fra https://shop.hedgehogfibres.com

Hvis ikke jeg underviser eller er på messe vil jeg være i butikken. Og så er der naturligvis   julestue hos https://www.facebook.com/Frksibbe  lørdag og søndag d. 6. + 7. november

Du kan altid kontakte mig hvis du kunne tænke dig at lave et arrangement om

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Du kan finde mig på instagram https://www.instagram.com/trineegern/

og på Facebook https://www.facebook.com/designbyTrineEgerNielsen

eller send en mail til ten@live.dk så svarer jeg så hurtigt jeg kan eller ringer til dig.

 

FERIE

Heldige mig at jeg har 4 ugers ferie

En meget vigtig ferie for mig, jeg synes faktisk at jeg har fortjent den big time.

Mit ord i 2021 er ‘tålmodighed’. Der er så meget jeg gerne vil og så meget jeg drømmer om, men jeg er jo nød til at tage en ting ad gangen. De ord har jeg sagt mange gange til mine unger og nu må jeg tage lidt af min egen medicin.

Når jeg kigger på første halvår af 2021 så har jeg faktisk allerede nået en del og jeg synes også at jeg har husket at nyde og være til stede i alle mine gøremål.

Jeg har f.eks. sat hele mit hus i stand, jeg har lavet min base, en base jeg er vild med.

Jeg føler mig hjemme, jeg har god plads både ude og inde og der højt til loftet i mere end en forstand.

Men jeg bliver udfordret på tålmodigheden fordi al min tid er gået til netop istandsættelse OG fuldtids job som underviser OG alt det ind i mellem som skal til for at få hverdagen og min krop til at trives og fungere.

Det går ud over mine strikkeprojekter og mine strikkedrømme.

Så jeg når ikke at forfølge de ideer der kommer, jeg når ikke at skrive alt det jeg gerne vil poste her på min blog, jeg når ikke at forberede og udvikle efterårets foredrag, messer, workshops ….. hør lige; det lyder jo helt kolerisk!

Og det er præcis der at jeg skal øve mig på at trække vejret ned i maven, have tillid og tålmodighed. For jeg er jo på vej og nu er huset malet og indrettet.

Så NU starter næste kapitel og det starter med 4 ugers ferie, som jeg vil bruge til at finde ind, fordybe mig, skrive, strikke, lytte, tænke tanker, tegne, brainstorme. Ja, det er mange ting men det er blot en beskrivelse af en kreativ proces som jeg elsker at være i, men som kræver tid og plads.

Om lidt køre jeg til Italien med min bedste veninde som jeg har kendt i 50 år.

Jeg er lige ved at lave et nyt strikketøj klar, et helt nyt! Nyt design i det lækre Hedgehog Fibres som vi har fået hjem til Yarns by Eger og som du kan finde i Frk. Sibbes gårdbutik

Måske får jeg ikke strikket alverden i 30 graders varme. Men garn og strikkepinde er med mig og jeg glæder mig til at køre langt væk, bo lige op ad vinmarkerne, mærke de fantastiske dufte, nyde det skønne mad og de lækre vine og beruse mig i sydens sol og varme. 

Så åbnes alle mine sanser, jeg bliver max inspireret og jeg mærker hvordan jeg evner at være til stede i nuet og suge alle indtryk til mig. Noget jeg først rigtig har lært de senere år.

Onsdag var jeg på Guldagergård i Skælskør til Samtalesalon med Rane Willerslev og Anne Sophia Hermansen. 

Arrangementen var som jeg havde forventet virkelig interessant. Rane er efter min mening både inspirerende og provokerende på den fede måde.

Og så er Guldagergård og Claytopia da i den grad også et besøg værd. Stedet er magisk; en meget smuk og stemningsfuld park med en smuk keramik udstilling. Og jeg er normalt ikke så fascineret af keramik. Men her fik jeg samme oplevelse som når jeg rejser; helt automatisk forsvinder jeg ind i nye verdener.

Nu vil jeg rejse ud og ind.

Jeg poster undervejs, nok mest på Instagram.

Vi ses

Rigtig god sommer

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

Et særligt besøg

I tirsdags havde jeg et helt særligt besøg.

Jeg havde besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen.

Det var en virkelig god oplevelse og jeg er mere end spændt på at læse artiklen om MIG.

Det er altså virkelig en særlig ting, at nogen får øje på mig og synes at min historie er så interessant at de har lyst til at dykke ned i den og fortælle den, sådan ud i offentligheden!Så andre også kan høre/læse den, med den begrundelse at det vil inspirere og interessere andre mennsker.

Så bliver jeg helt forundret og eftertænksom.

Jeg er jo bare mig. Har jeg gjort noget der sådan er særligt?

Og samtidig har jeg jo fuld spade på med arrangementer og jobs og strikke kurser og SoMe og salg af garn og og og og …… 

OG det der bla. driver mig er jo, at når jeg rør ved det jeg synes er sjovt så begejstres jeg ovenud, så meget at det smitter, så andre bliver glade og inspirerede og jeg får, på alle mulige måder, den skønneste respons hvilket giver mig endnu mere energi og gå-på-mod.

Jeg kan godt fortælle at jeg faktisk skriver til mig selv, næsten hver eneste morgen, sådan lidt dagbogs agtigt. Jeg tømmer mit hoved, jeg kan skrive alt uden omsvøb og på den måde få alt muligt til at falde på plads. Jeg tænker ikke så meget over det jeg skriver, det kommer bare.

Og en fredag morgen, for 2 uger siden, gav jeg mig selv en pep-talk. 

For jeg er lidt træt pt, jeg har virkelig mange bolde i luften. Men jeg er så meget på vej og jeg skal og vil holde snuden i sporet. Jeg kan mærke at der er lige ved at ske ting som vil åbne min vej endnu mere ….. giver det mon mening …. og den formiddag, hvor jeg havde skrevet denne pep-talk til mig selv, der modtog jeg den fineste mail fra en sød journalist der gerne vil fortælle min historie.

Ikke kun om min rejse til New Zealand men også min livsrejse.

Det er altså stort for mig.

Og det hjælper mig så meget på vej og bekræfter mig i at jeg er på vej i den rigtige retning.

Også selvom jeg føler mig så træt, så træt.

Når jeg høre mig selv fortælle, kan jeg jo godt høre at jeg har taget nogle store beslutninger, kæmpet mig ad snoede stier, taget nogle chancer og kastet mig ud i eventyr.

Jeg har været, og er stadig, på den vildeste rejse, fra at have følt mig som 0,0 til at turde drømme og til at turde følge drømmene. 

At rejse herhen hvor jeg har tillid til at jeg kan gøre præcis det jeg drømmer om, det er måske særligt.

Og hvis det kan inspirere jer derude, så fortæller jeg gerne min historie mange gange.

For så giver det mening.

Hold øje med Familie Journalen

https://www.familiejournal.dk

Der går nok lige nogle uger før artiklen kommer i og jeg lover at jeg nok skal sige til.

STORM OG STILHED

Det stormer.

I aftes lå jeg og kiggede på det smukke birketræ som jeg så ofte kigger på når jeg vågner om morgenen, hvor de lange yndefulde grene vejer blidt i vinden. Men i aftes, inden jeg sov, lå jeg og kiggede på hvordan det blev rusket voldsomt og de lange bløde grene blev kastet rundt og hele træet bliver bøjet til den ene og til den anden side så jeg kunne blive bange for om det knækker!

Jeg filosoferede over om det kan sammenlignes med livet!
Kan det overføres til livet?

Lidt

For vi lever, for det meste sån blidt og stille. Hverdagen er jo sådan uden så mange udsving.; blid og forholdsvis forudsigelig.

Og så ind i mellem kommer vi i stormvejr; bøvl på job eller i relationer, travlhed, sygdom; enten selv eller nære, økonomi, etc. Hvor vi ikke ved om det går den ene eller anden vej, hvilket skaber utryghed.

Så det er jo ligesom vinden i birketræet.

Til daglig bevæger vi os blidt afsted uden for mange udsving og i stormen bliver vi bukket den ene og anden vej og rusket i og vi ved ikke helt hvornår det stopper for vi har ikke kontrollen over chefen, sygdommen og følelserne, lige som vi ikke kan kontrolelre vinden.

Okay, og hvad så! Hvad kan jeg bruge det til?

Måske sådan her:

Vi er natur, vi er en del af naturen.  I min verden hænger det hele sammen; mig, universet og alt i mellem, det hele er naturen. Så det andre kalder spirituelt det kalder jeg nok mere natur. 

Og ligesom at vinden rusker i birketræet bliver vi også rusket af livet ind i mellem.

Så smider vi nogle af de visne blade, dem vi ikke kan bruge længere. For mig kan de visne blade være gamle tanke og handle mønstre, vaner, relationer etc.

Vi sætter måske mere pris på hverdagen når vinden har lagt sig. Nyder roen og kan bedre få øje på alt det smukke og fine der er lige omkring os. Det er svært at holde fokus og få øje på når vi bliver rusket.

Min konklusion er at vi skal være i det der er, med accept og kærlighed.

Når der er stille og når det stormer.

Det bliver ikke ved. Det udvikler os. Det lærer os noget.

Hvis vi vil

Skøn weekend til alle 

EXMOOR

2018 var et stort rejseår for mig.

I hele juli måned rejste jeg i det sydlige England. Jeg var heldig at have en privat guide og dermed se og opleve helt særlige steder.

Og naturligvis var der uld og garn på programmet.

I Lynton, North Devon, fandt jeg John Arbon Textiles. 

Det var magisk at træde ind i butikken hvor jeg fandt vægge med garn i alle de farver og nuancer jeg kunne drømme om. Oven i købet i det blødeste lækre økologisk producerede merino uld; Knit by numbers.

Jeg havde i forvejen en idé i mit hoved som inbefattede flere nuancer af orange og pink men ingen steder kunne jeg finde det jeg ledte efter.

Så det var faktisk magisk at træde indenfor hos John Arbon.

Jeg gik ud af butikken med garn til EXMOOR JUMPER – SPORT.

Men inden jeg havde kørt ret langt opstod mange nye ideer og farvekombinationer.

Jeg tog garnet med til New Zealand i 2019 og bestilte yderligere en portion som blev til EXMOOR JUMPER GRANNY + MULTI

Min idè om en nem jumper, strikket op, og så ned, og så færdig, udviklede sig til et større projekt med flere variationer og rib detaljer mv.

Alle opskrifter kan købes her i webshoppen. 

Tilbage til Syd England; mit første indkøb hos John Arbon fordybede jeg mig i, midt i Exmoor National Park. 

Her boede vi på den mest fantastiske campingplads www.westermill.com/camping

Det var let at blive i mit uld og strikke univers for jeg var omringet af får der græssede og brægede. Et meget autentisk sted med gæs, geder, grønne bakker og virkelig smukke rustikke gamle bygninger.

Nu har EXMOOR JUMPER – GRANNY fået nyt liv.

Den er blevet strikket op i Økologisk Sommeruld og Midnatssol fra Camarose; 1 tråd af hver.

Det er nok en anelse tyndere end Knit by Numbers DK så det skal man være opmærksom på ift. størrelse og/eller strikkefasthed. Men resultatet er blevet virkelig fint.

Jeg er også ved at strikke den op i Tweedy fra Hedgehog Fibres og det bliver GODT.

Det garn er så fantastisk at strikke med og det er så smukt med alle de farvede nistre i.

Garn tykkelsen passer perfekt. Det er lidt varmt at strikke med uld pt. men No worries, jeg har efterhånden oparbejdet en særlig evne til at strikke med uld i sol og varme.

Den bedste nyhed er at inden for en uge så har vi både Tweedy og Sock fra Hedgehog Fibres hos Yarns by Eger og i Frk. Sibbes Gårdbutik.

Vi har åbent alle lørdage kl. 11-14 

(dog ikke d. 26. juni hvor vi holder sølvbryllupsfest for Lone og John) 

Til gengæld laver vi lidt ekstra markeds stemning og udvidet åbningstid lørdag d. 3. juli.

MØN OG MØN SJALET

På Møn er jeg født, på Møn er jeg døbt og på Møn har jeg tilbragt alle mine somre i hele min barndom, til jeg var en ret stor pige. 

Jeg er faktisk også gift på Møn, i samme kirke og med samme organist som da jeg blev døbt 32 år tidligere.

Jeg kan ikke bryste mig af at kende Møn som min egen bukselomme, men Møn betyder meget for mig og har en særlig en plads i mit hjerte.

Og hvad er det lige med Møn?

Møn er smuk med Klinten, skovene, bakkerne, strandene, vandet.

Møn er hyggelig; Nyord, Stege med små gader, gamle huse og ikke mindst med tirsdags marked, Klintholm havn, Ulvshale, ……

Men det der gør Møn helt særlig for mig er minderne. Når jeg sætter mig på stranden i Ulvshale, et helt særligt sted, lige der hvor stien går ned fra, hvor vores sommerhus lå, så dufter der bare dejligere end på alle andre strande. Sandet er blødere, vandet er mere klart, udsiget er smukkere, høfderne mere gamle og charmerende.

Her har jeg badet nøgen som barn, set mine brødre gå baglæns ud i havet i fuld dykkerudstyr og forsvinde i dybet, for at komme tilbage med en kæmpe pigvar de havde harpuneret derude.

Jeg har sejlet ud med min far for at fiske. I min ungdom gået langs stranden helt om til Klinten, sammen med Søs, Dorte og Jeanette. Ringede hjem fra en telefonboks på Vandrehjemmet så vi kunne blive hentet efter 25 km vandretur langs stranden, i sand og sten.

Jeg har ligget i haven under birketræet og sovet til middag, i vores skønne sommerhus, måske med lidt tømmermænd. 

I det sommerhus hvor der i starten bare var en stor blå spand som toilet. 

Med store vinduer der fik nattens tordenvejr til at virke meget voldsomt for en lille pige. 

Her har jeg nærmest fejret alle mine fødselsdage, stille, for det var midt i sommerferien, men med lagkage på det obligatoriske orange plastic lagkagefad med låg. 

Vi har pillet 1000 rejer vi fik fra genboen og set 100-vis af solnedgange.

Da mine børn var helt små tilbragte vi somrene her med gode venner og alle vores unger.

Vi blev gift i Stege kirke og holdt den dejligste fest i huset, og i haven, i Ulvshale, med sand og hybenroser på bordene.

Den tid er forbi, huset er solgt for mange år siden MEN

minderne er skønne og gode og Møn er her jo stadig

Og sandelig om jeg ikke også har fundet det dejligste garn på Møn. Et sted helt ude på en gul rapsmark ved Borre. Her sælger Susanne garn som hun selv farver. Garn af uld fra får på Bogø og fra Susannes egne angora kaniner

Garn der er bæredygtigt og samvittighedsfuldt produceret og farvet.

https://www.instagram.com/moensknaturgarn/

Ud af det kom MØEN SJALET. Inspireret af de et helt særlige og meget smukke kalkmalerier i Elmelunde Kirke.

Opskriften på Møn Sjalet kan du købe her i min webshop og i Frk. Sibbes Gårdbutik ved Skælskør. Her holder Yarns by Eger til og her har vi masser af skønt garn.

Bl.a. Midnatssol fra Camarose, der findes i 28 farver og vi har dem alle på hylderne. 

Møn sjalet kan med stor succes også strikkes i 2 tråde Midnatssol. 

https://www.facebook.com/YarnsbyEger

https://www.facebook.com/Frksibbe

 

TID

Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.

I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare. 

Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.

Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.

Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’

Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.

Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.

Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU

Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.

Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.

Jeg VIL SÅ GERNE det hele

Men ved i hvad?  Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.

Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.

Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.

Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.

Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej. 

Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.

Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej. 

Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.

Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå. 

Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.

Rigtig god weekend.

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU