Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.

GNIST

GNIST

Gnist! Et lille ord der beskriver at være begejstret, ivrig, motiveret, inspireret og handlekraftig.

Jeg ved præcis hvornår jeg har den, gnisten, og hvor godt det føles når den er tændt.

Jeg ved desværre også hvornår den er slukket hos mig og hvordan det føles tilsvarende træls.

Især fordi det sker, når jeg ‘tillader’ nogen eller noget udefra at slukke min gnist.

Jeg bliver faktisk så ked af det. Så ked af det, at det er svært at slippe.

Jeg har lært at:

‘Det jeg vander gror’

‘Det jeg sender ud i universet sker’

Så, jeg må sparke mig selv bagi og flytte fokus til gnisten der er tændt og den skønne følelse det giver og al den gode energi det generere.

I sidste weekend var jeg på Strikkecamp i Korsør. Et event for 20 stand-holdere udgjorde et strikke mekka i Multihuset på Storebælt Camping. Smukke omgivelser og masser af garn og søde mennesker.

Her mærkede jeg min gnist være tændt. 

To situationer fik min gnist til at blusse ekstra op.

Den ene var en samtale med en skøn kvinde, om muligt foredrag, i første omgang med strik som overskrift. Så fortalte hun om hendes engagement ift. Alzheimers og vi kom til at snakke om det at bevare livsgnisten selvom livet viser tænder. Vi tunede begge ind på helt samme frekvens med ideer og muligheder, hvor mit foredrag om min passion kan bruges til mere end at fortælle om strik og uld. Det vil være Fantastisk.

Fantastisk fordi det at tænde noget hos andre er med til at tænde min gnist.  Og det er præcis det den anden situation handler om.

For jeg fik besøg af sødeste Tina, som har fulgt mig siden jeg udgav min bog hvor hun kom til reception. Jeg blev faktisk så rørt, for Tina fortalte mig, på kærligste vis, at det jeg gør har været inspiration og medvirkende til de kæmpe skønne og svære skridt hun nu har taget i livet.

Så jeg har tændt gnisten hos Tina, været med til at skabe begejstring, inspiration og handlekraft. Og Tina gav så meget tilbage og tændte min gnist ved at fortælle mig hendes historie. TAK.

Det er kun lidt over 3 uger siden at jeg kom hjem fra 6 fantastiske uger i Irland. Jeg nåede dog nærmest ikke at få alle oplevelser og indtryk til at synke ind før ‘virkeligheden’ ramte mig. Den virkelighed der til tider slukker min gnist.

Men det skal den ikke få lov til. De gode oplevelser på Strikkecamp er med til at holde liv i gnisten. Om lidt har jeg en lang sommerferie hvor gnisterne skal springe – altså på den fede måde – og jeg glæder mig allerede vildt til de foredrag der er i kalenderen i efteråret. Jeg glæder mig så meget til at dele ud af mine drømme og min passion, 

nu med Irland.

Ude godt, hjemme dejligt

God morgen

I nat har jeg sovet skønt i min egen seng.

I går sad jeg i Dublin Lufthavn og skrev sådan her:

SÅ gik 6 uger

Jeg sidder med en helt særlig følelse, stemning og fornemmelse der nok ikke, er sådan lige til at beskrive.

Da jeg rejste hjem fra New Zealand i 2018 var jeg opfyldt af den vildeste energi.

Jeg skrev her på bloggen at jeg var stolt og glad og havde nydt og elsket hvert minut.

Jeg kan i den grad huske hvordan jeg følte. På denne tur har jeg nok ventet lidt på at føle det samme, som i, at hvis jeg ikke gjorde, så ville det betyde at denne tur ikke har været lige så fantastisk.

Men sådan er det ikke. Jeg føler ikke det samme men det er heller ikke den samme tur og jeg er jo et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden.

Alting er faktisk nok lidt vildere den første gang men det betyder ikke at de efterfølgende er dårligere, de er skønne på en anden måde.

Jeg kunne skrive et langt indlæg om alle mine tanker og følelser om denne tur men jeg vil egentlig nok hoppe frem til en slags konklusion:

Jeg føler mig stærk og endnu tættere på mig selv end jeg i forvejen er.

Jeg har mod og styrke til at træde ud af min comfortzone og på den måde gøre den større.

Jeg står stærkt i mig selv, jeg står 100 % ved mig selv og det er MIG der skal leve MIT liv lige fra hjertet.

Nu sidder jeg med min morgenkaffe i min dyne og jeg har sat den første vask over.

I dag skal jeg bare hænge ud og tiden kan gå så langsomt eller hurtigt den vil.

Jeg kiggede lige mine billeder igennem; wauw, det er alligevel meget jeg har set og gjort på de 6 uger.

Jeg er vild med at rejse, jeg er vild med måden at få ny viden på, for når jeg rejser, så oplever jeg verden ‘lige på huden’ i stedet for igennem en bog eller en skærm. Den fornemmelse er jeg vild med og den er helt særlig.

Den udvider min forståelsesramme, den udvikler mig.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen og det var fuldstændig fantastisk at krybe ned under min egen dyne i aftes.

Jeg må dog nok erkende at jeg er en rastløs sjæl med udlængsel og at min største udfordring i livet måske er, at finde ro, ét sted.

Men den udfordring klare jeg også. Og Så længe jeg finder ro, inde i mig selv, så er alt godt.

Vi ses 

Cushendale Woollen Mills

Det må være forventeligt at lave nogle fejl vurderinger i løbet af en rejse på 6 uger.

Det er klart tilfældet ift. besøg på Cushendale, 

DET skulle jeg have opprioriteret og havde slet ikke nok tid i går da jeg besøgte det fantastiske sted.

Jeg havde lige ‘squeezet’ det ind på min vej fra Tramore til Dublin hvor jeg skulle aflevere bil og helst nå ind i Dublin inden den værste myldretid.

Jeg havde ikke læst ordentligt på lektien hjemmefra. Jeg havde dog kigget på deres hjemmeside igen dagen før besøg og det gik op for mig at Cushendale laver garn af IRSK ULD, hvilket ellers har været noget svært at opdrive.

Jeg trådte ind i en lille men meget delikat og trendy butik, her blev jeg modtaget af Trevor som i den grad var imødekommende. Da jeg fortalte om min mission fik jeg hele historien om Cushendale woolen Mill som faktisk har eksisteret i over 800 år. De første 300 år blev ‘møllen’ drevet af munke, så kom englænderne og lavede om i alting men siden det 18. århundrede har familien Cushen drevet møllen.

Trevor tog mig med ind igennem hele ‘møllevitten’! 

Jeg synes det er SÅ interessant og virkelig fantastisk at vide hvordan garn bliver til. 

Det vidste jeg vel egentlig godt men jeg vidste ikke hvordan hele den maskinelle proces foregår. Og der er også rigtig meget at vide ifb. typer af uld, vask, farvning, osv.

Det interessante hos Cushendale er bla. at de bruger Irsk uld, fra fåreracen Galway. 

Cushendale varetager alle processer, fra den rå uld til garnet og de vævede tekstiler, der kommer ud i den anden ende. Selv processen med at vaske ulden, altså når den kommer ind ‘rå’, foregår også på stedet ved brug af det vand der kommer oppe fra bjergene.

Trevor fortalte mig så mange ting, jeg blev overloadet, håber jeg kan huske bare det halve. 

Men det vil jeg ikke skrive i detaljer her, så bliver det et meget langt skriv. 

Det kan komme til mine foredrag.

Jeg hilste også på ejeren, Philip, som havde gang i spindemaskinen …. det ved jeg ikke om er den rigtige betegnelse …. og vi fik lige en sludder om Hjelholts uldspinderi på Fyn som han, som det mest naturlige, kender.

Jeg tilbragte to timer hos Cushendale. Jeg købte kun en lille pose garn. For jeg kan nærmest ikke presse mere ned i min kuffert OG heller ikk ned i den ekstra taske! Men det er jo heldigvis muligt at købe det på deres hjemmeside.

cushendale.ie

Der er noget helt særligt ved at alle deres produkter er lavet af et materiale som er blevet fulgt med omsorgsfuld hånd hele vejen. At vide præcis hvad det består af. Det bliver gedigent.

Og her kan jeg virkelig mærke det fantastiske fænomen som jeg synes uld er:

Får, der veltilfredse lever i deres rette element, i den smukkeste natur, spiser græs året rundt, med en iver så man skulle tro de blev betalt for det. for så at blive klippet når det bliver sommer og ulden er alt for varm for dem. Det er én dag om året de bliver klippet! Så kan de spise videre.

Og vi, passionerede strikkere, i hele verden, kan strikke, af alt det skønne uld og blive glade i låget.

KÆRE ALLE SKØNNE MENNESKER

Kære alle skønne mennesker 

Nu er der kun 5 dage til jeg igen lander i DK. Nu med kufferten fuld af garn, har faktisk bestilt ekstra bagage, og en masse nye oplevelser og minder på kontoen … den i banken er til gengæld tømt!

Det har været 6 skønne uger men også på mange måder en anderledes og udfordrende tur. Når jeg rejser alene er der meget tid til at tænke og mærke sig selv.

Sådan var det også på min rejse til New Zealand men alligevel kan de to rejser nærmest ikke sammenlignes, det skulle da lige være ift. mængden af garn.

En ting der er blevet ret tydelig for mig undervejs er, at mit formål og mit budskab, altså det jeg så gerne vil dele med jer, ikke er det; tydeligt!

I hvert fald ikke så tydeligt som jeg gerne vil have det til at være.

Det har bla noget at gøre med at jeg vil for mange ting og har gang i for meget. Som jeg skrev i et tidligere blog indlæg, så bobler det rundt i mit hoved med ideer til alverdens ting.

Jeg ved, også fra mine ture til NZ og i min bog skrivnings proces, hvor vigtigt det er at holde fokus og snuden i sporet, som man siger.

Min alenetid kan jeg så netop bruge til at skille tingene ad og finde fokus og så klare det hele heldigvis op.

Det bliver forholdsvis tydeligt for mig, at vigtigst er mit strik og min kreativitet, at slippe den løs og udvikle design og strikke opskrifter 

OG 

vigtigt er også mine foredrag, hvor jeg så gerne vil inspirere til at strikke, men især til at leve fra hjertet og til at turde drømme. Vække jeres drømme og jeres kreativitet.

Det er forløsende og fantastisk at finde ind til sig selv og ikke være styret af burde og skulle. 

Det er forløsende og fantastisk at kunne mærke sig selv, helt ind i hjertet, at elske sig selv og være bevidst om hvad der gør dig glad.

De sidste 10 år har jeg været på den vildeste livs rejse og med de erfaringer jeg har gjort mig kombineret med mine uddannelser og arbejde med mennesker har jeg så meget på hjerte. 

Egentlig er det vist alligevel helt tydeligt inde i mig selv

men jeg vil rigtig gerne at det også er tydeligt ud ad til, for jer. Jeg bliver nysgerrig på at vide 

  • om mit budskab går igennem
  • på hvilken måde jeg inspirere og til hvad
  • hvad bliver i nysgerrige på?
  • hvad vil i gerne høre, se, læse mere af

ALLE kommentarer kan være til hjælp og inspiration så bare gi den gas

I sidste ende vil jeg dog følge MIT hjerte, for så er jeg den bedste version af MIG

Alene men ikke ensom

Alene men ikke ensom.

Det er vigtigt ikke at forveksle det, at være alene med ensomhed.

På min rejse, lige nu i Irland, men også generelt på min livsrejse og på min rejse ud i mine drømme, kan jeg til tider godt føle mig ret alene.

En klog, kær og meget kreativ veninde skrev til mig:

Den kreative proces er virkelig en ‘lonely journey’ og mega sårbar undervejs.

Wauw, hun sætter virkelig de rette ord på. 

I mit hoved, bobler det jo ikke kun med ideer til strik. Der er jo også alverdens ideer til rejser som denne, mine drømme og ideer om hvordan jeg vil arbejde så jeg kan leve af det, fotos, strikkekunst, foredrag, events ….. ALT MULIGT.

Det er svært at beskrive og derfor også, helt forståeligt, svært for andre at forestille sig før der kommer noget håndgribeligt ud i den anden ende.

Men selvom det er en ‘lonely journey’, hvor humør, energi, tro og tillid er noget svingende, så kan jeg slet ikke lade være.

Da jeg for 4 år siden rejste til New Zealand mærkede jeg tydeligt at nu var der ingen vej tilbage; Jeg kan slet ikke lade være og jeg er nødt til at fortsætte ud i drømmene.

Når jeg rammer den gode energi og tilliden, som er med til at skabe fantastiske øjeblikke og oplevelser og den der flow-tilstand jeg beskrev i sidste blog indlæg, så er det jo, at den kreative frekvens stiger, det hele stiger; styrken, modet, inspirationen, viljen, livsgnist, glæde, passion, frihed, jeg kunne blive ved, hvilket får mig til at fortsætte.

Når jeg så i kølvandet modtager skønne beskeder og kommentarer fra jer, så mærker jeg kæmpe glæde og så giver det hele mening. Det er jo præcis det der gør at jeg ikke bliver ensom på min ‘lonely journey’

I TV udsendelsen ‘Vild, vildere, Lyngvild’ hørte jeg Jim Lyngvild sige, højt og tydeligt, at SELVFØLGELIG er det anerkendelsen der driver værket.

Det må jeg jo give ham ret i. Nok er det en ‘lonely journey’ men den bliver bl.a. holdt i gang og næret af anerkendelse.

Så TAK til jer der følger med. Jeg har mange planer og visioner og i er en stor del af dem.

Hedgehog Fibres

Tænkt hvis jeg  havde al tid i verden og bare kunne forsvinde ind i garnhimlen, der hvor tid og sted forsvinder og hvor jeg kan fordybe mig i at strikke, tegne, eksperimentere, udvikle osv.

Jeg rørte ved den tilstand af flow hos Hedgehog Fibres i går.

Efter et magisk besøg ved Hedgehog Fibres, et spændende og virkelig inspirerende firma, står ideerne nu i kø. Det bobler med farver, mønstre og alt for fede design til sweatre, veste, trøjer og sjaler. Det danser rundt i mit hoved.

Jeg havde fornøjelsen af at møde både Rose og Lin.

Rose er bla. garn farver hos Hedgehog fibres, sådan på den fede kunstneriske måde. 

Wauw, sikke et job! Rose lyste af passion og glæde hvilket var virkelig interessant.

Efter snak om garn og farver dykkede jeg ned i garnhylderne i deres Showroom og tiden forsvandt.

Efter to timer forlod jeg Hedgehog Fibres fyldt op med god god energi og med to poser garn.

På en cafe indtog jeg min frokost i ro og lod alle indtryk bundfælle sig.

Det var her jeg mærkede det dybe ønske om at kunne forsvinde ind i garnhimlen og ind i de kreative processer.

At skabe noget, uanset hvilket håndværk eller kunstart der er tale om, er ikke noget man/jeg, gør lige fra kl 16-17 efter job.

Det kræver så meget tid og ro.

Men tænk hvad der kunne komme ud i den anden ende. 

Om 10 dage lander jeg i DK. Så har jeg en uge hjemme i min egen hule inden jeg skal på job.

Fuld tid!

Og jeg er ‘kommet til’ at købe virkelig meget garn og det strikker jo ikke sig selv!

Så jeg kommer sgu i tids underskud.

GODT at jeg nu har 6 dage på dette Airbnb, her skal jeg fordybe mig og brede ALT det garn jeg har købt ud over det hele.

GODT jeg har en lang sommerferie i sigte hvor jeg også får tid.

Og GODT at jeg får tingene til at ske, ellers var jeg jo ikke hvor jeg er lige nu.

Jeg bliver bare utålmodig.

Jeg nød så meget at besøge HH fibres og nu har jeg jo bare lyst til at blive i den garnbobbel.

Jeg glæder mig til at vise jer hvad der er i poserne og hvad der danser rundt i mit hoved …. eller måske ikke alt der er i mit hoved!

Rigtig dejlig bededagsferie til jer alle.

Kerry Woollen Mills

Det er ikke meget jeg får skrevet her på bloggen, undervejs på min rejse her i irland.

Jeg synes ikke at jeg har tid, Jeg oplever jo! Og strikker.

I går havde jeg endnu en skøn oplevelse og her hvor jeg bor nu har jeg ro til at skrive. 

Klokken er kun 7, jeg har nylavet kaffe i koppen og jeg sidder under dynen og skriver, sådan som jeg bedst kan lide det.

Så nu kan du tage med en tur til Kerry Woollen Mills

Her havde jeg på forhånd en aftale kl 10 i går formiddags, hvor jeg ville få en rundvisning i det 300 år gamle spinderi som har været drevet af samme familie i de sidste 120 år, nu på fjerde generation.

Jeg blev vist rundt af Yvonne og vi var hele vejen rundt fra hvor ulden ligger i store ‘baller’ og helt til den er forvandlet til smukke tekstiler og det dejligste garn.

Det var fantastisk og lærerigt at få lov at kigge med, helt tæt på processen fra rå uld til det garn jeg er så vild med at strikke af.

Men det er særligt fantastisk at snakke med en person der har så stor erfaring og så meget viden om uld. Jeg sugede til mig, alt jeg kunne, om fåreracer og uldtyper, begreber, behandling af får og uld – herunder holdningen til ‘mulesing’ – længde på uldfibre, aran strik og jeg kunne blive ved.

Jeg er overloaded med uld, både i min hjerne og i min kuffert og jeg er vild med det.

En virkelig interessant formiddag i den dejligste duft af uld over alt.

Nu var det helt anderledes at gå rundt i butikken end da jeg besøgte stedet om fredagen.

Farverne på garnet var anderledes, de vævede tekstiler, Aran sweaters, det hele havde pludselig et helt andet udtryk med meget mere dybde.

I mens jeg kiggede på garn, hvor jeg brugte lang tid på at bestemme mig for næste køb, faldt jeg i snak med fire ualmindeligt søde kvinder fra US, staten Washington.

Fire kvinder der har kendt hinanden hele livet, på 3 ugers rejse i Irland, hvor de havde hyret en chauffør til at køre dem rundt. Så der fik jeg et lille tiltrængt klap på skulderen da de hørte at jeg selv kørte, i venstre side, i 6 uger: 

You are brave!

THANK YOU

Og vi havde sådan en go og interessant snak henover bunkerne af uld plaider og garn.

Søde, nærværende, indlevende og nysgerrige kvinder. 

Sådan et møde skaber uendelige mængder af god energi.

Efter to timer gik jeg derfra med en pose fuld af garn, i en farve jeg normalt ikke ville falde for og med en tweet kasket på hovedet, ud i den silende regn.

Alt er godt

Jeg fandt en cafe i Killarney hvor jeg fik varm suppe til frokost, det passede perfekt til vejret.

Kørte til Cork som var næste stoppested og tjekkede ind på det fineste Airbnb hvor jeg har en hel afdeling for mig selv, med køkken, soveværelse og badeværelse til nærmest ingen penge.

Her sidder jeg så nu og skriver.

Udover at strikke er dagens plan at hoppe på en bus ind til Cork centrum. Der er ikke noget bestemt jeg går efter, jeg skal bare være, lade mig inspirere og give mig selv god tid.

Tak fordi du følger med ud i mine eventyr.

INGEN PLANER

I går kørte jeg i de smukkeste omgivelser.

Bjerge, bakker og dale

Søer, fjorde og hav

Stengærde, blackface sheep og gule ‘whin bushes’ alle vegne.

Men jeg kan ikke stoppe og tage fotos hele tiden og rastepladser bruger de ikke ret meget i irland.

Filme imens jeg køre i venstre side ad smalle og snoede veje går jo heller ikke.

Men egentlig har jeg heller ikke lyst til altid at opleve alting igennem et kamera.

Jeg må sætte mig ud over at jeg skal bruge fotos til en bog. 

HVIS jeg skal lave en bog. 

For nu hvor jeg er i gang så kan jeg mærke eventyret og følelsen af frihed.

Friheden til at køre så langt jeg vil og hvorhen jeg har lyst.

Friheden til at bruge tiden til lige præcis hvad jeg har lyst til, om det så er at se dansk tv og strikke selvom jeg er i Irland.

Friheden til at strikke lige det jeg synes kunne være sjovt.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, friheden til ikke at have en bestemt plan med denne tur.

Planen var jo en ny bog samt nye foredrag men jeg kan mærke at faste planer begrænser mig.

Min drivkraft er at give slip på alle forventninger, både fra mig selv og omverdenen.

Min drivkraft er at tillade mig selv at gøre lige det der føles mest rigtigt. 

Det er her min kreativitet får plads og min energi stiger.

‘Har man sagt A må man også sige B’

Hvorfor?

Det ordsprog er jeg faktisk ikke ret vild med.

Hvad nu hvis det ikke dur at sige A, hvad nu hvis det føles forkert? Hvorfor F skal jeg så sige B?

Så siger jeg måske i stedet Q og derefter R.

Jeg vil f.eks. ikke sige B fordi det skal man og så ende ud i at lave en dårlig bog, bare fordi jeg sagde A!

Det kan sagtens være at jeg skriver en bog til.

Men jeg mærker hvor vigtigt det er for mig ikke at være låst af planer og faste overbevisninger om hvad der skal ske. 

Og det er faktisk også vigtigt for mig at sige det højt, at skrive det her, fordi jeg ikke kun har lyst til at inspirere til at strikke men også til at leve og turde mærke efter i stedet for at gøre det der forventes.

Nå men, jeg ved ikke hvad der kommer til at ske og det er fedt.

REJSEFEBER

Pust og støn!

Det er søndag aften, klokken er 20.17. Jeg har pakket og har styr på det hele

MEN

Jeg har rejsefeber! Virkelig! Jeg kan slet ikke finde ro og jeg har så’n lyst til at tude og jeg er træt og spekulerer hele tiden over at jeg skal køre i venstre side.

Det er helt skørt.

Så kom jeg i tanke om hvad jeg skrev da jeg skulle til at rejse hjem fra mit første eventyr på New Zealand. jeg skrev sådan her:

SÅ er min strikke rejse nået til ende. Jeg flyver hjem i dag … 35 timer fra Wellington til København og så lige et par timers kørsel! Lang tur! Men måske meget godt så jeg kan omstille mig mentalt.

Det har været en absolut fantastisk rejse. Fra start til slut.

Jeg har nydt og elsket hvert minut.

Jeg er stolt og glad

Jeg er top inspireret og klar til at fortsætte eventyret.

Jeg håber at jeg kan skrive nøjagtig det samme d. 27. maj når jeg er på vej hjem. Jeg kan faktisk godt huske hvordan jeg havde det inden jeg rejste til New Zealand d. 2. januar 2018.

Jeg havde det lige præcis sådan her.

At tage på eventyr, at træde ud af sin comfortzone, at udvikle sig. Alt det skriver jeg om en anden dag.

Nu skal jeg lige drikke en kop te og se lidt ‘Sommerdahl’ og så i seng. Uret ringer kl. 5. Så starter eventyret, det bliver godt at komme i gang.

Alt er godt.

WU HUUU JUMPING

Ja så hopper jeg igen ud fra noget der føles som en meget høj klippe afsats.

Efter ca to år med ‘almindeligt’ arbejde og dermed en forholdsvis forudsigelig hverdag, føles det ærligt talt nærmest lidt nervepirrende at skulle ud på eventyr.

Så hvad laver jeg? Spørger jeg mig selv!

Jeg skal på eventyr og jeg ved det bliver fuldstændig fantastisk.

Nu skal du høre:

Jeg rejser til Irland d. 11. april og lander i DK igen d. 27. maj.

Jeg har taget orlov fra job i ca. 7 uger; NU skal jeg på STRIKKEREJSE #2.

Når jeg lander d. 11. april henter jeg en Toyota Corolla Hybrid et sted i Dublin og så køre jeg langt ud på landet, i VENSTRE side af vejen, til Kingscourt, hvor jeg skal bo på B & B i 2 nætter for lige at lande.

Så køre jeg videre nord vest, til Donegal, hvor jeg har booket et skønt og meget autentisk Airbnb for 6 nætter

Jeg skal besøge Studio Donegal i Kilcar, Jeg skal i garnbutikker, Jeg skal købe Irsk produceret garn og jeg skal stor nyde at fordybe mig i mine ideer og strikke det jeg har lyst til. Jeg skal skabe strik og historier. Jeg skal opleve og være i nuet.

Sidst men IKKE mindst så kommer min datter og besøger mig i hele min første weekend i Irland. Det bliver MAGISK DEJLIGT.

Så går turen videre ned langs Wild Atlantic Way.

Det ved jeg og Jeg ved også hvilke byer og garnfirmaer jeg vil besøge. Men jeg har ingen fast hverken tids eller rute plan.

Denne åbne måde at rejse på, er på én og samme tid fantastisk skøn men også en smule scary.

Jeg ved at det er sundt at jeg rejser og holder liv i mine drømme på denne måde.

Jeg oparbejder en evne til leve let og ubekymret fordi jeg finder ud af at jeg kan klare det meste. Hvis jeg køre ad en forkert vej, så kan jeg bare dreje og køre en anden vej. Og hvem ved, måske var den første vej slet ikke forkert, måske skulle jeg netop opleve dét og lære noget jeg ikke havde regnet med og som jeg kan bruge når jeg køre videre.

Sådan er livet for mig.

Jeg glæder mig mega og nu er der kun 5 uger til jeg er midt i det.

WUU HUUUU

Håber du vil følge med mig her, på Instagram og Facebook.

Til efteråret  kommer en ny bog og nyt foredrag om Irland.

NU ER DET NU! KOM!

I aftes og i morges havde jeg den skrækkeligste følelse af tristhed, modløshed, frygt og frustration!

Hvad er det for en verden vi lever i? Hvor en magtsyg mand kan forårsage alvorlig ravage for så mange og hvor klimaet er på skideren fordi vi forbruger i en fuldstændig uanstændig grad.

Kan man sætte børn i sådan en verden og hvilke katastrofer vil indtræffe ….

STOP STOP STOP

Jeg blev faktisk forskrækket over disse tanker og følelser, fordi jeg normalt holder alt det crap i strakt arm og fordi jeg normalt er positiv og optimistisk og har mange drømme om alt muligt.

I et øjeblik blev jeg også bange for at være overfladisk og egoistisk fordi jeg bare koncentrere mig om at jeg om 5 uger rejser til Irland i 7 uger hvor jeg skal ‘hygge’ mig.

STOP

Det er jo præcis NU at jeg skal rejse til Irland og opsøge alt det gode. Det skal jeg ikke kun gøre i Irland det skal jeg gøre i nuet, NU!

For når jeg opsøger det gode og foretager mig det der producerer god energi og glæde hos mig, når jeg deler det i blog indlæg, bøger og foredrag så sender jeg

GOD ENERGI, HÅB OG TILLID ud til alle jer.

Om i kan strikke eller ej, om i synes jeg er skør eller ej, så er jeg sikker på at jeg i en eller anden grad påvirker verden med noget godt.

TÆNK hvis vi allesammen satte os ned og græd og var bange, holdt os inden døre fordi vi ikke tør gå ud i verden af frygt for alt muligt, så ville verden gå i stå! Så vil alt det ‘onde’ vinde og drukne os i frygt som Orkerne i Ringenes Herre.

Men hvis vi rejser os og går ud af døren men smil, oprejst pande, vilje, tro, tillid og KÆRLIGHED, i RÅ mængder, så skal i se! Så spreder det sig som de smukkeste ringe i vandet. Og hvis vi allesammen gør det så forsvinder Putin på samme vis som Voldemort.

Jeg er helt klar over at dette ikke er en film men den barske virkelighed!

Jeg mener dog stadigvæk, HELT ALVORLIGT, at det er NU at vi skal skabe al den gode energi vi overhovedet kan.

Rigtig god weekend

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Kommende arrangementer

Der er 6 uger og 4 dage til jeg rejser til Irland på strikkerejse no 2, og det kommer du til at høre meget mere om.

Men i dag vil jeg blot lave en update på de arrangementer og foredrag som finder sted inden afrejse.

LØRDAG D. 26.2. holder jeg ÅBEN STRIKKE CAFE i mine egne stuer; Sibberupvej 24, Skælskør. Du kan se mere om arrangementet, samt tilmelde dig, på Facebook

https://fb.me/e/3gQUusuhL

TIRSDAG D. 22.3.  holder jeg foredrag på FREDERICIA BIBLIOTEK

https://fredericiabib.dk/arrangementer/foredrag/strikkeaften-jorden-rundt-med-mine-strikkepinde

SØNDAG 27.3. skal jeg helt til Bornholm med mit foredrag; Strikkehjørnet i Allinge står for arrangementet som afholdes på Klemens Kro.

Du kan finde arrangementet på Strikkehjørnets Facebook side

https://www.facebook.com/strikkehjornet/

Eller kontakte Jette på mail eller telefon mail: jette@strikkehjornet.dk, SMS 51236752

ONSDAG D. 30.3. skal jeg til Karlslunde og holde foredrag om eftermiddagen

https://www.karlslundekirke.dk/event/8951707

OG endelig skal jeg til Fyn

LØRDAG 2.4. hvor jeg skal være en del af et større arrangement hos Garniture Strik og event. Her holder jeg også mit foredrag om min strikekrejse til New Zealand men med ekstra fokus på det at følge sine drømme og leve fra hjertet.

Du kan se mere om arrangemenet og tilmelde dig via instagram og facebook

https://www.instagram.com/garniture.strik.event/

https://fb.me/e/32Fjc7AZ9

Jeg glæder virkelig meget til det hele og ønsker mig at der kommer mange og lytter

VI SES

ÅBEN STRIKKE CAFÉ

ÅBEN STRIKKE CAFE

Det må jeg prøve!

Sådan er det jo med ideer; de skal prøves af, næsten uanset hvad det handler om.

Og nu vil jeg prøve at lave en  ÅBEN STRIKKE CAFE

På lørdag i stuerne hos mig; Sibberupvej 24, Skælskør.

Det er kl 11-14

Du har mulighed for at kigge over i Frk. Sibbes Gårdbutik i nr 25, der har åbent i samme tidsrum og der er meget at kigge på for vi har fået SÅ MEGET lækkert garn.

 

I mine stuer vil der være Kaffe/te på kanderne, det koster en 20’er og så er du også med i lodtrækningen om et signeret eksemplar af min bog

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

Jeg har også et skønt stativ med billigt Second hand tøj som du kan gå om bord i.

OG jeg har også lidt brugskunst + strikmodeller til salg.

Måske kommer der mega mange! Er der så plads?

Ja, mon ikke vi finder ud af det. Nogen kan kigge i gårdbutikken og jeg åbner da bare dørene til ‘alle stuerne’ og finder nogle ekstra stole og laver noget mere kaffe.

Måske kommer der kun 5! SÅ er det jo bare super hyggeligt, der er god plads og god tid.

KOM GLAD til nogle hyggelige strikke timer i Sibberup

Du kan melde dig til via Facebook på dette link: https://fb.me/e/3gQUusuhL

Og du må også gerne komme uanmeldt, vi finder stole og kaffekopper til alle.

Jeg håber i byder arrangementet velkommen.

Jeg tænker at gøre det igen, når jeg er kommet hjem fra min strikke-tur til Irland, dvs. en lørdag i juni måned, dato kommer nok først med kort varsel.

Til gengæld vil vi til den tid kunne sidde ude i det gode sommer vejr.

VI SES

FLIGHT BOOKED!

Flybillet bestilt!

Woop woop

Orlov er i hus og jeg har bestilt flybillet til Dublin og retur; 11. april til 27. maj!

Næste strikkerejse er en realitet.

Får jeg sommerfugle i maven? JA det tror jeg da nok lige jeg gør!

Det føles heldigvis godt og rigtigt.

Synes dog at det er interessant, at jeg føler mig meget mere sådan ‘ude på gyngende grund’ end da jeg planlagde min tur til New Zealand for ca 4 år siden. Jeg husker det som at jeg bare var cool og tog afsted uden de store bekymringer. Og der skulle jeg da rejse helt alene om på den anden side af jorden, i længere tid.

På en eller anden måde føles det mere ‘scary’ denne gang.

Er det mon fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg gik ind til dengang og det ved jeg nu? På den anden side har jeg kun gode og fantastiske minder fra min New Zealand tur.

Eller er det fordi der er mere på spil denne gang? Da jeg rejste til New Zealand i 2018 havde jeg 70 følgere på instagram og ingen vidste hvem jeg var. Jeg ved godt jeg ikke har flere tusind følgere nu men jeg har dog stukket næsen noget mere frem og ved nu hvilket kæmpe arbejde det er at skabe en bog ud fra rejsen. Så måske er det bevidstheden om hvad der venter samt mine egne forventninger til mig selv der giver ‘kryller’ og sommerfugle.

Men det er jo når vi træder ud af vores comfortzone at vi udvikler os. Det gør jeg jo faktisk en dyd ud af at undervise de unge i, til dagligt. Så nu må jeg børste usikkerhed og bekymringer af skuldrene og i stedet mærke eventyrets skønne energi.

No worries, jeg mærker den tydeligt og Jeg glæder mig til at dele den med dig og håber du vil følge med.

Eventyret er startet.

Tror faktisk jeg mærker eventyrets energi hver eneste dag.

JOB vs DRØM

Job vs drøm; Altså, jeg mener, almindeligt 8-16 job versus drømmen om at være selvstændig som rejsende strikkedesigner, foredragsholder og forfatter.

Til trods for at jeg pt har et godt job, med spænende opgaver, søde skønne kollegaer, søde skønne unge mennesker og ikke mindst, en fast indtægt, så vinder drømmen i mit hjerte.

Jeg tænker ofte; kunne jeg ikke ‘bare’ være i mit almindelig job så jeg bla. har økonomisk tryghed og ro i mit liv. Så kunne jeg køre hjem fra job og strikke en trøje til mig selv, gå en tur, ro kajak og have tid; god tid.

Det lyder mega hyggeligt

MEN

Jeg har altså eventyr i mit blod! Ovennævnte livs scenarie ville holde max en uge.

Så jeg har filosoferet lidt over HVAD det er med det eventyr! Hvad er det, der hiver i mig?

Og det behøver jeg nu ikke filosofere ret længe over, det står faktisk helt klart for mig.

Det er nemlig en følelse af glæde og begejstring og boblende energi, som opstår

når jeg skaber noget, især når andre også bliver begejstrede for det jeg skaber.

Når jeg holder foredrag eller i andre situationer fortæller og jeg kan se, mærke og høre at jeg vækker drømme og god energi til live hos de mennesker der lytter.

Når jeg får kram og skønne ord med på vejen om at jeg har inspireret til at finde mod og livslyst. Når jeg får de varmeste beskeder om at min bog er blevet læst og nydt igen og igen. Så bobler jeg over af glæde og begejstring.

Det er sådan jeg vil leve, hver eneste dag.

Måske tænker du at det er et stort krav at stille til livet.

Men jeg har mærket at det kan lade sig gøre, at jeg på magisk vis kan få ting til at ske.

Og tro mig, jeg har også mærket det modsatte! 

Så bevidstheden om, at det er muligt at skabe et liv, hvor jeg kan leve i og med passion, glæde, begejstring og kærlighed hver eneste dag, den giver mig tillid og energi til at fortsætte ud i eventyret.

Også selvom det er på bekostning af en vis tryghed. Men tryghed, som jeg tror at vi alle har brug for, har jeg fundet i mig selv. Der er stor tryghed i, at jeg kan mærke mig selv, mærke hvem jeg er og at jeg på den måde mærker modet til at stå op for mig selv, stå stærkt og stå frem.

Så kan jeg jo nærmest klare hvad som helst.

Og på den måde får min nysgerrighed og min eventyrlyst masser af plads at boltre sig på.

Jeg har kun dette ene liv.

Jeg vil ikke på pension. Jeg vil leve og arbejde med passion og glæde til jeg bliver en meget gammel dame. Og jeg vil dele ud af min glæde og passion i håb om at jeg kan blive ved med at inspirere og skabe god energi.

Du er mere end velkommen til at ‘joine’ mig, hele vejen 

2022; EVENTYRETS ÅR

2022 kommer til at stå i eventyrets tegn, det kan jeg mærke.

2022 bliver eventyrligt

2022 bliver et år fyldt med eventyr og fuld af kærlighed.

Allerede nu har jeg planer i kalenderen som jeg glæder mig til; foredrag på begge sider af Storebælt, kursusaktivitet her på ‘min’ bondegård og en strikkerejse til Irland der gerne skulle starte midt april og ca 8 uger frem.

Jeg glæder mig til tid og oplevelser i mine vandrestøvler og i kajak.

Jeg glæder mig til tid med mine strikkepinde og tid til at skrive.

Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at lade ideerne boble og udfolde sig.

Jeg glæder mig til at have tid, tid til at følge min egen rytme og intuition.

Lone og jeg lægger også planer. Det er gået over al forventning med vores lille strikkefirma som vi startede 1.1.2021 til trods for at vi stort set kun har haft åbent i gårdbutikken lørdage fra 11-14 og ikke har en ‘rigtig’ hjemmeside.

Det motiverer og inspirerer og i 2022 er vi klar til at få nogle nye spændende garnkvaliteter ind, få en hjemmeside op at køre, udvide åbningstiden i gårdbutikken med en eftermiddag om ugen og så har vi et ret spændende arrangement på tegnebrættet, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for i løbet af foråret

Tak til alle for gode stunder i 2021, også til mig selv 😉

I kajak, vandrestøvler og i svømmehal.

I Sibberup, Italien, København og Vordingborg.

På Røsnæs, Odsherred, Terslev Overdrev og Islands Brygge

Til foredrag og messer og i Familie Journalen

I gårdbutikken, skoven og ved Bisserup Strand.

Jeg vælger at lade Corona minde mig om, at vi skal passe på os selv og hinanden men uden at bekymringer og begrænsninger får lov at kapre mig.

Corona minder mig også om at jeg skal leve her og nu, for fuld skrald.

At jeg skal vælge og prioriterer det der gør mig glad og giver god energi for så har jeg så meget mere at gi af.

Livet og verden er fuld af kærlighed.

GODT NYTÅR

RESTE VEST

I foråret strikkede jeg reste vesten.

Navnet er utjekket og nok ikke rigtig cool. Men vesten er cool og den var så sjov at lave.

Jeg har, som nogen måske har lagt mærke til, noget med striber.

Jeg kan forsvinde helt ind i at lege med farverne. Jeg kan lave en plan og næste gang jeg griber strikketøjet har jeg glemt den og så laver jeg bare en ny. Jeg synes det er mega sjovt at lave ‘stribe-planer’ og restevesten var virkelig sjov at strikke.

Måske derfor er jeg ‘kommet til’ at lave flere. Det har jeg på ingen måde tid til og det har bremset alle mulige andre strikkeprojekter der står i kø.

Men det har været mega sjovt at strikke flere varianter med forskellige bundfarver og forskellige bredde af striber, forskellig følgetråd mv. Jeg kunne faktisk sagtens blive ved! 

Jeg holder nu en pause med at strikke resteveste.

De tre jeg nu har lavet er til salg.

Den jeg har på, på billederne, er min egen og er ikke til salg.

Så enten kan du købe opskriften her i webshoppen og garn kan du finde i Frk Sibbes Gårdbutik hvor Yarns by Eger holder til. På den måde kan du selv få både en skøn vest og en skøn oplevelse ved at strikke den.

Men du kan også, som noget helt særligt, købe en færdig vest. Og dem finder du også i gårdbutikken.

De koster 1800 pr stk. Hvis du ikke har mulighed for at besøge Frk. sibbes Gårdbutik så skriv en mail til mig ten@live.dk så sender jeg gerne en vest til dig. 

Vesten er 130 cm i brystvidde. Længde bag: 60 cm, længde for: 57 cm.

Bemærk at de færdige veste er lidt længere end beskrevet i opskriften.

Det kan man jo nemlig selv bestemme.

Rigtig dejlig weekend. NYD den og den ekstra time vi får.

FAMILIE JOURNAL

Jeg skriver dette søndag, men poster det først mandag.

Så når jeg skriver dette er Familie Journalen uge 42 ikke udkommet endnu.

Først i morgen.

Så når du læser dette blog indlæg er bladet kommet ud på hylderne.

OG Jeg er altså ret spændt på at se artiklen i bladet. Artiklen om mig!

Men jeg er nok endnu mere spændt på jeres reaktion, hvad jeg får af feed-back og om der overhovedet kommer en reaktion.

Jeg har læst artiklen og den er rigtig fin men det er godt nok specielt og meget nyt for mig at læse om mig selv på den måde.

Jeg har været meget ærlig og åben, så artiklen er meget personlig. Det skulle jeg lige overveje en ekstra gang, og mærke efter, om det var ok.

Men jeg er jo åben og ærlig som person, så derfor er det lige som det skal være.

Og jeg vil faktisk rigtig gerne dele min historie i håb om at inspirere andre, prikke til drømmene og plante håb, tillid og god energi.

Det er også det der sker, og det der er mit ønske, når jeg holder foredrag.

Og det er både i forhold til livet og til strikketøjet.

Så kære du, der læser med her og hvis du også læser Familie Journalen i uge 42, så håber jeg at du bliver underholdt og vil tage godt imod mig og min historie.

Jeg vil blive så glad hvis du vil give mig en lille kommentar, enten her, på instagram eller på min facebook side. Din og andres kommentarer er motivation og god energi for mig.

Det er jo forbindelsen til alle jer derude der betyder noget. Det er jo bla. det der driver ‘værket’ og holder drømmene igang hos mig.

Jeg har efterårsferie og jeg nyder den allerede fuldt ud. Jeg har længe glædet mig til at ha tid til mig og mine drømme, til mine strikkepinde og min symaskine, til at ta på bytur og suge til mig af inspiration og good vibes.

I morgen tidligt vil jeg køre i svømmehallen og på vej hjem skal jeg ind og købe Familie Journalen.

Nyd efteråret og ferien hvis du er så heldig.

Eventyreres klub

I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA

SES VI?

Ferien synger på sidste vers, ebber ud, er billigt til salg og hvad man ellers siger.

Den har været skøn. Jeg synes det er vildt at 4 uger ‘lige’ gik. Det er i hvertfald sådan det føles.

Jeg har heldigvis foretaget mig en masse skønt.

En uge i Italien med bedste veninden.

Samtale saloner https://claytopia.dk med Rane Willerslev https://www.ranewillerslev.dk og Jim Lyngvild https://www.instagram.com/jimlyngvild/

Råhygge på Terslev Overdrev med skønne ‘gamle’ kollegaer

Sommerhus hygge på Sjællands Odde med flere skønne ‘gamle’ kollegaer

Aftenhygge på Reffen med Søn og svigerdatter; LOVE

Løbe + bade kl 06 ved Bisserup Strand

Bygge rede, bade, svømme, strikke, sove længe, male reoler, passe gårdbutik, passe hundehvalp, råhygge med Søs, Garnmøde med Søs, lægge planer med Søs …. mm.

Og lige præcis planerne for efteråret kommer tættere på. 

Jeg kommer ikke til at kede mig, Jeg glæder mig og måske vi ses:

Til salonaften i København hos https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Både om Strik og om skyggesider

Til strikkeforedrag hos http://ramlosehusflid.dk/arrangementer/

På messe https://syogstrik.dk/udstiller/design-by-trine-eger-nielsen-2/ i Hillerød

Til strikkeforedrag på Stubbekøbing Museum https://www.stubmuseum.dk/da

Måske vi ses på ‘min’ bondegård til kursus ‘Strik nu mand’ eller workshop om striber. Hold øje med efterårets program på https://www.facebook.com/aofsydvestsj

Og hver lørdag (undtagen weekenden hvor vi er på messe i Hillerød) er der åbent i https://www.facebook.com/Frksibbe hvor https://www.facebook.com/YarnsbyEger holder til og hvor du kan finde fantastisk garn fra bla. New Zealand samt Sock Yarn fra https://shop.hedgehogfibres.com

Hvis ikke jeg underviser eller er på messe vil jeg være i butikken. Og så er der naturligvis   julestue hos https://www.facebook.com/Frksibbe  lørdag og søndag d. 6. + 7. november

Du kan altid kontakte mig hvis du kunne tænke dig at lave et arrangement om

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Du kan finde mig på instagram https://www.instagram.com/trineegern/

og på Facebook https://www.facebook.com/designbyTrineEgerNielsen

eller send en mail til ten@live.dk så svarer jeg så hurtigt jeg kan eller ringer til dig.

 

FERIE

Heldige mig at jeg har 4 ugers ferie

En meget vigtig ferie for mig, jeg synes faktisk at jeg har fortjent den big time.

Mit ord i 2021 er ‘tålmodighed’. Der er så meget jeg gerne vil og så meget jeg drømmer om, men jeg er jo nød til at tage en ting ad gangen. De ord har jeg sagt mange gange til mine unger og nu må jeg tage lidt af min egen medicin.

Når jeg kigger på første halvår af 2021 så har jeg faktisk allerede nået en del og jeg synes også at jeg har husket at nyde og være til stede i alle mine gøremål.

Jeg har f.eks. sat hele mit hus i stand, jeg har lavet min base, en base jeg er vild med.

Jeg føler mig hjemme, jeg har god plads både ude og inde og der højt til loftet i mere end en forstand.

Men jeg bliver udfordret på tålmodigheden fordi al min tid er gået til netop istandsættelse OG fuldtids job som underviser OG alt det ind i mellem som skal til for at få hverdagen og min krop til at trives og fungere.

Det går ud over mine strikkeprojekter og mine strikkedrømme.

Så jeg når ikke at forfølge de ideer der kommer, jeg når ikke at skrive alt det jeg gerne vil poste her på min blog, jeg når ikke at forberede og udvikle efterårets foredrag, messer, workshops ….. hør lige; det lyder jo helt kolerisk!

Og det er præcis der at jeg skal øve mig på at trække vejret ned i maven, have tillid og tålmodighed. For jeg er jo på vej og nu er huset malet og indrettet.

Så NU starter næste kapitel og det starter med 4 ugers ferie, som jeg vil bruge til at finde ind, fordybe mig, skrive, strikke, lytte, tænke tanker, tegne, brainstorme. Ja, det er mange ting men det er blot en beskrivelse af en kreativ proces som jeg elsker at være i, men som kræver tid og plads.

Om lidt køre jeg til Italien med min bedste veninde som jeg har kendt i 50 år.

Jeg er lige ved at lave et nyt strikketøj klar, et helt nyt! Nyt design i det lækre Hedgehog Fibres som vi har fået hjem til Yarns by Eger og som du kan finde i Frk. Sibbes gårdbutik

Måske får jeg ikke strikket alverden i 30 graders varme. Men garn og strikkepinde er med mig og jeg glæder mig til at køre langt væk, bo lige op ad vinmarkerne, mærke de fantastiske dufte, nyde det skønne mad og de lækre vine og beruse mig i sydens sol og varme. 

Så åbnes alle mine sanser, jeg bliver max inspireret og jeg mærker hvordan jeg evner at være til stede i nuet og suge alle indtryk til mig. Noget jeg først rigtig har lært de senere år.

Onsdag var jeg på Guldagergård i Skælskør til Samtalesalon med Rane Willerslev og Anne Sophia Hermansen. 

Arrangementen var som jeg havde forventet virkelig interessant. Rane er efter min mening både inspirerende og provokerende på den fede måde.

Og så er Guldagergård og Claytopia da i den grad også et besøg værd. Stedet er magisk; en meget smuk og stemningsfuld park med en smuk keramik udstilling. Og jeg er normalt ikke så fascineret af keramik. Men her fik jeg samme oplevelse som når jeg rejser; helt automatisk forsvinder jeg ind i nye verdener.

Nu vil jeg rejse ud og ind.

Jeg poster undervejs, nok mest på Instagram.

Vi ses

Rigtig god sommer

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag