FAMILIE JOURNAL

Jeg skriver dette søndag, men poster det først mandag.

Så når jeg skriver dette er Familie Journalen uge 42 ikke udkommet endnu.

Først i morgen.

Så når du læser dette blog indlæg er bladet kommet ud på hylderne.

OG Jeg er altså ret spændt på at se artiklen i bladet. Artiklen om mig!

Men jeg er nok endnu mere spændt på jeres reaktion, hvad jeg får af feed-back og om der overhovedet kommer en reaktion.

Jeg har læst artiklen og den er rigtig fin men det er godt nok specielt og meget nyt for mig at læse om mig selv på den måde.

Jeg har været meget ærlig og åben, så artiklen er meget personlig. Det skulle jeg lige overveje en ekstra gang, og mærke efter, om det var ok.

Men jeg er jo åben og ærlig som person, så derfor er det lige som det skal være.

Og jeg vil faktisk rigtig gerne dele min historie i håb om at inspirere andre, prikke til drømmene og plante håb, tillid og god energi.

Det er også det der sker, og det der er mit ønske, når jeg holder foredrag.

Og det er både i forhold til livet og til strikketøjet.

Så kære du, der læser med her og hvis du også læser Familie Journalen i uge 42, så håber jeg at du bliver underholdt og vil tage godt imod mig og min historie.

Jeg vil blive så glad hvis du vil give mig en lille kommentar, enten her, på instagram eller på min facebook side. Din og andres kommentarer er motivation og god energi for mig.

Det er jo forbindelsen til alle jer derude der betyder noget. Det er jo bla. det der driver ‘værket’ og holder drømmene igang hos mig.

Jeg har efterårsferie og jeg nyder den allerede fuldt ud. Jeg har længe glædet mig til at ha tid til mig og mine drømme, til mine strikkepinde og min symaskine, til at ta på bytur og suge til mig af inspiration og good vibes.

I morgen tidligt vil jeg køre i svømmehallen og på vej hjem skal jeg ind og købe Familie Journalen.

Nyd efteråret og ferien hvis du er så heldig.

Eventyreres klub

I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA

STRIK OG SKYGGER

STRIK og skygger

Her snakker jeg ikke om skyggestrik.

Jeg snakker om skyggecoaching, skyggesider og hjertemeditationer. 

Alt dette stiftede jeg bekendtskab med tilbage i 2014. Min uddannelse som skyggecoach, også kaldet relationscoach, har haft kæmpe betydning for mit arbejde med mig selv og min vej til at turde følge mine drømme.

Det er interessant at tænke tilbage. Første gang jeg hørte om f.eks. ‘hjertemeditation’, følte jeg klart en modstand, jeg synes vist det var lidt ‘langhåret’.

Og i dag ved jeg, i mit hjerte, at det er et grundvilkår for at trives, at jeg kan mærke mig selv og min krop. Og at jeg i mit hjerte ved hvem jeg er og hvad der er rigtigt for mig.

Det handler jo bl.a. om at elske og acceptere hele sig selv, også skyggesiderne.

Tirsdag d. 7. september, hos Schønes saloner på Frederiksberg i København, vil jeg fortælle om vores skyggesider, noget om at finde balancen i vores kerne kvaliteter og hvordan vi kan komme til at rumme og acceptere hele os selv.

Det vil jeg bla gøre ved en fælles skygge session. Det bliver helt sikkert sjovt, men det vil helt sikkert også give stof til eftertanke.

Jeg glæder mig umådelig meget til denne aften. 

Jeg glæder mig til at dele ud og fortælle om noget jeg ved virker, om noget der kan give ‘aha’ oplevelser og nærmest virke magisk.

Jeg glæder mig til at fortælle om skygger til jer, der kommer af helt egen fri vilje, jer der selv vælger at i har lyst til at høre om skygger mv.

For en af mine skygge sider er ‘at være bedrevidende’. Det vil jeg for alt i verden IKKE være og når nogen er bedrevidende overfor mig, så bliver jeg trigget og synes det, og personen, er mega irriterende. 

Det er oftest på denne måde at vi kan finde frem til vores skyggesider; altså ved at lægge mærke til hvilke sider vi trigger på hos andre.

Heldigvis er det muligt at ‘Tage skyggen hjem’ og så forvandler den sig til en gave.

Det bliver en god aften.

Jeg vil elske hvis der er fyldt op med nysgerrige kvinder i Pias hyggelige stuer.

Nærmere info og tilmelding på https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Du kan i øvrigt læse meget mere om skygger på

https://www.lonelund.com/bliv-ven-med-dine-skyggesider 

og jeg kan VARMT anbefale bogen ‘Bliv ven med dine skyggesider’

Den vil jeg også fortælle om d. 7. september.

Vi ses

SES VI?

Ferien synger på sidste vers, ebber ud, er billigt til salg og hvad man ellers siger.

Den har været skøn. Jeg synes det er vildt at 4 uger ‘lige’ gik. Det er i hvertfald sådan det føles.

Jeg har heldigvis foretaget mig en masse skønt.

En uge i Italien med bedste veninden.

Samtale saloner https://claytopia.dk med Rane Willerslev https://www.ranewillerslev.dk og Jim Lyngvild https://www.instagram.com/jimlyngvild/

Råhygge på Terslev Overdrev med skønne ‘gamle’ kollegaer

Sommerhus hygge på Sjællands Odde med flere skønne ‘gamle’ kollegaer

Aftenhygge på Reffen med Søn og svigerdatter; LOVE

Løbe + bade kl 06 ved Bisserup Strand

Bygge rede, bade, svømme, strikke, sove længe, male reoler, passe gårdbutik, passe hundehvalp, råhygge med Søs, Garnmøde med Søs, lægge planer med Søs …. mm.

Og lige præcis planerne for efteråret kommer tættere på. 

Jeg kommer ikke til at kede mig, Jeg glæder mig og måske vi ses:

Til salonaften i København hos https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Både om Strik og om skyggesider

Til strikkeforedrag hos http://ramlosehusflid.dk/arrangementer/

På messe https://syogstrik.dk/udstiller/design-by-trine-eger-nielsen-2/ i Hillerød

Til strikkeforedrag på Stubbekøbing Museum https://www.stubmuseum.dk/da

Måske vi ses på ‘min’ bondegård til kursus ‘Strik nu mand’ eller workshop om striber. Hold øje med efterårets program på https://www.facebook.com/aofsydvestsj

Og hver lørdag (undtagen weekenden hvor vi er på messe i Hillerød) er der åbent i https://www.facebook.com/Frksibbe hvor https://www.facebook.com/YarnsbyEger holder til og hvor du kan finde fantastisk garn fra bla. New Zealand samt Sock Yarn fra https://shop.hedgehogfibres.com

Hvis ikke jeg underviser eller er på messe vil jeg være i butikken. Og så er der naturligvis   julestue hos https://www.facebook.com/Frksibbe  lørdag og søndag d. 6. + 7. november

Du kan altid kontakte mig hvis du kunne tænke dig at lave et arrangement om

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Du kan finde mig på instagram https://www.instagram.com/trineegern/

og på Facebook https://www.facebook.com/designbyTrineEgerNielsen

eller send en mail til ten@live.dk så svarer jeg så hurtigt jeg kan eller ringer til dig.

 

FERIE

Heldige mig at jeg har 4 ugers ferie

En meget vigtig ferie for mig, jeg synes faktisk at jeg har fortjent den big time.

Mit ord i 2021 er ‘tålmodighed’. Der er så meget jeg gerne vil og så meget jeg drømmer om, men jeg er jo nød til at tage en ting ad gangen. De ord har jeg sagt mange gange til mine unger og nu må jeg tage lidt af min egen medicin.

Når jeg kigger på første halvår af 2021 så har jeg faktisk allerede nået en del og jeg synes også at jeg har husket at nyde og være til stede i alle mine gøremål.

Jeg har f.eks. sat hele mit hus i stand, jeg har lavet min base, en base jeg er vild med.

Jeg føler mig hjemme, jeg har god plads både ude og inde og der højt til loftet i mere end en forstand.

Men jeg bliver udfordret på tålmodigheden fordi al min tid er gået til netop istandsættelse OG fuldtids job som underviser OG alt det ind i mellem som skal til for at få hverdagen og min krop til at trives og fungere.

Det går ud over mine strikkeprojekter og mine strikkedrømme.

Så jeg når ikke at forfølge de ideer der kommer, jeg når ikke at skrive alt det jeg gerne vil poste her på min blog, jeg når ikke at forberede og udvikle efterårets foredrag, messer, workshops ….. hør lige; det lyder jo helt kolerisk!

Og det er præcis der at jeg skal øve mig på at trække vejret ned i maven, have tillid og tålmodighed. For jeg er jo på vej og nu er huset malet og indrettet.

Så NU starter næste kapitel og det starter med 4 ugers ferie, som jeg vil bruge til at finde ind, fordybe mig, skrive, strikke, lytte, tænke tanker, tegne, brainstorme. Ja, det er mange ting men det er blot en beskrivelse af en kreativ proces som jeg elsker at være i, men som kræver tid og plads.

Om lidt køre jeg til Italien med min bedste veninde som jeg har kendt i 50 år.

Jeg er lige ved at lave et nyt strikketøj klar, et helt nyt! Nyt design i det lækre Hedgehog Fibres som vi har fået hjem til Yarns by Eger og som du kan finde i Frk. Sibbes gårdbutik

Måske får jeg ikke strikket alverden i 30 graders varme. Men garn og strikkepinde er med mig og jeg glæder mig til at køre langt væk, bo lige op ad vinmarkerne, mærke de fantastiske dufte, nyde det skønne mad og de lækre vine og beruse mig i sydens sol og varme. 

Så åbnes alle mine sanser, jeg bliver max inspireret og jeg mærker hvordan jeg evner at være til stede i nuet og suge alle indtryk til mig. Noget jeg først rigtig har lært de senere år.

Onsdag var jeg på Guldagergård i Skælskør til Samtalesalon med Rane Willerslev og Anne Sophia Hermansen. 

Arrangementen var som jeg havde forventet virkelig interessant. Rane er efter min mening både inspirerende og provokerende på den fede måde.

Og så er Guldagergård og Claytopia da i den grad også et besøg værd. Stedet er magisk; en meget smuk og stemningsfuld park med en smuk keramik udstilling. Og jeg er normalt ikke så fascineret af keramik. Men her fik jeg samme oplevelse som når jeg rejser; helt automatisk forsvinder jeg ind i nye verdener.

Nu vil jeg rejse ud og ind.

Jeg poster undervejs, nok mest på Instagram.

Vi ses

Rigtig god sommer

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

Et særligt besøg

I tirsdags havde jeg et helt særligt besøg.

Jeg havde besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen.

Det var en virkelig god oplevelse og jeg er mere end spændt på at læse artiklen om MIG.

Det er altså virkelig en særlig ting, at nogen får øje på mig og synes at min historie er så interessant at de har lyst til at dykke ned i den og fortælle den, sådan ud i offentligheden!Så andre også kan høre/læse den, med den begrundelse at det vil inspirere og interessere andre mennsker.

Så bliver jeg helt forundret og eftertænksom.

Jeg er jo bare mig. Har jeg gjort noget der sådan er særligt?

Og samtidig har jeg jo fuld spade på med arrangementer og jobs og strikke kurser og SoMe og salg af garn og og og og …… 

OG det der bla. driver mig er jo, at når jeg rør ved det jeg synes er sjovt så begejstres jeg ovenud, så meget at det smitter, så andre bliver glade og inspirerede og jeg får, på alle mulige måder, den skønneste respons hvilket giver mig endnu mere energi og gå-på-mod.

Jeg kan godt fortælle at jeg faktisk skriver til mig selv, næsten hver eneste morgen, sådan lidt dagbogs agtigt. Jeg tømmer mit hoved, jeg kan skrive alt uden omsvøb og på den måde få alt muligt til at falde på plads. Jeg tænker ikke så meget over det jeg skriver, det kommer bare.

Og en fredag morgen, for 2 uger siden, gav jeg mig selv en pep-talk. 

For jeg er lidt træt pt, jeg har virkelig mange bolde i luften. Men jeg er så meget på vej og jeg skal og vil holde snuden i sporet. Jeg kan mærke at der er lige ved at ske ting som vil åbne min vej endnu mere ….. giver det mon mening …. og den formiddag, hvor jeg havde skrevet denne pep-talk til mig selv, der modtog jeg den fineste mail fra en sød journalist der gerne vil fortælle min historie.

Ikke kun om min rejse til New Zealand men også min livsrejse.

Det er altså stort for mig.

Og det hjælper mig så meget på vej og bekræfter mig i at jeg er på vej i den rigtige retning.

Også selvom jeg føler mig så træt, så træt.

Når jeg høre mig selv fortælle, kan jeg jo godt høre at jeg har taget nogle store beslutninger, kæmpet mig ad snoede stier, taget nogle chancer og kastet mig ud i eventyr.

Jeg har været, og er stadig, på den vildeste rejse, fra at have følt mig som 0,0 til at turde drømme og til at turde følge drømmene. 

At rejse herhen hvor jeg har tillid til at jeg kan gøre præcis det jeg drømmer om, det er måske særligt.

Og hvis det kan inspirere jer derude, så fortæller jeg gerne min historie mange gange.

For så giver det mening.

Hold øje med Familie Journalen

https://www.familiejournal.dk

Der går nok lige nogle uger før artiklen kommer i og jeg lover at jeg nok skal sige til.

STORM OG STILHED

Det stormer.

I aftes lå jeg og kiggede på det smukke birketræ som jeg så ofte kigger på når jeg vågner om morgenen, hvor de lange yndefulde grene vejer blidt i vinden. Men i aftes, inden jeg sov, lå jeg og kiggede på hvordan det blev rusket voldsomt og de lange bløde grene blev kastet rundt og hele træet bliver bøjet til den ene og til den anden side så jeg kunne blive bange for om det knækker!

Jeg filosoferede over om det kan sammenlignes med livet!
Kan det overføres til livet?

Lidt

For vi lever, for det meste sån blidt og stille. Hverdagen er jo sådan uden så mange udsving.; blid og forholdsvis forudsigelig.

Og så ind i mellem kommer vi i stormvejr; bøvl på job eller i relationer, travlhed, sygdom; enten selv eller nære, økonomi, etc. Hvor vi ikke ved om det går den ene eller anden vej, hvilket skaber utryghed.

Så det er jo ligesom vinden i birketræet.

Til daglig bevæger vi os blidt afsted uden for mange udsving og i stormen bliver vi bukket den ene og anden vej og rusket i og vi ved ikke helt hvornår det stopper for vi har ikke kontrollen over chefen, sygdommen og følelserne, lige som vi ikke kan kontrolelre vinden.

Okay, og hvad så! Hvad kan jeg bruge det til?

Måske sådan her:

Vi er natur, vi er en del af naturen.  I min verden hænger det hele sammen; mig, universet og alt i mellem, det hele er naturen. Så det andre kalder spirituelt det kalder jeg nok mere natur. 

Og ligesom at vinden rusker i birketræet bliver vi også rusket af livet ind i mellem.

Så smider vi nogle af de visne blade, dem vi ikke kan bruge længere. For mig kan de visne blade være gamle tanke og handle mønstre, vaner, relationer etc.

Vi sætter måske mere pris på hverdagen når vinden har lagt sig. Nyder roen og kan bedre få øje på alt det smukke og fine der er lige omkring os. Det er svært at holde fokus og få øje på når vi bliver rusket.

Min konklusion er at vi skal være i det der er, med accept og kærlighed.

Når der er stille og når det stormer.

Det bliver ikke ved. Det udvikler os. Det lærer os noget.

Hvis vi vil

Skøn weekend til alle 

EXMOOR

2018 var et stort rejseår for mig.

I hele juli måned rejste jeg i det sydlige England. Jeg var heldig at have en privat guide og dermed se og opleve helt særlige steder.

Og naturligvis var der uld og garn på programmet.

I Lynton, North Devon, fandt jeg John Arbon Textiles. 

Det var magisk at træde ind i butikken hvor jeg fandt vægge med garn i alle de farver og nuancer jeg kunne drømme om. Oven i købet i det blødeste lækre økologisk producerede merino uld; Knit by numbers.

Jeg havde i forvejen en idé i mit hoved som inbefattede flere nuancer af orange og pink men ingen steder kunne jeg finde det jeg ledte efter.

Så det var faktisk magisk at træde indenfor hos John Arbon.

Jeg gik ud af butikken med garn til EXMOOR JUMPER – SPORT.

Men inden jeg havde kørt ret langt opstod mange nye ideer og farvekombinationer.

Jeg tog garnet med til New Zealand i 2019 og bestilte yderligere en portion som blev til EXMOOR JUMPER GRANNY + MULTI

Min idè om en nem jumper, strikket op, og så ned, og så færdig, udviklede sig til et større projekt med flere variationer og rib detaljer mv.

Alle opskrifter kan købes her i webshoppen. 

Tilbage til Syd England; mit første indkøb hos John Arbon fordybede jeg mig i, midt i Exmoor National Park. 

Her boede vi på den mest fantastiske campingplads www.westermill.com/camping

Det var let at blive i mit uld og strikke univers for jeg var omringet af får der græssede og brægede. Et meget autentisk sted med gæs, geder, grønne bakker og virkelig smukke rustikke gamle bygninger.

Nu har EXMOOR JUMPER – GRANNY fået nyt liv.

Den er blevet strikket op i Økologisk Sommeruld og Midnatssol fra Camarose; 1 tråd af hver.

Det er nok en anelse tyndere end Knit by Numbers DK så det skal man være opmærksom på ift. størrelse og/eller strikkefasthed. Men resultatet er blevet virkelig fint.

Jeg er også ved at strikke den op i Tweedy fra Hedgehog Fibres og det bliver GODT.

Det garn er så fantastisk at strikke med og det er så smukt med alle de farvede nistre i.

Garn tykkelsen passer perfekt. Det er lidt varmt at strikke med uld pt. men No worries, jeg har efterhånden oparbejdet en særlig evne til at strikke med uld i sol og varme.

Den bedste nyhed er at inden for en uge så har vi både Tweedy og Sock fra Hedgehog Fibres hos Yarns by Eger og i Frk. Sibbes Gårdbutik.

Vi har åbent alle lørdage kl. 11-14 

(dog ikke d. 26. juni hvor vi holder sølvbryllupsfest for Lone og John) 

Til gengæld laver vi lidt ekstra markeds stemning og udvidet åbningstid lørdag d. 3. juli.

MØN OG MØN SJALET

På Møn er jeg født, på Møn er jeg døbt og på Møn har jeg tilbragt alle mine somre i hele min barndom, til jeg var en ret stor pige. 

Jeg er faktisk også gift på Møn, i samme kirke og med samme organist som da jeg blev døbt 32 år tidligere.

Jeg kan ikke bryste mig af at kende Møn som min egen bukselomme, men Møn betyder meget for mig og har en særlig en plads i mit hjerte.

Og hvad er det lige med Møn?

Møn er smuk med Klinten, skovene, bakkerne, strandene, vandet.

Møn er hyggelig; Nyord, Stege med små gader, gamle huse og ikke mindst med tirsdags marked, Klintholm havn, Ulvshale, ……

Men det der gør Møn helt særlig for mig er minderne. Når jeg sætter mig på stranden i Ulvshale, et helt særligt sted, lige der hvor stien går ned fra, hvor vores sommerhus lå, så dufter der bare dejligere end på alle andre strande. Sandet er blødere, vandet er mere klart, udsiget er smukkere, høfderne mere gamle og charmerende.

Her har jeg badet nøgen som barn, set mine brødre gå baglæns ud i havet i fuld dykkerudstyr og forsvinde i dybet, for at komme tilbage med en kæmpe pigvar de havde harpuneret derude.

Jeg har sejlet ud med min far for at fiske. I min ungdom gået langs stranden helt om til Klinten, sammen med Søs, Dorte og Jeanette. Ringede hjem fra en telefonboks på Vandrehjemmet så vi kunne blive hentet efter 25 km vandretur langs stranden, i sand og sten.

Jeg har ligget i haven under birketræet og sovet til middag, i vores skønne sommerhus, måske med lidt tømmermænd. 

I det sommerhus hvor der i starten bare var en stor blå spand som toilet. 

Med store vinduer der fik nattens tordenvejr til at virke meget voldsomt for en lille pige. 

Her har jeg nærmest fejret alle mine fødselsdage, stille, for det var midt i sommerferien, men med lagkage på det obligatoriske orange plastic lagkagefad med låg. 

Vi har pillet 1000 rejer vi fik fra genboen og set 100-vis af solnedgange.

Da mine børn var helt små tilbragte vi somrene her med gode venner og alle vores unger.

Vi blev gift i Stege kirke og holdt den dejligste fest i huset, og i haven, i Ulvshale, med sand og hybenroser på bordene.

Den tid er forbi, huset er solgt for mange år siden MEN

minderne er skønne og gode og Møn er her jo stadig

Og sandelig om jeg ikke også har fundet det dejligste garn på Møn. Et sted helt ude på en gul rapsmark ved Borre. Her sælger Susanne garn som hun selv farver. Garn af uld fra får på Bogø og fra Susannes egne angora kaniner

Garn der er bæredygtigt og samvittighedsfuldt produceret og farvet.

https://www.instagram.com/moensknaturgarn/

Ud af det kom MØEN SJALET. Inspireret af de et helt særlige og meget smukke kalkmalerier i Elmelunde Kirke.

Opskriften på Møn Sjalet kan du købe her i min webshop og i Frk. Sibbes Gårdbutik ved Skælskør. Her holder Yarns by Eger til og her har vi masser af skønt garn.

Bl.a. Midnatssol fra Camarose, der findes i 28 farver og vi har dem alle på hylderne. 

Møn sjalet kan med stor succes også strikkes i 2 tråde Midnatssol. 

https://www.facebook.com/YarnsbyEger

https://www.facebook.com/Frksibbe