EN BLÅ HISTORIE

KERRY WOOLLEN MILLS

En blå historie

Farven blå har jeg altid holdt rigtig meget af, altså i naturen; havet og himlen.

I naturen repræsenterer blå frihed og spiritualitet.

Men en blå bil eller en blå sweater har jeg ikke været fan af. Den koboltblå, også kaldet royale blå, har for mig været for konfronterende og sendt mig tilbage til firsernes skulderpuder og permanentekrøller.

Den dag jeg besøgte Kerry woollen Mills skete der noget skelsættende med mit forhold til blå.

Dagen var grå, med dagsregn og jeg var et sted på min rejse hvor jeg følte mig lidt ensom og jeg havde faktisk, for at være ærlig, lidt svært ved at holde af, at være på tur med mig selv.

Så Turen ud til Kerry Woolen Mills, ad små smalle regnvåde irske landeveje var med blandede følelser.

Herude ligger Spinderiet, i landlige omgivelser og mange af bygningerne bære tydeligt præg af at have ligget her i 300 år.

Da jeg trådte ind ad døren til den lidt ‘old school’ Mill Shop blev jeg mødt af det sødeste personale, af 4 søde amerikanske kvinder på tur og lidt senere af Yvonne; ejer, i fjerde generation.

Yvonne viste mig rundt på hele spinderiet og jeg fik indblik i hvordan garnet vi strikker af bliver til, helt fra begyndelsen.

Aran wool, I farven ‘blue fleck’ var tilfældigvis den der sad på maskinen.

Den der konfronterende blå, oveni købet med umiddelbart grimme kontrastfyldte nistre i!

At få et kig ind i processen; hvordan de blander råuld i forskellige farver, efter opskrift som til en kage, og se at det bliver kartet og spundet, hvorefter det lå der i en kasse, i store smukke 200 g bundter, og kiggede på mig og talte til mig.

Efterfølgende tilbragte jeg to skønne timer i butikken, kredsende rundt om garn i flere farver og især det blå. Det var ikke det jeg plejede at være vild med men jeg kunne ikke slippe det blå garn. Besluttede langt om længe at købe det blå, uden helt at forstå hvorfor og uden at kunne se hvad jeg skulle med det.

Det kom til gengæld til mig, lang tid efter men på magisk vis.

Dagbog

‘Jeg havde en SÅ god oplevelse på Kerry Woollen Mills, med en virkelig interessant rundvisning, hvor jeg sgu lærte meget om uld og garn. ‘De’ kan bare komme an.’

Så jeg kørte glad videre, ud i den silende regn, til Killarney hvor jeg spiste meget varm grøntsagssuppe til frokost, hvilket passede perfekt til vejret.

At fordybe mig i uld på alle måder havde endnu en gang healet mit humør og mindset.

Og på den måde blev blå yndlings. 

Ensomheden er min styrke

ET BLOGINLÆG I SERIEN OM BEVIDSTE VALG. MINE BEVIDSTE VALG. Lad dig inspirere eller put den i papirkurven!

Ensomheden er min styrke

Måske er det mere korrekt, at skrive ‘ensomheden er blevet min styrke’. 

For det var den ikke, det føltes i hvert fald ikke sådan. Ensomheden var uendelig trist, tom og meningsløs.

Da jeg var midt i den dybeste sorg over, at have mistet min far, havde jeg nogle samtaler med den søde, kloge og kærlige præst som begravede min far og som kendte ham så godt. 

Vi talte om ensomheden og hun spurgte om jeg ville være den foruden? 

Et uventet spørgsmål som vendte følelsen af ensomhed på hovedet. 

Mit umiddelbare svar var nej, jeg ville ikke være ensomhedsfølelsen foruden. Lige der forstod jeg ikke hvorfor jeg svarede nej.  Men lige der vidste jeg, intuitivt, at der var mere i følelsen af ensomhed end alt det triste.

I mange år har jeg fulgt Kløvedal og Beha sejle jorden rundt. Jeg har fulgt dem på TV, læst bøger, lyttet til podcast og været til foredrag. De har inspireret mig i livet, til at leve fra hjertet. Men jeg har også været misundelig på deres sammenhold og det, at de hele tiden gjorde og gør noget sammen. Det var en stærk kontrast til at jeg sad der og bare var alene og følte mig ensom. Måske blev jeg nærmest lidt flov over ikke at kunne skabe sammenhold og prioritere at være sammen, med nogen.

Men jeg tror, at min livshistorie, min livsrejse og mit livsformål har krævet alenetid. Meget alenetid. 

For min livsrejse ramte et punkt, hvor jeg ikke vidste hvem jeg var og mit selvværd var væk, som i helt væk! 

Umiddelbart var det jo ikke fordrende for mit selvværd at være rigtig meget alene.

Men

En klog kvinde sagde til mig, på et tidpunkt hvor jeg virkelig var trist og tom og følte mig ensom og alene:

Vejen til friheden går igennem ensomhedens port

Den sætning får lov at stå alene, jeg vil ikke uddybe den. Den overlader jeg til dig som læser.

Blot vil jeg nævne, at den hjalp mig på vej og jeg kom igennem porten. 

På ingen måde nogen nem vej men i dag er ensomheden min styrke.

Det har været en lang vej, det har været hårdt arbejde.
Det er svært at præcisere hvad jeg har gjort for at nå hertil. 

Måske kan jeg bedst beskrive min livsrejse og udvikling ved at beskrive mig selv som et passioneret, nysgerrigt, reflekterende menneske med en god portion vilje og ikke mindst kærlighed. 

Kærlighed til mig selv og uendelige mængder af kærlighed til mine børn, og netop den kærlighed giver mig vilje og styrke til at rejse mig, blive klogere, gøre mig umage og leve mit liv fra mit hjerte. Passioneret; Vi har kun dette ene liv.

Kærligheden til mine børn ER uomtvistelig det der
først og fremmest får mig til at rejse mig hver gang jeg vælter.

Selvom jeg har et væld af skønne elskede mennesker i mit liv så er det mig, alene, der finder vej. 

Når jeg dealer med livet, i alle dets udfordringer, er det mig, alene der finder vejen med mit hjerte som kompas.

Jeg har rejst alene, helt til verdens ende. Jeg klare alt selv; praktisk, økonomisk, administrativt, mentalt osv. 

DET er en kæmpe styrke og en kæmpe frihed. 

Det kræver en masse energi og tillid og er til tider hårdt. 

Men det er også magisk og jeg er taknemmelig for at jeg har formået et foretage den lange rejse fra mit hoved til mit hjerte. At foretage netop denne rejse, er et bevidst valg.

I mit hjerte bor min styrke. 

Jeg er et socialt væsen, mine relationer er vigtige og uundværlige.

Men nu værner jeg om ensomheden fordi det er her jeg kan mærke mig selv. Det er her jeg kommer hjem til mig selv, det er her jeg finder ind til mit hjerte, når jeg nogen gange kommer lidt for langt væk.

Ensomheden er blevet en vigtig del af mig for at kunne være i verden og i mine relationer som MIG

På allermest autentiske, ærlige og kærlige vis

THE TRAIL PROVIDES

God morgen

Tænk! 

Hvor er jeg taknemmelig!

Taknemmelig for at jeg kan trække vejret helt ned i maven. 

Jeg var ved at skrive at jeg er heldig eller priviligeret men, det er jo ikke noget der bare er! Det er mig selv der får det til at ske, de valg jeg foretager i livet, store og små, former mit liv, min hverdag.

Jeg er taknemmelig for at jeg sover godt om natten, at jeg falder i søvn så snart jeg slukke lyset og lukker mine øjne.

Jeg er taknemmelig for at jeg nemt går en tur på 10 km.

Jeg er taknemmelig for at jeg kan svømme 2 km, både i svømmehal og åbent vand og at jeg skal svømme chr borg rundt med søn og sviger.

Jeg er taknemmelig for at jeg nu har over 10 T følgere på insta, at jeg har opbygget et brand.

Jeg er taknemmelig for at jeg har ro i min kerne, i mit hjerte.

Jeg er taknemmelig for at min far og jeg havde et så særligt forhold de sidste år han levede. Her føler jeg mig priviligeret; at jeg havde en så livsklog og kærlig far. OG mor.

Alt ovenstående kan jeg samle i en dyb taknemmelighed over at jeg evner og tør  at handle!

At jeg har vilje, lyst og vedholdenhed.

Tro mig; det har taget tid, kræfter og et giga hav af tårer, at nå hertil. 

Hvor konfronterende det end kan være, så har vi et valg, i alt hvad vi foretager os i livet. Nogle valg er svære og kræver virkelig meget mod og vedholdenhed, måske også fravalg, men vi har et valg.

Livet vil uvilkårligt byde os udfordringer; vi mister vores kære, vi falder og slår os, vi møder uafklarede mennesker og lander i svære relationer. Vi kan rende ind i katastrofer og kriser af enhver art. Vi vælger selv hvordan vi dealer med de udfordringer vi møder.

Første reaktion er ofte ude af vores kontrol. Selv kan jeg se tilbage på mine egne livskriser og hvordan jeg kæmpede, ude af kontrol med udgangspunkt i mit ubevidste ‘jeg’.

Men hvis vi vil, og tør, kan vi dykke ind i os selv og i udfordringerne og på den måde udvikle os og blive klogere på både os selv og livet.

Det tager tid, det kræver energi og vilje men gør vi det, så er det forløsende og frisættende på den anden side.

Dealer vi med livet på denne måde blot én gang, så er vi landet i loopet og der er ingen vej tilbage. Det bliver ikke nødvendigvis nemmere men det bliver federe.

Verden bliver større, verden bliver til universet, der folder sig ud i flere dimensioner.

Skønhed og kærlighed

I en verden fyldt med lette løsninger, hvor vi kan trykke på knapper til hvad som helst, udfaser vi vores egne evner eller skulle jeg sige vores sanser.

I en verden hvor vi kan bygge det vildeste, drukner det universelle som er i os selv, som er i os mennesker. Vi kan ikke mærke os selv! Vi forstår ikke kroppens og universets sprog, vi vil ha det hele formuleret i ord, i billeder, statistikker og fakta.

Det vigtigste valg vi kan foretage, i alle livets udfordringer, er at have tillid.

Jeg har for 2. gang lyttet til bogen ‘Jeg lever’ af Gitte Holtze, om en meget lang vandretur. Her fortæller hun om en talemåde i vandre-livet; The trail provides

Gitte Holtze skriver på sin blog https://trekandtell.dk/dag-35-the-trail-provides/

Oversat til dansk betyder det noget i retning af, at der vil ske noget ekstraordinært – oftest når man har mest brug for det og oftest i form af hjælp fra tilfældige generøse fremmede. The Trail provided i dag. Kæmpetak til Alice.”

Hvis jeg oversætter i google translate bliver det til ‘Stien giver’

Det er præcis sådan jeg lever, eller, prøver at leve. 

HAVE TILLID TIL AT STIEN GIVER

Det vælger jeg bevidst

….. i de kommende blogindlæg vil jeg skrive om de valg jeg tager og har taget, i mit liv. 

Champagnebrus

Et champagnebrus af kreativitet.

Inden jeg rigtigt træder ind i et nyt kapitel i mit liv, skulle jeg åbenbart nulstilles helt.

På den måde gav selv den mest rædselsfulde mavevirus pludselig mening. Har i dag drukket min første kop kaffe i 5 dage, hvilket siger lidt om omfanget!

Det har været en rå vinter. Ikke kun pga mørke og kulde, som jeg helst ville være foruden;  urimelig lang transporttid til et job med udfordringer jeg ikke havde ønsket mig, kom oveni.

Min motivation for at sige ‘ja tak’ til et job så langt væk fra min bopæl, lå både i selve jobbet, i den tryghed samt de muligheder en fast indtægt kan give, men faktisk også i kærlighedens navn.

Det gik dog ikke som jeg havde håbet og drømt om, hverken med job eller kærlighed.

Derfor drejer jeg nu af og vælger en anden kurs.

Heldigvis har jeg, en efterhånden veludviklet evne til at se meningen med det der ikke virker. Ligesom med den mave virus! Modsat mavevirus, er der dog her tale om bevidste valg.

If you never try, you’ll never know

Og med dette motto, som jeg har brugt i mange år, må jeg videre.

Først og fremmest starter jeg nyt job i Holbæk Tirsdag d 2. april og det GLÆDER jeg mig til.

På dagen hvor jobbet var i hus, meldte jeg mig ind i Holbæk svømmeklub, på deres ‘Open water’ træning …. no worries, det starter først slut maj. DET glæder jeg mig også til.

Mit strikkevirke er også blevet evalueret.

I lang tid har jeg ingenting skrevet, postet eller udgivet.

Mit vinterdvale har været godt, hvor jeg var på vej hen vidste jeg ikke og jeg har ikke forceret noget. Tværtimod har jeg faktisk evnet at give slip og blot lade min underbevidsthed arbejde.

Kreativitet er en kæmpe del af mig, jeg har ofte beskrevet hvordan det bobler indeni mig med ideer der nemt bliver til drømme.

Henover denne rå vinter er det blevet helt tydeligt for mig, at min kreativitet ikke skal drukne i et, undskyld mit udtryk, lidt hysterisk marked hvor strikkeopskrifter sprøjtes ud som af en snekanon! Ej heller i gebyrer, udvidelser og upgraderinger!

Et gammelt mantra som jeg har med mig fra mine unge år er, at jeg vil ‘leve af min kreativitet’. Desværre har det været med en forestilling om, at eneste succeskriterie var at tjene mange penge, nok til at kunne slippe det faste job og leve 100 % som selvstændig erhvervsdrivende. En pengestyret forestilling jeg møder og har mødt alle vegne og som jeg desværre har ladet mig påvirke af i al for høj en grad.

Det har betydet at jeg ikke har kunnet se skoven for bare træer, som man siger. Jeg kom ligesom ikke i mål!

Men jeg har hele tiden været i mål. Jeg LEVER af min kreativitet. Min kreativitet skaber så meget livsenergi

Købmand er jeg ikke og bliver det aldrig ……..  det har jeg egentlig altid vidst.

Til gengæld er jeg inspirator og en kreativ sjæl med store relationskompetencer.

Det vil jeg værne om, med hele min sjæl.

I mit eget personlige kreative virke og I mit nye job, kan og vil jeg grounde med netop det.

Jeg har lukket min webshop, nu sælger jeg udelukkende mine opskrifter via  https://www.ravelry.com/people/trineegern og der vil fremover kun komme nye opskrifter, hvis jeg slet ikke kan lade være.

Min bog om Irland er sat på pause og måske bliver den aldrig skrevet.

Jeg vil fortsætte ud i eventyret, i mine rejser, med mine strikkepinde, men med et helt andet afsæt.

Et afsæt hvor jeg kan udfolde mig, hvor min skabertrang bobler over i et champagnebrus af ideer og drømme.

Således kan jeg holde mine foredrag med lige præcis den energi jeg elsker at give videre; fyldt med entusiasme, passion og glæde.

Således kan jeg strikke, sy, tegne, brodere, hækle, undervise, hoppe og danse …. grine, elske og leve.

Vi ses derude

Little Island

Little Island

Et civilt sogn øst for Cork, en halvø, et industriområde.

I Irland, på Eastgate Way, Little Island, Cork, ligger Hedgehog Fibres farvestudie.

Blødt, squishy garn i smukke farver.

‘Vi bliver ofte efterlignet, men aldrig duplikeret. Vi laver det bedste garn i verden’

Sådan skriver de på deres website.

Der er meget garn i verden så det er svært at sige om de laver det bedste og hvad er det bedste?

Men for mig er det tæt på sandheden.

For Hedgehog Fibres er efter min mening virkelig luksusgarn, både i kvalitet og farver.

Mulighederne er uendelige og ideerne stopper aldrig når jeg kigger i deres farvekort.

Derfor brugte jeg også mere end to timer i deres showroom på Little Island.

Det var ikke muligt at se virksomheden indefra, eksempelvis deres farvestudie, så jeg brugte over to timer i deres showroom, vel at mærke i godt selskab med Rose, som er leder farvestudiet og som fortalte med passion og begejstring om verdens bedste job.

At farve garn hos Hedgehog Fibres er en kreativ og kunstnerisk udfoldelse i en eksplosion af farver. De der farver garn her, bliver lært op så de kan farver garner på øjemål.

Når de laver ‘potluck’ er det fri kreativ udfoldelse.

To timer seneres stod jeg uden for studiet med 3 pink papir poser med garn.

Der var garn og farve eksplosion både i poserne og i mit hoved.

Jeg synes aldrig at jeg  har tid og ro nok til at dykke ind i det.

Men jeg prøver.

Ud af de pink poser og af besøget på Little Island kommer 3 design:

Little Island

Little Aran Island

og

Little skinny Island

Nu er Little Island klar og opskriften, på både dansk og engelsk, ligger i min webshop og på Ravelry.

Normalt finder jeg garnalternativer til mine opskrifter men det har jeg bevidst undladt i disse 3 opskrifter fordi garnet og farverne er med til at skabe designet.

Little Island er dybest set en helt enkel raglansweater, strikket nedefra og op, i Irish Moss (dobbelt perlestrik).  Den er strikket på p 5 mm og 6 mm i merino Aran.

Det er det helt fantastiske garn der skaber en helt fantastisk sweater.

Advarsel: tiden forsvinder når du skal vælge farver og det er ikke nemt!

https://shop.hedgehogfibres.com/pages/colours

God fornøjelse

VIDEO PODCAST

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Sådan hedder min video podcast på Youtube, den findes på både dansk og engelsk og den handler præcis om strik, drømme, uld og kærlighed.

I lang tid, som i måske 2 år, har jeg overvejet at lave en videopodcast.

Overvejelser om jeg ‘turde’, kunne, hvordan med teknik, indhold osv osv.

I vinter fik jeg en idé om at sælge mine opskrifter ifølge en video hvor jeg fortæller om det specifikke design; TALKS & PATTERNS

og på dansk ….. det ved jeg ikke, det kommer ikke til at lyde særlig tjekket og ideen lykkedes alligevel ikke, for jeg kunne ikke uploade video til min webshop.

Så blev det til en video podcast og nu havde den formet sig, midt inde i en helt anden idé.

Formen er, at hver episode handler om et af mine design; hvor er det opstået, hvor kommer garnet fra, garnalternativer og lidt om strikketeknik.

Der er eventyr i stort set alle mine opskrifter, både fordi jeg har rejst ud i verden med mine strikkepinde og fordi drømme og eventyr er i mit DNA.

Derfor kan jeg til alle mine design fortælle en historie.

Ind i mellem vil der være episoder der ikke handler ret meget om strik og uld men mere om drømme og kærlighed.

Min passion for at strikke, for uld og lækkert garn i smukke farver, får mig til at boble over af begejstring og glæde.

Når jeg ‘får lov’ at fordybe mig og at skabe, mærker jeg en helt særlig tilstand af ro og lykkerus blandet sammen.

Med min passion, glæde og begejstring for mit strikketøj, men især også for mine drømme og for at gøre livet til et eventyr, håber jeg at kunne inspirere dig derude, til at strikke, leve og drømme. Og hvis jeg formår at få dig til at forsvinde ind i mine fortællinger og glemme tid og sted for en stund, så er min mission fuldført.

Episoderne i min videopodcast har navne i stedet for numre, så det netop er nemt at finde præcis den episode du ønsker, hvis nu lige du skal strikke et bestemt design.

Min drøm er, at rigtig mange, fra hele verden, vil følge med mig på eventyr og lytte med på min video podcast. Det vil være en kæmpe hjælp hvis du abonnere på min kanal.

Min drøm er, at kunne rejse med mine strikkepinde, finde skønt garn, lade mig inspirere og fordybe mig, lave nye design, komme hjem og fortælle historier, skrive bøger, holde foredrag og lave podcast.

TAK fordi du læser og lytter med.

Dansk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80Q8s8Ofv-DGcp9o6yz36MM6

Engelsk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80R2LDlTmqmOug3av9_BmvGQ

 

TAKNEMMELIGHED

Dem der kender mig godt ved, at jeg er en person med tydelige følelser, jeg tør være i min følelser og man er vist aldrig i tvivl om jeg er sur eller glad og alt der i mellem..

Jeg er også i en eller anden grad både alternativ og spirituel, hvilket jo kan forståes på flere måder og har sine grænser, alt efter hvem man er.

Jeg har mine grænser og de kan manifestere sig på pudsige tidspunkter og steder jeg måske ikke havde forudset.

De kan heldigvis også rykke sig; det sker når jeg tør bryde mine egne grænser og så bliver jeg klogere.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget bevidst om min egen eksistens og selvudvikling, jeg er meget opmærksom på hvordan jeg lever, jeg kan i den grad mærke mig selv og jeg bruger meget energi på, at mit liv giver mening.

Det har været, og er, nødvendigt for mig, fordi, jeg for det første skulle rejse mig fra en mega krise for 10 år siden, men i det hele taget fordi, jeg har alle de her drømme jeg gerne vil følge og i sær fordi det er en ensom rejse; jeg går (må gå) vejen selv!

Det er der både styrke og sårbarhed i. Jeg føler mig bom stærk men det kræver dæleme sparke mig også ‘noget’ at læne sig op ad og, lige præcis, at jeg er bevidst om mig selv på alle planer.

Noget der støtter mig er ‘taknemmelighed’ men her blev jeg udfordret på mine grænser for hvornår noget er for ‘langhåret’!

Jeg læste om, at det er en god ide at skrive taknemmeligheds dagbog!

Hmmm, det blev lige i første omgang for meget for mig.

Samtidig ved jeg jo, hvor stor en virkning det har at fokusere på det gode i livet, OGSÅ når livet er så svært, at det næsten er provokerende at skulle finde det gode.

Sidste sommer købte jeg denne smukke kalender lavet af Paulo Coelho (Alkymisten) med fokus på styrke.

Den bruger jeg til taknemmelighedsdagbog. Jeg skriver i den næsten hver aften, inden jeg lægger mig på puden.

I aften kan jeg skrive, at jeg er taknemmelig for, at jeg i morges evnede, både fysisk og mentalt, at stå op kl 5 og køre i svømmehallen og svømme 3 km, go træning med intervaller og hele pivkrasset.

Taknemmelighedsdagbog.

Det virker

Det skaber lethed og virkelig god energi

Jeg elsker at være i netop den energi og endnu mere når den smitter.

GIV SLIP

Giver du nogen sinde slip?

Giver du nogen sinde slip på dårlig samvittighed?

Giver du nogen sinde slip på burde og skulle?

Giver du nogen sinde  slip på bekymringer og spekulationer?

Og giver du nogen sinde slip på alt for mange overvejelser der nærmest pacificerer dig så du aldrig får gjort det du drømmer om eller bare har mega meget lyst til.

Forestil dig f.eks. at du putter alle dine bekymringer og spekulationer ind i en glimmer ballon, giver slip på den og sender den ud i atmosfæren hvor den bliver tilintetgjort!

Giv slip på det, lad det flyve væk.

Prøv at give slip på dårlig samvittighed, hvis du f.eks. ikke løber/går/svømmer så langt som planen var? Klap i stedet dig selv på skulderen over at du overhovedet kom afsted, at du nød turen og at du ikke pressede dig selv.

Stop op, ude i skoven eller ved vandet, læg dig i græsset med næsen op i solen, lyt til vinden, vandet, fuglene. Lad tiden gå. Giv slip!

Prøv at give slip på alt for mange overvejelser om en eller anden beslutning, mærk i stedet efter i dig selv, har du lyst?

Har du lyst til en kaffedate med ham/hende?

Har du lyst til at melde afbud til et givent arrangement?

Måske i den mere ekstreme ende; har du lyst til at være i det job du har?

…. jeg har adskillige gange sagt op, uden at overveje det ret meget, kun på baggrund af at jeg mærkede at det ikke var rigtigt for mig at være i pågældende job! …

Giv slip og sig: jeg gør det F!

Der sker præcis to ting når du giver slip:

Du evner at være i nuet

og

det er en fantastisk måde at øve sig i, at mærke sig selv.

Er du alt for meget oppe i dit hoved?  Prøver du at regne alting ud?

Vurderer du situationen/beslutningen ud fra alt muligt uden for dig selv i stedet for at mærke hvad du synes og hvad der er rigtigt for dig?

Du vil opleve mere ro og glæde og lethed hvis du mærker dig selv og stoler mere på din intuition.

Når du giver slip og tager en beslutning, stor eller lille, sådan lidt uovervejet, uden at have tænkt det ihjel, så kan du ret hurtigt mærke om beslutningen er god for dig eller ikke er god for dig.

På den måde bliver du klogere på dig selv, fordi du kan mærke dig selv.

Og fremover bliver du langt bedre til at træffe de rigtige valg i livet.

De valg der er rigtige for dig.

Prøv!

Giv slip

Og skriv gerne herunder hvad du giver slip på og hvad du oplever

PROFESSIONEL VANEBRYDER

En kær og klog veninde kaldte mig for nylig ‘professionel vanebryder’ fordi jeg endnu en gang tog en lidt drastisk beslutning i forhold til mit arbejdsliv.

Den titel vil jeg føje til min professionsliste.

Jeg kan ikke lige gennemskue om du og verden vil opfatte ‘professionel vanebryder’ som en positiv eller negativ kompetence.

For mig er den positiv og en nødvendighed for at jeg kan udvikle mig, flytte mig, blive klogere og dygtigere og samlet set få mest muligt ud af livet.

Selvom jeg elsker nye tiltag og forandringer, kan jeg i perioder, som nu hvor mit liv og min hverdag på ingen måde er tryg og forudsigelig, blive skrækslagen over, om det hele nu går, miste overblikket, ikke se meningen med noget som helst hvilket resulterer i at jeg bliver ked af det og føler mig meget alene. Det nærmest sortner! Så føler jeg mig ikke særlig professionel ud i vanebrydning!

Jeg bliver til gengæld umådeligt bevidst om, at i takt med at jeg lever et liv med en tryg og forudsigelig hverdag, så aftager mit mod og min power.

Og jeg må sande at jeg fra tid til anden, bevidst eller ubevidst, stiller mig ud på høje klippeafsatser og kaster mig ud derfra, uden helt at vide om jeg fanger en vind eller en sky at svæve på. Det gør jeg fordi jeg er et kreativt, nysgerrigt og passioneret menneske og midt i tryghed og forudsigelighed dukker der behov, længsler og ideer op som bliver til drømme og for at finde ro og mening er jeg nødt til at følge mine drømme.

For at følge drømmene, kræver det at jeg bryder med vanerne.

Så skal jeg lige igang igen,  øve mig på at gøre tingene anderledes, bryde vanerne, så jeg bliver mindet om at jeg både kan og bliver glad i låget når jeg gør det.

Den glæde og begejstring jeg oplever indeni, når jeg gør noget nyt, oplever noget nyt, lære noget nyt, møder nye mennesker etc. er jo en blanding af, opløftende åndeligt føde og styrkelse af mit eget selvværd.

Så her til morgen har jeg øvet mig og gjort flere ting anderledes.

Jeg kørte i svømmehallen, som jeg plejer, men i stedet for at følge mit ambitiøse trænings program så besluttede jeg at jeg kun ville svømme i 30 min, uden at tælle baner. Det var faktisk ikke nemt, jeg skulle virkelig give slip og bare svømme, sådan næsten meditativt, være til stede i nuet! Jeg var også lige i springbassinet og tjekke om jeg stadig kan dykke ned til bunden og DET kan jeg sagtens.

Så skulle jeg naturligvis i sauna, som jeg plejer og som jeg elsker, jeg elsker varmen og holder mig normalt langt væk fra den kolde bruser. Men i dag gik jeg ind under den kolde både før og efter og det føltes godt.

På vej hjem skulle jeg lige handle. Men i stedet for at gå i Brugsen, som jeg plejer, gik jeg i Netto! Og alle ved at man kender sit supermarked! Netto virkede 😉

Små ting ja, men hvor tit gør vi noget andet end vi plejer?

Og hvorfor gøre noget andet, hvis det vi plejer fungerer godt?

Jeg tror faktisk at det er sundt at gøre noge andet en gang i mellem, for på den måde at blive bevidst om ‘plejer’ stadig fungerer godt og for at få nye indsigter og udsigter, om verden og om os selv.

Sådan fungere jeg godt.

Det er vigtigt for mig at holde vanebrydningen ved lige, på den måde opretholder jeg mit mod, min energi og livsgnist.

F FANTASTISKE FOREDRAG

Torsdag d. 19. januar afholdte jeg første foredrag i 2023. Det foregik i Salonen 4xk i Skælskør, et helt særligt sted, med særlig god atmosfære, et sted hvor der er plads til alle på alle måder og et sted jeg holder meget af at komme.

Det var mit første foredrag, hvor jeg kun havde fokus på min strikkerejse til irland, 6 uger i foråret 2022.

Da jeg gik og gjorde klar og folk ankom mærkede jeg en helt fantastisk stemning, folk var glade og forventningsfulde, nogle kom alene og nogle havde arrangeret sig med følgeskab. 

Lige inden jeg gik på, fik jeg næsten et sug i maven, ikke fordi jeg var spændt, selvom; det var jeg! men sån mere en lille eksplosion af glæde, en lykkefølelse og en følelse af drømme der går i opfyldelse som et stjerneskud.

I min bog ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ har jeg to citater af Troels Kløvedal med:

“Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det man drømmer om”

og

“Kunsten ved livet er, at få drømme og virkeligheden til at passe sammen”

Jeg får sgu helt sommerfugle i maven bare ved at skrive de citater. Når jeg så samtidig beskriver min aften i Salonen bliver sommerfuglene endnu større, for så holder citaterne, jeg har formået at gøre drømme til virkelighed og det dælen sparkeme den vildeste følelse. Den er fyldt med adrenalin af en eller anden slags. 

Livet giver mening og alt går op i en højere enhed.

Fantastisk.

Det blev en skøn aften med fuldt hus, god stemning, vin og kaffe. Jeg genoplivede hele min tur til Irland og blev med ét bevidst om at jeg får tingene til at ske, og at det er muligt at forme livet lige som jeg ønsker.

Senere på aftenen lyttede jeg til den live video der var blevet lagt ud og erfarede at jeg totalt speed snakkede til aftenens foredrag. 

Det var i første omgang træls men aftenens havde også affødt et 

‘Du er fucking cool’ 

og at jeg speed snakkede er jo et ærligt udtryk om passion og begejstring.

I efteråret 2022 troede jeg at jeg skulle leve af hele dette ‘drømme projekt’. 

Det skal jeg også en dag, men ikke nu.

Som jeg skrev ved årsskiftet, så har jeg finjusteret min kurs og mit fokus og jeg mærker at den sidder lige skabet, for nu. For tingene udvikler sig jo hele tiden og det er jo præcis den balance jeg arbejder med; at følge med mine egen udvikling, skrue og finjustere undervejs så jeg hele tiden kan ride på bølgerne og nyde rejsen.

I flere år har mit sikkerhedsnet været nærmest ikke eksisterende, hvilket har været et vilkår for at jeg har kunne gøre det jeg har gjort, men nu er det tid til at skabe fast grund under fødderne igen og det skal 2023 bruges til sideløbende med at jeg har fokus på mine foredrag samt min bog no 2 om Irland.

Bare rolig, jeg er ikke færdig med mine strikkerejser, men ‘mine ord’ for 2023 er ‘tålmodighed’ og langtidholdbar’.

Eventyret fortsætter, altid, hvis vi vil.

Næste foredrag finder sted lørdag d. 28. januar i Vores Cosmos, Viby sjælland, kl 14.