Jeg kan ‘bare’ strikke

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

KÆRLIGHED

Kære verden; alle jeg kender og alle jeg ikke kender

Jeg har noget på hjerte, noget om kærlighed og jeg håber du vil læse med hele vejen.

Kærligheden er stor, kærligehden er det vigtigste i verden.

Det er ikke noget nyt, det tror jeg du ved i forvejen, det tror jeg alle ved.

Men måske glemmer vi det ind i mellem. 

Måske ser vi ikke altid kærligheden og måske mærker vi ikke altid kærligheden. 

Måske glemmer vi at kærligheden til os selv er den aller vigtigste.

Hvis ikke du elsker dig selv kan du hverken give eller modtage kærlighed.

Jo mere du elsker dig selv, jo mere kærlighed indeholder du og jo mere har du at gi af. Kærligheden får dig til at lyse, jo mere du lyser, jo mere vil du blive elsket for lige præcis den du er og jo mere kærlighedsfyldt vil du være.

En kær veninde har ofte spurgt mig hvad jeg gør og hvordan man gør, når man skal have omsorg for sig selv og elske sig selv. Altså, er det bare at forkæle sig selv med nyt tøj, go mad eller en fridag?

Men Omsorg og kærlighed skal komme indefra. 

Du skal leve indefra og ud, ikke omvendt. (Lone Lund Jørgensen).

Eller som Hella Joof siger; du skal tale pænt til dig selv og om dig selv.

Og det er præcis hvad det handler om; at du dybt i dit hjerte og i din sjæl, har tillid til at du er ok og at du er lige som du skal være. Du er OK. 

I en given situation hvor du måske er ked af det, vred, frustreret, forvirret, træt el.a. skal du give dig selv lov til at ha den følelse, for den er der jo og du har det som du har det og det må du gerne. 

Giv det omsorg, fra hjertet, føl omsorg for dig selv. Ikke selvmedlidenhed! Men omsorg og kærlighed. 

Det er ikke kun når noget er svært. Det er jo i alle livets store og små spørgsmål, at du skal vælge til og fra, i kærlighed til dig selv.

Det er kærligt når vi tager valg ud fra vores omverden, når vores valg hjælper og gavner et andet menneske. 

Men min overbevisning er at hvis jeg træffer både store og små valg, fra mit hjerte, i kærlighed til mig selv, så vil jeg automatisk trives, lyse og være i overskud hvilket vil komme alle de mennseker der er i mit liv, til gode. 

For så har jeg noget at gi af, så har jeg god energi.

Hvis jeg ikke vælger fra mit hjerte, hvis jeg gør det jeg burde og det jeg tror at verden synes jeg skal og det som andre kunne tænke sig at jeg skal, så mister jeg mig selv! 

Jeg mister min gode energi fordi, det jeg så vælger, ikke passer til mig. 

Jeg får lyst til at sammenligne det med mad; hvis jeg skal spise noget jeg ikke bryder om eller ikke kan tåle men gør det fordi alle de andre om bordet synes det er det skønneste, så nyder jeg ikke maden og den gør ikke noget godt for mig og bagefter sidder jeg måske og føler mig utilpas.

Jeg mister min energi og så har jeg ikke noget at dele ud af og kan ikke være noget for andre mennesker, heller ikke for dem jeg holder af.

Og tro mig, jeg har været der, hvor jeg ‘hoppede på tungen’ for at gøre dem jeg elskede glade. Jeg gjorde alt det som jeg vidste de holdt af. Jeg ville give dem himlen.

Men til sidst var jeg ‘væk’, udraderet, kraftløs.

For jeg glemte mig selv, jeg kunne ikke mærke mig selv, så jeg vidste ikke hvem jeg var og jeg vidste ikke hvad jeg havde lyst til. Jeg vidste ikke hvad der gjorde mig glad.

Herfra tog jeg ud på en lang rejse. En livslang rejse. 

For den vil fortsætte så længe jeg lever her på jorden. 

De første skridt på denne rejse var umådelig tunge og svære men rejsen bliver heldigvis mere og mere fantastisk og forunderlig. Dermed ikke sagt at jeg ikke møder udfordringer på min vej, for det skal jeg da love for at jeg gør. 

Men jeg har en helt anden energi. 

Og nej, det går ikke bare let; jeg kan stadig græde en hel dag og ligge søvnløs, være træt træt og løbe tør for batteri.

Men jeg kommer aldrig længere væk fra mig selv end at jeg forholdsvis nemt kan komme retur til mit hjerte, til MIG.

Jeg kan deale med livets udfordringer på en måde så jeg lære nyt og så det giver mening.

Livet bliver meningsfuldt. Det er vel det ypperste.

Kærligheden til mig selv vandt og jeg mærker hvordan det bobler i mig. 

Jeg mærker ro. Jeg mærker energi. 

Jeg kan mærke mig selv og jeg er den bedste guide i mit eget liv. 

Og livet giver mig så meget fantastisk den anden vej.

Tak for det, tak for jer og tak til MIG

Kærligheden er størst.

FRK SIBBES MEGA SJAL

Fr. Sibbes Mega sjal

I Sibberup opstod ideen til Frk. Sibbes Mega sjal.

Der sker noget magisk når jeg står i Frk. Sibbes Gårdbutik, foran reolen med Karen Klarbæks økologiske bomuldsgarn. Det findes i ikke mindre end 80 farver der alle ligger på reolen i gårdbutikken.

Stemninger og fornemmelser opstår og som en blid og blød hvirvelvind skifter de i takt med at mit blik løber fra den ene farvekombination til den næste.

Det er svært at vælge. Jeg vil vælge det hele.

Bomulds garn i alverdens skønne farver minder mig om sol, sommer og barndom i sommerhus. Det minder mig om min mor, der dybest set har skabt hele min passion for strik og kreativitet i det hele taget.

At det er min søster der ER Frk. Sibbes gårdbutik gør det jo nærmest til en total oplevelse. Og endnu mere nu, hvor jeg selv bor i Sibberup, 25 m fra Frk. Sibbes gårdbutik.

Så Frk. Sibbes Mega sjal er faktisk et helt særligt design der rummer en masse mere end bomuldsgarn ….. som det rummer meget af.

For der er brugt 29 nøgler a 50 g; 1 ngl i 12 forskellige farver samt 17 ngl til bundfarve.

Jeg bliver glad helt ind i sjælen hver gang jeg ser Frk. Sibbes mega sjal strikket i nye farver. Jeg er vild med mit eget, men smukke og særllige mega sjaler dukker op alle vegne og det er da fanatstisk.

Jeg har så meget lyst til at gå over i butikken og vælge 12 nye farver og starte forfra.

Opskriften kan du købe her på siden i webshoppen.

Du kan også køre ud i det blå, helt til Sibberup, derude hvor du skal samme vej tilbage. Her kan du besøge gårdbutikken og opleve magien, her kan du købe både garn og opskrift.

Der er åbent hver lørdag 11-14, men det er også muligt at lave en særlig aftale.

Vi ses

VELKOMMEN TIL MIN VERDEN

Velkommen til min verden af strik, drømme, uld og kærlighed.

Her kan du finde inspiration, både til at strikke og til at drømme, leve og elske.

I min webshop kan du købe min bog samt mine opskrifter, der findes både på engelsk og dansk.

Via https://www.facebook.com/YarnsbyEger og https://www.facebook.com/Frksibbe kan du købe fantastisk garn.

Min baggrund og historie finder du her ‘om Trine’

Jeg skriver løbende blog indlæg om både strik og garn og om livet med alt hvad det indeholder af drømme, tanker, følelser, frustrationer etc.

Håber du bliver hængende

Rigtig god fornøjelse

Opfør dig ordentligt/behave yourself

Opfør dig ordentligt/behave

At være ordentlig.

Her tænker jeg ikke på oprydning og rengøring men ordentlig som værdi.

I ordbogen, under ‘ordentlig’, står der: 

1.   tilstrækkelig god; som lever op til de stillede krav eller forventninger

2.   som lever op til visse sociale normer

Sådan er jeg opdraget. Jeg skal være ordentligt.

Jeg har til tider været enormt træt af at være ordentlig fordi det har begrænset mig. 

Måske fordi jeg er for ordentlig og måske fordi jeg har noget skævt og skørt indeni der så ikke kan udfolde sig.

At være så ordentlig kan også bringe mig i situationer hvor jeg bliver trigget af, at andre ikke er ordentlige. Måske er de ordentlige,  bare ikke i samme grad eller på samme måde som jeg. 

Jeg har faktisk for nyligt besluttet at jeg ikke længere vil skælde min ordentlighed ud. For det er vel grundlæggende en god egenskab. Jeg synes i hvert fald det er godt at være ordentlig overfor andre mennesker.

Jeg bryder mig f.eks. ikke om at sætte andre i forlegenhed. Så der skal virkelig meget til før jeg bliver sur og jeg kritiserer helst ikke andre mennesker. 

Jeg følger regler og skiltning og køre ikke ud ad en vej hvor der står at der er indkørsel forbudt! Jeg køre heller ikke i kø til vaskehallen før jeg har købt bilvaskebillet, så jeg ikke blokerer køen!

Men jeg har altså også været i situationer i mit liv hvor jeg IKKE levede op til stillede krav. 

Og i de situationer synes jeg at jeg bliver straffet så hårdt! Jeg føler at når jeg træder lidt ved siden af …. og det gør vi mennesker for F ind i mellem ….. så bliver jeg slået hjem så det klodser!

JA jeg kan virkelig føle at når jeg opføre mig en smule uartigt så har det store konsekvenser. Ofte ved jeg det dårligt, så er det uopmærksomhed fra min side.

Så når jeg giver slip og ikke tænker så F meget over alt hvad jeg gør så får jeg en over nakken.

Så blir jeg træt og har lyst til at melde mig mig ud af alting og bare gemme mig herude på min bondegård. 

Nu er det så Instagram der shamer mig.

Jeg delte for en tid siden en video hvor jeg spillede noget musik i baggrunden. Det var super dumt, det ved jeg, jeg var oven i købet blevet mindet om at det må man ikke. 

Og så gjorde jeg det alligevel. SÅ blev videoen slettet og nu er jeg BLOCKED i forhold til at spille sekvenser musik på min story.

Suk, jeg ved godt at ‘Copyright’ osv …. men 

Hvordan kan nogle mennesker komme afsted med at svindle for millioner? Eller lyve om egne kompetencer? Eller svine andre til? Eller køre for stærkt uden at blive snuppet? 

Og når jeg så spiller musik i baggrunden på en hjemme video så bliver jeg nailet i første hug! BLOCKED OUT:

Da jeg EN gang talte i håndholdt mobiltelefon imens jeg kørte ad stille villavej en stille aften, fik jeg to kampklædte politibetjente med hjem! Sunde og raske fyre der gav mig bøde + klip i kortet.

Jeg har også for nogle år siden, været så dum, at bruge et billede jeg fandt på nettet, på min blog. Et billede jeg kunne ha lavet selv eller købt for en 50’er! Et helt år efter jeg havde brugt det fik jeg en mega regning fra fotografen! Til trods for at min blog på det tidspunkt havde 32 følgere så nærmest ingen i verden læste det jeg skrev. Det blev en lang træls sag som heldigvis endte med at jeg slap med rødvin til ham der hjalp mig. Heldige mig at jeg kendte den rigtige og at fotografen havde kludret i det.

Nu har jeg indrømmet hvornår jeg ikke har været ordentlig.

Jeg kunne godt fortælle om alle de gange jeg ER og HAR VÆRET ordentlig hvor jeg sgu ikke får eller har fået ordentlighed den anden vej.

Hvad er det med den ordentlighed!

Den trigger mig.

Kan du genkende noget? Er du også for ordentlig? Eller er du slet ikke ordentlig? 

… ha ha ha, jeg er i tvivl om jeg skal poste denne tekst forid den måske ikke er så positiv og ordentlig!

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Yarns by Eger

Nu skete det

Nu lykkedes det

Nu er det virkelighed

Lone og jeg har lavet en garn virksomhed sammen. Noget vi altid har drømt om

Skulle nogen være i tvivl så er Lone og jeg søstre og vi bære begge navnet ‘Eger’.

Håndarbejde og kreativitet har været en stor del af vores liv, lige fra vi var helt små og noget vi havde sammen med vores mor.

Der blev strikket, hæklet,  syet, broderet, kniplet, porcelænsmalet, batikfarvet, mm.

Men strikketøjet er nok det der har haft størst betydning og fyldt mest.

Det er ufattelig mange timer vi har brugt på netop at strikke. 

Lone og jeg har og har altid haft en fælles passion for strik og garn. 

Selvom vi lever og har levet vores liv på forskellig vis har vi altid haft dette fællesskab sådan på en helt særlig måde. På trods af vores forskellighed så ved vi præcis hvad vi mener når vi snakker garn og strik …. også når vi snakker om alt muligt andet. Når vi f.eks. har været på Fanø Strikkefestival og har boet i sommerhus i flere dage er det så nemt og ukompliceret ifht. mad, sove, snakke, tidsplaner osv. Vi kender hinanden og hinandens forskelligheder så godt og respektere begge dele hos hinanden fuldstændig.

Derfor har vi heller ikke nogen sinde været i tvivl om at vi både skulle og kunne lave en virksomhed sammen. Den virksomhed skal naturligvis sælge garn og vi er top glade og begejstrede over at vi, efter at have talt om det så mange år, har trykket start.

Det er ydermere fuldstændig fantastisk at vi nu bor kun 10 m fra hinanden.

Så velkommen til Yarns by Eger.

Vi er kun lige startet men allerede nu har vi spændende garn at tilbyde.

Vores filosofi er at finde og sælge garn af god kvalitet og gerne med en god historie. Garn du ikke lige finder andre, eller i hvertfald ikke så mange, steder i Danmark.

Dog også kombineret med mere kendte garnkvaliteter.

Og så ønsker vi, så vidt muligt, at kunne tilbyde alle farver i den pågældende garnkvalitet.

Vi har ikke en ‘rigtig’ webshop endnu. Du kan finde os på Facebook og på instagram. På Facebook har vi lagt garn + farver ind i fotoalbum og du kan herfra skrive til os hvis du ønsker at handle.

Du kan også kontakte Frk. Sibbes gårdbutik (@frksibbes) hvor vi holder til fysisk.  

I disse tider må det være a la ‘click and collect’

Tak fordi du læste med. Håber du vil følge os på både instagram og Facebook

VARME OG LYS PÅ EN KOLD OG MØRK JANUAR DAG

VARME OG LYS PÅ EN KOLD OG MØRK JANUAR DAG

Lige i dag er der sol og lys hvor jeg befinder mig, ellers er januar ofte en lang, kold og mørk måned.

MEN 

du kan invitere lys og varme ind i det kolde og mørke. Du kan drømme dig ud til fjerne himmelstrøg og mærke Sydhavets forunderlige verden.

Du kan lade dig inspirere til at lukke op til dine længlser og drømme i livet og sidst men ikke mindst; til at strikke.

I hele januar sælger jeg min bog til 1/2 pris + porto.

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE, NEW ZEALAND

til KUN134 kr + porto 50 kr = 184

Hvis du ønsker at få bogen signeret så skriv det, samt hvem bogen er til, i bemærkninger når du bestiller.

Tilbuddet gælder som sagt hele januar og så længe lager haves.

Find den i  Shop under ‘Bog’ …. ja indtil videre er der kun én, men der er flere på vej

Når du klikker på bogen og scroller helt ned kan du læse anmeldelser af min bog

 

Nytår New Year

For translation please press on language ….. please help me Google translate 🙂

 

NYTÅR

Sidste dag i 2020, et meget udskældt år som mange mennesker ikke kan få afsluttet hurtigt nok og gerne vil væk fra.

Jeg er enig i at det har været et udfordrende og svært år og jeg ved at det for nogen har været direkte ulykkeligt fordi de har mistet deres nære og kære og nogen har mistet deres økonomiske eksistens grundlag.

Så følgende er min oplevelse af 2020 og faktisk føler jeg mig heldig fordi jeg er kommet rimelig godt igennem dette meget mærkelige år.

Det sværeste har været at have min elskede datter i Irland. Al den usikkerhed og angst som Corona bragte med sig i foråret. Både for hende og for mig. Lige da landet lukket ned var det jo nærmest som at være medvirkende i en katastrofefilm og jeg var skrækslagen ved tanken, om ikke at kunne få hende at se. Hun var ked, der var ingen fly til Danmark og det hele var så uvist og ukendt. Men vi klarede det. Hurra for telefon og internet. Vi kunne snakke hver eneste dag. Hun er den sejeste. 

Det er rigtig ærgerligt at jeg har fået aflyst foredrag og messe og det er super ufedt at skulle bære mundbind og sidst men ikke mindst nærmest sorgfuldt ikke at kunne kramme.

Så ja, 2020 har været fyldt med udfordinger, svære af slagsen.

Men hey, vi bliver stærke og vise. 

Når livet gør ondt så mærker vi det på den ufede måde, men det er også kendskabet til det ufede der skaber lykken. For så kender vi forskel. Og når vi klarer det svære så kommer vi styrket igennem,  sammen. Så selvom vi ikke må kramme er vi SÅ meget sammen fordi vi passer på hinanden og når vi er ude på den anden side af Corona er jeg sikker på at mange mennsker vil mærke livet og glæden på et helt andet niveau og endnu mere bevidste. Bevidste om glæde og kærlighed og om at vi skal leve hvert minut.

Jeg så Pixar filmen Soul. Den er fin og handler om netop det. 

Livet skal gi mening. Det er ikke sikkert Corona lige giver mening nu og her, men den rykker ved os, det gør ondt men efterfølgende, tror og håber jeg, giver det mening.

De næste dage vil jeg arbejde på min plan for 2021. Jeg får næsten allerede sommerfugle i maven bare ved tanken om at skulle lave en plan. For så er det som i januar 2017 hvor jeg første gang satte mig og lod drømmene og ideerne flyde og tog beslutningen om at følge dem. Jeg beviste overfor mig selv at jeg kan få tingene til at ske.

Så det vil jeg gøre igen. Nu er det igen tid til at finde fokus og vælge min vej. I strømmen af drømme og ideer kan jeg nemlig godt komme til at dreje rundt om mig selv, blive grebet af utålmodighed og ikke komme nogen vejne.

Nu vil jeg male mine stue og så vil jeg holde stille nytårsafteni Sibberup med Søs & Co og i morgen vil jeg lave en plan ud af mine drømme.

Vi ses i 2021 som skal fyldes med kærlighed og god energi.

Godt nytår.

Hello World

Hi World

Now you can read my book; 

Around the world with my knitting needles, New Zealand

as an e-Pub

This is a crazy thought for me but nevertheless for real

It has been a big challenge, much bigger than expected, to get my book out in the world in english. Especially to get it ‘Down under’.

But I do never give up

Though I think that a printed book is to prefer when it comes to a knitting book, I’m actually really excited that my book is out as an e-book.

Its so cool. Everybody in the world can enter saxo.com, buy the book and download.

That would sure be cool for me, but dont you think it is awesome that it’s possible at all?

Well, I hope and wish, so much and with my soul, that you will recieve my book well.

If you would like a book about dreams that comes true, a book that makes happy, a book about New Zealand (well; my experience of New Zealand) 

and a book with knitting patterns 

then this is the book.

A book of inspiration both to live and to knit

https://www.saxo.com/dk/around-the-world-with-my-knitting-needles_epub_9788740416923

Enjoy