Det er hermed officielt at min strikke/rejse bog om Irland er annulleret!
I hvertfald parkeret for en tid og skal den leve på et tidspunkt, bliver det i anden form end min første bog.
At nå frem til en beslutning er en (til tider hård) proces som altid starter mere eller mindre ubevidst og undervejs bliver alting mere klart for så at munde ud i en beslutning der føles rigtig.
Det er sådan det har været for mig den sidste måneds tid.
Medio februar skulle jeg igennem en mindre operation, et indgreb der satte mig på pause i 2 uger og lidt til.
Måske havde jeg en forestilling om, at når jeg alligevel skulle holde mig i ro kunne jeg skrive. Skrive på min bog, den der skulle være nummer 2 i rækken af
‘Jorden rund med mine strikkepinde’.
Hele vinteren er jeg virkelig gået all in; jeg har dyrt købt mig fri, mange fredage, så jeg kunne fordybe mig, Jeg har købt guide/kursus i at skrive synopsis, så jeg kunne være så professionel som muligt. Netop den har jeg brugt uendelig meget tid på og i december 2025 sendte jeg synopsis om bogen, til forlag.
Jeg var så spændt på udfaldet. Det var virkelig stort for mig.
For få uger siden fik jeg afslag, fra tredje forlag!
Det var naturligvis demotiverende.
Det kunne jeg vælge at ærger mig over men omvendt ved jeg, at jeg virkelig har gjort mig umage, jeg har gjort alt jeg kunne og derfor kan jeg nu bedre give slip.
Der var måske en mening med, at jeg havde planlagt den operation netop på dette tispunkt; astrologisk og personligt. Lige der havde jeg brug for ro, så jeg kunne finde vej.
Beslutningen om at parkere bogen er ikke en spontan reaktion på afslag fra forlag.
Den har arbejdet i det ubevidste sideløbende med de drømme og planer jeg har gang i.
Beslutningen føles rigtig. Der er noget i mig der føles lettere. Det giver plads til alt det smukke der kommer til at ske i 2026.
Hele konceptet ‘Jorden rundt med mine strikkepinde’ er mit ‘barn’.
Det kick-startede min rejse ud i drømmene og min vej til at leve fra mit hjerte tilbage i 2018.
Derfor er det også en smule sørgmodigt og sårbart at erkende at konceptet ikke holder.
Mit koncept er fedt, synes jeg selv, men det passer nok slet ikke til mig at skulle følge et så fast koncept.
Nu må jeg justere konceptet, og det bliver nok ikke sidste gang.
Jeg er vild med at justere og finde vej. Livet er homogent.
Det der var rigtig for mig for 10 år siden er ikke nødvendigvis rigtigt for mig nu.
Når jeg justere og finder vej, er det en måde at udvikle mig på som menneske. På den måde bliver jeg hele tiden klogere på mig selv og på livet generelt, på den måde finder jeg ind til mit hjerte og får det Aller bedste ud af mit liv.
Jeg vil gerne finde den rigtige vej for mig, den vej der får min sjæl til at synge.
Alt garn jeg købte i Irland på min 6 ugers rejse i 2022 er lækkert.
Jeg har skabt design af det meste og nogle af opskrifterne er udgivet og lever.
Drømmene, eventyret og de fine design der allerede lever, skal hyldes.
Så den næste tid får de opmærksomhed og revival.


















