The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

KÆRLIGHED

Kære verden; alle jeg kender og alle jeg ikke kender

Jeg har noget på hjerte, noget om kærlighed og jeg håber du vil læse med hele vejen.

Kærligheden er stor, kærligehden er det vigtigste i verden.

Det er ikke noget nyt, det tror jeg du ved i forvejen, det tror jeg alle ved.

Men måske glemmer vi det ind i mellem. 

Måske ser vi ikke altid kærligheden og måske mærker vi ikke altid kærligheden. 

Måske glemmer vi at kærligheden til os selv er den aller vigtigste.

Hvis ikke du elsker dig selv kan du hverken give eller modtage kærlighed.

Jo mere du elsker dig selv, jo mere kærlighed indeholder du og jo mere har du at gi af. Kærligheden får dig til at lyse, jo mere du lyser, jo mere vil du blive elsket for lige præcis den du er og jo mere kærlighedsfyldt vil du være.

En kær veninde har ofte spurgt mig hvad jeg gør og hvordan man gør, når man skal have omsorg for sig selv og elske sig selv. Altså, er det bare at forkæle sig selv med nyt tøj, go mad eller en fridag?

Men Omsorg og kærlighed skal komme indefra. 

Du skal leve indefra og ud, ikke omvendt. (Lone Lund Jørgensen).

Eller som Hella Joof siger; du skal tale pænt til dig selv og om dig selv.

Og det er præcis hvad det handler om; at du dybt i dit hjerte og i din sjæl, har tillid til at du er ok og at du er lige som du skal være. Du er OK. 

I en given situation hvor du måske er ked af det, vred, frustreret, forvirret, træt el.a. skal du give dig selv lov til at ha den følelse, for den er der jo og du har det som du har det og det må du gerne. 

Giv det omsorg, fra hjertet, føl omsorg for dig selv. Ikke selvmedlidenhed! Men omsorg og kærlighed. 

Det er ikke kun når noget er svært. Det er jo i alle livets store og små spørgsmål, at du skal vælge til og fra, i kærlighed til dig selv.

Det er kærligt når vi tager valg ud fra vores omverden, når vores valg hjælper og gavner et andet menneske. 

Men min overbevisning er at hvis jeg træffer både store og små valg, fra mit hjerte, i kærlighed til mig selv, så vil jeg automatisk trives, lyse og være i overskud hvilket vil komme alle de mennseker der er i mit liv, til gode. 

For så har jeg noget at gi af, så har jeg god energi.

Hvis jeg ikke vælger fra mit hjerte, hvis jeg gør det jeg burde og det jeg tror at verden synes jeg skal og det som andre kunne tænke sig at jeg skal, så mister jeg mig selv! 

Jeg mister min gode energi fordi, det jeg så vælger, ikke passer til mig. 

Jeg får lyst til at sammenligne det med mad; hvis jeg skal spise noget jeg ikke bryder om eller ikke kan tåle men gør det fordi alle de andre om bordet synes det er det skønneste, så nyder jeg ikke maden og den gør ikke noget godt for mig og bagefter sidder jeg måske og føler mig utilpas.

Jeg mister min energi og så har jeg ikke noget at dele ud af og kan ikke være noget for andre mennesker, heller ikke for dem jeg holder af.

Og tro mig, jeg har været der, hvor jeg ‘hoppede på tungen’ for at gøre dem jeg elskede glade. Jeg gjorde alt det som jeg vidste de holdt af. Jeg ville give dem himlen.

Men til sidst var jeg ‘væk’, udraderet, kraftløs.

For jeg glemte mig selv, jeg kunne ikke mærke mig selv, så jeg vidste ikke hvem jeg var og jeg vidste ikke hvad jeg havde lyst til. Jeg vidste ikke hvad der gjorde mig glad.

Herfra tog jeg ud på en lang rejse. En livslang rejse. 

For den vil fortsætte så længe jeg lever her på jorden. 

De første skridt på denne rejse var umådelig tunge og svære men rejsen bliver heldigvis mere og mere fantastisk og forunderlig. Dermed ikke sagt at jeg ikke møder udfordringer på min vej, for det skal jeg da love for at jeg gør. 

Men jeg har en helt anden energi. 

Og nej, det går ikke bare let; jeg kan stadig græde en hel dag og ligge søvnløs, være træt træt og løbe tør for batteri.

Men jeg kommer aldrig længere væk fra mig selv end at jeg forholdsvis nemt kan komme retur til mit hjerte, til MIG.

Jeg kan deale med livets udfordringer på en måde så jeg lære nyt og så det giver mening.

Livet bliver meningsfuldt. Det er vel det ypperste.

Kærligheden til mig selv vandt og jeg mærker hvordan det bobler i mig. 

Jeg mærker ro. Jeg mærker energi. 

Jeg kan mærke mig selv og jeg er den bedste guide i mit eget liv. 

Og livet giver mig så meget fantastisk den anden vej.

Tak for det, tak for jer og tak til MIG

Kærligheden er størst.

Vinderprøven/The winning test

Husk altid drømmene, kærligheden og et skønt strikketøj

Det har jeg efterhånden skrevet i en del bøger, når jeg har solgt min bog, mit drømme projekt.

Og ordene kommer lige fra hjertet, det er nærmest ordene jeg lever efter ♥

Kærlighed er det bedste og det vigtigste i livet, for mig. 

Kærligheden til og fra mine børn, kærligheden til alle de dejlige mennsker omkring mig,  kærligheden til mig selv og til livet.

Og drømmene holder mig i gang. De genererer så meget energi, god energi.

Drømmene er kilde til begejstring og glæde, til fantastiske oplevelser, til stærke følelser, til sejre og til livs kraft. 

Når jeg går med drømmene er det selvforstærkende og giver mig mod og styrke, vilje, tro og tillid.

Dog må jeg indrømme at pt er jeg træt!! Jeg har det godt og mærker energien og alt det andet jeg lige har beskrevet. Jeg er bare træt. Meget træt. 

Jeg kiggede på de videoer jeg delte på Instagram og FB fra min hjemtur da jeg sluttede min strikketur i Danmark (for nu). Der kan jeg godt både se og høre at jeg er træt og jeg var ved at slette de videoer.

Men selvfølgelig skal de ikke slettes. At være træt og lav på energi er en del af livet. Og i hvert fald en del af at følge sine drømme. Hvis det gik lige så let og bare derudaf så var der jo nærmest ikke noget at kæmpe for og det er måske præcis det der skaber den nye energi; at kæmpe.

At følge sine drømme er ikke lutter idyl og piece of cake. Men vigtigt er det at sige, at de udfordringer jeg møder undervejs skal forceres og hver gang jeg klare mig igennem er det en god følelse og så er jeg klar til nye. Det er jo en bekræftelse på at ‘jeg kan sgu’.

Paulo Coelho har skrevet Alkymisten; en fantastisk smuk fortælling om at følge sine drømme. Den handler også om hvilke modstande, der kan være undervejs. Og så handler den om at blive ved og ikke give op, lige inden det lysner forude. 

Coelho skriver:

”Det den gamle konge havde kaldt for ”begynderheld” virkede ikke længere. Det der til gengæld virkede, vidste han, var den prøve på udholdenhed og mod, som den der søger sin livsbane udsættes for. Derfor kunne han ikke mase på eller blive utålmodig. Hvis han blev det, ville han ikke se de tegn, som GUD havde anbragt på hans vej. Det er det tidspunkt, hvor de fleste giver op. Hver søgen starter med begynderheld. Og den ender altid med ”vinderprøven”.

KREATIVITET HANDLER OM MOD, TRO OG HANDLING

Denne sætning så jeg på http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ og den vækkede genklang.

En anden sætning, faktisk fra en besked fra en kær sjæl, gjorde stort indtryk på mig og gav mig styrke og ny energi.

Hun skrev sådan her da jeg fortalte om, at jeg er træt pt:

Kære Trine. Det BLIVER dit levebrød for det har du besluttet og så møder du lidt bump på vejen der til, men husk på følelsen af frihed da du var i New Zealand – den får du igen.’

Så jeg fortsætter min rejse. Jeg har sat alle sejl til og holder 100 % fokus.

Arbejder fuld tid, både med undervisning og med mit strikkeunivers.

Tidligt op og afsted, besvimer på puden kl 22.

Sådan fortsætter jeg indtil Nytår og så må vi se hvor drømmenes vej føre hen.

Jeg håber inderligt i følger med mig. Tag bare flere med, alle er velkomne ♥

 

 

Always remember the dreams, the love and a beautiful knitting

I have gradually written this in a number of books when I have sold my book, my dream project.

And the words come straight from my heart, they are almost the words I live by ♥

Love is the best and most important thing in life, for me.

The love for and from my children, the love of all the lovely people around me, the love for myself and life.

And the dreams keep me going. They generate so much energy, good energy.

Dreams are a source of excitement and joy, of amazing experiences, of strong emotions, of victories and of the power of life.

When I go with the dreams it is self-reinforcing and gives me courage and strength, will, faith and confidence.

However, I must admit that at the moment I am tired !! I feel good and feel the energy and everything else I just described. I am just tired. Very tired.

I watched the videos I shared on Instagram and FB from my trip home when I finished my knitting trip in Denmark (for now). There I can both see and hear that I am tired and I was about to delete those videos.

But of course they should not be deleted. Being tired and low on energy is a part of life. And at least part of following your dreams. If it went just easily and straight then there was nothing to fight for and that is perhaps exactly what creates the new energy; to fight.

Following your dreams is not just idyll and piece of cake. But it is important to say that the challenges I face along the way must be overcome and every time I get through, it’s a good feeling and then I am ready for new ones. It’s a confirmation that ‘I can do it

Paulo Coelho has written The Alchemist; a stunningly beautiful tale of following your dreams. It is also about what resistances there may be along the way. And then it’s about continuing and not giving up, just before it brightens ahead.

Coelho writes:

What the old king had called “beginner luck” no longer worked. What worked, he knew, was the test of endurance and courage to which the one seeking his life’s path was exposed. Therefore, he could not push or become impatient. If he became, he would not see the signs that GOD had placed in his way. This is the time when most people give up. Each quest starts with beginner luck. And it always ends with the “winning test”.

CREATIVITY IS ABOUT FAITH, COURAGE AND ACTION

I saw this sentence at http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ and it aroused resonance.

Another sentence, actually from a message from a dear soul, made a big impression on me and gave me strength and new energy.

She wrote like this when I told her that I am tired at the moment:

Dear Trine. It will BE your livelihood because you have decided to do so and then you will encounter a bit of a bump on the way there, but remember the feeling of freedom when you were in New Zealand – you will get it again. 

So I continue my journey. I have set all sails and keep 100% focus.

Working full time, both with teaching and with my knitting universe.

Get up early and leave, faint on the pillow at 10 pm.

This is how I continue until New Year and then we have to see where the path of dreams leads.

I sincerely hope you follow me. Just bring more, everyone is welcome ♥

Jeg har lånt en bondegård

I denne uge har jeg boet på gården i Sibberup. Familien er på ferietur og jeg passer hund og i morgen Frk. Sibbes Gårdbutik

Her er så skønt. Roligt. Ukompliceret. Smukt

Jeg er nok rigtig god til at være alene. Eller; jeg har et stort behov for alenetid. 

Jeg elsker selskab men mit kreative indre har virkelig brug for ro og ‘space’ så det kan folde sig ud på alle måder ♥

Jeg kunne strikke, udvikle, tegne, tænke, skrive, kort sagt fordybe mig i uger!

Jeg elsker det. Det er faktisk vildt at være så passioneret og dedikeret til noget.

Jeg vil gerne være i det hele tiden. 

Og ved i hvad? Det er lige præcis min plan.

Strik, foredrag, rejser, bøger, workshops, kurser og mere strik og garn ♥

Jeg glæder mig og jeg er på vej.

Vil du med?

Drømme medicin/Dream medicine

Nogen gange skal jeg bare læse min egen bog

Som i aftes da jeg læste forordene

Jeg kunne mærke min egen energi  ♥ Fyldt med drømme ♥ Fyldt med tillid ♥

Denne ‘Corona-bliv-hjemme-tid’ er på mange måder rigtig god for mig, for den giver mig mere tid til at strikke. Og som bekendt; jo mere jeg strikker, jo flere ideer får jeg, jo mere bobler det indeni  mig.

Men jeg savner at holde foredrag, jeg savner at dele ud af bobler og energi. 

Jeg savner at inspirere og blive inspireret, så’n ude i det virkelige liv.

Og så mister jeg lige tilliden og drømmene for en stund, bliver i tvivl om det nogen sinde lykkes at hele mit strikkeunivers bliver hele mit arbejdsliv.

Så læser jeg lidt i min bog, tager lidt af min egen medicin:

Denne bog er skabt af drømme:

Drømme om at arbejde med min passion; at strikke.

Drømme om at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag.

Drømme om at skabe en tilværelse hvor jeg kan strikke og rejse.

Drømme om at skrive bøger, holde foredrag og inspirere til strik og til at leve fra hjertet. Inspirere andre til at turde drømme og turde følge drømmene.

“Kunsten ved livet er at få drømmene og virkeligheden til at passe sammen”

Sådan skrev Troels Kløvedal i hans bog “Hvad sang sirenerne”.

Fantastisk og svært på samme tid, men det hele værd

Og se så her hvad drømmene bla. kan føre til; det mest fantastiske mohair i de mest fantastiske farver.

IMG_8079

Jeg er nok nød til at lave en CLYDE CARDIGAN

Garnet kan købes i Frk. Sibbes Gårdbutik v. Skælskør; @frksibbes eller ved at skrive til mig ♥

Some times I just have to read my own book.

Like last night when I read the foreword.

I felt my own energy ♥ Filled with dreams ♥ Filled with trust ♥

In many ways this ‘Corona-stay-at-home-era’ is realy good for me, because it gives me more time for knitting. And as you know; the more I knit, the more ideas I get, the more it bubbles inside me.

But I miss to do the talks, I miss to share bubbles and enrgy. I miss to inspire and to get inspired, you know; out in the real world.

And then I lose trust and dreams for a while, doubting whether my entire knitting universe will ever be my entire working life.

Then I read a bit in my book, take a little of my own medicine:

This book is made from dreams:

Dreams about working with what I am passionate about; to knit. 

Dreams about working with passion and joy every single day. 

Dreams about creating an existence where I can knit and travel at the same time. 

Dreams about writing books, giving talks and inspire to knit and to live from the heart.

Inspire other people to have their own dreams and to follow them.

“The art of living is to make dreams and reality work together”.

That’s what Troels Kløvedal wrote in his book “Sirenernes sang”. 

It’s Incredible and difficult at the same time, but worth it.

And look what the dreams can lead to; the most amazing mohair in the most amazing colors.

IMG_8079

I probably need to make a CLYDE CARDIGAN ♥

Leve Livet

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer. 

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day. 

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Fri af gammelt jordisk gods

I lørdags holdt jeg loppemarked

Jeg har ryttet op i alle mine ting og sælger ud. Det er en ret speciel proces at vurdere alt hvad jeg ejer; gemme, sælge, smide ud!! Hver ting bliver vendt: hvor vigtig er den for mig, har den minder og hvad mon mine unger vil sige!

Men det er en god og interessant proces og jeg kan mærke glæden og al den gode energi boble når folk spørger mig hvad jeg skal og hvor jeg rejser hen og når jeg fortæller om mine planer. 

Jeg glæder mig til at slippe det traditionelle ræs, 8-16 job, faste udgifter og ting.

Ting, ting, ting! Jeg beholder naturligvis det der virkelig betyder noget for mig. Men der er dælme meget der er ligegyldigt. I hvertfald for mig og i forhold til at komme ud og se og opleve verden og i forhold til at opleve roen i mig selv. Den ro og glæde og lykkefølelse jeg oplevede i årets første 2.5 måned på New Zealand ♥

Jeg oplever altså også lykkefølelsen herhjemme. F.eks. lørdag aften på Fiskebar i Bisserup med min dejlige kæreste, kigge ud på den smukke himmel med solnedgang og skyer i vilde farver og spise det lækre mad valgt udfra det lille enkle menukort. Og jordbær/brombær tærten fik mig nærmest i sommerhus-stemning ♥

Og jeg har totalt lykkefølelse ♥ når jeg er sammen med mine unger. Der bobler kærligheden helt over ♥ og jeg glæder mig som et lille barn til at hænge ud med Gustav på torsdag og lige så meget til at skulle til Dublin og besøge Ofelia i weekenden ♥

Det er bare så vigtigt for mig at min hverdag også er god og gør mig glad. Det er vigtigt for mig at jeg følger mit hjerte, min passion og mine drømme. Ellers eksploderer jeg! Eller måske modsat; så visner jeg.

Og jeg er faktisk så glad og så taknemmelig over at jeg kan og at jeg tør ♥

Jeg har filosoferet meget over hvor viljen og modet kommer fra men det kræver sit helt eget blogindlæg.

Jeg vil slutte med at citere lidt fra en sms jeg fik for nylig af en person der betyder meget for mig og som er fanget i en alt for syg krop:

“……. Hvor fedt at i kan, vil og tør. Og fri af gammelt jordisk gods! Sådan! Jeg glæder mig til at følge med. Godt sms’er, mobil og insta findes. Nyd og glæd dig i hver eneste celle over at det er dit liv, Trine <3”

Da jeg modtog den sms blev min vilje, mit mod og min taknemmelighed endnu større og klar.

TAK ♥

 

Free of old earthly goods

Saturday I had a garage sale. 

I have tidied up my things and I am selling out of almost everything. It’s an odd process to value everything I own; save, sell or throw out! Each thing I turn upside down: how important is this to me, has it got memories and what do my kids think! But it’s a very good and interesting process and I feel the joy and all the good energy in my body when people ask me where I’m going and when I tell them all about my plans.

I’m looking so much forward to letting go of the tradional life, 9-5 work, expenses and stuff!

Stuff, stuff, stuff! Of course I’ll keep what really means something to me. But there is so much stuff that doesn’t matter. At least for me and in relation to travelling and experiencing the world and in relation to experiencing the calm within myself. The peace and joy and happines I found when I travelled in New Zealand the 2.5 months in the beginning of this year ♥

I do still experience the feeling of happines here, at home. 

E.g. saturday night in the small fish restaurant in Bisserup with my lovely boyfriend. Looking at the beautiful evening sky with the sunset and clouds in gorgeous colours and the delicious food from the small and simple menu. The strawberry/blackberry pie made the cottage atmosphere complete ♥ 

And I’m filled up with happiness ♥ when I’m with my kids, then love overflows ♥ and I can’t wait to hang out with Gustav on thursday and to visit Ofelia in Dublin in the weekend ♥

But it’s very important to me that my everyday life makes me happy and that I’m feeling good. It’s important to me that I follow my heart, my passion and my dreams. Otherwise I will either explode or fade!

And actually I’m really glad and grateful that I’m able to and dare to follow my dreams ♥

I’ve thought a lot about where the will and courage comes from but that will rquire it’s own blog post.

I will quote a little bit from a text message I’ve recently received from a person that means a lot to me and who is caught in a body that is very sick:

“…… So cool that you guys can, want and dare. Free of old earthly goods! Way to go. I’m looking forward to follow you. Thank god that text messages and instagram exists. Enjoy in every cell of your body that this is your life, Trine <3

When I recieved that text message my will, my courage and my gratitude got even bigger

THANK YOU ♥

Lykke bestemmes altid af hjertet

 

 

 

Når man tillader sig selv at drømme og længes, når man åbner sit hjerte og har tillid og holder fokus på det man vil i stedet for det man ikke vil!!!

Så sker det hele på magisk vis ♥

Jeg har lige gået, eller nærmest vandret, en lang tur ved kyst og i skov; sån urskov agtig med meget høje træer, bregner, fuglefløjt og cikader. Gik der helt alene, følte jeg var HELT alene selvom jeg vidste jo at der holdt div campervans på P pladsen der ved skiltet; Stirling point. Mødte et par svedende japanske kvinder m rød læbestift og paraply. Men resten af turen op igennem urskoven var jeg helt alene.
Og nu sidder jeg her på fin restaurant m den vildeste udsigt og spiser Stewart Island laks og drikker cappuccino for  kun 100kr!!
Lucky me ♥
Men det er jo mig selv der får det til at ske ♥

Så har jeg filosoferet lidt over at rejse alene og det at jeg skriver om det ud til verden, ud til jer, på blog og FB og instagram.
En kær veninde nævnte inden jeg rejste, om det var ærgerligt ikke at ha nogen at opleve alt det her med og jeg har efterfølgende tænkt på om det er derfor jeg har behov for at dele mine oplevelser på de sociale medier.
Men nej.  Jeg deler fordi jeg har noget på hjerte. Jeg nyder at være afsted selv.

Jeg oplever en tilstand af bare at være. En helt igennem fantastisk tilstand fyldt m ro ♥
Og det er præcis hvad jeg har brug for ♥                                                                                Måske fordi der de sidste 10 år af mit liv er sket så mange ting.

Men det er rart at dele med jer alle sammen og det er rart at i følger med.
Det er rart at fortælle en Go historie
Tænk hvis jeg kan inspirerer jer. Ikke nødvendigvis til at rejse så langt væk som muligt men til at følge hjertet og vide at alt kan lade sig gøre når bare man drømmer og længes, åbner sit hjerte og har tillid ♥

“Lykke bestemmes altid af hjertet”

Mitsuo Aida

 

When you allow yourself to dream and to long, when you open your heart and trust and keep focus on what you want instead of what you don’t want!

Then everything happens in a magical way ♥

I just went for a walk at the coast and in the forest, like a jungle with huge trees, ferns, birdsong and cicadas. Walked all alone, at least I felt ALL alone, though I knew there were many campervans at the parking area at Stirling Point! Met two sweaty japanese women with red lipstick and umbrellas. But the rest of the walk I was on my own. And now I am sitting at a very fine restaurant with a gorgeous view, eating Stewart Island salmon and a cappuccino for only 23 NZD.

Lucky me ♥ but I’m the one who makes it happen!

Then I philosophized about travelling alone and that I’m sharing it all with you and the whole world. On my blog, FB and Instagram.

A dear friend asked me before I left Denmark if it was sad not having anyone to share the experiences with. Later on I asked myself if that’s why I’m sharing.

It’s not. I share because I have something to tell you. I enjoy travelling alone and feeling the “just being” condition. An amazing condition with silence. Just what I need. Probably because a lot has happened the last 10 years of my life.

Well, it’s nice to share with you and it’s nice that you are with me. It’s nice to tell a good story and if I inspire you it’s great. You don’t have to travel as far away as possible …. only follow your heart knowing that everything is possible if you allow yourself to dream and long, open your heart and trust.

“Happiness always depends on your own mind.”
Mitsuo Aida

2018

ADVARSEL!!! Dagens blog indlæg har nærmest samme emne som sidst! ♥

TROEDE at årets første blogindlæg skulle skrives, cool og reflekterende, i flyet på vej til Dubai/Sydney

Men nixen bixen Karen Blixen!

Er nød til at vælte ukontrollerbare rejsefeber tanker ud her

Det kommer faktisk lidt bag på mig at min krop reagerer fysisk!!! Min mave og vejrtrækning er helt tosset; kryller, sommerfugle, snurren, urolig ….. må på toilettet …. ja sorry; viden du ikke er interesseret i og nej jeg har hverken tømmermænd eller maveinfluenza!!!

Nu har jeg hele 2017 været ret kry og kæk

“SÅ skal jeg rejse ALENE rundt på NZ, og neeejjj hvor jeg glæder mig til at gøre det SELV og være i FRED og SELV bestemme om jeg vil køre videre eller blive i en uge, om jeg vil drikke kaffe hele dagen, om jeg vil sove, eller løbe eller strikke eller læse; bare gøre lige præcis hvad det passer mig!”

Og nu går jeg så rundt her, nytårsdag, rundt om mig selv og er så spændt så du ikke kan forestille dig mit indre …..

Men måske er det ikke så mærkeligt!

Følelsen af at sætte kurs mod sine drømme er VILD!

At jeg i lang tid, som i nærmest mange år, har drømt om alt muligt i forhold til hvordan jeg gerne vil leve og arbejde. At jeg i et helt år har gået målrettet efter denne plan som jo ikke “bare” er en ferie men måske et springbræt til at leve af min passion, et springbræt til en ny måde at arbejde på. At jeg i et år nu har taget mod til mig og øvet mig på at sige højt: Så vil jeg skrive en bog der hedder “Verden rundt med mine strikkepinde”, den første fra New Zealand og den næste kunne blive Norge, Skotland, Peru osv og de bøger skal oversættes til engelsk …..osv

At tillade mig selv at drømme og tænke stort

….. og så virkelig sætte gang i det! Tage første skridt!

Jeg ved jo, at uanset om den bog bliver til noget eller ej, om det virker at strikke sig igennem NZ eller om jeg har big time minus på kontoen når jeg kommer hjem, så bliver det en super fed tur jeg aldrig vil fortryde.

Hvis jeg ikke prøver så ved jeg jo ikke om det virker

Når nu jeg har al den kryller og uro i maven så har jeg også spurgt mig selv(ligesom BS!): Hvad det værste der kan ske?

Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare! Jeg tror sgu ikke jeg er bange for alt muligt!

……. ja det er da mega træls hvis flyet f.eks. er forsinket og jeg ikke når det næste men det vil jo løse sig ……

Så uroen og krylleren er i mit system, fordi jeg træder ind i min drømmeverden.

Og selvom jeg er sikker på at den er skøn, så ved jeg jo ikke hvad der er derinde!

Og det ukendte er jo det der kan give utryghed og det er jo lige præcis det, der holder, og har holdt, både mig og mange tilbage i at flytte sig.

Hellere blive i det trygge selvom det måske ikke er rigtig godt eller selvom man drømmer og har forestillinger om noget der kunne være sjovere, bedre, mere meningsfuldt, kærligt og livsbekræftende ….

Det kræver F mod at træde ud ….. det er som om jeg skal bungyjumpe

– og det skal jeg IKKE –

Jeg forestiller mig at det er sådan at træde ud til kanten med elastikken om benene!     Ved at selvom elastikken helt sikkert holder så er det frie fald og sug i maven, det at kaste sig ud for VILDT …..

Det er grænseoverskidende ….

Jeg håber, og tror, og har tillid til og ikke mindst; GLÆDER mig til, at kunne skrive om alt det fede. Alt det fede ved at ha taget skridtet ud over kanten …. og til at skrive om noget andet end rejsefeber ♥

Rigtig godt nytår

 

 

Rejsefeber

Skal du være med hele vejen?

JA – det var jo det jeg bestemte i foråret; at det ikke kun skulle handle om rejsen og når alt lyder godt og nemt men også om vejen derhen!

Så hvis du læser med nu kan jeg fortælle dig at jeg har sååååå meget rejsefeber i dag!!!!

Sån lidt tangerende til ondt i maven og små stresset og render rundt om mig selv og kan ikke finde ro og skriver lister …

Når jeg gennemgår hvad det er jeg skal, fra jeg går op ad rulletrappen i Københavns lufthavn og ud til gaten osv osv så ved jeg at jeg kan det hele og tør det hele …..

Men måske er det fordi tallet på bankkontoen ikke er så stort som det godt måtte være for at skabe ro …. på den anden side så har jeg lavet en Go aftale med banken og hva faen;

hvis alt, altid skal gå luge efter en snor og efter en nøjagtig plan så er der stor risiko for ikke at komme nogen vejne!

Jeg tror på at englene og universet er med mig ♥ Ja det syns du måske er en smule naivt men jvf ovenstående så må jeg gi slip og ha tillid og følge mine drømme ♥

Jeg lever kun en gang

….. og nu fik jeg det faktisk lige meget bedre

Glædelig bagjul