Leve Livet

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer. 

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day. 

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Advertisements

Fri af gammelt jordisk gods

I lørdags holdt jeg loppemarked

Jeg har ryttet op i alle mine ting og sælger ud. Det er en ret speciel proces at vurdere alt hvad jeg ejer; gemme, sælge, smide ud!! Hver ting bliver vendt: hvor vigtig er den for mig, har den minder og hvad mon mine unger vil sige!

Men det er en god og interessant proces og jeg kan mærke glæden og al den gode energi boble når folk spørger mig hvad jeg skal og hvor jeg rejser hen og når jeg fortæller om mine planer. 

Jeg glæder mig til at slippe det traditionelle ræs, 8-16 job, faste udgifter og ting.

Ting, ting, ting! Jeg beholder naturligvis det der virkelig betyder noget for mig. Men der er dælme meget der er ligegyldigt. I hvertfald for mig og i forhold til at komme ud og se og opleve verden og i forhold til at opleve roen i mig selv. Den ro og glæde og lykkefølelse jeg oplevede i årets første 2.5 måned på New Zealand ♥

Jeg oplever altså også lykkefølelsen herhjemme. F.eks. lørdag aften på Fiskebar i Bisserup med min dejlige kæreste, kigge ud på den smukke himmel med solnedgang og skyer i vilde farver og spise det lækre mad valgt udfra det lille enkle menukort. Og jordbær/brombær tærten fik mig nærmest i sommerhus-stemning ♥

Og jeg har totalt lykkefølelse ♥ når jeg er sammen med mine unger. Der bobler kærligheden helt over ♥ og jeg glæder mig som et lille barn til at hænge ud med Gustav på torsdag og lige så meget til at skulle til Dublin og besøge Ofelia i weekenden ♥

Det er bare så vigtigt for mig at min hverdag også er god og gør mig glad. Det er vigtigt for mig at jeg følger mit hjerte, min passion og mine drømme. Ellers eksploderer jeg! Eller måske modsat; så visner jeg.

Og jeg er faktisk så glad og så taknemmelig over at jeg kan og at jeg tør ♥

Jeg har filosoferet meget over hvor viljen og modet kommer fra men det kræver sit helt eget blogindlæg.

Jeg vil slutte med at citere lidt fra en sms jeg fik for nylig af en person der betyder meget for mig og som er fanget i en alt for syg krop:

“……. Hvor fedt at i kan, vil og tør. Og fri af gammelt jordisk gods! Sådan! Jeg glæder mig til at følge med. Godt sms’er, mobil og insta findes. Nyd og glæd dig i hver eneste celle over at det er dit liv, Trine <3”

Da jeg modtog den sms blev min vilje, mit mod og min taknemmelighed endnu større og klar.

TAK ♥

 

Free of old earthly goods

Saturday I had a garage sale. 

I have tidied up my things and I am selling out of almost everything. It’s an odd process to value everything I own; save, sell or throw out! Each thing I turn upside down: how important is this to me, has it got memories and what do my kids think! But it’s a very good and interesting process and I feel the joy and all the good energy in my body when people ask me where I’m going and when I tell them all about my plans.

I’m looking so much forward to letting go of the tradional life, 9-5 work, expenses and stuff!

Stuff, stuff, stuff! Of course I’ll keep what really means something to me. But there is so much stuff that doesn’t matter. At least for me and in relation to travelling and experiencing the world and in relation to experiencing the calm within myself. The peace and joy and happines I found when I travelled in New Zealand the 2.5 months in the beginning of this year ♥

I do still experience the feeling of happines here, at home. 

E.g. saturday night in the small fish restaurant in Bisserup with my lovely boyfriend. Looking at the beautiful evening sky with the sunset and clouds in gorgeous colours and the delicious food from the small and simple menu. The strawberry/blackberry pie made the cottage atmosphere complete ♥ 

And I’m filled up with happiness ♥ when I’m with my kids, then love overflows ♥ and I can’t wait to hang out with Gustav on thursday and to visit Ofelia in Dublin in the weekend ♥

But it’s very important to me that my everyday life makes me happy and that I’m feeling good. It’s important to me that I follow my heart, my passion and my dreams. Otherwise I will either explode or fade!

And actually I’m really glad and grateful that I’m able to and dare to follow my dreams ♥

I’ve thought a lot about where the will and courage comes from but that will rquire it’s own blog post.

I will quote a little bit from a text message I’ve recently received from a person that means a lot to me and who is caught in a body that is very sick:

“…… So cool that you guys can, want and dare. Free of old earthly goods! Way to go. I’m looking forward to follow you. Thank god that text messages and instagram exists. Enjoy in every cell of your body that this is your life, Trine <3

When I recieved that text message my will, my courage and my gratitude got even bigger

THANK YOU ♥

Lykke bestemmes altid af hjertet

 

 

 

Når man tillader sig selv at drømme og længes, når man åbner sit hjerte og har tillid og holder fokus på det man vil i stedet for det man ikke vil!!!

Så sker det hele på magisk vis ♥

Jeg har lige gået, eller nærmest vandret, en lang tur ved kyst og i skov; sån urskov agtig med meget høje træer, bregner, fuglefløjt og cikader. Gik der helt alene, følte jeg var HELT alene selvom jeg vidste jo at der holdt div campervans på P pladsen der ved skiltet; Stirling point. Mødte et par svedende japanske kvinder m rød læbestift og paraply. Men resten af turen op igennem urskoven var jeg helt alene.
Og nu sidder jeg her på fin restaurant m den vildeste udsigt og spiser Stewart Island laks og drikker cappuccino for  kun 100kr!!
Lucky me ♥
Men det er jo mig selv der får det til at ske ♥

Så har jeg filosoferet lidt over at rejse alene og det at jeg skriver om det ud til verden, ud til jer, på blog og FB og instagram.
En kær veninde nævnte inden jeg rejste, om det var ærgerligt ikke at ha nogen at opleve alt det her med og jeg har efterfølgende tænkt på om det er derfor jeg har behov for at dele mine oplevelser på de sociale medier.
Men nej.  Jeg deler fordi jeg har noget på hjerte. Jeg nyder at være afsted selv.

Jeg oplever en tilstand af bare at være. En helt igennem fantastisk tilstand fyldt m ro ♥
Og det er præcis hvad jeg har brug for ♥                                                                                Måske fordi der de sidste 10 år af mit liv er sket så mange ting.

Men det er rart at dele med jer alle sammen og det er rart at i følger med.
Det er rart at fortælle en Go historie
Tænk hvis jeg kan inspirerer jer. Ikke nødvendigvis til at rejse så langt væk som muligt men til at følge hjertet og vide at alt kan lade sig gøre når bare man drømmer og længes, åbner sit hjerte og har tillid ♥

“Lykke bestemmes altid af hjertet”

Mitsuo Aida

 

When you allow yourself to dream and to long, when you open your heart and trust and keep focus on what you want instead of what you don’t want!

Then everything happens in a magical way ♥

I just went for a walk at the coast and in the forest, like a jungle with huge trees, ferns, birdsong and cicadas. Walked all alone, at least I felt ALL alone, though I knew there were many campervans at the parking area at Stirling Point! Met two sweaty japanese women with red lipstick and umbrellas. But the rest of the walk I was on my own. And now I am sitting at a very fine restaurant with a gorgeous view, eating Stewart Island salmon and a cappuccino for only 23 NZD.

Lucky me ♥ but I’m the one who makes it happen!

Then I philosophized about travelling alone and that I’m sharing it all with you and the whole world. On my blog, FB and Instagram.

A dear friend asked me before I left Denmark if it was sad not having anyone to share the experiences with. Later on I asked myself if that’s why I’m sharing.

It’s not. I share because I have something to tell you. I enjoy travelling alone and feeling the “just being” condition. An amazing condition with silence. Just what I need. Probably because a lot has happened the last 10 years of my life.

Well, it’s nice to share with you and it’s nice that you are with me. It’s nice to tell a good story and if I inspire you it’s great. You don’t have to travel as far away as possible …. only follow your heart knowing that everything is possible if you allow yourself to dream and long, open your heart and trust.

“Happiness always depends on your own mind.”
Mitsuo Aida

2018

ADVARSEL!!! Dagens blog indlæg har nærmest samme emne som sidst! ♥

TROEDE at årets første blogindlæg skulle skrives, cool og reflekterende, i flyet på vej til Dubai/Sydney

Men nixen bixen Karen Blixen!

Er nød til at vælte ukontrollerbare rejsefeber tanker ud her

Det kommer faktisk lidt bag på mig at min krop reagerer fysisk!!! Min mave og vejrtrækning er helt tosset; kryller, sommerfugle, snurren, urolig ….. må på toilettet …. ja sorry; viden du ikke er interesseret i og nej jeg har hverken tømmermænd eller maveinfluenza!!!

Nu har jeg hele 2017 været ret kry og kæk

“SÅ skal jeg rejse ALENE rundt på NZ, og neeejjj hvor jeg glæder mig til at gøre det SELV og være i FRED og SELV bestemme om jeg vil køre videre eller blive i en uge, om jeg vil drikke kaffe hele dagen, om jeg vil sove, eller løbe eller strikke eller læse; bare gøre lige præcis hvad det passer mig!”

Og nu går jeg så rundt her, nytårsdag, rundt om mig selv og er så spændt så du ikke kan forestille dig mit indre …..

Men måske er det ikke så mærkeligt!

Følelsen af at sætte kurs mod sine drømme er VILD!

At jeg i lang tid, som i nærmest mange år, har drømt om alt muligt i forhold til hvordan jeg gerne vil leve og arbejde. At jeg i et helt år har gået målrettet efter denne plan som jo ikke “bare” er en ferie men måske et springbræt til at leve af min passion, et springbræt til en ny måde at arbejde på. At jeg i et år nu har taget mod til mig og øvet mig på at sige højt: Så vil jeg skrive en bog der hedder “Verden rundt med mine strikkepinde”, den første fra New Zealand og den næste kunne blive Norge, Skotland, Peru osv og de bøger skal oversættes til engelsk …..osv

At tillade mig selv at drømme og tænke stort

….. og så virkelig sætte gang i det! Tage første skridt!

Jeg ved jo, at uanset om den bog bliver til noget eller ej, om det virker at strikke sig igennem NZ eller om jeg har big time minus på kontoen når jeg kommer hjem, så bliver det en super fed tur jeg aldrig vil fortryde.

Hvis jeg ikke prøver så ved jeg jo ikke om det virker

Når nu jeg har al den kryller og uro i maven så har jeg også spurgt mig selv(ligesom BS!): Hvad det værste der kan ske?

Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare! Jeg tror sgu ikke jeg er bange for alt muligt!

……. ja det er da mega træls hvis flyet f.eks. er forsinket og jeg ikke når det næste men det vil jo løse sig ……

Så uroen og krylleren er i mit system, fordi jeg træder ind i min drømmeverden.

Og selvom jeg er sikker på at den er skøn, så ved jeg jo ikke hvad der er derinde!

Og det ukendte er jo det der kan give utryghed og det er jo lige præcis det, der holder, og har holdt, både mig og mange tilbage i at flytte sig.

Hellere blive i det trygge selvom det måske ikke er rigtig godt eller selvom man drømmer og har forestillinger om noget der kunne være sjovere, bedre, mere meningsfuldt, kærligt og livsbekræftende ….

Det kræver F mod at træde ud ….. det er som om jeg skal bungyjumpe

– og det skal jeg IKKE –

Jeg forestiller mig at det er sådan at træde ud til kanten med elastikken om benene!     Ved at selvom elastikken helt sikkert holder så er det frie fald og sug i maven, det at kaste sig ud for VILDT …..

Det er grænseoverskidende ….

Jeg håber, og tror, og har tillid til og ikke mindst; GLÆDER mig til, at kunne skrive om alt det fede. Alt det fede ved at ha taget skridtet ud over kanten …. og til at skrive om noget andet end rejsefeber ♥

Rigtig godt nytår

 

 

Rejsefeber

Skal du være med hele vejen?

JA – det var jo det jeg bestemte i foråret; at det ikke kun skulle handle om rejsen og når alt lyder godt og nemt men også om vejen derhen!

Så hvis du læser med nu kan jeg fortælle dig at jeg har sååååå meget rejsefeber i dag!!!!

Sån lidt tangerende til ondt i maven og små stresset og render rundt om mig selv og kan ikke finde ro og skriver lister …

Når jeg gennemgår hvad det er jeg skal, fra jeg går op ad rulletrappen i Københavns lufthavn og ud til gaten osv osv så ved jeg at jeg kan det hele og tør det hele …..

Men måske er det fordi tallet på bankkontoen ikke er så stort som det godt måtte være for at skabe ro …. på den anden side så har jeg lavet en Go aftale med banken og hva faen;

hvis alt, altid skal gå luge efter en snor og efter en nøjagtig plan så er der stor risiko for ikke at komme nogen vejne!

Jeg tror på at englene og universet er med mig ♥ Ja det syns du måske er en smule naivt men jvf ovenstående så må jeg gi slip og ha tillid og følge mine drømme ♥

Jeg lever kun en gang

….. og nu fik jeg det faktisk lige meget bedre

Glædelig bagjul

FOKUS, TILVALG OG FRAVALG

Min hjerne, min krop, min sjæl, og mit hjerte er strikket ….. ha ha ….. sådan sammen at der hele tiden opstår ideer, drømme og nysgerrighed til alt lige fra strikkeprojekter til livsprojekter!!

Jeg møder kærlighed og mennesker der inspirerere mig og tar mig med på en rejse jeg slet ikke kan lade være med at udforske.

Jeg har oplevelser som sætter kreativiteten igang og nye ideer opstår, ideer der skal prøves af.

Jeg prøver ting af, måske ved en tilfældighed, måske i forbindelse med arbejdsopgaver som gør mig bevidst om, at noget er sjovt og interessant og at jeg her har kompetencer som jeg måske ikke var klar over at jeg havde.

Men jeg må sande at jeg ikke kan det hele på en gang og at det hele ikke “bare” lykkes og forløber “smooth”. Der er konsekvenser og ricisi ved ikke at blive i “safe-zone” ….. det kan godt gøre lidt ondt at falde men det gør godt at rejse sig. Så mærkes erfaring, erkendelse og accept ♥

Indimellem bliver jeg umådelig træt! Men jeg mærker også hvordan jeg hele tiden bliver klogere på mig selv og det er en go følelse ♥

Det kræver dog en del mod og selvkærlighed – OG ENERGI – at rejse sig og at vælge til og fra og prioritere og hele tiden mærke efter ♥

Pt er jeg, og har jeg været, nød til at vælge fra og sortere og finde fokus! Jeg kan altså ikke både blæse og ha mel i munden som man siger!!!!

Derfor er hele min foredrags drøm sat lidt på stand-by. Det foredrag jeg selv satte op som jeg skulle holde i sidste uge aflyste jeg pga for få tilmeldinger …… selvom tilmeldingsfristen ikke var nået …. omstændighederne gjorde at jeg ikke havde energien til det og i det! Men det var ok, det gjorde mig opmærksom på at jeg nok lige har gang i for meget og at nu er det vigtigt at finde og holde fokus.

Jeg skal ud at rejse, jeg vil så gerne lave den strikke/rejse bog og jeg SKAL ha stampet pengene sammen.

Så der er HER mit forkus skal være.

Derfor har jeg også besluttet at melde fra til VM i foredrag som jeg ellers skulle delatge i på torsdag …. og dybest set kun tale i 12 min så det kunne vel ikke være så krævende!!!

Men det er det altså!

Og jeg er ok med det Hele foredragsdelen tar jeg fat i når jeg kommer hjem. Det skal nok komme, det kan jeg mærke. Så nu handler det om ekstra arbejde og spare, spare, spare og om strik og strik og garn og strik igen

Og så er der altså også en del planlægning forbundet med min tur og det skal jeg da helst nyde og hygge mig med for det er jo en del af glæden ♥

 

 

TURBULENS

 

Turbulens, blæsevejr og kærlighed ♥

Relationer, strikketøj og flybilletter

Penge, svømning og savn

Huer, overgangalder og gåture

Søvn, blog og facebook

Telefon, forsikring og kærlighed ♥

Det HELE i en stor pærevælling!!!!

Men i stedet for at stå her, i stiv modvind, kæmpe for at stå fast og ikke blæse omkuld, skulle jeg nok hellere give slip, flyve med, svæve, mærke.

Mærke kærligheden, luften og energien ♥

Også den kraftfulde energi fra frustration og temperement og vrede. Den energi er bare så voldsom og ucharmerende ….. men den er kraftfuld og den fortæller noget og den flytter noget ….. så jeg tror jeg vil øve mig på at lytte til den og mærke den, give slip og lade mig svæve med …. og have tillid til at jeg svæver lige derhen hvor jeg skal være ….

Så længe jeg står her i stiv modvind, helt fast og helt på skrå!!! Ja så kommer jeg sgu ingen vegne ….

Så FLYV … ikke kun til NZ …. Gi slip og flyv ….. ♥

Og undskyld hvis jeg ramler lidt ind jer allesammen ….

Kærlighed kærlighed kærlighed

 

 

Sommerfugle i maven

Og når jeg skriver sommerfugle så mener jeg virkelig store flagrende banditter!

De gav den gas i aftes lige inden jeg trykkede på knappen og bestilte flybillet.

De faldt altså lidt til ro efter jeg havde bestilt og betalt, afløst af skønne rolige glade små fine sommerfugle der gav den fedeste fornemmelse

JA  ♥   så billetten er bestilt ♥

2. januar kl 18.05 er der take off  til Wellington og retur d. 12. marts.

Droppede planen om 2 uger til Melbourne på vej hjem. Vil hellere blive på new Zealand hele perioden …. skulle jo nødig få stress!!!

Inden jeg lagde mig på puden i aftes skrev jeg lige til brormand og vågnede til skøn besked om at de nok skal være der d. 4.1. når jeg lander ♥

Yup – 32,5 timers rejse! Ud til eventyr ♥ Ud til fordybelse ♥ Ud til oplevelser ♥

Ud til ro, uldgarn og inspiration ♥

Jeg glæder mig ♥

Mere end du drømmer om ♥

Glædelig onsdag ♥

5 måneder til take off

SÅ skriver vi d. 2. august ……. Hvilket betyder, at tæller jeg præcis 5 mdr frem SÅ lander jeg på den dato hvor min orlov starter OG hvor jeg gerne skulle gå ombord på et fly til New Zealand ♥

5 MÅNEDER!!!!!

DET er F ikke ret lang tid!

FEDT MANNER – jeg er da SÅ KLAR ♥

….. eller næh ….. altså JO! Mentalt er jeg klar men der er immervæk en del jeg skal ha styr på i løbet af de 5 måneder. Jeg gætter på at de kommer til at gå pænt stærkt!

Én ting der i hvertfald skal trylles frem er penge!

Der er mange der spørg mig hvor mange penge jeg skal bruge til det her projekt og den her rejse; hvad er mit budget?

Jeg ved det sgu ikke!!! Mange!! og jeg har dem ikke …. endnu!

Men jeg har nogen og egentlig har jeg nok til billetten så den køber jeg lige om lidt agtigt.

Og så kommer resten i løbet af efteråret

Har jo gang i en masse små projekter og lige pludselig giver de vel noget afkast

Kan også mærke at jeg skruer mere og mere ned for alt det jeg lige plejer at købe og syns jeg lige har brug for ….. det kan jeg faktisk godt undvære når jeg har rejsen i tankerne.

Så jeg er ikke i tvivl om at jeg når i mål.

Har jo lært og erfaret at det er vigtigt at have fokus på målet og drømmen, ikke på vejen derhen. Det kommer af sig selv hvis jeg længes og drømmer og vil det helt ind i hjertet og har tillid til at det nok skal blive virkelighed ….

Så jeg har ikke tænkt mig at lade mig stoppe af et regnestykke der ikke liiige går op. 

Det skal det nok komme til.

Så det er mit budget; længes, drømme og tillid med hele mit hjerte og hele min krop

5 måneder til Take off ♥