Et særligt besøg

I tirsdags havde jeg et helt særligt besøg.

Jeg havde besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen.

Det var en virkelig god oplevelse og jeg er mere end spændt på at læse artiklen om MIG.

Det er altså virkelig en særlig ting, at nogen får øje på mig og synes at min historie er så interessant at de har lyst til at dykke ned i den og fortælle den, sådan ud i offentligheden!Så andre også kan høre/læse den, med den begrundelse at det vil inspirere og interessere andre mennsker.

Så bliver jeg helt forundret og eftertænksom.

Jeg er jo bare mig. Har jeg gjort noget der sådan er særligt?

Og samtidig har jeg jo fuld spade på med arrangementer og jobs og strikke kurser og SoMe og salg af garn og og og og …… 

OG det der bla. driver mig er jo, at når jeg rør ved det jeg synes er sjovt så begejstres jeg ovenud, så meget at det smitter, så andre bliver glade og inspirerede og jeg får, på alle mulige måder, den skønneste respons hvilket giver mig endnu mere energi og gå-på-mod.

Jeg kan godt fortælle at jeg faktisk skriver til mig selv, næsten hver eneste morgen, sådan lidt dagbogs agtigt. Jeg tømmer mit hoved, jeg kan skrive alt uden omsvøb og på den måde få alt muligt til at falde på plads. Jeg tænker ikke så meget over det jeg skriver, det kommer bare.

Og en fredag morgen, for 2 uger siden, gav jeg mig selv en pep-talk. 

For jeg er lidt træt pt, jeg har virkelig mange bolde i luften. Men jeg er så meget på vej og jeg skal og vil holde snuden i sporet. Jeg kan mærke at der er lige ved at ske ting som vil åbne min vej endnu mere ….. giver det mon mening …. og den formiddag, hvor jeg havde skrevet denne pep-talk til mig selv, der modtog jeg den fineste mail fra en sød journalist der gerne vil fortælle min historie.

Ikke kun om min rejse til New Zealand men også min livsrejse.

Det er altså stort for mig.

Og det hjælper mig så meget på vej og bekræfter mig i at jeg er på vej i den rigtige retning.

Også selvom jeg føler mig så træt, så træt.

Når jeg høre mig selv fortælle, kan jeg jo godt høre at jeg har taget nogle store beslutninger, kæmpet mig ad snoede stier, taget nogle chancer og kastet mig ud i eventyr.

Jeg har været, og er stadig, på den vildeste rejse, fra at have følt mig som 0,0 til at turde drømme og til at turde følge drømmene. 

At rejse herhen hvor jeg har tillid til at jeg kan gøre præcis det jeg drømmer om, det er måske særligt.

Og hvis det kan inspirere jer derude, så fortæller jeg gerne min historie mange gange.

For så giver det mening.

Hold øje med Familie Journalen

https://www.familiejournal.dk

Der går nok lige nogle uger før artiklen kommer i og jeg lover at jeg nok skal sige til.

FERIE

Heldige mig at jeg har 4 ugers ferie

En meget vigtig ferie for mig, jeg synes faktisk at jeg har fortjent den big time.

Mit ord i 2021 er ‘tålmodighed’. Der er så meget jeg gerne vil og så meget jeg drømmer om, men jeg er jo nød til at tage en ting ad gangen. De ord har jeg sagt mange gange til mine unger og nu må jeg tage lidt af min egen medicin.

Når jeg kigger på første halvår af 2021 så har jeg faktisk allerede nået en del og jeg synes også at jeg har husket at nyde og være til stede i alle mine gøremål.

Jeg har f.eks. sat hele mit hus i stand, jeg har lavet min base, en base jeg er vild med.

Jeg føler mig hjemme, jeg har god plads både ude og inde og der højt til loftet i mere end en forstand.

Men jeg bliver udfordret på tålmodigheden fordi al min tid er gået til netop istandsættelse OG fuldtids job som underviser OG alt det ind i mellem som skal til for at få hverdagen og min krop til at trives og fungere.

Det går ud over mine strikkeprojekter og mine strikkedrømme.

Så jeg når ikke at forfølge de ideer der kommer, jeg når ikke at skrive alt det jeg gerne vil poste her på min blog, jeg når ikke at forberede og udvikle efterårets foredrag, messer, workshops ….. hør lige; det lyder jo helt kolerisk!

Og det er præcis der at jeg skal øve mig på at trække vejret ned i maven, have tillid og tålmodighed. For jeg er jo på vej og nu er huset malet og indrettet.

Så NU starter næste kapitel og det starter med 4 ugers ferie, som jeg vil bruge til at finde ind, fordybe mig, skrive, strikke, lytte, tænke tanker, tegne, brainstorme. Ja, det er mange ting men det er blot en beskrivelse af en kreativ proces som jeg elsker at være i, men som kræver tid og plads.

Om lidt køre jeg til Italien med min bedste veninde som jeg har kendt i 50 år.

Jeg er lige ved at lave et nyt strikketøj klar, et helt nyt! Nyt design i det lækre Hedgehog Fibres som vi har fået hjem til Yarns by Eger og som du kan finde i Frk. Sibbes gårdbutik

Måske får jeg ikke strikket alverden i 30 graders varme. Men garn og strikkepinde er med mig og jeg glæder mig til at køre langt væk, bo lige op ad vinmarkerne, mærke de fantastiske dufte, nyde det skønne mad og de lækre vine og beruse mig i sydens sol og varme. 

Så åbnes alle mine sanser, jeg bliver max inspireret og jeg mærker hvordan jeg evner at være til stede i nuet og suge alle indtryk til mig. Noget jeg først rigtig har lært de senere år.

Onsdag var jeg på Guldagergård i Skælskør til Samtalesalon med Rane Willerslev og Anne Sophia Hermansen. 

Arrangementen var som jeg havde forventet virkelig interessant. Rane er efter min mening både inspirerende og provokerende på den fede måde.

Og så er Guldagergård og Claytopia da i den grad også et besøg værd. Stedet er magisk; en meget smuk og stemningsfuld park med en smuk keramik udstilling. Og jeg er normalt ikke så fascineret af keramik. Men her fik jeg samme oplevelse som når jeg rejser; helt automatisk forsvinder jeg ind i nye verdener.

Nu vil jeg rejse ud og ind.

Jeg poster undervejs, nok mest på Instagram.

Vi ses

Rigtig god sommer

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

TID

Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.

I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare. 

Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.

Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.

Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’

Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.

Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.

Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU

Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.

Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.

Jeg VIL SÅ GERNE det hele

Men ved i hvad?  Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.

Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.

Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.

Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.

Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej. 

Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.

Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej. 

Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.

Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå. 

Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.

Rigtig god weekend.

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Jeg kan ‘bare’ strikke

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Touch Yarns , The Beautiful Yarn Co

Langt væk fra Sibberup, hvor både Søs og jeg bor, ligger den lille by Clyde.  Og når jeg skriver langt væk så mener jeg meget langt væk som i helt omme på den anden side af jorden, på den sydlige del af New Zealands Sydø. 

Omkranset af imponerende smukke bjerglandskaber ligger denne hyggelige og charmerende by med huse bygget i koloni stil i blandt moderne og trendy cafeer og butikker.

I dette område af New Zealand findes der mange Merinofår og i dette område produceres nogle af verdens fineste kvaliteter af uld.

I Clyde finder man Touch Yarns, The beautiful yarn company. 

Og der ER beautiful. En skøn butik, fyldt med helt fantastisk lækkert garn. Et sted som jeg er så taknemmelig for at jeg har haft muligheden for at besøge.

    

Ud over en fuldstændig fantastisk beliggenhed så producere de også fantastisk garn.

Og ja, jeg er fuldstændig forelsket i deres Mohair Merino 12 ply! 

Både kvalitet og farver er så delikate og lækre og jeg får lyst til at strikke tusind trøjer i Mohair Merino.

 

Heldige os, Søs og jeg, at vi har fået muligheden for at forhandle garnet i Sibberup i vores garnvirksomhed Yarns by Eger. Faktisk er vi eneforhandlere i Europa af Touch Yarns.

     

Det er muligvis ikke super bæredygtigt at få garn tilsendt helt fra New Zealand men alt andet, så er det det hele værd. 

Garnet er altid pakket direkte i en kasse, uden yderligere emballage. Ingen plasticposer! Så når vi åbner kassen med garn er det magisk; 100 bundter garn og en duft af NZ puffer op og ud. En duft af får og eventyr fra det smukke land i Stillehavet.

Søs og jeg har begge besøgt butikken i Clyde men vi drømmer om at rejse derud en dag på garnindkøbstur, sammen.

Og som du ved, så kan drømme blive til virkelighed hvis du virkelig drømmer og ønsker af hele dit hjerte og med hele din sjæl.

Så jeg glæder mig.

TÅLMODIGHED/PATIENCE

English translation below the danish version …. becauseI think, and hope, Im better than Google translate 🙂 

TÅLMODIGHED

Jeg har erfaret at det kræver stor tålmodighed at følge sine drømme.

Måske er det en god konstruktion, ellers ville det jo være det nemmeste i verden at suse derudaf i drømmene og så ville det slet ikke være drømme.

Fordi, at skulle vente, prioriterer, turde og være tålmodig gør lige præcis drømmene attraktive og spændende og vejen derhen giver sommerfugle i maven.

Altså ikke hele tiden.

For utålmodighedem kigger frem og vil ha fat i mig. Den kommer med frustration, tvivl og frygt. Men Utålmodigheden skal ikke få tag i mig. Glem det.

At være til stede i nuet jager utålmodigheden på porten.

Og det er kun fordi der er så meget jeg gerne vil og der er så meget jeg drømmer om at jeg bliver utålmodig.

Der er så meget jeg gerne vil strikke og der er så mange steder i verden jeg gerne vil rejse hen på strikkerejse. 

Jeg vil så gerne holde mange foredrag og skrive mange bøger.

Jeg drømmer så meget om at gøre det 100 % til min levevej. Jeg kan simpelthen se for mig hvordan mit liv og min hverdag så ville se ud og DET ku jeg tænke mig.

Men det kræver noget økonomi og det er præcis det jeg er igang med at oparbejde og derfor arbejder jeg som lærer i FGU regi. Heldigvis er det på en skole med skønne elever og kollegaer.

Om et par måneder skal jeg flytte. Ind i mit eget, jeg får simpelthen en base og det glæder jeg mig voldsomt til efter to års nomade liv.

Så jeg er jo igang, jeg holder stadig fokus, drømmene lever.

Der vil komme flere bøger og flere foredrag

Men man kan ikke være tålmodig på en utålmodig måde! Sådan har en klog kvinde sagt til mig engang.

Så jeg øver mig på at give slip, virkelig give slip! Have tillid og være tålmodig.

Jeg drømmer og længes med hele min sjæl.

“Og hvis du virkelig ønsker noget,

 så går hele universet sammen, for

 at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten

PATIENCE

I have learned that it takes a lot of patience to follow your dreams.

Maybe it’s a good construction, otherwise it would be the easiest thing in the world to whiz out in the dreams and then it would not be dreams at all.

Because having to wait, prioritize, dare and be patient makes exactly the dream attractive and exciting and it gives me butterflies in my stomach on the way.

Well, not all the time.

Because impatience is showing up! It wants me and it brings frustartion, doubt and fear.

But impatience will not get me. Forget it.

Being present chases impatience away

I get impatient because there are so much I want to do and so much that I dream of.

There are so much I want to knit and so many places in the world where I want to go on knitting trip.

I so much want to give many lectures and write many books.

I dream so much of making it 100% my way of life. I can simply imagine what my life and my everyday life would look like and THAT would be so cool.

It requires finances and that’s exactly what I’m working on and that is why I work as a teacher at the moment. Fortunately, it is at a school with wonderful students and colleagues.

In a few months Im moving, into my own place, I’ll get a base now and I look very much forward to that after two years of nomadic life.

So I’m up and running, I’m still focusing, the dreams are alive.

There will be more books and more lectures

But one cannot be patient in an impatient way! That’s what a wise woman once said to me.

So I practice letting go, really letting go! Have confidence and be patient.

I dream and long with all my soul.

When you want something 

the whole universe will conspire

 together to help you get it

        Alchemist

1 ÅR

I hope google translate will be kind with this post because it is too late in the evening for me to translate this text into english. Forgive me 😉

1 ÅR 

Til lykke til mig

I den kommende weekend er det 1 år siden at jeg udgav min første bog 

‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ 

og 1 år siden jeg holdt bog reception i Frk Sibbes gårdbutik.

Det var det vildeste

        

Derfor, og i denne anledning, har jeg lavet et vildt TILBUD 

Bogen + 3 ngl garn fra Zealana bestående af 80 % merinould og 20 % possum for 

KUN 350 kr.   Normal pris 554

Af de 3 ngl garn kan du strikke Manapouri Infinity Scarf, opskriften finder du i bogen.

Super Cool og så får du chancen for at prøve at strikke med garn der indeholder de lækre, varme og bløde possum fibre.

 

Du kan helt selv vælge mellen 5 farver:

Mørk grå, lys grå, mørk petrol, lys grøn og lys blå (så længe lager haves)

Du kan bestille tilbuddet her på sitet i webshoppen og jeg vil sende alle bestillinger afsted straks efter weekenden. Husk at skriv hvilke farver du ønsker.

TILBUDDET GÆLDER KUN TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG

Du kan også køre lørdags tur til Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør, der har åbent fra 11-14. Så kan du også få bogen signeret. 

Til sidst vil jeg lige slå en krølle på bogudgivelsen:

For det var virkelig den vildeste følelse da jeg endelig kunne trykke ‘udgiv’. 

Efter at have fået en vild idé i efteråret 2016 til at have realiseret den 3 år efter.

Efter at have sparet sammen og planlagt i hele 2017, selve rejsen til New Zealand i 2018 og igen i 2019, skrive, skrive og skrive noget mere, strikke og strikke meget, lave opskrifter og regne ud og regne om, kontakte forlag, grafiske udfordringer mv.

Det er stort at drømme. Det er større at føre dem ud livet.

Jeg gjorde det! Og jeg vil gøre det igen.

Mit store idol; Troels Kløvedal har skrevet følgende:

Hvis vi virkelig drømmer intenst, så tror vi på at drømmene går i opfyldelse. Sådan hænger verden sammen. Det er drømmene, der i sidste ende former virkeligheden og ikke omvendt.

Det virker også for mig.

Jeg drømmer, længes og ønsker med hele min sjæl og hele mit hjerte.

Og det bliver jeg ved med.

Det kræver noget tålmodighed! Og det kan du læse mere om i næste uge.

Jeg håber vi ses i Frk. Sibbes Gårdbutik på lørdag.