PROFESSIONEL VANEBRYDER

En kær og klog veninde kaldte mig for nylig ‘professionel vanebryder’ fordi jeg endnu en gang tog en lidt drastisk beslutning i forhold til mit arbejdsliv.

Den titel vil jeg føje til min professionsliste.

Jeg kan ikke lige gennemskue om du og verden vil opfatte ‘professionel vanebryder’ som en positiv eller negativ kompetence.

For mig er den positiv og en nødvendighed for at jeg kan udvikle mig, flytte mig, blive klogere og dygtigere og samlet set få mest muligt ud af livet.

Selvom jeg elsker nye tiltag og forandringer, kan jeg i perioder, som nu hvor mit liv og min hverdag på ingen måde er tryg og forudsigelig, blive skrækslagen over, om det hele nu går, miste overblikket, ikke se meningen med noget som helst hvilket resulterer i at jeg bliver ked af det og føler mig meget alene. Det nærmest sortner! Så føler jeg mig ikke særlig professionel ud i vanebrydning!

Jeg bliver til gengæld umådeligt bevidst om, at i takt med at jeg lever et liv med en tryg og forudsigelig hverdag, så aftager mit mod og min power.

Og jeg må sande at jeg fra tid til anden, bevidst eller ubevidst, stiller mig ud på høje klippeafsatser og kaster mig ud derfra, uden helt at vide om jeg fanger en vind eller en sky at svæve på. Det gør jeg fordi jeg er et kreativt, nysgerrigt og passioneret menneske og midt i tryghed og forudsigelighed dukker der behov, længsler og ideer op som bliver til drømme og for at finde ro og mening er jeg nødt til at følge mine drømme.

For at følge drømmene, kræver det at jeg bryder med vanerne.

Så skal jeg lige igang igen,  øve mig på at gøre tingene anderledes, bryde vanerne, så jeg bliver mindet om at jeg både kan og bliver glad i låget når jeg gør det.

Den glæde og begejstring jeg oplever indeni, når jeg gør noget nyt, oplever noget nyt, lære noget nyt, møder nye mennesker etc. er jo en blanding af, opløftende åndeligt føde og styrkelse af mit eget selvværd.

Så her til morgen har jeg øvet mig og gjort flere ting anderledes.

Jeg kørte i svømmehallen, som jeg plejer, men i stedet for at følge mit ambitiøse trænings program så besluttede jeg at jeg kun ville svømme i 30 min, uden at tælle baner. Det var faktisk ikke nemt, jeg skulle virkelig give slip og bare svømme, sådan næsten meditativt, være til stede i nuet! Jeg var også lige i springbassinet og tjekke om jeg stadig kan dykke ned til bunden og DET kan jeg sagtens.

Så skulle jeg naturligvis i sauna, som jeg plejer og som jeg elsker, jeg elsker varmen og holder mig normalt langt væk fra den kolde bruser. Men i dag gik jeg ind under den kolde både før og efter og det føltes godt.

På vej hjem skulle jeg lige handle. Men i stedet for at gå i Brugsen, som jeg plejer, gik jeg i Netto! Og alle ved at man kender sit supermarked! Netto virkede 😉

Små ting ja, men hvor tit gør vi noget andet end vi plejer?

Og hvorfor gøre noget andet, hvis det vi plejer fungerer godt?

Jeg tror faktisk at det er sundt at gøre noge andet en gang i mellem, for på den måde at blive bevidst om ‘plejer’ stadig fungerer godt og for at få nye indsigter og udsigter, om verden og om os selv.

Sådan fungere jeg godt.

Det er vigtigt for mig at holde vanebrydningen ved lige, på den måde opretholder jeg mit mod, min energi og livsgnist.

F FANTASTISKE FOREDRAG

Torsdag d. 19. januar afholdte jeg første foredrag i 2023. Det foregik i Salonen 4xk i Skælskør, et helt særligt sted, med særlig god atmosfære, et sted hvor der er plads til alle på alle måder og et sted jeg holder meget af at komme.

Det var mit første foredrag, hvor jeg kun havde fokus på min strikkerejse til irland, 6 uger i foråret 2022.

Da jeg gik og gjorde klar og folk ankom mærkede jeg en helt fantastisk stemning, folk var glade og forventningsfulde, nogle kom alene og nogle havde arrangeret sig med følgeskab. 

Lige inden jeg gik på, fik jeg næsten et sug i maven, ikke fordi jeg var spændt, selvom; det var jeg! men sån mere en lille eksplosion af glæde, en lykkefølelse og en følelse af drømme der går i opfyldelse som et stjerneskud.

I min bog ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ har jeg to citater af Troels Kløvedal med:

“Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det man drømmer om”

og

“Kunsten ved livet er, at få drømme og virkeligheden til at passe sammen”

Jeg får sgu helt sommerfugle i maven bare ved at skrive de citater. Når jeg så samtidig beskriver min aften i Salonen bliver sommerfuglene endnu større, for så holder citaterne, jeg har formået at gøre drømme til virkelighed og det dælen sparkeme den vildeste følelse. Den er fyldt med adrenalin af en eller anden slags. 

Livet giver mening og alt går op i en højere enhed.

Fantastisk.

Det blev en skøn aften med fuldt hus, god stemning, vin og kaffe. Jeg genoplivede hele min tur til Irland og blev med ét bevidst om at jeg får tingene til at ske, og at det er muligt at forme livet lige som jeg ønsker.

Senere på aftenen lyttede jeg til den live video der var blevet lagt ud og erfarede at jeg totalt speed snakkede til aftenens foredrag. 

Det var i første omgang træls men aftenens havde også affødt et 

‘Du er fucking cool’ 

og at jeg speed snakkede er jo et ærligt udtryk om passion og begejstring.

I efteråret 2022 troede jeg at jeg skulle leve af hele dette ‘drømme projekt’. 

Det skal jeg også en dag, men ikke nu.

Som jeg skrev ved årsskiftet, så har jeg finjusteret min kurs og mit fokus og jeg mærker at den sidder lige skabet, for nu. For tingene udvikler sig jo hele tiden og det er jo præcis den balance jeg arbejder med; at følge med mine egen udvikling, skrue og finjustere undervejs så jeg hele tiden kan ride på bølgerne og nyde rejsen.

I flere år har mit sikkerhedsnet været nærmest ikke eksisterende, hvilket har været et vilkår for at jeg har kunne gøre det jeg har gjort, men nu er det tid til at skabe fast grund under fødderne igen og det skal 2023 bruges til sideløbende med at jeg har fokus på mine foredrag samt min bog no 2 om Irland.

Bare rolig, jeg er ikke færdig med mine strikkerejser, men ‘mine ord’ for 2023 er ‘tålmodighed’ og langtidholdbar’.

Eventyret fortsætter, altid, hvis vi vil.

Næste foredrag finder sted lørdag d. 28. januar i Vores Cosmos, Viby sjælland, kl 14.

TAK til 2022, VELKOMMEN til 2023

Jeg har lært at jeg skal være i nuet og at jeg skal se frem.

Men ved nytårstid er det for mig vigtigt at dvæle lidt ved året der gik. 

Kigge på hvad det har bragt mig, som nu er blevet til skønne minder

Kigge på hvad det bragte mig af udfordringer som nu er blevet til erfaring og visdom

Det har jeg nemlig forlængst forstået; at når jeg lever som jeg gør, udfordrer mig selv, rejser, elsker, flytter, arbejder, osv så vil det ikke være det hele der lykkes, i hvert fald ikke som jeg først havde forestillet mig. Man kunne kalde det at begå fejl, men jeg vil hellere betegne det som erfaringer. Erfaringer som jeg lære af.

Og DET er det fede! Der er god energi i, at kigge på mine erfaringer, reflektere og finde ‘gaven’. 

Gaven er det jeg lærer, det jeg lærer om mig selv. 

Så bliver jeg hele tiden bedre til at finde vej, i mig selv og i livet. 

TAK 2022

For en fantastisk, og udfordrende, rejse til Irland.

For open water svømme oplevelser og fællesskab

For magiske dage i Paris med Ofelia

For alle gode stunder med familie og venner; til pinse, Skt Hans, sensommer i Sverige, SOS (spis og skrid), wellness, fødselsdage, jul …..

For arbejdsfællesskaber, foredrag, strikkecafe’er, garnmesser ……

I mit nytårs skriv, samme dag, sidste år, gav jeg den rigeligt gas med at spå om 2022. Det var nok lige lidt kækt, der var mange ting som ikke helt blev som jeg havde tænkt.

Men så blev det noget andet.

Derfor vil jeg spare på forudsigelser om 2023.

Jeg ved dog at jeg skal ha arbejdshandskerne på, mine projekter og visioner for det nye år har jeg bestemt skal være langtidsholdbare! 

Så jeg vil arbejde med at have mere tålmodighed og med at fordybe mig.

Der bliver ingen lange strikke-rejser i 2023, de må vente til 2024.

I 2023 bliver mit fokus arbejde; både det ‘almindelige’ og i mit eventyr univers, bliver det foredrag og skabelsen af en bog.

Jeg vil fordybe mig i min egen arbejds-camp. Det kommer til at tage det meste af året at nå mine mål. Det betyder også at jeg ikke vil være så aktiv på SoMe.

Og så glæder jeg mig til at hoppe i bølgen blå og svømme langt, sammen med en masse skønne mennsker. Jeg kan godt afsløre at det tidligst bliver i maj! Jeg er kuldeskær og skal ikke i, før vandtemperaturen er over 15 gr.

Med dette lille skriv vil jeg ønske alle et godt og magisk nytår.

HUSK

Lev i nuet, mærk dig selv, søg og grib det der giver mening og god energi for dig.

KURSJUSTERING

Jeg har været stille en tid, både her på bloggen, på Instagram og Facebook.

Udover en heftig 2 ugers forkølelse samt vikararbejde så er jeg i proces med at justere min kurs.

Faktisk nåede jeg jo i havn med det ‘skib’, eller den drøm, der handlede om at arbejde som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder mv på fuld tid.

Det var min virkelighed i ca en måned og det var faktisk præcis som jeg havde visualiseret og forestillet mig så mange gange igennem flere år.

Jeg har høj selvdisciplin, jeg er forholdsvis struktureret og jeg havde rigeligt at tage mig til.

På mange måder var det virkelig skønt.

Men som jeg har skrevet i et tidigere blog indlæg, var det både ‘fantastisk og frygtindgydende’

Jeg må sande, at der er sket noget undervejs på min rejse ud i drømmene; mine behov har ændret sig, måske med alderen, samtidig med at mine erfaringer former mig og viser mig nye veje.

Så selvom jeg har tudet fordi jeg har været i vildredde og bekymret for bl.a. økonomi, så klapper jeg også mig selv på skulderen og er stolt af at jeg faktisk er kommet i mål med det jeg drømte om; Strikkerejser, bog og selvstændig virksomhed. 

Og jeg er egentlig også ret vild med at være nået til det sted i livet hvor jeg hviler i mg selv og tør være lige præcis den jeg er og at jeg tør svæve med, når forandringens vinde blæser.

Nogen har nævnt at det er lidt hurtigt at ‘gi op’ efter en måned. 

Men jeg giver ikke op, jeg justere bare min kurs. 

Jeg synes selv det er både klogt og sejt at erkende at ‘havnen’ ikke helt ‘ser ud’ som jeg drømte om og at jeg undervejs har forandret mig, eller udviklet om man vil.

Så i hvilken retning har jeg sat kursen, tænker du måske!

Den er stadig i strikke retningen; Foredrag og opskrifter 

Men lige nu, ikke i en grad så jeg skal leve af det. Er jeg under pres, sådan rent eksistentielt, så forsvinder min kreativitet. 

Jeg glæder mig meget til de foredrag jeg skal holde i det nye år og vil elske at blive booket til flere. Jeg har stadig masser af drømme og mange historier at fortælle.

Jeg nyder at skabe nye strikkedesign og opskrifter og jeg vil ligeledes nyde fordybe mig i bogen om Irland, i de næste måneders vinterhi.

For mig er det yderst vigtigt at jeg er glad og har det sjovt og godt på min ‘livsrejse’

nemlig hver dag.

Mange spørger hvor jeg rejser hen næste gang! 

Det ved jeg ikke og jeg ved heller ikke hvornår.

Udover at være en bekostelig affære, er de strikkerejser jeg har været på også overvældende på mange måder. Så Lige nu har jeg brug for at skabe rolige og trygge rammer for mig selv, hvor jeg kan bygge mit eget lille fundament og konsumere alt det vilde jeg har foretaget mig de sidste mange år.

Jeg er i gang med spændende jobsøgning og håber og ønsker, at det jeg har i sigte kunne blive min julegave. 

DET vil være eventyrligt og det vil slutte mit 2022 på fineste vis.

Til slut vil jeg nævne at Jeg har besluttet, at jeg ikke skal have mere garn hjem fra New Zealand. 

Altså, man skal jo aldrig sige aldrig, men det bliver ikke i nærmeste fremtid.

Så kunne du tænke dig noget af det helt særlige og meget lækre Mohair så skal du slå til nu.

I december giver jeg 10 %

Du kan købe det i Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør; tirsdage 14-17, lørdage 11-14

https://www.facebook.com/Frksibbe

Eller ved at skrive til mig her eller via Instagram og Facebook

FULDSTÆNDIG FANTASTISK og FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE 

Store ord, ja, men der er også store følelser på spil.

I dag er det 3 uger siden jeg havde sidste arbejdsdag på mit ‘almindelige’ job og dermed har jeg nu i 3 uger været ‘on my own’ som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder, eventyrer mm.

Og det ER et eventyr

Og forhåbentlig ender det med; …. og hun levede lykkeligt til sine dages ende!

Men hovedpersonen skal altid først grueligt meget igennem.

Hovedpersonen i det her eventyr er mig og jeg synes jeg møder mange udfordringer på min vej. Men dybest set er det jo mig selv der udfordrer mig selv.

Mit eventyr er en proces, en proces i at finde ind, for at finde modet til at rejse ud.

Finde ind til mig selv og derefter rejse ud i mine drømme.

En proces der har varet flere år og som jeg er bevidst om vil fortsætte hele livet. 

Den foregår både over tid og hvert sekund.

I de sidste 3 uger har det været magisk at finde mig selv, arbejdende som jeg har visualiseret, så mange gange over så lang tid; fordybe mig i timevis i mine projekter af strik og skriverier på alle måder, så tiden forsvinder på den fede måde; FULDSTÆNDIG FANTASTISK

Samtidig har jeg i løbet af disse 3 uger haft tider hvor jeg er brændt helt sammen, grædt og følt mig skræmt fra vid og sans, særligt i forhold til økonomi; FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE.

Men både det fantastiske og det frygtindgydende er en del af processen og jeg bliver hele tiden, endnu mere, bevidst om hvad der er vigtigt for mig i mit liv, hvad der giver mening, hvad der gør mig glad og hvorfor jeg hele tiden stiller mig derud hvor jeg skal finde balancen, igen.

Øjeblikket hvor det gik op for mig at jeg jo faktisk nu arbejder præcis som jeg har drømt om og visualiseret så mange gange i så lang tid er i sig selv det vildeste eventyr.

Når jeg har grædt og været rædselsslagen har jeg med skræk i sjælen tænkt; hvordan kan jeg holde foredrag om at følge sine drømme hvis jeg ikke selv tror på det!!!

Men det kan jeg jo lige præcis fordi jeg totalt gennemlever både det fantastiske og det frygtindgydende og begge dele er ufravigelige i processen og i eventyret.

Må man være stolt af sig selv?

Det må man vel godt! Det er jeg i hvertfald! 

For uanset hvor eventyret fører mig hen så har jeg allerede opnået det vildeste, i og med at jeg formår og har modet til, at leve og være midt i mit eget eventyr.

Her til sidst er det vigtigt for mig at fortælle hvor taknemmelig jeg er

for hvert et foredrag jeg får lov at holde, for hver en ‘Eventyrlig strikkecafé’, for at du læser min blog, for at i har lyst til at strikke efter mine designs og for at jeg med alt dette får lov at sende inspiration og god energi ud og at det bliver modtaget så positivt.

TAK for det, det er et eventyr i sig selv.

Og jeg LEVER allerede lykkeligt til mine dages ende, jeg er i fuld gang.

God weekend

PARIS PARIS

Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk tur til Paris, sammen med min skønne datter. Nu kan vi sætte et kryds ved Versailles, som 100 % levede op til al fantasi og forventning. Ofelia og jeg kunne nørde igennem, på dejligste vis, med kreativiteten som vores fælles passion.

Paris er skøn og alle sanser er bombarderet med indtryk. 

ALT i Paris er SÅ MEGET Paris

Det er også skønt at være hjemme igen og der er nok at tage fat på.

Der er så mange gode arrangementer på vej,  så hold øje med mine opslag på Instagram og Facebook samt min kalender her på bloggen.

Jeg vil løbende opdatere kalenderen.

På torsdag er der modeshow i Det røde pakhus i Skælskør i anledning af den store græskarfestival. Her deltager jeg sammen med Klinik La Vie og efter showet kan i finde mig og en masse garn i Klinik la Vie.

På lørdag, d 22.10. tager jeg med Lone og Frk Sibbes gårdbutik til Garndagen i Gørslev. Jeg tager alt det fantastiske Mohair fra New Zealand med, det der er helt perfekt til RESTEVEST som nu hedder SCRAP VEST på både den danske og engelske opskrift.

Garndagen er et virkelig hyggeligt og godt arrangement, så bor du på Midtsjælland er det klart en køretur værd. Der er et fint caféområde hvor det er muligt at slå sig ned med sit strikketøj.

Tirsdag d. 25.10. kl. 13.30 holder jeg foredrag for senior sygeplejerskerne i Dianalund, det foregår i den store festsal på Filadelfia.

Torsdag d. 27.10. kl. 19 holder jeg foredrag i Hovedstadens Husflidsforening, Gl. Jernbanevej 25, 2500 Valby.

November byder også på flere gode arrangementer. Dem skriver jeg mere om når vi nærmer os.

Håber vi ses

HUSK

JEG KØRE GLAD UD I HELE LANDET OG AFHOLDER BÅDE

FOREDRAG

OG

EVENTYRLIGE STRIKKECAFEER

Skriv eller ring, så finder vi frem til det helt rigtige arrangement

EVENTYR er da også for MÆND

2500 km Venstrekørsel på smalle veje i sprit ny corolla

Pilgrimsvandring ved Croagh Patrick

Rundvisning i et 800 år gammelt spinderi

Bryllup på Cliffs of Moher 

Får, uld og kabelstrik ‘all over’

Strikkecafé i Ennistymon

Fantastiske oplevelser krydret med tanker, tvivl, nysgerrighed, vilje, drømme, mod, ro mv 

Det hele er en del af at rejse alene og af min 6 ugers rejse til Irland i foråret 2022.

Mit foredrag handler meget om strik men rigtig meget om livets eventyr.

SÅ hiv lige de der mænd med, de er VELKOMNE og eventyr er da også for mænd.

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

Tirsdag d 4. oktober kl 19

Bøgelunde Forsamlingshus, Snedinge Møllevej 22, 4230 Skælskør

Tilmelding på sms til forsamlingshusets telefon 30 11 50 95

eller på mail bfvenner@gmail.com

Pris; 95 kr inkl kaffe og kage, betales ved ankomst.

 

Hjemme i mig selv

Ferietid er lig med lydbøger, jeg har allerede lyttet til flere skønne.

Jeg har lige afsluttet ‘Se, jeg danser mor’ af Puk Elgaard. 

Den er ret fantastisk og Puk er fantastisk.

Så faldt jeg over ‘Du kender typen’, en podcast på DR Lyd med Anne Glad.

I april havde Anne Glad besøg af Puk Elgaard og det blev jeg naturligvis nysgerrig på at høre. 

Dagens podcast handlede en del om at hvordan Puk bor og har sat hus i stand.

De talte også om at Puk har flyttet 27 gange i sit liv siden hun tog på efterskole som 14 årig og om at 27 gange er vildt mange gange. 

Anne Glad nævner bla. at det for de fleste mennesker er virkelig stressende og belastende at flytte, så 27 gange er jo nærmest uoverskueligt og jeg synes at høre i mellem linjerne at det er mærkeligt og i hvertfald ikke ‘som folk er flest’

Så siger Puk noget, som virkelig vækkede genklang hos mig, sådan virkelig virkelig!

Puk siger;

Jeg elsker at flytte. Jeg synes det er fantastisk at flytte. Det med at vågne op den første morgen i en ny lejlighed og tænke ‘hvor er jeg’? Hvor køber man overhovedet ind i det nye område, hvem bor inde ved siden af og det, at pakke ud og indtage nyt land. Gå ned og hilse på grønthandleren og skabe et nyt netværk, det elsker jeg.

Puk siger ordene med den sødeste glade stemme som gjorde det helt selvfølgeligt at det er fedt at flytte. 

Hun åbnede med et trylleslag ind til noget jeg ikke vidste at jeg havde lukket inde; 

Jeg elsker at flytte

Jeg var lige nødt til at kigge på borger.dk; jeg har flyttet 29 gange siden jeg blev sendt på kostskole som 18 årig. Så jeg ved hvad jeg snakker om.

Ud af de 29 flytninger har det heldigvis kun været nogle få jeg ikke selv drømte om, ellers synes jeg faktisk det er fedt at flytte. Hårdt ja, men sjovt. 

Puk fortæller at det er lidt lige som et eventyr, om den gode følelse i, at få barberet ned i de ting hun ejer, som gør at hun lige hurtigt kan pakke når hun skal flytte og at når hun flytter ind et sted, kommer det ret hurtigt til at ligne et hjem. 

Det genkender jeg alt sammen.

Det er forløsende.

Jeg har nok været ret påvirket af, og adopteret, andres holdninger og følelser omkring det at flytte.

En venlig sjæl satte disse ord på: jeg har i flere år været flov over ikke at kunne finde ro.

Det er et godt beskrevet. Jeg er til tider blevet kaldt rastløs og blevet bedt om at blive boende hvor jeg bor/boede.

Det at jeg flytter, igen og igen, inklusiv mine rejser, er jo en del af min personlige rejse.

Og det er da federe at omfavne den end at gøre den forkert.

Blot til info så er jeg ikke lige ved at flytte fra det sted hvor jeg bor nu. 

Men, jeg mærker det kommer snigende, at jeg skal videre.

Kære Puk Elgård, du satte mig lige fri.

Faktisk har jeg for nyligt, før jeg hørte denne podcast, haft nogle tanker om at jeg føler mig hjemme i mig selv. Det er nok først kommet inden for de sidste 5 år, og det er faktisk en stor bedrift at være nået dertil. 

Og præcis fordi jeg føler mig hjemme i mig selv kan jeg rejse og flytte mig.

JA, jeg har også brug for et hjem, en hyggelig og tryg base hvor jeg kan lade op.

Men for mig er det vigtigt at roen kommer indefra. Og den indre ro har jeg brug for, fordi eventyr og nysgerrighed flyder i mit blod. 

Og det må det godt.

Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.

GNIST

GNIST

Gnist! Et lille ord der beskriver at være begejstret, ivrig, motiveret, inspireret og handlekraftig.

Jeg ved præcis hvornår jeg har den, gnisten, og hvor godt det føles når den er tændt.

Jeg ved desværre også hvornår den er slukket hos mig og hvordan det føles tilsvarende træls.

Især fordi det sker, når jeg ‘tillader’ nogen eller noget udefra at slukke min gnist.

Jeg bliver faktisk så ked af det. Så ked af det, at det er svært at slippe.

Jeg har lært at:

‘Det jeg vander gror’

‘Det jeg sender ud i universet sker’

Så, jeg må sparke mig selv bagi og flytte fokus til gnisten der er tændt og den skønne følelse det giver og al den gode energi det generere.

I sidste weekend var jeg på Strikkecamp i Korsør. Et event for 20 stand-holdere udgjorde et strikke mekka i Multihuset på Storebælt Camping. Smukke omgivelser og masser af garn og søde mennesker.

Her mærkede jeg min gnist være tændt. 

To situationer fik min gnist til at blusse ekstra op.

Den ene var en samtale med en skøn kvinde, om muligt foredrag, i første omgang med strik som overskrift. Så fortalte hun om hendes engagement ift. Alzheimers og vi kom til at snakke om det at bevare livsgnisten selvom livet viser tænder. Vi tunede begge ind på helt samme frekvens med ideer og muligheder, hvor mit foredrag om min passion kan bruges til mere end at fortælle om strik og uld. Det vil være Fantastisk.

Fantastisk fordi det at tænde noget hos andre er med til at tænde min gnist.  Og det er præcis det den anden situation handler om.

For jeg fik besøg af sødeste Tina, som har fulgt mig siden jeg udgav min bog hvor hun kom til reception. Jeg blev faktisk så rørt, for Tina fortalte mig, på kærligste vis, at det jeg gør har været inspiration og medvirkende til de kæmpe skønne og svære skridt hun nu har taget i livet.

Så jeg har tændt gnisten hos Tina, været med til at skabe begejstring, inspiration og handlekraft. Og Tina gav så meget tilbage og tændte min gnist ved at fortælle mig hendes historie. TAK.

Det er kun lidt over 3 uger siden at jeg kom hjem fra 6 fantastiske uger i Irland. Jeg nåede dog nærmest ikke at få alle oplevelser og indtryk til at synke ind før ‘virkeligheden’ ramte mig. Den virkelighed der til tider slukker min gnist.

Men det skal den ikke få lov til. De gode oplevelser på Strikkecamp er med til at holde liv i gnisten. Om lidt har jeg en lang sommerferie hvor gnisterne skal springe – altså på den fede måde – og jeg glæder mig allerede vildt til de foredrag der er i kalenderen i efteråret. Jeg glæder mig så meget til at dele ud af mine drømme og min passion, 

nu med Irland.