The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

TID

Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.

I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare. 

Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.

Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.

Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’

Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.

Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.

Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU

Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.

Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.

Jeg VIL SÅ GERNE det hele

Men ved i hvad?  Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.

Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.

Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.

Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.

Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej. 

Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.

Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej. 

Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.

Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå. 

Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.

Rigtig god weekend.

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Jeg kan ‘bare’ strikke

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Touch Yarns , The Beautiful Yarn Co

Langt væk fra Sibberup, hvor både Søs og jeg bor, ligger den lille by Clyde.  Og når jeg skriver langt væk så mener jeg meget langt væk som i helt omme på den anden side af jorden, på den sydlige del af New Zealands Sydø. 

Omkranset af imponerende smukke bjerglandskaber ligger denne hyggelige og charmerende by med huse bygget i koloni stil i blandt moderne og trendy cafeer og butikker.

I dette område af New Zealand findes der mange Merinofår og i dette område produceres nogle af verdens fineste kvaliteter af uld.

I Clyde finder man Touch Yarns, The beautiful yarn company. 

Og der ER beautiful. En skøn butik, fyldt med helt fantastisk lækkert garn. Et sted som jeg er så taknemmelig for at jeg har haft muligheden for at besøge.

    

Ud over en fuldstændig fantastisk beliggenhed så producere de også fantastisk garn.

Og ja, jeg er fuldstændig forelsket i deres Mohair Merino 12 ply! 

Både kvalitet og farver er så delikate og lækre og jeg får lyst til at strikke tusind trøjer i Mohair Merino.

 

Heldige os, Søs og jeg, at vi har fået muligheden for at forhandle garnet i Sibberup i vores garnvirksomhed Yarns by Eger. Faktisk er vi eneforhandlere i Europa af Touch Yarns.

     

Det er muligvis ikke super bæredygtigt at få garn tilsendt helt fra New Zealand men alt andet, så er det det hele værd. 

Garnet er altid pakket direkte i en kasse, uden yderligere emballage. Ingen plasticposer! Så når vi åbner kassen med garn er det magisk; 100 bundter garn og en duft af NZ puffer op og ud. En duft af får og eventyr fra det smukke land i Stillehavet.

Søs og jeg har begge besøgt butikken i Clyde men vi drømmer om at rejse derud en dag på garnindkøbstur, sammen.

Og som du ved, så kan drømme blive til virkelighed hvis du virkelig drømmer og ønsker af hele dit hjerte og med hele din sjæl.

Så jeg glæder mig.

TÅLMODIGHED/PATIENCE

English translation below the danish version …. becauseI think, and hope, Im better than Google translate 🙂 

TÅLMODIGHED

Jeg har erfaret at det kræver stor tålmodighed at følge sine drømme.

Måske er det en god konstruktion, ellers ville det jo være det nemmeste i verden at suse derudaf i drømmene og så ville det slet ikke være drømme.

Fordi, at skulle vente, prioriterer, turde og være tålmodig gør lige præcis drømmene attraktive og spændende og vejen derhen giver sommerfugle i maven.

Altså ikke hele tiden.

For utålmodighedem kigger frem og vil ha fat i mig. Den kommer med frustration, tvivl og frygt. Men Utålmodigheden skal ikke få tag i mig. Glem det.

At være til stede i nuet jager utålmodigheden på porten.

Og det er kun fordi der er så meget jeg gerne vil og der er så meget jeg drømmer om at jeg bliver utålmodig.

Der er så meget jeg gerne vil strikke og der er så mange steder i verden jeg gerne vil rejse hen på strikkerejse. 

Jeg vil så gerne holde mange foredrag og skrive mange bøger.

Jeg drømmer så meget om at gøre det 100 % til min levevej. Jeg kan simpelthen se for mig hvordan mit liv og min hverdag så ville se ud og DET ku jeg tænke mig.

Men det kræver noget økonomi og det er præcis det jeg er igang med at oparbejde og derfor arbejder jeg som lærer i FGU regi. Heldigvis er det på en skole med skønne elever og kollegaer.

Om et par måneder skal jeg flytte. Ind i mit eget, jeg får simpelthen en base og det glæder jeg mig voldsomt til efter to års nomade liv.

Så jeg er jo igang, jeg holder stadig fokus, drømmene lever.

Der vil komme flere bøger og flere foredrag

Men man kan ikke være tålmodig på en utålmodig måde! Sådan har en klog kvinde sagt til mig engang.

Så jeg øver mig på at give slip, virkelig give slip! Have tillid og være tålmodig.

Jeg drømmer og længes med hele min sjæl.

“Og hvis du virkelig ønsker noget,

 så går hele universet sammen, for

 at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten

PATIENCE

I have learned that it takes a lot of patience to follow your dreams.

Maybe it’s a good construction, otherwise it would be the easiest thing in the world to whiz out in the dreams and then it would not be dreams at all.

Because having to wait, prioritize, dare and be patient makes exactly the dream attractive and exciting and it gives me butterflies in my stomach on the way.

Well, not all the time.

Because impatience is showing up! It wants me and it brings frustartion, doubt and fear.

But impatience will not get me. Forget it.

Being present chases impatience away

I get impatient because there are so much I want to do and so much that I dream of.

There are so much I want to knit and so many places in the world where I want to go on knitting trip.

I so much want to give many lectures and write many books.

I dream so much of making it 100% my way of life. I can simply imagine what my life and my everyday life would look like and THAT would be so cool.

It requires finances and that’s exactly what I’m working on and that is why I work as a teacher at the moment. Fortunately, it is at a school with wonderful students and colleagues.

In a few months Im moving, into my own place, I’ll get a base now and I look very much forward to that after two years of nomadic life.

So I’m up and running, I’m still focusing, the dreams are alive.

There will be more books and more lectures

But one cannot be patient in an impatient way! That’s what a wise woman once said to me.

So I practice letting go, really letting go! Have confidence and be patient.

I dream and long with all my soul.

When you want something 

the whole universe will conspire

 together to help you get it

        Alchemist

1 ÅR

I hope google translate will be kind with this post because it is too late in the evening for me to translate this text into english. Forgive me 😉

1 ÅR 

Til lykke til mig

I den kommende weekend er det 1 år siden at jeg udgav min første bog 

‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ 

og 1 år siden jeg holdt bog reception i Frk Sibbes gårdbutik.

Det var det vildeste

        

Derfor, og i denne anledning, har jeg lavet et vildt TILBUD 

Bogen + 3 ngl garn fra Zealana bestående af 80 % merinould og 20 % possum for 

KUN 350 kr.   Normal pris 554

Af de 3 ngl garn kan du strikke Manapouri Infinity Scarf, opskriften finder du i bogen.

Super Cool og så får du chancen for at prøve at strikke med garn der indeholder de lækre, varme og bløde possum fibre.

 

Du kan helt selv vælge mellen 5 farver:

Mørk grå, lys grå, mørk petrol, lys grøn og lys blå (så længe lager haves)

Du kan bestille tilbuddet her på sitet i webshoppen og jeg vil sende alle bestillinger afsted straks efter weekenden. Husk at skriv hvilke farver du ønsker.

TILBUDDET GÆLDER KUN TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG

Du kan også køre lørdags tur til Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør, der har åbent fra 11-14. Så kan du også få bogen signeret. 

Til sidst vil jeg lige slå en krølle på bogudgivelsen:

For det var virkelig den vildeste følelse da jeg endelig kunne trykke ‘udgiv’. 

Efter at have fået en vild idé i efteråret 2016 til at have realiseret den 3 år efter.

Efter at have sparet sammen og planlagt i hele 2017, selve rejsen til New Zealand i 2018 og igen i 2019, skrive, skrive og skrive noget mere, strikke og strikke meget, lave opskrifter og regne ud og regne om, kontakte forlag, grafiske udfordringer mv.

Det er stort at drømme. Det er større at føre dem ud livet.

Jeg gjorde det! Og jeg vil gøre det igen.

Mit store idol; Troels Kløvedal har skrevet følgende:

Hvis vi virkelig drømmer intenst, så tror vi på at drømmene går i opfyldelse. Sådan hænger verden sammen. Det er drømmene, der i sidste ende former virkeligheden og ikke omvendt.

Det virker også for mig.

Jeg drømmer, længes og ønsker med hele min sjæl og hele mit hjerte.

Og det bliver jeg ved med.

Det kræver noget tålmodighed! Og det kan du læse mere om i næste uge.

Jeg håber vi ses i Frk. Sibbes Gårdbutik på lørdag.

Vinderprøven/The winning test

Husk altid drømmene, kærligheden og et skønt strikketøj

Det har jeg efterhånden skrevet i en del bøger, når jeg har solgt min bog, mit drømme projekt.

Og ordene kommer lige fra hjertet, det er nærmest ordene jeg lever efter ♥

Kærlighed er det bedste og det vigtigste i livet, for mig. 

Kærligheden til og fra mine børn, kærligheden til alle de dejlige mennsker omkring mig,  kærligheden til mig selv og til livet.

Og drømmene holder mig i gang. De genererer så meget energi, god energi.

Drømmene er kilde til begejstring og glæde, til fantastiske oplevelser, til stærke følelser, til sejre og til livs kraft. 

Når jeg går med drømmene er det selvforstærkende og giver mig mod og styrke, vilje, tro og tillid.

Dog må jeg indrømme at pt er jeg træt!! Jeg har det godt og mærker energien og alt det andet jeg lige har beskrevet. Jeg er bare træt. Meget træt. 

Jeg kiggede på de videoer jeg delte på Instagram og FB fra min hjemtur da jeg sluttede min strikketur i Danmark (for nu). Der kan jeg godt både se og høre at jeg er træt og jeg var ved at slette de videoer.

Men selvfølgelig skal de ikke slettes. At være træt og lav på energi er en del af livet. Og i hvert fald en del af at følge sine drømme. Hvis det gik lige så let og bare derudaf så var der jo nærmest ikke noget at kæmpe for og det er måske præcis det der skaber den nye energi; at kæmpe.

At følge sine drømme er ikke lutter idyl og piece of cake. Men vigtigt er det at sige, at de udfordringer jeg møder undervejs skal forceres og hver gang jeg klare mig igennem er det en god følelse og så er jeg klar til nye. Det er jo en bekræftelse på at ‘jeg kan sgu’.

Paulo Coelho har skrevet Alkymisten; en fantastisk smuk fortælling om at følge sine drømme. Den handler også om hvilke modstande, der kan være undervejs. Og så handler den om at blive ved og ikke give op, lige inden det lysner forude. 

Coelho skriver:

”Det den gamle konge havde kaldt for ”begynderheld” virkede ikke længere. Det der til gengæld virkede, vidste han, var den prøve på udholdenhed og mod, som den der søger sin livsbane udsættes for. Derfor kunne han ikke mase på eller blive utålmodig. Hvis han blev det, ville han ikke se de tegn, som GUD havde anbragt på hans vej. Det er det tidspunkt, hvor de fleste giver op. Hver søgen starter med begynderheld. Og den ender altid med ”vinderprøven”.

KREATIVITET HANDLER OM MOD, TRO OG HANDLING

Denne sætning så jeg på http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ og den vækkede genklang.

En anden sætning, faktisk fra en besked fra en kær sjæl, gjorde stort indtryk på mig og gav mig styrke og ny energi.

Hun skrev sådan her da jeg fortalte om, at jeg er træt pt:

Kære Trine. Det BLIVER dit levebrød for det har du besluttet og så møder du lidt bump på vejen der til, men husk på følelsen af frihed da du var i New Zealand – den får du igen.’

Så jeg fortsætter min rejse. Jeg har sat alle sejl til og holder 100 % fokus.

Arbejder fuld tid, både med undervisning og med mit strikkeunivers.

Tidligt op og afsted, besvimer på puden kl 22.

Sådan fortsætter jeg indtil Nytår og så må vi se hvor drømmenes vej føre hen.

Jeg håber inderligt i følger med mig. Tag bare flere med, alle er velkomne ♥

 

 

Always remember the dreams, the love and a beautiful knitting

I have gradually written this in a number of books when I have sold my book, my dream project.

And the words come straight from my heart, they are almost the words I live by ♥

Love is the best and most important thing in life, for me.

The love for and from my children, the love of all the lovely people around me, the love for myself and life.

And the dreams keep me going. They generate so much energy, good energy.

Dreams are a source of excitement and joy, of amazing experiences, of strong emotions, of victories and of the power of life.

When I go with the dreams it is self-reinforcing and gives me courage and strength, will, faith and confidence.

However, I must admit that at the moment I am tired !! I feel good and feel the energy and everything else I just described. I am just tired. Very tired.

I watched the videos I shared on Instagram and FB from my trip home when I finished my knitting trip in Denmark (for now). There I can both see and hear that I am tired and I was about to delete those videos.

But of course they should not be deleted. Being tired and low on energy is a part of life. And at least part of following your dreams. If it went just easily and straight then there was nothing to fight for and that is perhaps exactly what creates the new energy; to fight.

Following your dreams is not just idyll and piece of cake. But it is important to say that the challenges I face along the way must be overcome and every time I get through, it’s a good feeling and then I am ready for new ones. It’s a confirmation that ‘I can do it

Paulo Coelho has written The Alchemist; a stunningly beautiful tale of following your dreams. It is also about what resistances there may be along the way. And then it’s about continuing and not giving up, just before it brightens ahead.

Coelho writes:

What the old king had called “beginner luck” no longer worked. What worked, he knew, was the test of endurance and courage to which the one seeking his life’s path was exposed. Therefore, he could not push or become impatient. If he became, he would not see the signs that GOD had placed in his way. This is the time when most people give up. Each quest starts with beginner luck. And it always ends with the “winning test”.

CREATIVITY IS ABOUT FAITH, COURAGE AND ACTION

I saw this sentence at http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ and it aroused resonance.

Another sentence, actually from a message from a dear soul, made a big impression on me and gave me strength and new energy.

She wrote like this when I told her that I am tired at the moment:

Dear Trine. It will BE your livelihood because you have decided to do so and then you will encounter a bit of a bump on the way there, but remember the feeling of freedom when you were in New Zealand – you will get it again. 

So I continue my journey. I have set all sails and keep 100% focus.

Working full time, both with teaching and with my knitting universe.

Get up early and leave, faint on the pillow at 10 pm.

This is how I continue until New Year and then we have to see where the path of dreams leads.

I sincerely hope you follow me. Just bring more, everyone is welcome ♥

EVENTYRLAND

At turde træde eventyrets sti, er kilde til ren magi

De sidste fire dage på farten har været både eventyr og magi.

At rejse ud i verden er for mig et eventyr og særligt New Zealand er indbegrebt af eventyr. Men Danmark er jo i sig selv et lille ‘eventyrets land’. Og eventyret kan man finde alle vegne hvis man vil og tør.

Mandag besøgte jeg Hjelholts Uldspinderi på Fyn. Gæstfriheden var stor, for de havde  ferielukket men jeg fik både mulighed for at besøge butikken, se spinderiet (som var stille pga ferie) og for at komme helt ud til fårene.

Da jeg havde købt en pose med det skønne håndværksgarn ….. Det var SVÆRT at vælge mellem Hyrde og Håndværk ….. kom jeg med på farmen, hvor Henrik Hjelholt let og elegant fik den lille Border Collie til at samle en hel flok får lige foran mig.

Altså! Vil bare sige at det var magisk! Roligt og sikkert samlede de sig tættere og tættere på mig, så jeg kunne dufte ulden. 

Sådan en situation skal ikke opleves gennem en IPhone så det blev ikke til mange billeder. 

Sov i mit lille telt på Skårupøre camping, hvor jeg lavede et ordsprog om fra

De rige har mange glæder

til

De fattige har mange glæder

Fattig er jeg vel ikke men ej heller velhavende. Var jeg velhavende havde jeg måske valgt en anden overnatnings mulighed men her boede jeg det dejligste sted med den smukkeste udsigt over syd Fyn og selvom det var lidt koldt er det så hyggeligt at sove i telt. Og jeg har dobbeltdynen med.

Tirsdag kørte jeg til hyggelige Fåborg hvor jeg bla. så Jim Lyngvilds fotoudstilling; Kirkekunst & Biblen i Helligåndskirken. Wauw! Virkeig storslået. Så jeg ved sidste billede; Lystets Engel, blev rørt og overvældet.

Næste nat tilbragte jeg på en Airbnb i Tommerup. En stor gård med en have så smuk og de sødeste hæklede grydelapper ♥

Onsdag havde jeg fart på. Eventyr på eventyr på eventyr.

Besøgte søde Lisbeth hos Garniture – strik og event i Gelsted. 

Igen den største gæstfrihed. Kaffe, hjemmebagte boller, bær og lækkerier i solskin på terassen med udsigt over mark, skov og eng. en skøn snak om garn og strik og foredrag.

Det er ikke sidste gang jeg har været i Gelsted

Videre til Silkeborg hvor jeg havde det herligste møde med Karen Klarbæk. En skøn og inspirerende snak og sparring om garn, bøger og bæredygtighed.

Herefter frokost i Silkeborg med savnede gamle venner og herfra videre til Dyngby Strand hvor endnu en venlig sjæl har åbnet sit hjem og udvist stor gæstfrihed. Tørvejr og en varm seng at sove i samt mulighed for arbejdsro og plads et døgns tid. TAK ♥

Nu er jeg videre på farten. Først Vest så Nord.