2022; EVENTYRETS ÅR

2022 kommer til at stå i eventyrets tegn, det kan jeg mærke.

2022 bliver eventyrligt

2022 bliver et år fyldt med eventyr og fuld af kærlighed.

Allerede nu har jeg planer i kalenderen som jeg glæder mig til; foredrag på begge sider af Storebælt, kursusaktivitet her på ‘min’ bondegård og en strikkerejse til Irland der gerne skulle starte midt april og ca 8 uger frem.

Jeg glæder mig til tid og oplevelser i mine vandrestøvler og i kajak.

Jeg glæder mig til tid med mine strikkepinde og tid til at skrive.

Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at lade ideerne boble og udfolde sig.

Jeg glæder mig til at have tid, tid til at følge min egen rytme og intuition.

Lone og jeg lægger også planer. Det er gået over al forventning med vores lille strikkefirma som vi startede 1.1.2021 til trods for at vi stort set kun har haft åbent i gårdbutikken lørdage fra 11-14 og ikke har en ‘rigtig’ hjemmeside.

Det motiverer og inspirerer og i 2022 er vi klar til at få nogle nye spændende garnkvaliteter ind, få en hjemmeside op at køre, udvide åbningstiden i gårdbutikken med en eftermiddag om ugen og så har vi et ret spændende arrangement på tegnebrættet, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for i løbet af foråret

Tak til alle for gode stunder i 2021, også til mig selv 😉

I kajak, vandrestøvler og i svømmehal.

I Sibberup, Italien, København og Vordingborg.

På Røsnæs, Odsherred, Terslev Overdrev og Islands Brygge

Til foredrag og messer og i Familie Journalen

I gårdbutikken, skoven og ved Bisserup Strand.

Jeg vælger at lade Corona minde mig om, at vi skal passe på os selv og hinanden men uden at bekymringer og begrænsninger får lov at kapre mig.

Corona minder mig også om at jeg skal leve her og nu, for fuld skrald.

At jeg skal vælge og prioriterer det der gør mig glad og giver god energi for så har jeg så meget mere at gi af.

Livet og verden er fuld af kærlighed.

GODT NYTÅR

REPOST

Min yndlings morgenstund består af kaffe på sengen og ro og tid til at skrive.

Bare skrive derudaf. Det er helende for mig.

Pt er jeg i underskud af energi, tid, penge, varme mm. Så bliver jeg frustreret og ked og hidsig og alt muligt. Fuldmånen lyser og jeg mærker mig selv meget tydeligt!

Det jeg skrev her til morgen, mindede mig om hvordan jeg havde det i foråret 2019 og om et blog indlæg jeg skrev i den forbindelse..

Det var helt forløsende at læse det igen, for det beskriver ret godt hvem jeg er og hvordan jeg har valgt at leve og hvad det indebærer. OG den følelse jeg sidder med pt.

Det fortjener et ‘repost’. Om ikke andet så for min egen skyld.

Jeg bliver faktisk virkelig nysgerrig på hvad du tænker når du læser det: kan du genkende noget, vækker det noget eventyr eller giver det slet ikke mening?

Skriv meget gerne en kommentar

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer.

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day.

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Foredrag i Tølløse

YES – Here we go again

Og jeg glæder mig

Mandag d. 29. november kl 19-21.30 holder jeg foredrag  i strikkecafeen i NO 1 i Tølløse.

Jeg holder foredrag om min strikkerejse til New Zealand

Det handler om drømme og passion, om uld og kærlighed og om at kaste sig ud fra de højeste tinder … sådan i overført betydning! Der er masser af skønne billeder fra smukke og fantastiske New Zealand, jeg har alt med som jeg strikkede undervejs samt det lækreste Mohair garn importeret derude fra. Og så er det naturligvis muligt at købe en signeret bog til en god foredrags pris.

Billetter købes igennem Billetto

Jeg elsker at fortælle historien.

Jeg elsker at sætte gang i drømmene, både hos mig selv og hos jer der lytter med.

Og når jeg skriver ‘elsker’, så mener jeg virkelig ‘elsker’.

Den kommende weekend sætter jeg mig ved tegnebrættet; NU skal der form på næste tur. Det glæder jeg mig vildt til. Det er jo allerede der at eventyret starter; når jeg skal finde ud af hvornår, hvor længe, hvordan, hvor hen osv.

En sådan plan vil hjælpe mig meget til at klare de kommende mørke måneder for dem er jeg ikke ret stor fan af. Men har jeg et eventyr i sigte, så generere det massser af god energi, vilje og styrke.

At holde foredrag gør præcis det samme; det tænder op under min eventyr energi.

I går hørte jeg en podcast

https://www.youtube.com/watch?v=OY3HMkXbY98&list=PLN9sldm_v2rZs_nejUGH98ELQHTraosDK&index=8

En podcast med mig selv som hovedperson!

Umiddelbart kan det virke lidt selvoptaget men det sætter altså virkelig gang i min gode eventyr energi. Så selvoptaget eller ej; det virker.

I går i DR aftenshowet sagde Peter Aalbæk:

Det er livgivende at køre sig selv ud over kanten

Lyder voldsomt men jeg ved præcis hvad den gode Peter Aalbæk mener.

Og Pernille Aalund skriver:

Dit liv er lige nu og det bør ikke pakkes ind i et angstfyldt ‘måske’ eller ‘senere’. Lyt ikke til andre, lyt først og frememst til dit indre.

Det er præcis det jeg gør, med tillid og kærlighed som bliver til ren magi

God weekend

Måske vi ses i Tølløse

Eventyreres klub

I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA

SES VI?

Ferien synger på sidste vers, ebber ud, er billigt til salg og hvad man ellers siger.

Den har været skøn. Jeg synes det er vildt at 4 uger ‘lige’ gik. Det er i hvertfald sådan det føles.

Jeg har heldigvis foretaget mig en masse skønt.

En uge i Italien med bedste veninden.

Samtale saloner https://claytopia.dk med Rane Willerslev https://www.ranewillerslev.dk og Jim Lyngvild https://www.instagram.com/jimlyngvild/

Råhygge på Terslev Overdrev med skønne ‘gamle’ kollegaer

Sommerhus hygge på Sjællands Odde med flere skønne ‘gamle’ kollegaer

Aftenhygge på Reffen med Søn og svigerdatter; LOVE

Løbe + bade kl 06 ved Bisserup Strand

Bygge rede, bade, svømme, strikke, sove længe, male reoler, passe gårdbutik, passe hundehvalp, råhygge med Søs, Garnmøde med Søs, lægge planer med Søs …. mm.

Og lige præcis planerne for efteråret kommer tættere på. 

Jeg kommer ikke til at kede mig, Jeg glæder mig og måske vi ses:

Til salonaften i København hos https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Både om Strik og om skyggesider

Til strikkeforedrag hos http://ramlosehusflid.dk/arrangementer/

På messe https://syogstrik.dk/udstiller/design-by-trine-eger-nielsen-2/ i Hillerød

Til strikkeforedrag på Stubbekøbing Museum https://www.stubmuseum.dk/da

Måske vi ses på ‘min’ bondegård til kursus ‘Strik nu mand’ eller workshop om striber. Hold øje med efterårets program på https://www.facebook.com/aofsydvestsj

Og hver lørdag (undtagen weekenden hvor vi er på messe i Hillerød) er der åbent i https://www.facebook.com/Frksibbe hvor https://www.facebook.com/YarnsbyEger holder til og hvor du kan finde fantastisk garn fra bla. New Zealand samt Sock Yarn fra https://shop.hedgehogfibres.com

Hvis ikke jeg underviser eller er på messe vil jeg være i butikken. Og så er der naturligvis   julestue hos https://www.facebook.com/Frksibbe  lørdag og søndag d. 6. + 7. november

Du kan altid kontakte mig hvis du kunne tænke dig at lave et arrangement om

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Du kan finde mig på instagram https://www.instagram.com/trineegern/

og på Facebook https://www.facebook.com/designbyTrineEgerNielsen

eller send en mail til ten@live.dk så svarer jeg så hurtigt jeg kan eller ringer til dig.

 

EXMOOR

2018 var et stort rejseår for mig.

I hele juli måned rejste jeg i det sydlige England. Jeg var heldig at have en privat guide og dermed se og opleve helt særlige steder.

Og naturligvis var der uld og garn på programmet.

I Lynton, North Devon, fandt jeg John Arbon Textiles. 

Det var magisk at træde ind i butikken hvor jeg fandt vægge med garn i alle de farver og nuancer jeg kunne drømme om. Oven i købet i det blødeste lækre økologisk producerede merino uld; Knit by numbers.

Jeg havde i forvejen en idé i mit hoved som inbefattede flere nuancer af orange og pink men ingen steder kunne jeg finde det jeg ledte efter.

Så det var faktisk magisk at træde indenfor hos John Arbon.

Jeg gik ud af butikken med garn til EXMOOR JUMPER – SPORT.

Men inden jeg havde kørt ret langt opstod mange nye ideer og farvekombinationer.

Jeg tog garnet med til New Zealand i 2019 og bestilte yderligere en portion som blev til EXMOOR JUMPER GRANNY + MULTI

Min idè om en nem jumper, strikket op, og så ned, og så færdig, udviklede sig til et større projekt med flere variationer og rib detaljer mv.

Alle opskrifter kan købes her i webshoppen. 

Tilbage til Syd England; mit første indkøb hos John Arbon fordybede jeg mig i, midt i Exmoor National Park. 

Her boede vi på den mest fantastiske campingplads www.westermill.com/camping

Det var let at blive i mit uld og strikke univers for jeg var omringet af får der græssede og brægede. Et meget autentisk sted med gæs, geder, grønne bakker og virkelig smukke rustikke gamle bygninger.

Nu har EXMOOR JUMPER – GRANNY fået nyt liv.

Den er blevet strikket op i Økologisk Sommeruld og Midnatssol fra Camarose; 1 tråd af hver.

Det er nok en anelse tyndere end Knit by Numbers DK så det skal man være opmærksom på ift. størrelse og/eller strikkefasthed. Men resultatet er blevet virkelig fint.

Jeg er også ved at strikke den op i Tweedy fra Hedgehog Fibres og det bliver GODT.

Det garn er så fantastisk at strikke med og det er så smukt med alle de farvede nistre i.

Garn tykkelsen passer perfekt. Det er lidt varmt at strikke med uld pt. men No worries, jeg har efterhånden oparbejdet en særlig evne til at strikke med uld i sol og varme.

Den bedste nyhed er at inden for en uge så har vi både Tweedy og Sock fra Hedgehog Fibres hos Yarns by Eger og i Frk. Sibbes Gårdbutik.

Vi har åbent alle lørdage kl. 11-14 

(dog ikke d. 26. juni hvor vi holder sølvbryllupsfest for Lone og John) 

Til gengæld laver vi lidt ekstra markeds stemning og udvidet åbningstid lørdag d. 3. juli.

MØN OG MØN SJALET

På Møn er jeg født, på Møn er jeg døbt og på Møn har jeg tilbragt alle mine somre i hele min barndom, til jeg var en ret stor pige. 

Jeg er faktisk også gift på Møn, i samme kirke og med samme organist som da jeg blev døbt 32 år tidligere.

Jeg kan ikke bryste mig af at kende Møn som min egen bukselomme, men Møn betyder meget for mig og har en særlig en plads i mit hjerte.

Og hvad er det lige med Møn?

Møn er smuk med Klinten, skovene, bakkerne, strandene, vandet.

Møn er hyggelig; Nyord, Stege med små gader, gamle huse og ikke mindst med tirsdags marked, Klintholm havn, Ulvshale, ……

Men det der gør Møn helt særlig for mig er minderne. Når jeg sætter mig på stranden i Ulvshale, et helt særligt sted, lige der hvor stien går ned fra, hvor vores sommerhus lå, så dufter der bare dejligere end på alle andre strande. Sandet er blødere, vandet er mere klart, udsiget er smukkere, høfderne mere gamle og charmerende.

Her har jeg badet nøgen som barn, set mine brødre gå baglæns ud i havet i fuld dykkerudstyr og forsvinde i dybet, for at komme tilbage med en kæmpe pigvar de havde harpuneret derude.

Jeg har sejlet ud med min far for at fiske. I min ungdom gået langs stranden helt om til Klinten, sammen med Søs, Dorte og Jeanette. Ringede hjem fra en telefonboks på Vandrehjemmet så vi kunne blive hentet efter 25 km vandretur langs stranden, i sand og sten.

Jeg har ligget i haven under birketræet og sovet til middag, i vores skønne sommerhus, måske med lidt tømmermænd. 

I det sommerhus hvor der i starten bare var en stor blå spand som toilet. 

Med store vinduer der fik nattens tordenvejr til at virke meget voldsomt for en lille pige. 

Her har jeg nærmest fejret alle mine fødselsdage, stille, for det var midt i sommerferien, men med lagkage på det obligatoriske orange plastic lagkagefad med låg. 

Vi har pillet 1000 rejer vi fik fra genboen og set 100-vis af solnedgange.

Da mine børn var helt små tilbragte vi somrene her med gode venner og alle vores unger.

Vi blev gift i Stege kirke og holdt den dejligste fest i huset, og i haven, i Ulvshale, med sand og hybenroser på bordene.

Den tid er forbi, huset er solgt for mange år siden MEN

minderne er skønne og gode og Møn er her jo stadig

Og sandelig om jeg ikke også har fundet det dejligste garn på Møn. Et sted helt ude på en gul rapsmark ved Borre. Her sælger Susanne garn som hun selv farver. Garn af uld fra får på Bogø og fra Susannes egne angora kaniner

Garn der er bæredygtigt og samvittighedsfuldt produceret og farvet.

https://www.instagram.com/moensknaturgarn/

Ud af det kom MØEN SJALET. Inspireret af de et helt særlige og meget smukke kalkmalerier i Elmelunde Kirke.

Opskriften på Møn Sjalet kan du købe her i min webshop og i Frk. Sibbes Gårdbutik ved Skælskør. Her holder Yarns by Eger til og her har vi masser af skønt garn.

Bl.a. Midnatssol fra Camarose, der findes i 28 farver og vi har dem alle på hylderne. 

Møn sjalet kan med stor succes også strikkes i 2 tråde Midnatssol. 

https://www.facebook.com/YarnsbyEger

https://www.facebook.com/Frksibbe

 

TID

Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.

I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare. 

Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.

Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.

Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’

Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.

Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.

Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU

Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.

Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.

Jeg VIL SÅ GERNE det hele

Men ved i hvad?  Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.

Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.

Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.

Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.

Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej. 

Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.

Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej. 

Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.

Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå. 

Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.

Rigtig god weekend.

Jeg kan ‘bare’ strikke

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live.