Det er ikke meget jeg får skrevet her på bloggen, undervejs på min rejse her i irland.
Jeg synes ikke at jeg har tid, Jeg oplever jo! Og strikker.
I går havde jeg endnu en skøn oplevelse og her hvor jeg bor nu har jeg ro til at skrive.
Klokken er kun 7, jeg har nylavet kaffe i koppen og jeg sidder under dynen og skriver, sådan som jeg bedst kan lide det.
Så nu kan du tage med en tur til Kerry Woollen Mills
Her havde jeg på forhånd en aftale kl 10 i går formiddags, hvor jeg ville få en rundvisning i det 300 år gamle spinderi som har været drevet af samme familie i de sidste 120 år, nu på fjerde generation.
Jeg blev vist rundt af Yvonne og vi var hele vejen rundt fra hvor ulden ligger i store ‘baller’ og helt til den er forvandlet til smukke tekstiler og det dejligste garn.
Det var fantastisk og lærerigt at få lov at kigge med, helt tæt på processen fra rå uld til det garn jeg er så vild med at strikke af.
Men det er særligt fantastisk at snakke med en person der har så stor erfaring og så meget viden om uld. Jeg sugede til mig, alt jeg kunne, om fåreracer og uldtyper, begreber, behandling af får og uld – herunder holdningen til ‘mulesing’ – længde på uldfibre, aran strik og jeg kunne blive ved.
Jeg er overloaded med uld, både i min hjerne og i min kuffert og jeg er vild med det.
En virkelig interessant formiddag i den dejligste duft af uld over alt.
Nu var det helt anderledes at gå rundt i butikken end da jeg besøgte stedet om fredagen.
Farverne på garnet var anderledes, de vævede tekstiler, Aran sweaters, det hele havde pludselig et helt andet udtryk med meget mere dybde.
I mens jeg kiggede på garn, hvor jeg brugte lang tid på at bestemme mig for næste køb, faldt jeg i snak med fire ualmindeligt søde kvinder fra US, staten Washington.
Fire kvinder der har kendt hinanden hele livet, på 3 ugers rejse i Irland, hvor de havde hyret en chauffør til at køre dem rundt. Så der fik jeg et lille tiltrængt klap på skulderen da de hørte at jeg selv kørte, i venstre side, i 6 uger:
You are brave!
THANK YOU
Og vi havde sådan en go og interessant snak henover bunkerne af uld plaider og garn.
Søde, nærværende, indlevende og nysgerrige kvinder.
Sådan et møde skaber uendelige mængder af god energi.
Efter to timer gik jeg derfra med en pose fuld af garn, i en farve jeg normalt ikke ville falde for og med en tweet kasket på hovedet, ud i den silende regn.
Alt er godt
Jeg fandt en cafe i Killarney hvor jeg fik varm suppe til frokost, det passede perfekt til vejret.
Kørte til Cork som var næste stoppested og tjekkede ind på det fineste Airbnb hvor jeg har en hel afdeling for mig selv, med køkken, soveværelse og badeværelse til nærmest ingen penge.
Her sidder jeg så nu og skriver.
Udover at strikke er dagens plan at hoppe på en bus ind til Cork centrum. Der er ikke noget bestemt jeg går efter, jeg skal bare være, lade mig inspirere og give mig selv god tid.
Tak fordi du følger med ud i mine eventyr.
