F FANTASTISKE FOREDRAG

Torsdag d. 19. januar afholdte jeg første foredrag i 2023. Det foregik i Salonen 4xk i Skælskør, et helt særligt sted, med særlig god atmosfære, et sted hvor der er plads til alle på alle måder og et sted jeg holder meget af at komme.

Det var mit første foredrag, hvor jeg kun havde fokus på min strikkerejse til irland, 6 uger i foråret 2022.

Da jeg gik og gjorde klar og folk ankom mærkede jeg en helt fantastisk stemning, folk var glade og forventningsfulde, nogle kom alene og nogle havde arrangeret sig med følgeskab. 

Lige inden jeg gik på, fik jeg næsten et sug i maven, ikke fordi jeg var spændt, selvom; det var jeg! men sån mere en lille eksplosion af glæde, en lykkefølelse og en følelse af drømme der går i opfyldelse som et stjerneskud.

I min bog ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ har jeg to citater af Troels Kløvedal med:

“Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det man drømmer om”

og

“Kunsten ved livet er, at få drømme og virkeligheden til at passe sammen”

Jeg får sgu helt sommerfugle i maven bare ved at skrive de citater. Når jeg så samtidig beskriver min aften i Salonen bliver sommerfuglene endnu større, for så holder citaterne, jeg har formået at gøre drømme til virkelighed og det dælen sparkeme den vildeste følelse. Den er fyldt med adrenalin af en eller anden slags. 

Livet giver mening og alt går op i en højere enhed.

Fantastisk.

Det blev en skøn aften med fuldt hus, god stemning, vin og kaffe. Jeg genoplivede hele min tur til Irland og blev med ét bevidst om at jeg får tingene til at ske, og at det er muligt at forme livet lige som jeg ønsker.

Senere på aftenen lyttede jeg til den live video der var blevet lagt ud og erfarede at jeg totalt speed snakkede til aftenens foredrag. 

Det var i første omgang træls men aftenens havde også affødt et 

‘Du er fucking cool’ 

og at jeg speed snakkede er jo et ærligt udtryk om passion og begejstring.

I efteråret 2022 troede jeg at jeg skulle leve af hele dette ‘drømme projekt’. 

Det skal jeg også en dag, men ikke nu.

Som jeg skrev ved årsskiftet, så har jeg finjusteret min kurs og mit fokus og jeg mærker at den sidder lige skabet, for nu. For tingene udvikler sig jo hele tiden og det er jo præcis den balance jeg arbejder med; at følge med mine egen udvikling, skrue og finjustere undervejs så jeg hele tiden kan ride på bølgerne og nyde rejsen.

I flere år har mit sikkerhedsnet været nærmest ikke eksisterende, hvilket har været et vilkår for at jeg har kunne gøre det jeg har gjort, men nu er det tid til at skabe fast grund under fødderne igen og det skal 2023 bruges til sideløbende med at jeg har fokus på mine foredrag samt min bog no 2 om Irland.

Bare rolig, jeg er ikke færdig med mine strikkerejser, men ‘mine ord’ for 2023 er ‘tålmodighed’ og langtidholdbar’.

Eventyret fortsætter, altid, hvis vi vil.

Næste foredrag finder sted lørdag d. 28. januar i Vores Cosmos, Viby sjælland, kl 14.

TOWNHOUSE TEE

TOWNHOUSE TEE

Det er ret fantastisk, at jeg nu kan udgive første opskrift, skabt ud fra min strikkerejse #2 til Irland.

Sjovt, at det er af garnet, jeg købe til allersidst, få dage før jeg rejste hjem.

TOWNHOUSE TEE udsprang faktisk af, at en kær veninde, der ikke strikker, spurgte om man dog ikke kunne lave noget mere sommerligt i stedet for alle de store sweatre jeg kreere!

Det spørgsmål satte nogle tanker igang,  som nok lå i baghovedet da jeg besøgte ‘This is knit’; en skøn og inspirerende garnbutik i Dublin. 

‘This is knit’ har en særlig beliggenhed i Dublin, nemlig i Powerscourt Townhouse Center, et  shoppingcenter ud over det sædvanlige. Husets er fra 1774, så centerets butikker er smukt indrammet af Georgiansk arkitektur.

‘This is knit’ er en familiedrevet virksomhed, af kvinder, som nu også indbefatter butikkens eget luksus håndfarvede garn; Townhouse Yarns.

Det var klart Townhouse Yarns der fangede mit øje,. En hel væg med garn af virkelig lækker kvalitet og smukke afstemte farver.

‘Fade St 4 ply’ består af 70 % merinould og 30 % silke. Det er virkelig en lækker garnkvalitet, en af dem hvor jeg ikke kan få armene ned og har lyst til at bestille mere og lave flere toppe. 

TOWNHOUSE TEE er strikket med to tråde;  ribber på pind 4 mm med to tråde i farven ‘Canary’ og selve toppen på pind 8 mm med én tråd ‘canary’ og én tråd i farven ‘Bad girl Ri Ri’. På den måde sidder ribberne rigtig fint til, selv halsudskæringen der ellers er ret udringet, mens toppen i sig selv løs og luftig. 

Jeg har også strikket TOWNHOUSE TEE op i Skinny Singles fra Hedgehog fibres sammen med en tråd silke fra ITO. Det virker også rigtig fint til opskriften og er et godt garnalternativ, jeg har dog ingen fotos af toppen endnu så det vender jeg tilbage med.

Opskriften på TOWNHOUSE TEE er nu tilgængelig i shoppen på både dansk og engelsk.

Jeg kan varmt anbefale at købe ‘Fade St’ hos ‘This is knit’

https://thisisknit.ie/products/fade-st-4ply

Og så er der vist ingen tvivl om hvorfor toppen hedder TOWNHOUSE TEE

Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.

Ude godt, hjemme dejligt

God morgen

I nat har jeg sovet skønt i min egen seng.

I går sad jeg i Dublin Lufthavn og skrev sådan her:

SÅ gik 6 uger

Jeg sidder med en helt særlig følelse, stemning og fornemmelse der nok ikke, er sådan lige til at beskrive.

Da jeg rejste hjem fra New Zealand i 2018 var jeg opfyldt af den vildeste energi.

Jeg skrev her på bloggen at jeg var stolt og glad og havde nydt og elsket hvert minut.

Jeg kan i den grad huske hvordan jeg følte. På denne tur har jeg nok ventet lidt på at føle det samme, som i, at hvis jeg ikke gjorde, så ville det betyde at denne tur ikke har været lige så fantastisk.

Men sådan er det ikke. Jeg føler ikke det samme men det er heller ikke den samme tur og jeg er jo et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden.

Alting er faktisk nok lidt vildere den første gang men det betyder ikke at de efterfølgende er dårligere, de er skønne på en anden måde.

Jeg kunne skrive et langt indlæg om alle mine tanker og følelser om denne tur men jeg vil egentlig nok hoppe frem til en slags konklusion:

Jeg føler mig stærk og endnu tættere på mig selv end jeg i forvejen er.

Jeg har mod og styrke til at træde ud af min comfortzone og på den måde gøre den større.

Jeg står stærkt i mig selv, jeg står 100 % ved mig selv og det er MIG der skal leve MIT liv lige fra hjertet.

Nu sidder jeg med min morgenkaffe i min dyne og jeg har sat den første vask over.

I dag skal jeg bare hænge ud og tiden kan gå så langsomt eller hurtigt den vil.

Jeg kiggede lige mine billeder igennem; wauw, det er alligevel meget jeg har set og gjort på de 6 uger.

Jeg er vild med at rejse, jeg er vild med måden at få ny viden på, for når jeg rejser, så oplever jeg verden ‘lige på huden’ i stedet for igennem en bog eller en skærm. Den fornemmelse er jeg vild med og den er helt særlig.

Den udvider min forståelsesramme, den udvikler mig.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen og det var fuldstændig fantastisk at krybe ned under min egen dyne i aftes.

Jeg må dog nok erkende at jeg er en rastløs sjæl med udlængsel og at min største udfordring i livet måske er, at finde ro, ét sted.

Men den udfordring klare jeg også. Og Så længe jeg finder ro, inde i mig selv, så er alt godt.

Vi ses 

Alene men ikke ensom

Alene men ikke ensom.

Det er vigtigt ikke at forveksle det, at være alene med ensomhed.

På min rejse, lige nu i Irland, men også generelt på min livsrejse og på min rejse ud i mine drømme, kan jeg til tider godt føle mig ret alene.

En klog, kær og meget kreativ veninde skrev til mig:

Den kreative proces er virkelig en ‘lonely journey’ og mega sårbar undervejs.

Wauw, hun sætter virkelig de rette ord på. 

I mit hoved, bobler det jo ikke kun med ideer til strik. Der er jo også alverdens ideer til rejser som denne, mine drømme og ideer om hvordan jeg vil arbejde så jeg kan leve af det, fotos, strikkekunst, foredrag, events ….. ALT MULIGT.

Det er svært at beskrive og derfor også, helt forståeligt, svært for andre at forestille sig før der kommer noget håndgribeligt ud i den anden ende.

Men selvom det er en ‘lonely journey’, hvor humør, energi, tro og tillid er noget svingende, så kan jeg slet ikke lade være.

Da jeg for 4 år siden rejste til New Zealand mærkede jeg tydeligt at nu var der ingen vej tilbage; Jeg kan slet ikke lade være og jeg er nødt til at fortsætte ud i drømmene.

Når jeg rammer den gode energi og tilliden, som er med til at skabe fantastiske øjeblikke og oplevelser og den der flow-tilstand jeg beskrev i sidste blog indlæg, så er det jo, at den kreative frekvens stiger, det hele stiger; styrken, modet, inspirationen, viljen, livsgnist, glæde, passion, frihed, jeg kunne blive ved, hvilket får mig til at fortsætte.

Når jeg så i kølvandet modtager skønne beskeder og kommentarer fra jer, så mærker jeg kæmpe glæde og så giver det hele mening. Det er jo præcis det der gør at jeg ikke bliver ensom på min ‘lonely journey’

I TV udsendelsen ‘Vild, vildere, Lyngvild’ hørte jeg Jim Lyngvild sige, højt og tydeligt, at SELVFØLGELIG er det anerkendelsen der driver værket.

Det må jeg jo give ham ret i. Nok er det en ‘lonely journey’ men den bliver bl.a. holdt i gang og næret af anerkendelse.

Så TAK til jer der følger med. Jeg har mange planer og visioner og i er en stor del af dem.

Hedgehog Fibres

Tænkt hvis jeg  havde al tid i verden og bare kunne forsvinde ind i garnhimlen, der hvor tid og sted forsvinder og hvor jeg kan fordybe mig i at strikke, tegne, eksperimentere, udvikle osv.

Jeg rørte ved den tilstand af flow hos Hedgehog Fibres i går.

Efter et magisk besøg ved Hedgehog Fibres, et spændende og virkelig inspirerende firma, står ideerne nu i kø. Det bobler med farver, mønstre og alt for fede design til sweatre, veste, trøjer og sjaler. Det danser rundt i mit hoved.

Jeg havde fornøjelsen af at møde både Rose og Lin.

Rose er bla. garn farver hos Hedgehog fibres, sådan på den fede kunstneriske måde. 

Wauw, sikke et job! Rose lyste af passion og glæde hvilket var virkelig interessant.

Efter snak om garn og farver dykkede jeg ned i garnhylderne i deres Showroom og tiden forsvandt.

Efter to timer forlod jeg Hedgehog Fibres fyldt op med god god energi og med to poser garn.

På en cafe indtog jeg min frokost i ro og lod alle indtryk bundfælle sig.

Det var her jeg mærkede det dybe ønske om at kunne forsvinde ind i garnhimlen og ind i de kreative processer.

At skabe noget, uanset hvilket håndværk eller kunstart der er tale om, er ikke noget man/jeg, gør lige fra kl 16-17 efter job.

Det kræver så meget tid og ro.

Men tænk hvad der kunne komme ud i den anden ende. 

Om 10 dage lander jeg i DK. Så har jeg en uge hjemme i min egen hule inden jeg skal på job.

Fuld tid!

Og jeg er ‘kommet til’ at købe virkelig meget garn og det strikker jo ikke sig selv!

Så jeg kommer sgu i tids underskud.

GODT at jeg nu har 6 dage på dette Airbnb, her skal jeg fordybe mig og brede ALT det garn jeg har købt ud over det hele.

GODT jeg har en lang sommerferie i sigte hvor jeg også får tid.

Og GODT at jeg får tingene til at ske, ellers var jeg jo ikke hvor jeg er lige nu.

Jeg bliver bare utålmodig.

Jeg nød så meget at besøge HH fibres og nu har jeg jo bare lyst til at blive i den garnbobbel.

Jeg glæder mig til at vise jer hvad der er i poserne og hvad der danser rundt i mit hoved …. eller måske ikke alt der er i mit hoved!

Rigtig dejlig bededagsferie til jer alle.

Kerry Woollen Mills

Det er ikke meget jeg får skrevet her på bloggen, undervejs på min rejse her i irland.

Jeg synes ikke at jeg har tid, Jeg oplever jo! Og strikker.

I går havde jeg endnu en skøn oplevelse og her hvor jeg bor nu har jeg ro til at skrive. 

Klokken er kun 7, jeg har nylavet kaffe i koppen og jeg sidder under dynen og skriver, sådan som jeg bedst kan lide det.

Så nu kan du tage med en tur til Kerry Woollen Mills

Her havde jeg på forhånd en aftale kl 10 i går formiddags, hvor jeg ville få en rundvisning i det 300 år gamle spinderi som har været drevet af samme familie i de sidste 120 år, nu på fjerde generation.

Jeg blev vist rundt af Yvonne og vi var hele vejen rundt fra hvor ulden ligger i store ‘baller’ og helt til den er forvandlet til smukke tekstiler og det dejligste garn.

Det var fantastisk og lærerigt at få lov at kigge med, helt tæt på processen fra rå uld til det garn jeg er så vild med at strikke af.

Men det er særligt fantastisk at snakke med en person der har så stor erfaring og så meget viden om uld. Jeg sugede til mig, alt jeg kunne, om fåreracer og uldtyper, begreber, behandling af får og uld – herunder holdningen til ‘mulesing’ – længde på uldfibre, aran strik og jeg kunne blive ved.

Jeg er overloaded med uld, både i min hjerne og i min kuffert og jeg er vild med det.

En virkelig interessant formiddag i den dejligste duft af uld over alt.

Nu var det helt anderledes at gå rundt i butikken end da jeg besøgte stedet om fredagen.

Farverne på garnet var anderledes, de vævede tekstiler, Aran sweaters, det hele havde pludselig et helt andet udtryk med meget mere dybde.

I mens jeg kiggede på garn, hvor jeg brugte lang tid på at bestemme mig for næste køb, faldt jeg i snak med fire ualmindeligt søde kvinder fra US, staten Washington.

Fire kvinder der har kendt hinanden hele livet, på 3 ugers rejse i Irland, hvor de havde hyret en chauffør til at køre dem rundt. Så der fik jeg et lille tiltrængt klap på skulderen da de hørte at jeg selv kørte, i venstre side, i 6 uger: 

You are brave!

THANK YOU

Og vi havde sådan en go og interessant snak henover bunkerne af uld plaider og garn.

Søde, nærværende, indlevende og nysgerrige kvinder. 

Sådan et møde skaber uendelige mængder af god energi.

Efter to timer gik jeg derfra med en pose fuld af garn, i en farve jeg normalt ikke ville falde for og med en tweet kasket på hovedet, ud i den silende regn.

Alt er godt

Jeg fandt en cafe i Killarney hvor jeg fik varm suppe til frokost, det passede perfekt til vejret.

Kørte til Cork som var næste stoppested og tjekkede ind på det fineste Airbnb hvor jeg har en hel afdeling for mig selv, med køkken, soveværelse og badeværelse til nærmest ingen penge.

Her sidder jeg så nu og skriver.

Udover at strikke er dagens plan at hoppe på en bus ind til Cork centrum. Der er ikke noget bestemt jeg går efter, jeg skal bare være, lade mig inspirere og give mig selv god tid.

Tak fordi du følger med ud i mine eventyr.

WU HUUU JUMPING

Ja så hopper jeg igen ud fra noget der føles som en meget høj klippe afsats.

Efter ca to år med ‘almindeligt’ arbejde og dermed en forholdsvis forudsigelig hverdag, føles det ærligt talt nærmest lidt nervepirrende at skulle ud på eventyr.

Så hvad laver jeg? Spørger jeg mig selv!

Jeg skal på eventyr og jeg ved det bliver fuldstændig fantastisk.

Nu skal du høre:

Jeg rejser til Irland d. 11. april og lander i DK igen d. 27. maj.

Jeg har taget orlov fra job i ca. 7 uger; NU skal jeg på STRIKKEREJSE #2.

Når jeg lander d. 11. april henter jeg en Toyota Corolla Hybrid et sted i Dublin og så køre jeg langt ud på landet, i VENSTRE side af vejen, til Kingscourt, hvor jeg skal bo på B & B i 2 nætter for lige at lande.

Så køre jeg videre nord vest, til Donegal, hvor jeg har booket et skønt og meget autentisk Airbnb for 6 nætter

Jeg skal besøge Studio Donegal i Kilcar, Jeg skal i garnbutikker, Jeg skal købe Irsk produceret garn og jeg skal stor nyde at fordybe mig i mine ideer og strikke det jeg har lyst til. Jeg skal skabe strik og historier. Jeg skal opleve og være i nuet.

Sidst men IKKE mindst så kommer min datter og besøger mig i hele min første weekend i Irland. Det bliver MAGISK DEJLIGT.

Så går turen videre ned langs Wild Atlantic Way.

Det ved jeg og Jeg ved også hvilke byer og garnfirmaer jeg vil besøge. Men jeg har ingen fast hverken tids eller rute plan.

Denne åbne måde at rejse på, er på én og samme tid fantastisk skøn men også en smule scary.

Jeg ved at det er sundt at jeg rejser og holder liv i mine drømme på denne måde.

Jeg oparbejder en evne til leve let og ubekymret fordi jeg finder ud af at jeg kan klare det meste. Hvis jeg køre ad en forkert vej, så kan jeg bare dreje og køre en anden vej. Og hvem ved, måske var den første vej slet ikke forkert, måske skulle jeg netop opleve dét og lære noget jeg ikke havde regnet med og som jeg kan bruge når jeg køre videre.

Sådan er livet for mig.

Jeg glæder mig mega og nu er der kun 5 uger til jeg er midt i det.

WUU HUUUU

Håber du vil følge med mig her, på Instagram og Facebook.

Til efteråret  kommer en ny bog og nyt foredrag om Irland.