Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.
I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare.
Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.
Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.
Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’
Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.
Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.
Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU
Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.
Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.
Jeg VIL SÅ GERNE det hele
Men ved i hvad? Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.
Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.
Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.
Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.
Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej.
Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.
Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej.
Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.
Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå.
Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.
Rigtig god weekend.
