Tag: make dreams come true

VIDEO PODCAST

Featured ~ trineegernielsen ~ Leave a comment

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Sådan hedder min video podcast på Youtube, den findes på både dansk og engelsk og den handler præcis om strik, drømme, uld og kærlighed.

I lang tid, som i måske 2 år, har jeg overvejet at lave en videopodcast.

Overvejelser om jeg ‘turde’, kunne, hvordan med teknik, indhold osv osv.

I vinter fik jeg en idé om at sælge mine opskrifter ifølge en video hvor jeg fortæller om det specifikke design; TALKS & PATTERNS

og på dansk ….. det ved jeg ikke, det kommer ikke til at lyde særlig tjekket og ideen lykkedes alligevel ikke, for jeg kunne ikke uploade video til min webshop.

Så blev det til en video podcast og nu havde den formet sig, midt inde i en helt anden idé.

Formen er, at hver episode handler om et af mine design; hvor er det opstået, hvor kommer garnet fra, garnalternativer og lidt om strikketeknik.

Der er eventyr i stort set alle mine opskrifter, både fordi jeg har rejst ud i verden med mine strikkepinde og fordi drømme og eventyr er i mit DNA.

Derfor kan jeg til alle mine design fortælle en historie.

Ind i mellem vil der være episoder der ikke handler ret meget om strik og uld men mere om drømme og kærlighed.

Min passion for at strikke, for uld og lækkert garn i smukke farver, får mig til at boble over af begejstring og glæde.

Når jeg ‘får lov’ at fordybe mig og at skabe, mærker jeg en helt særlig tilstand af ro og lykkerus blandet sammen.

Med min passion, glæde og begejstring for mit strikketøj, men især også for mine drømme og for at gøre livet til et eventyr, håber jeg at kunne inspirere dig derude, til at strikke, leve og drømme. Og hvis jeg formår at få dig til at forsvinde ind i mine fortællinger og glemme tid og sted for en stund, så er min mission fuldført.

Episoderne i min videopodcast har navne i stedet for numre, så det netop er nemt at finde præcis den episode du ønsker, hvis nu lige du skal strikke et bestemt design.

Min drøm er, at rigtig mange, fra hele verden, vil følge med mig på eventyr og lytte med på min video podcast. Det vil være en kæmpe hjælp hvis du abonnere på min kanal.

Min drøm er, at kunne rejse med mine strikkepinde, finde skønt garn, lade mig inspirere og fordybe mig, lave nye design, komme hjem og fortælle historier, skrive bøger, holde foredrag og lave podcast.

TAK fordi du læser og lytter med.

Dansk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80Q8s8Ofv-DGcp9o6yz36MM6

Engelsk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80R2LDlTmqmOug3av9_BmvGQ

 

BUNGEEEE

Featured ~ trineegernielsen ~ 2 Comments

Selvom jeg har været på New Zealand adskillige gange, har jeg ikke udøvet et Bungy Jump.

Gustav har dog meget levende beskrevet hvordan det føles, når man er monteret med elastik mv. lige inden et spring!

Når man står ved kanten, med anklerne samlet, spændt fast, hvorpå der hægtes en tyk elastisk snor, der er så tung at den ligesom trækker fødderne hen mod kanten!

Jeg forestiller mig, at stod jeg der, ville jeg ha et gigantisk hul i maven og blive små desperat over, at en tung elastik, bogstaveligt talt var ved at hive benene væk under mig, hvorefter min krop ville falde og falde og jeg ville dø et par gange undervejs inden jeg til slut, ret sikkert, ville hænge dinglende lykkelig med hovedet nedad!

Den lykkerus lyste ud af Gustav efter hans JUMP

HVIS jeg nogensinde skulle Bungy jumpe, så skulle jeg nok selv tage tilløb og bestemme hvornår jeg var klar til at springe!

NOT! For så ville der være stor sandsynlighed for at jeg aldrig ville gøre det!

Jeg har flere gange i mit liv, kastet mig ud fra høje klipper, sådan metaforisk!

Især indenfor de sidste 5 år.

Lige nu, står jeg overfor det største JUMP af dem alle.

Den tunge elastik hiver i mig og jeg bliver ved med at holde igen!

Det til trods for, at jeg er sikker på, jeg kan simpelthen mærke det dybt i min sjæl, at hvis jeg tager springet og lader mig svæve, så vil den dinglende lykkerus indfinde sig.

Nu har jeg taget tilløb og tilløb.

Jeg bliver ved med at løbe hen mod kanten og ‘uuuhh’ så stopper jeg.

Den ene dag er jeg totalt i zen og føler dyb ro og har ikke skyggen af bekymring eller frygt.

Næste dag vågner jeg med totalt kaos i hele mit system, det larmer og jeg kan slet ikke være i mig selv.

Det er nemlig nu, at alle de spring jeg har taget i livet, samler sig i et giga JUMP.

Hvor alt jeg har foretaget mig de sidste 5 år, dybest set hele mit liv, skal stå sin prøve.

Det er nu, at jeg har samlet nok viden og erfaring til virkelig at kunne træde ud i den drøm jeg har haft siden jeg var helt ung;

at arbejde 100 % selvstændigt med glæde og passion, hver eneste dag.

Jeg kan mærke elastikken hiver i mig og det er totalt angstprovokerende men det ER nu, at jeg skal give slip og springe.

Ro og tillid vinder over kaos.

Drømme og længsler vinder over frygten.

Giver det mening at det skal være så dramatisk?
JA, det gør det. For hvis jeg skal kunne hjælpe, vejlede og inspirere andre til at turde drømme, følge drømmene og leve så det klodser, så må jeg først gå vejen selv.

HELE vejen; tage tilløb og springe, tude og grine, tage chancer og være nysgerrig, gå af krøllede stier uden at vide og være forberedt på hvad der dukker op, være i nuet, tænke alt for langt frem og bagefter slå alle skrækscenarier ned, forbinde mig med universet og have tillid, osv osv.

En giga rejse

ET GIGA SPRING

Jeg går ALL IN

BUNGEEEEEEE

GIV SLIP

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Giver du nogen sinde slip?

Giver du nogen sinde slip på dårlig samvittighed?

Giver du nogen sinde slip på burde og skulle?

Giver du nogen sinde  slip på bekymringer og spekulationer?

Og giver du nogen sinde slip på alt for mange overvejelser der nærmest pacificerer dig så du aldrig får gjort det du drømmer om eller bare har mega meget lyst til.

Forestil dig f.eks. at du putter alle dine bekymringer og spekulationer ind i en glimmer ballon, giver slip på den og sender den ud i atmosfæren hvor den bliver tilintetgjort!

Giv slip på det, lad det flyve væk.

Prøv at give slip på dårlig samvittighed, hvis du f.eks. ikke løber/går/svømmer så langt som planen var? Klap i stedet dig selv på skulderen over at du overhovedet kom afsted, at du nød turen og at du ikke pressede dig selv.

Stop op, ude i skoven eller ved vandet, læg dig i græsset med næsen op i solen, lyt til vinden, vandet, fuglene. Lad tiden gå. Giv slip!

Prøv at give slip på alt for mange overvejelser om en eller anden beslutning, mærk i stedet efter i dig selv, har du lyst?

Har du lyst til en kaffedate med ham/hende?

Har du lyst til at melde afbud til et givent arrangement?

Måske i den mere ekstreme ende; har du lyst til at være i det job du har?

…. jeg har adskillige gange sagt op, uden at overveje det ret meget, kun på baggrund af at jeg mærkede at det ikke var rigtigt for mig at være i pågældende job! …

Giv slip og sig: jeg gør det F!

Der sker præcis to ting når du giver slip:

Du evner at være i nuet

og

det er en fantastisk måde at øve sig i, at mærke sig selv.

Er du alt for meget oppe i dit hoved?  Prøver du at regne alting ud?

Vurderer du situationen/beslutningen ud fra alt muligt uden for dig selv i stedet for at mærke hvad du synes og hvad der er rigtigt for dig?

Du vil opleve mere ro og glæde og lethed hvis du mærker dig selv og stoler mere på din intuition.

Når du giver slip og tager en beslutning, stor eller lille, sådan lidt uovervejet, uden at have tænkt det ihjel, så kan du ret hurtigt mærke om beslutningen er god for dig eller ikke er god for dig.

På den måde bliver du klogere på dig selv, fordi du kan mærke dig selv.

Og fremover bliver du langt bedre til at træffe de rigtige valg i livet.

De valg der er rigtige for dig.

Prøv!

Giv slip

Og skriv gerne herunder hvad du giver slip på og hvad du oplever

F FANTASTISKE FOREDRAG

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Torsdag d. 19. januar afholdte jeg første foredrag i 2023. Det foregik i Salonen 4xk i Skælskør, et helt særligt sted, med særlig god atmosfære, et sted hvor der er plads til alle på alle måder og et sted jeg holder meget af at komme.

Det var mit første foredrag, hvor jeg kun havde fokus på min strikkerejse til irland, 6 uger i foråret 2022.

Da jeg gik og gjorde klar og folk ankom mærkede jeg en helt fantastisk stemning, folk var glade og forventningsfulde, nogle kom alene og nogle havde arrangeret sig med følgeskab. 

Lige inden jeg gik på, fik jeg næsten et sug i maven, ikke fordi jeg var spændt, selvom; det var jeg! men sån mere en lille eksplosion af glæde, en lykkefølelse og en følelse af drømme der går i opfyldelse som et stjerneskud.

I min bog ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ har jeg to citater af Troels Kløvedal med:

“Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det man drømmer om”

og

“Kunsten ved livet er, at få drømme og virkeligheden til at passe sammen”

Jeg får sgu helt sommerfugle i maven bare ved at skrive de citater. Når jeg så samtidig beskriver min aften i Salonen bliver sommerfuglene endnu større, for så holder citaterne, jeg har formået at gøre drømme til virkelighed og det dælen sparkeme den vildeste følelse. Den er fyldt med adrenalin af en eller anden slags. 

Livet giver mening og alt går op i en højere enhed.

Fantastisk.

Det blev en skøn aften med fuldt hus, god stemning, vin og kaffe. Jeg genoplivede hele min tur til Irland og blev med ét bevidst om at jeg får tingene til at ske, og at det er muligt at forme livet lige som jeg ønsker.

Senere på aftenen lyttede jeg til den live video der var blevet lagt ud og erfarede at jeg totalt speed snakkede til aftenens foredrag. 

Det var i første omgang træls men aftenens havde også affødt et 

‘Du er fucking cool’ 

og at jeg speed snakkede er jo et ærligt udtryk om passion og begejstring.

I efteråret 2022 troede jeg at jeg skulle leve af hele dette ‘drømme projekt’. 

Det skal jeg også en dag, men ikke nu.

Som jeg skrev ved årsskiftet, så har jeg finjusteret min kurs og mit fokus og jeg mærker at den sidder lige skabet, for nu. For tingene udvikler sig jo hele tiden og det er jo præcis den balance jeg arbejder med; at følge med mine egen udvikling, skrue og finjustere undervejs så jeg hele tiden kan ride på bølgerne og nyde rejsen.

I flere år har mit sikkerhedsnet været nærmest ikke eksisterende, hvilket har været et vilkår for at jeg har kunne gøre det jeg har gjort, men nu er det tid til at skabe fast grund under fødderne igen og det skal 2023 bruges til sideløbende med at jeg har fokus på mine foredrag samt min bog no 2 om Irland.

Bare rolig, jeg er ikke færdig med mine strikkerejser, men ‘mine ord’ for 2023 er ‘tålmodighed’ og langtidholdbar’.

Eventyret fortsætter, altid, hvis vi vil.

Næste foredrag finder sted lørdag d. 28. januar i Vores Cosmos, Viby sjælland, kl 14.

FULDSTÆNDIG FANTASTISK og FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE 

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Store ord, ja, men der er også store følelser på spil.

I dag er det 3 uger siden jeg havde sidste arbejdsdag på mit ‘almindelige’ job og dermed har jeg nu i 3 uger været ‘on my own’ som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder, eventyrer mm.

Og det ER et eventyr

Og forhåbentlig ender det med; …. og hun levede lykkeligt til sine dages ende!

Men hovedpersonen skal altid først grueligt meget igennem.

Hovedpersonen i det her eventyr er mig og jeg synes jeg møder mange udfordringer på min vej. Men dybest set er det jo mig selv der udfordrer mig selv.

Mit eventyr er en proces, en proces i at finde ind, for at finde modet til at rejse ud.

Finde ind til mig selv og derefter rejse ud i mine drømme.

En proces der har varet flere år og som jeg er bevidst om vil fortsætte hele livet. 

Den foregår både over tid og hvert sekund.

I de sidste 3 uger har det været magisk at finde mig selv, arbejdende som jeg har visualiseret, så mange gange over så lang tid; fordybe mig i timevis i mine projekter af strik og skriverier på alle måder, så tiden forsvinder på den fede måde; FULDSTÆNDIG FANTASTISK

Samtidig har jeg i løbet af disse 3 uger haft tider hvor jeg er brændt helt sammen, grædt og følt mig skræmt fra vid og sans, særligt i forhold til økonomi; FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE.

Men både det fantastiske og det frygtindgydende er en del af processen og jeg bliver hele tiden, endnu mere, bevidst om hvad der er vigtigt for mig i mit liv, hvad der giver mening, hvad der gør mig glad og hvorfor jeg hele tiden stiller mig derud hvor jeg skal finde balancen, igen.

Øjeblikket hvor det gik op for mig at jeg jo faktisk nu arbejder præcis som jeg har drømt om og visualiseret så mange gange i så lang tid er i sig selv det vildeste eventyr.

Når jeg har grædt og været rædselsslagen har jeg med skræk i sjælen tænkt; hvordan kan jeg holde foredrag om at følge sine drømme hvis jeg ikke selv tror på det!!!

Men det kan jeg jo lige præcis fordi jeg totalt gennemlever både det fantastiske og det frygtindgydende og begge dele er ufravigelige i processen og i eventyret.

Må man være stolt af sig selv?

Det må man vel godt! Det er jeg i hvertfald! 

For uanset hvor eventyret fører mig hen så har jeg allerede opnået det vildeste, i og med at jeg formår og har modet til, at leve og være midt i mit eget eventyr.

Her til sidst er det vigtigt for mig at fortælle hvor taknemmelig jeg er

for hvert et foredrag jeg får lov at holde, for hver en ‘Eventyrlig strikkecafé’, for at du læser min blog, for at i har lyst til at strikke efter mine designs og for at jeg med alt dette får lov at sende inspiration og god energi ud og at det bliver modtaget så positivt.

TAK for det, det er et eventyr i sig selv.

Og jeg LEVER allerede lykkeligt til mine dages ende, jeg er i fuld gang.

God weekend

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Lige om lidt, sker det! For nu hopper jeg igen, ud fra den vildeste klippeafsats, ud i mine drømme.

Pr. 1. oktober bliver det virkelighed, så skal jeg arbejde 100 % i min egen virksomhed.

Det føles helt rigtigt og jeg glæder mig så meget til at skulle arbejde på min måde, efter mine rytmer og til at kunne strukturere min hverdag og mit liv, selv!

Et liv og en hverdag jeg faktisk har drømt om og forestillet mig siden jeg var helt ung.

D. 27. januar skrev jeg bla sådan her i et blog indlæg:

……. Så bevidstheden om, at det er muligt at skabe et liv, hvor jeg kan leve i og med passion, glæde, begejstring og kærlighed hver eneste dag, den giver mig tillid og energi til at fortsætte ud i eventyret.

Også selvom det er på bekostning af en vis tryghed. Men tryghed, som jeg tror at vi alle har brug for, har jeg fundet i mig selv. Der er stor tryghed i, at jeg kan mærke mig selv, mærke hvem jeg er og at jeg på den måde mærker modet til at stå op for mig selv, stå stærkt og stå frem.

Så kan jeg jo nærmest klare hvad som helst.

Og på den måde får min nysgerrighed og min eventyrlyst masser af plads at boltre sig på.

Jeg har kun dette ene liv.

Jeg vil ikke på pension. Jeg vil leve og arbejde med passion og glæde til jeg bliver en meget gammel dame. Og jeg vil dele ud af min glæde og passion i håb om at jeg kan blive ved med at inspirere og skabe god energi.

Du er mere end velkommen til at joine mig, hele vejen.

Og nu, nærmest mere end nogen sinde før, skal jeg stå stærkt i mig selv og finde trygheden lige der.

GODT at jeg har øvet mig.

For jeg kan godt afsløre at jeg er en smule træt pt.

Der er fart på med fuldtidsjob og forberedelser til alt det der sker og skal ske i min virksomhed. 

Ind imellem besvimer jeg på sofaen om eftermiddagen, jeg går ud som et lys og alligevel sover jeg fint om natten … heldigvis! Når jeg bliver så træt, så kan jeg godt få en ‘hjerne nedsmeltning’; en tilstand hvor jeg slet ikke kan se lyset og så græder jeg mine modige tårer.

Scarry

Men når jeg så har sovet, grædt og sovet igen, så rejser jeg mig og genvinder energi, tillid, styrke, motivation og begejstring. så kommer det hele sivende ind i mig igen.

Jeg ved det jo, det går over. Det ER fordi jeg lige løb tør for energi.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til at fordybe mig og til at gå ALL IN på foredrag, bøger, rejser, strikkedesign og opskrifter, workshops, drømmeværksted, garn osv.

Jeg glæder mig til at kunne dele det hele med jer.

Jeg håber I bliver hængende og tager med på mit eventyr, tag gerne flere med, det vil være en kæmpe hjælp.

Må i alle få den dejligste weekend.

Glem prisstigninger og klimakrise.

NYD LIVET OG NUET

GNIST

~ trineegernielsen ~ 2 Comments

GNIST

Gnist! Et lille ord der beskriver at være begejstret, ivrig, motiveret, inspireret og handlekraftig.

Jeg ved præcis hvornår jeg har den, gnisten, og hvor godt det føles når den er tændt.

Jeg ved desværre også hvornår den er slukket hos mig og hvordan det føles tilsvarende træls.

Især fordi det sker, når jeg ‘tillader’ nogen eller noget udefra at slukke min gnist.

Jeg bliver faktisk så ked af det. Så ked af det, at det er svært at slippe.

Jeg har lært at:

‘Det jeg vander gror’

‘Det jeg sender ud i universet sker’

Så, jeg må sparke mig selv bagi og flytte fokus til gnisten der er tændt og den skønne følelse det giver og al den gode energi det generere.

I sidste weekend var jeg på Strikkecamp i Korsør. Et event for 20 stand-holdere udgjorde et strikke mekka i Multihuset på Storebælt Camping. Smukke omgivelser og masser af garn og søde mennesker.

Her mærkede jeg min gnist være tændt. 

To situationer fik min gnist til at blusse ekstra op.

Den ene var en samtale med en skøn kvinde, om muligt foredrag, i første omgang med strik som overskrift. Så fortalte hun om hendes engagement ift. Alzheimers og vi kom til at snakke om det at bevare livsgnisten selvom livet viser tænder. Vi tunede begge ind på helt samme frekvens med ideer og muligheder, hvor mit foredrag om min passion kan bruges til mere end at fortælle om strik og uld. Det vil være Fantastisk.

Fantastisk fordi det at tænde noget hos andre er med til at tænde min gnist.  Og det er præcis det den anden situation handler om.

For jeg fik besøg af sødeste Tina, som har fulgt mig siden jeg udgav min bog hvor hun kom til reception. Jeg blev faktisk så rørt, for Tina fortalte mig, på kærligste vis, at det jeg gør har været inspiration og medvirkende til de kæmpe skønne og svære skridt hun nu har taget i livet.

Så jeg har tændt gnisten hos Tina, været med til at skabe begejstring, inspiration og handlekraft. Og Tina gav så meget tilbage og tændte min gnist ved at fortælle mig hendes historie. TAK.

Det er kun lidt over 3 uger siden at jeg kom hjem fra 6 fantastiske uger i Irland. Jeg nåede dog nærmest ikke at få alle oplevelser og indtryk til at synke ind før ‘virkeligheden’ ramte mig. Den virkelighed der til tider slukker min gnist.

Men det skal den ikke få lov til. De gode oplevelser på Strikkecamp er med til at holde liv i gnisten. Om lidt har jeg en lang sommerferie hvor gnisterne skal springe – altså på den fede måde – og jeg glæder mig allerede vildt til de foredrag der er i kalenderen i efteråret. Jeg glæder mig så meget til at dele ud af mine drømme og min passion, 

nu med Irland.

Ude godt, hjemme dejligt

~ trineegernielsen ~ 1 Comment

God morgen

I nat har jeg sovet skønt i min egen seng.

I går sad jeg i Dublin Lufthavn og skrev sådan her:

SÅ gik 6 uger

Jeg sidder med en helt særlig følelse, stemning og fornemmelse der nok ikke, er sådan lige til at beskrive.

Da jeg rejste hjem fra New Zealand i 2018 var jeg opfyldt af den vildeste energi.

Jeg skrev her på bloggen at jeg var stolt og glad og havde nydt og elsket hvert minut.

Jeg kan i den grad huske hvordan jeg følte. På denne tur har jeg nok ventet lidt på at føle det samme, som i, at hvis jeg ikke gjorde, så ville det betyde at denne tur ikke har været lige så fantastisk.

Men sådan er det ikke. Jeg føler ikke det samme men det er heller ikke den samme tur og jeg er jo et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden.

Alting er faktisk nok lidt vildere den første gang men det betyder ikke at de efterfølgende er dårligere, de er skønne på en anden måde.

Jeg kunne skrive et langt indlæg om alle mine tanker og følelser om denne tur men jeg vil egentlig nok hoppe frem til en slags konklusion:

Jeg føler mig stærk og endnu tættere på mig selv end jeg i forvejen er.

Jeg har mod og styrke til at træde ud af min comfortzone og på den måde gøre den større.

Jeg står stærkt i mig selv, jeg står 100 % ved mig selv og det er MIG der skal leve MIT liv lige fra hjertet.

Nu sidder jeg med min morgenkaffe i min dyne og jeg har sat den første vask over.

I dag skal jeg bare hænge ud og tiden kan gå så langsomt eller hurtigt den vil.

Jeg kiggede lige mine billeder igennem; wauw, det er alligevel meget jeg har set og gjort på de 6 uger.

Jeg er vild med at rejse, jeg er vild med måden at få ny viden på, for når jeg rejser, så oplever jeg verden ‘lige på huden’ i stedet for igennem en bog eller en skærm. Den fornemmelse er jeg vild med og den er helt særlig.

Den udvider min forståelsesramme, den udvikler mig.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen og det var fuldstændig fantastisk at krybe ned under min egen dyne i aftes.

Jeg må dog nok erkende at jeg er en rastløs sjæl med udlængsel og at min største udfordring i livet måske er, at finde ro, ét sted.

Men den udfordring klare jeg også. Og Så længe jeg finder ro, inde i mig selv, så er alt godt.

Vi ses 

Alene men ikke ensom

~ trineegernielsen ~ 4 Comments

Alene men ikke ensom.

Det er vigtigt ikke at forveksle det, at være alene med ensomhed.

På min rejse, lige nu i Irland, men også generelt på min livsrejse og på min rejse ud i mine drømme, kan jeg til tider godt føle mig ret alene.

En klog, kær og meget kreativ veninde skrev til mig:

Den kreative proces er virkelig en ‘lonely journey’ og mega sårbar undervejs.

Wauw, hun sætter virkelig de rette ord på. 

I mit hoved, bobler det jo ikke kun med ideer til strik. Der er jo også alverdens ideer til rejser som denne, mine drømme og ideer om hvordan jeg vil arbejde så jeg kan leve af det, fotos, strikkekunst, foredrag, events ….. ALT MULIGT.

Det er svært at beskrive og derfor også, helt forståeligt, svært for andre at forestille sig før der kommer noget håndgribeligt ud i den anden ende.

Men selvom det er en ‘lonely journey’, hvor humør, energi, tro og tillid er noget svingende, så kan jeg slet ikke lade være.

Da jeg for 4 år siden rejste til New Zealand mærkede jeg tydeligt at nu var der ingen vej tilbage; Jeg kan slet ikke lade være og jeg er nødt til at fortsætte ud i drømmene.

Når jeg rammer den gode energi og tilliden, som er med til at skabe fantastiske øjeblikke og oplevelser og den der flow-tilstand jeg beskrev i sidste blog indlæg, så er det jo, at den kreative frekvens stiger, det hele stiger; styrken, modet, inspirationen, viljen, livsgnist, glæde, passion, frihed, jeg kunne blive ved, hvilket får mig til at fortsætte.

Når jeg så i kølvandet modtager skønne beskeder og kommentarer fra jer, så mærker jeg kæmpe glæde og så giver det hele mening. Det er jo præcis det der gør at jeg ikke bliver ensom på min ‘lonely journey’

I TV udsendelsen ‘Vild, vildere, Lyngvild’ hørte jeg Jim Lyngvild sige, højt og tydeligt, at SELVFØLGELIG er det anerkendelsen der driver værket.

Det må jeg jo give ham ret i. Nok er det en ‘lonely journey’ men den bliver bl.a. holdt i gang og næret af anerkendelse.

Så TAK til jer der følger med. Jeg har mange planer og visioner og i er en stor del af dem.

WU HUUU JUMPING

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Ja så hopper jeg igen ud fra noget der føles som en meget høj klippe afsats.

Efter ca to år med ‘almindeligt’ arbejde og dermed en forholdsvis forudsigelig hverdag, føles det ærligt talt nærmest lidt nervepirrende at skulle ud på eventyr.

Så hvad laver jeg? Spørger jeg mig selv!

Jeg skal på eventyr og jeg ved det bliver fuldstændig fantastisk.

Nu skal du høre:

Jeg rejser til Irland d. 11. april og lander i DK igen d. 27. maj.

Jeg har taget orlov fra job i ca. 7 uger; NU skal jeg på STRIKKEREJSE #2.

Når jeg lander d. 11. april henter jeg en Toyota Corolla Hybrid et sted i Dublin og så køre jeg langt ud på landet, i VENSTRE side af vejen, til Kingscourt, hvor jeg skal bo på B & B i 2 nætter for lige at lande.

Så køre jeg videre nord vest, til Donegal, hvor jeg har booket et skønt og meget autentisk Airbnb for 6 nætter

Jeg skal besøge Studio Donegal i Kilcar, Jeg skal i garnbutikker, Jeg skal købe Irsk produceret garn og jeg skal stor nyde at fordybe mig i mine ideer og strikke det jeg har lyst til. Jeg skal skabe strik og historier. Jeg skal opleve og være i nuet.

Sidst men IKKE mindst så kommer min datter og besøger mig i hele min første weekend i Irland. Det bliver MAGISK DEJLIGT.

Så går turen videre ned langs Wild Atlantic Way.

Det ved jeg og Jeg ved også hvilke byer og garnfirmaer jeg vil besøge. Men jeg har ingen fast hverken tids eller rute plan.

Denne åbne måde at rejse på, er på én og samme tid fantastisk skøn men også en smule scary.

Jeg ved at det er sundt at jeg rejser og holder liv i mine drømme på denne måde.

Jeg oparbejder en evne til leve let og ubekymret fordi jeg finder ud af at jeg kan klare det meste. Hvis jeg køre ad en forkert vej, så kan jeg bare dreje og køre en anden vej. Og hvem ved, måske var den første vej slet ikke forkert, måske skulle jeg netop opleve dét og lære noget jeg ikke havde regnet med og som jeg kan bruge når jeg køre videre.

Sådan er livet for mig.

Jeg glæder mig mega og nu er der kun 5 uger til jeg er midt i det.

WUU HUUUU

Håber du vil følge med mig her, på Instagram og Facebook.

Til efteråret  kommer en ny bog og nyt foredrag om Irland.