Tag: make dreams come true

2022; EVENTYRETS ÅR

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

2022 kommer til at stå i eventyrets tegn, det kan jeg mærke.

2022 bliver eventyrligt

2022 bliver et år fyldt med eventyr og fuld af kærlighed.

Allerede nu har jeg planer i kalenderen som jeg glæder mig til; foredrag på begge sider af Storebælt, kursusaktivitet her på ‘min’ bondegård og en strikkerejse til Irland der gerne skulle starte midt april og ca 8 uger frem.

Jeg glæder mig til tid og oplevelser i mine vandrestøvler og i kajak.

Jeg glæder mig til tid med mine strikkepinde og tid til at skrive.

Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at lade ideerne boble og udfolde sig.

Jeg glæder mig til at have tid, tid til at følge min egen rytme og intuition.

Lone og jeg lægger også planer. Det er gået over al forventning med vores lille strikkefirma som vi startede 1.1.2021 til trods for at vi stort set kun har haft åbent i gårdbutikken lørdage fra 11-14 og ikke har en ‘rigtig’ hjemmeside.

Det motiverer og inspirerer og i 2022 er vi klar til at få nogle nye spændende garnkvaliteter ind, få en hjemmeside op at køre, udvide åbningstiden i gårdbutikken med en eftermiddag om ugen og så har vi et ret spændende arrangement på tegnebrættet, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for i løbet af foråret

SCRAP VEST

Tak til alle for gode stunder i 2021, også til mig selv 😉

I kajak, vandrestøvler og i svømmehal.

I Sibberup, Italien, København og Vordingborg.

På Røsnæs, Odsherred, Terslev Overdrev og Islands Brygge

Til foredrag og messer og i Familie Journalen

I gårdbutikken, skoven og ved Bisserup Strand.

Jeg vælger at lade Corona minde mig om, at vi skal passe på os selv og hinanden men uden at bekymringer og begrænsninger får lov at kapre mig.

Corona minder mig også om at jeg skal leve her og nu, for fuld skrald.

At jeg skal vælge og prioriterer det der gør mig glad og giver god energi for så har jeg så meget mere at gi af.

Livet og verden er fuld af kærlighed.

GODT NYTÅR

REPOST

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Min yndlings morgenstund består af kaffe på sengen og ro og tid til at skrive.

Bare skrive derudaf. Det er helende for mig.

Pt er jeg i underskud af energi, tid, penge, varme mm. Så bliver jeg frustreret og ked og hidsig og alt muligt. Fuldmånen lyser og jeg mærker mig selv meget tydeligt!

Det jeg skrev her til morgen, mindede mig om hvordan jeg havde det i foråret 2019 og om et blog indlæg jeg skrev i den forbindelse..

Det var helt forløsende at læse det igen, for det beskriver ret godt hvem jeg er og hvordan jeg har valgt at leve og hvad det indebærer. OG den følelse jeg sidder med pt.

Det fortjener et ‘repost’. Om ikke andet så for min egen skyld.

Jeg bliver faktisk virkelig nysgerrig på hvad du tænker når du læser det: kan du genkende noget, vækker det noget eventyr eller giver det slet ikke mening?

Skriv meget gerne en kommentar

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer.

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

♥

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day.

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Et særligt besøg

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

I tirsdags havde jeg et helt særligt besøg.

Jeg havde besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen.

Det var en virkelig god oplevelse og jeg er mere end spændt på at læse artiklen om MIG.

Det er altså virkelig en særlig ting, at nogen får øje på mig og synes at min historie er så interessant at de har lyst til at dykke ned i den og fortælle den, sådan ud i offentligheden!Så andre også kan høre/læse den, med den begrundelse at det vil inspirere og interessere andre mennsker.

Så bliver jeg helt forundret og eftertænksom.

Jeg er jo bare mig. Har jeg gjort noget der sådan er særligt?

Og samtidig har jeg jo fuld spade på med arrangementer og jobs og strikke kurser og SoMe og salg af garn og og og og …… 

OG det der bla. driver mig er jo, at når jeg rør ved det jeg synes er sjovt så begejstres jeg ovenud, så meget at det smitter, så andre bliver glade og inspirerede og jeg får, på alle mulige måder, den skønneste respons hvilket giver mig endnu mere energi og gå-på-mod.

Jeg kan godt fortælle at jeg faktisk skriver til mig selv, næsten hver eneste morgen, sådan lidt dagbogs agtigt. Jeg tømmer mit hoved, jeg kan skrive alt uden omsvøb og på den måde få alt muligt til at falde på plads. Jeg tænker ikke så meget over det jeg skriver, det kommer bare.

Og en fredag morgen, for 2 uger siden, gav jeg mig selv en pep-talk. 

For jeg er lidt træt pt, jeg har virkelig mange bolde i luften. Men jeg er så meget på vej og jeg skal og vil holde snuden i sporet. Jeg kan mærke at der er lige ved at ske ting som vil åbne min vej endnu mere ….. giver det mon mening …. og den formiddag, hvor jeg havde skrevet denne pep-talk til mig selv, der modtog jeg den fineste mail fra en sød journalist der gerne vil fortælle min historie.

Ikke kun om min rejse til New Zealand men også min livsrejse.

Det er altså stort for mig.

Og det hjælper mig så meget på vej og bekræfter mig i at jeg er på vej i den rigtige retning.

Også selvom jeg føler mig så træt, så træt.

Når jeg høre mig selv fortælle, kan jeg jo godt høre at jeg har taget nogle store beslutninger, kæmpet mig ad snoede stier, taget nogle chancer og kastet mig ud i eventyr.

Jeg har været, og er stadig, på den vildeste rejse, fra at have følt mig som 0,0 til at turde drømme og til at turde følge drømmene. 

At rejse herhen hvor jeg har tillid til at jeg kan gøre præcis det jeg drømmer om, det er måske særligt.

Og hvis det kan inspirere jer derude, så fortæller jeg gerne min historie mange gange.

For så giver det mening.

Hold øje med Familie Journalen

https://www.familiejournal.dk

Der går nok lige nogle uger før artiklen kommer i og jeg lover at jeg nok skal sige til.

The Lonely Rider

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

TID

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Når jeg tidligt om morgenen, fra mit vindue i soveværelset, kigger op i himlen og op i det store birketræ hvor de lange bløde grene vejer i vinden og bladene flimre, så går tiden lidt i stå. Det føles rart.

I min hverdag oplever jeg ofte at tid er en mangelvare. 

Men mest fordi der er så meget jeg gerne vil og det er jo dybest set et luksus problem. For hvor er jeg heldig at jeg har lyst til alt muligt, at jeg har mod på alt muligt og at jeg er frisk og rask og dermed kan gøre alt muligt.

Min fornemmeste opgave er så at navigere og prioritere i alle mine ideer og ønskede aktiviteter, med hensyntagen til både behov og nødvendigheder.

Min tidligere kollega; den gamle kloge smed, sagde altid; ‘vi har kun én tid’

Ja, tid er tid, og den er som den er. Vi laver om på mange ting i denne verden og vil gerne styre alt men tiden kan vi allievel ikke lave om på. Jo, vi flytter lidt på den ift sommer og vintertid men mængden er den samme.

Jeg kigger på alt det garn jeg købte sidste sommer og bliver mindet om at jeg er bagud med mit danske strikke og bog projekt.

Jeg kigger på dato for sidste post her på bloggen og mærker ivrigheden for at komme med nyt ….. det er jeg så i fuld gang med lige NU

Jeg kigger på alt vores garn i Søsters og min lille garnvirksomhed og ved, at om lidt vælter det ind med mere garn fra Irland og jeg vil gerne strikke af det hele.

Jeg kigger på Instagram og straks går min hjerne igang med at finde ud af hvordan næste opslag skal være.

Jeg VIL SÅ GERNE det hele

Men ved i hvad?  Jeg har faktisk fred med at jeg ikke når det hele. For jeg når faktisk meget.

Jeg arbejder fuld tid så jeg kan få nogle penge i kassen til at rette op på de eventyr jeg har været på og så jeg kan komme ud på nye, så jeg er på vej.

Jeg er flyttet ind på ‘min’ bondegård. Jeg har sat et 170 kvm hus i stand, næsten helt selv, så jeg har fået lavet mig en fantastisk base. Jeg er stadig ved at indrette og er godt på vej.

Som alle andre tager jeg mig af nødvendighederne; græsslåning, tøjvask, oprydning, rengøring, madlavning, indkøb osv. Ja, jeg vil da hellere strikke men det er alligevel tilfredstillende at passe godt på mig mig selv og min base og at her er rart at være.

Og apropos at passe på mig selv så er jeg også kommet ind i en rutine med at få noget motion hvilket er SÅ vigtigt for både mit fysiske og mentale helbred. Det giver energi og jeg er på vej. 

Jeg har for længe siden besluttet at jeg ikke vil stresse over at skulle poste på de sociale medier. Jeg vil gøre det når jeg har noget på hjerte og når jeg synes jeg har noget der er top fedt. Og efterhånden har jeg ro med at det på ingen måde er så ofte som foreskrifterne siger.

Jeg har kun en tid. Jeg er meget bevidst om hvor jeg gerne vil hen og jeg er på vej. 

Jeg er også bevidst om ikke at spæne derudaf og glemme at nyde nuet.

Så når jeg kigger op i birketræets smukke bløde bølgende grene så nyder jeg at tiden går i stå. 

Jeg er ved at være god til tålmodighed og jeg håber at I derude vil være tålmodige med mig.

Rigtig god weekend.

REJSEN

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Jeg kan ‘bare’ strikke

~ trineegernielsen ~ 2 Comments

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

Eventyrlige Minder

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Touch Yarns , The Beautiful Yarn Co

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Langt væk fra Sibberup, hvor både Søs og jeg bor, ligger den lille by Clyde.  Og når jeg skriver langt væk så mener jeg meget langt væk som i helt omme på den anden side af jorden, på den sydlige del af New Zealands Sydø. 

Omkranset af imponerende smukke bjerglandskaber ligger denne hyggelige og charmerende by med huse bygget i koloni stil i blandt moderne og trendy cafeer og butikker.

I dette område af New Zealand findes der mange Merinofår og i dette område produceres nogle af verdens fineste kvaliteter af uld.

I Clyde finder man Touch Yarns, The beautiful yarn company. 

Og der ER beautiful. En skøn butik, fyldt med helt fantastisk lækkert garn. Et sted som jeg er så taknemmelig for at jeg har haft muligheden for at besøge.

    

Ud over en fuldstændig fantastisk beliggenhed så producere de også fantastisk garn.

Og ja, jeg er fuldstændig forelsket i deres Mohair Merino 12 ply! 

Både kvalitet og farver er så delikate og lækre og jeg får lyst til at strikke tusind trøjer i Mohair Merino.

 

Heldige os, Søs og jeg, at vi har fået muligheden for at forhandle garnet i Sibberup i vores garnvirksomhed Yarns by Eger. Faktisk er vi eneforhandlere i Europa af Touch Yarns.

     

Det er muligvis ikke super bæredygtigt at få garn tilsendt helt fra New Zealand men alt andet, så er det det hele værd. 

Garnet er altid pakket direkte i en kasse, uden yderligere emballage. Ingen plasticposer! Så når vi åbner kassen med garn er det magisk; 100 bundter garn og en duft af NZ puffer op og ud. En duft af får og eventyr fra det smukke land i Stillehavet.

Søs og jeg har begge besøgt butikken i Clyde men vi drømmer om at rejse derud en dag på garnindkøbstur, sammen.

Og som du ved, så kan drømme blive til virkelighed hvis du virkelig drømmer og ønsker af hele dit hjerte og med hele din sjæl.

Så jeg glæder mig.

Yarns by Eger

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Nu skete det

Nu lykkedes det

Nu er det virkelighed

Lone og jeg har lavet en garn virksomhed sammen. Noget vi altid har drømt om

Skulle nogen være i tvivl så er Lone og jeg søstre og vi bære begge navnet ‘Eger’.

Håndarbejde og kreativitet har været en stor del af vores liv, lige fra vi var helt små og noget vi havde sammen med vores mor.

Der blev strikket, hæklet,  syet, broderet, kniplet, porcelænsmalet, batikfarvet, mm.

Men strikketøjet er nok det der har haft størst betydning og fyldt mest.

Det er ufattelig mange timer vi har brugt på netop at strikke. 

Lone og jeg har og har altid haft en fælles passion for strik og garn. 

Selvom vi lever og har levet vores liv på forskellig vis har vi altid haft dette fællesskab sådan på en helt særlig måde. På trods af vores forskellighed så ved vi præcis hvad vi mener når vi snakker garn og strik …. også når vi snakker om alt muligt andet. Når vi f.eks. har været på Fanø Strikkefestival og har boet i sommerhus i flere dage er det så nemt og ukompliceret ifht. mad, sove, snakke, tidsplaner osv. Vi kender hinanden og hinandens forskelligheder så godt og respektere begge dele hos hinanden fuldstændig.

Derfor har vi heller ikke nogen sinde været i tvivl om at vi både skulle og kunne lave en virksomhed sammen. Den virksomhed skal naturligvis sælge garn og vi er top glade og begejstrede over at vi, efter at have talt om det så mange år, har trykket start.

Det er ydermere fuldstændig fantastisk at vi nu bor kun 10 m fra hinanden.

Så velkommen til Yarns by Eger.

Vi er kun lige startet men allerede nu har vi spændende garn at tilbyde.

Vores filosofi er at finde og sælge garn af god kvalitet og gerne med en god historie. Garn du ikke lige finder andre, eller i hvertfald ikke så mange, steder i Danmark.

Dog også kombineret med mere kendte garnkvaliteter.

Og så ønsker vi, så vidt muligt, at kunne tilbyde alle farver i den pågældende garnkvalitet.

Vi har ikke en ‘rigtig’ webshop endnu. Du kan finde os på Facebook og på instagram. På Facebook har vi lagt garn + farver ind i fotoalbum og du kan herfra skrive til os hvis du ønsker at handle.

Du kan også kontakte Frk. Sibbes gårdbutik (@frksibbes) hvor vi holder til fysisk.  

I disse tider må det være a la ‘click and collect’

Tak fordi du læste med. Håber du vil følge os på både instagram og Facebook