2018 var et stort rejseår for mig.
I hele juli måned rejste jeg i det sydlige England. Jeg var heldig at have en privat guide og dermed se og opleve helt særlige steder.
Og naturligvis var der uld og garn på programmet.
I Lynton, North Devon, fandt jeg John Arbon Textiles.
Det var magisk at træde ind i butikken hvor jeg fandt vægge med garn i alle de farver og nuancer jeg kunne drømme om. Oven i købet i det blødeste lækre økologisk producerede merino uld; Knit by numbers.
Jeg havde i forvejen en idé i mit hoved som inbefattede flere nuancer af orange og pink men ingen steder kunne jeg finde det jeg ledte efter.
Så det var faktisk magisk at træde indenfor hos John Arbon.
Jeg gik ud af butikken med garn til EXMOOR JUMPER – SPORT.
Men inden jeg havde kørt ret langt opstod mange nye ideer og farvekombinationer.
Jeg tog garnet med til New Zealand i 2019 og bestilte yderligere en portion som blev til EXMOOR JUMPER GRANNY + MULTI
Min idè om en nem jumper, strikket op, og så ned, og så færdig, udviklede sig til et større projekt med flere variationer og rib detaljer mv.
Alle opskrifter kan købes her i webshoppen.
Tilbage til Syd England; mit første indkøb hos John Arbon fordybede jeg mig i, midt i Exmoor National Park.
Her boede vi på den mest fantastiske campingplads www.westermill.com/camping
Det var let at blive i mit uld og strikke univers for jeg var omringet af får der græssede og brægede. Et meget autentisk sted med gæs, geder, grønne bakker og virkelig smukke rustikke gamle bygninger.
Nu har EXMOOR JUMPER – GRANNY fået nyt liv.
Den er blevet strikket op i Økologisk Sommeruld og Midnatssol fra Camarose; 1 tråd af hver.
Det er nok en anelse tyndere end Knit by Numbers DK så det skal man være opmærksom på ift. størrelse og/eller strikkefasthed. Men resultatet er blevet virkelig fint.
Jeg er også ved at strikke den op i Tweedy fra Hedgehog Fibres og det bliver GODT.
Det garn er så fantastisk at strikke med og det er så smukt med alle de farvede nistre i.
Garn tykkelsen passer perfekt. Det er lidt varmt at strikke med uld pt. men No worries, jeg har efterhånden oparbejdet en særlig evne til at strikke med uld i sol og varme.
Den bedste nyhed er at inden for en uge så har vi både Tweedy og Sock fra Hedgehog Fibres hos Yarns by Eger og i Frk. Sibbes Gårdbutik.
Vi har åbent alle lørdage kl. 11-14
(dog ikke d. 26. juni hvor vi holder sølvbryllupsfest for Lone og John)
Til gengæld laver vi lidt ekstra markeds stemning og udvidet åbningstid lørdag d. 3. juli.