BUNGEEEE

Selvom jeg har været på New Zealand adskillige gange, har jeg ikke udøvet et Bungy Jump.

Gustav har dog meget levende beskrevet hvordan det føles, når man er monteret med elastik mv. lige inden et spring!

Når man står ved kanten, med anklerne samlet, spændt fast, hvorpå der hægtes en tyk elastisk snor, der er så tung at den ligesom trækker fødderne hen mod kanten!

Jeg forestiller mig, at stod jeg der, ville jeg ha et gigantisk hul i maven og blive små desperat over, at en tung elastik, bogstaveligt talt var ved at hive benene væk under mig, hvorefter min krop ville falde og falde og jeg ville dø et par gange undervejs inden jeg til slut, ret sikkert, ville hænge dinglende lykkelig med hovedet nedad!

Den lykkerus lyste ud af Gustav efter hans JUMP

HVIS jeg nogensinde skulle Bungy jumpe, så skulle jeg nok selv tage tilløb og bestemme hvornår jeg var klar til at springe!

NOT! For så ville der være stor sandsynlighed for at jeg aldrig ville gøre det!

Jeg har flere gange i mit liv, kastet mig ud fra høje klipper, sådan metaforisk!

Især indenfor de sidste 5 år.

Lige nu, står jeg overfor det største JUMP af dem alle.

Den tunge elastik hiver i mig og jeg bliver ved med at holde igen!

Det til trods for, at jeg er sikker på, jeg kan simpelthen mærke det dybt i min sjæl, at hvis jeg tager springet og lader mig svæve, så vil den dinglende lykkerus indfinde sig.

Nu har jeg taget tilløb og tilløb.

Jeg bliver ved med at løbe hen mod kanten og ‘uuuhh’ så stopper jeg.

Den ene dag er jeg totalt i zen og føler dyb ro og har ikke skyggen af bekymring eller frygt.

Næste dag vågner jeg med totalt kaos i hele mit system, det larmer og jeg kan slet ikke være i mig selv.

Det er nemlig nu, at alle de spring jeg har taget i livet, samler sig i et giga JUMP.

Hvor alt jeg har foretaget mig de sidste 5 år, dybest set hele mit liv, skal stå sin prøve.

Det er nu, at jeg har samlet nok viden og erfaring til virkelig at kunne træde ud i den drøm jeg har haft siden jeg var helt ung;

at arbejde 100 % selvstændigt med glæde og passion, hver eneste dag.

Jeg kan mærke elastikken hiver i mig og det er totalt angstprovokerende men det ER nu, at jeg skal give slip og springe.

Ro og tillid vinder over kaos.

Drømme og længsler vinder over frygten.

Giver det mening at det skal være så dramatisk?
JA, det gør det. For hvis jeg skal kunne hjælpe, vejlede og inspirere andre til at turde drømme, følge drømmene og leve så det klodser, så må jeg først gå vejen selv.

HELE vejen; tage tilløb og springe, tude og grine, tage chancer og være nysgerrig, gå af krøllede stier uden at vide og være forberedt på hvad der dukker op, være i nuet, tænke alt for langt frem og bagefter slå alle skrækscenarier ned, forbinde mig med universet og have tillid, osv osv.

En giga rejse

ET GIGA SPRING

Jeg går ALL IN

BUNGEEEEEEE

Hjemme i mig selv

Ferietid er lig med lydbøger, jeg har allerede lyttet til flere skønne.

Jeg har lige afsluttet ‘Se, jeg danser mor’ af Puk Elgaard. 

Den er ret fantastisk og Puk er fantastisk.

Så faldt jeg over ‘Du kender typen’, en podcast på DR Lyd med Anne Glad.

I april havde Anne Glad besøg af Puk Elgaard og det blev jeg naturligvis nysgerrig på at høre. 

Dagens podcast handlede en del om at hvordan Puk bor og har sat hus i stand.

De talte også om at Puk har flyttet 27 gange i sit liv siden hun tog på efterskole som 14 årig og om at 27 gange er vildt mange gange. 

Anne Glad nævner bla. at det for de fleste mennesker er virkelig stressende og belastende at flytte, så 27 gange er jo nærmest uoverskueligt og jeg synes at høre i mellem linjerne at det er mærkeligt og i hvertfald ikke ‘som folk er flest’

Så siger Puk noget, som virkelig vækkede genklang hos mig, sådan virkelig virkelig!

Puk siger;

Jeg elsker at flytte. Jeg synes det er fantastisk at flytte. Det med at vågne op den første morgen i en ny lejlighed og tænke ‘hvor er jeg’? Hvor køber man overhovedet ind i det nye område, hvem bor inde ved siden af og det, at pakke ud og indtage nyt land. Gå ned og hilse på grønthandleren og skabe et nyt netværk, det elsker jeg.

Puk siger ordene med den sødeste glade stemme som gjorde det helt selvfølgeligt at det er fedt at flytte. 

Hun åbnede med et trylleslag ind til noget jeg ikke vidste at jeg havde lukket inde; 

Jeg elsker at flytte

Jeg var lige nødt til at kigge på borger.dk; jeg har flyttet 29 gange siden jeg blev sendt på kostskole som 18 årig. Så jeg ved hvad jeg snakker om.

Ud af de 29 flytninger har det heldigvis kun været nogle få jeg ikke selv drømte om, ellers synes jeg faktisk det er fedt at flytte. Hårdt ja, men sjovt. 

Puk fortæller at det er lidt lige som et eventyr, om den gode følelse i, at få barberet ned i de ting hun ejer, som gør at hun lige hurtigt kan pakke når hun skal flytte og at når hun flytter ind et sted, kommer det ret hurtigt til at ligne et hjem. 

Det genkender jeg alt sammen.

Det er forløsende.

Jeg har nok været ret påvirket af, og adopteret, andres holdninger og følelser omkring det at flytte.

En venlig sjæl satte disse ord på: jeg har i flere år været flov over ikke at kunne finde ro.

Det er et godt beskrevet. Jeg er til tider blevet kaldt rastløs og blevet bedt om at blive boende hvor jeg bor/boede.

Det at jeg flytter, igen og igen, inklusiv mine rejser, er jo en del af min personlige rejse.

Og det er da federe at omfavne den end at gøre den forkert.

Blot til info så er jeg ikke lige ved at flytte fra det sted hvor jeg bor nu. 

Men, jeg mærker det kommer snigende, at jeg skal videre.

Kære Puk Elgård, du satte mig lige fri.

Faktisk har jeg for nyligt, før jeg hørte denne podcast, haft nogle tanker om at jeg føler mig hjemme i mig selv. Det er nok først kommet inden for de sidste 5 år, og det er faktisk en stor bedrift at være nået dertil. 

Og præcis fordi jeg føler mig hjemme i mig selv kan jeg rejse og flytte mig.

JA, jeg har også brug for et hjem, en hyggelig og tryg base hvor jeg kan lade op.

Men for mig er det vigtigt at roen kommer indefra. Og den indre ro har jeg brug for, fordi eventyr og nysgerrighed flyder i mit blod. 

Og det må det godt.

Cushendale Woollen Mills

Det må være forventeligt at lave nogle fejl vurderinger i løbet af en rejse på 6 uger.

Det er klart tilfældet ift. besøg på Cushendale, 

DET skulle jeg have opprioriteret og havde slet ikke nok tid i går da jeg besøgte det fantastiske sted.

Jeg havde lige ‘squeezet’ det ind på min vej fra Tramore til Dublin hvor jeg skulle aflevere bil og helst nå ind i Dublin inden den værste myldretid.

Jeg havde ikke læst ordentligt på lektien hjemmefra. Jeg havde dog kigget på deres hjemmeside igen dagen før besøg og det gik op for mig at Cushendale laver garn af IRSK ULD, hvilket ellers har været noget svært at opdrive.

Jeg trådte ind i en lille men meget delikat og trendy butik, her blev jeg modtaget af Trevor som i den grad var imødekommende. Da jeg fortalte om min mission fik jeg hele historien om Cushendale woolen Mill som faktisk har eksisteret i over 800 år. De første 300 år blev ‘møllen’ drevet af munke, så kom englænderne og lavede om i alting men siden det 18. århundrede har familien Cushen drevet møllen.

Trevor tog mig med ind igennem hele ‘møllevitten’! 

Jeg synes det er SÅ interessant og virkelig fantastisk at vide hvordan garn bliver til. 

Det vidste jeg vel egentlig godt men jeg vidste ikke hvordan hele den maskinelle proces foregår. Og der er også rigtig meget at vide ifb. typer af uld, vask, farvning, osv.

Det interessante hos Cushendale er bla. at de bruger Irsk uld, fra fåreracen Galway. 

Cushendale varetager alle processer, fra den rå uld til garnet og de vævede tekstiler, der kommer ud i den anden ende. Selv processen med at vaske ulden, altså når den kommer ind ‘rå’, foregår også på stedet ved brug af det vand der kommer oppe fra bjergene.

Trevor fortalte mig så mange ting, jeg blev overloadet, håber jeg kan huske bare det halve. 

Men det vil jeg ikke skrive i detaljer her, så bliver det et meget langt skriv. 

Det kan komme til mine foredrag.

Jeg hilste også på ejeren, Philip, som havde gang i spindemaskinen …. det ved jeg ikke om er den rigtige betegnelse …. og vi fik lige en sludder om Hjelholts uldspinderi på Fyn som han, som det mest naturlige, kender.

Jeg tilbragte to timer hos Cushendale. Jeg købte kun en lille pose garn. For jeg kan nærmest ikke presse mere ned i min kuffert OG heller ikk ned i den ekstra taske! Men det er jo heldigvis muligt at købe det på deres hjemmeside.

cushendale.ie

Der er noget helt særligt ved at alle deres produkter er lavet af et materiale som er blevet fulgt med omsorgsfuld hånd hele vejen. At vide præcis hvad det består af. Det bliver gedigent.

Og her kan jeg virkelig mærke det fantastiske fænomen som jeg synes uld er:

Får, der veltilfredse lever i deres rette element, i den smukkeste natur, spiser græs året rundt, med en iver så man skulle tro de blev betalt for det. for så at blive klippet når det bliver sommer og ulden er alt for varm for dem. Det er én dag om året de bliver klippet! Så kan de spise videre.

Og vi, passionerede strikkere, i hele verden, kan strikke, af alt det skønne uld og blive glade i låget.

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Vinderprøven/The winning test

Husk altid drømmene, kærligheden og et skønt strikketøj

Det har jeg efterhånden skrevet i en del bøger, når jeg har solgt min bog, mit drømme projekt.

Og ordene kommer lige fra hjertet, det er nærmest ordene jeg lever efter ♥

Kærlighed er det bedste og det vigtigste i livet, for mig. 

Kærligheden til og fra mine børn, kærligheden til alle de dejlige mennsker omkring mig,  kærligheden til mig selv og til livet.

Og drømmene holder mig i gang. De genererer så meget energi, god energi.

Drømmene er kilde til begejstring og glæde, til fantastiske oplevelser, til stærke følelser, til sejre og til livs kraft. 

Når jeg går med drømmene er det selvforstærkende og giver mig mod og styrke, vilje, tro og tillid.

Dog må jeg indrømme at pt er jeg træt!! Jeg har det godt og mærker energien og alt det andet jeg lige har beskrevet. Jeg er bare træt. Meget træt. 

Jeg kiggede på de videoer jeg delte på Instagram og FB fra min hjemtur da jeg sluttede min strikketur i Danmark (for nu). Der kan jeg godt både se og høre at jeg er træt og jeg var ved at slette de videoer.

Men selvfølgelig skal de ikke slettes. At være træt og lav på energi er en del af livet. Og i hvert fald en del af at følge sine drømme. Hvis det gik lige så let og bare derudaf så var der jo nærmest ikke noget at kæmpe for og det er måske præcis det der skaber den nye energi; at kæmpe.

At følge sine drømme er ikke lutter idyl og piece of cake. Men vigtigt er det at sige, at de udfordringer jeg møder undervejs skal forceres og hver gang jeg klare mig igennem er det en god følelse og så er jeg klar til nye. Det er jo en bekræftelse på at ‘jeg kan sgu’.

Paulo Coelho har skrevet Alkymisten; en fantastisk smuk fortælling om at følge sine drømme. Den handler også om hvilke modstande, der kan være undervejs. Og så handler den om at blive ved og ikke give op, lige inden det lysner forude. 

Coelho skriver:

”Det den gamle konge havde kaldt for ”begynderheld” virkede ikke længere. Det der til gengæld virkede, vidste han, var den prøve på udholdenhed og mod, som den der søger sin livsbane udsættes for. Derfor kunne han ikke mase på eller blive utålmodig. Hvis han blev det, ville han ikke se de tegn, som GUD havde anbragt på hans vej. Det er det tidspunkt, hvor de fleste giver op. Hver søgen starter med begynderheld. Og den ender altid med ”vinderprøven”.

KREATIVITET HANDLER OM MOD, TRO OG HANDLING

Denne sætning så jeg på http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ og den vækkede genklang.

En anden sætning, faktisk fra en besked fra en kær sjæl, gjorde stort indtryk på mig og gav mig styrke og ny energi.

Hun skrev sådan her da jeg fortalte om, at jeg er træt pt:

Kære Trine. Det BLIVER dit levebrød for det har du besluttet og så møder du lidt bump på vejen der til, men husk på følelsen af frihed da du var i New Zealand – den får du igen.’

Så jeg fortsætter min rejse. Jeg har sat alle sejl til og holder 100 % fokus.

Arbejder fuld tid, både med undervisning og med mit strikkeunivers.

Tidligt op og afsted, besvimer på puden kl 22.

Sådan fortsætter jeg indtil Nytår og så må vi se hvor drømmenes vej føre hen.

Jeg håber inderligt i følger med mig. Tag bare flere med, alle er velkomne ♥

 

 

Always remember the dreams, the love and a beautiful knitting

I have gradually written this in a number of books when I have sold my book, my dream project.

And the words come straight from my heart, they are almost the words I live by ♥

Love is the best and most important thing in life, for me.

The love for and from my children, the love of all the lovely people around me, the love for myself and life.

And the dreams keep me going. They generate so much energy, good energy.

Dreams are a source of excitement and joy, of amazing experiences, of strong emotions, of victories and of the power of life.

When I go with the dreams it is self-reinforcing and gives me courage and strength, will, faith and confidence.

However, I must admit that at the moment I am tired !! I feel good and feel the energy and everything else I just described. I am just tired. Very tired.

I watched the videos I shared on Instagram and FB from my trip home when I finished my knitting trip in Denmark (for now). There I can both see and hear that I am tired and I was about to delete those videos.

But of course they should not be deleted. Being tired and low on energy is a part of life. And at least part of following your dreams. If it went just easily and straight then there was nothing to fight for and that is perhaps exactly what creates the new energy; to fight.

Following your dreams is not just idyll and piece of cake. But it is important to say that the challenges I face along the way must be overcome and every time I get through, it’s a good feeling and then I am ready for new ones. It’s a confirmation that ‘I can do it

Paulo Coelho has written The Alchemist; a stunningly beautiful tale of following your dreams. It is also about what resistances there may be along the way. And then it’s about continuing and not giving up, just before it brightens ahead.

Coelho writes:

What the old king had called “beginner luck” no longer worked. What worked, he knew, was the test of endurance and courage to which the one seeking his life’s path was exposed. Therefore, he could not push or become impatient. If he became, he would not see the signs that GOD had placed in his way. This is the time when most people give up. Each quest starts with beginner luck. And it always ends with the “winning test”.

CREATIVITY IS ABOUT FAITH, COURAGE AND ACTION

I saw this sentence at http://www.karentoftegaard.dk/tag/alkymisten/ and it aroused resonance.

Another sentence, actually from a message from a dear soul, made a big impression on me and gave me strength and new energy.

She wrote like this when I told her that I am tired at the moment:

Dear Trine. It will BE your livelihood because you have decided to do so and then you will encounter a bit of a bump on the way there, but remember the feeling of freedom when you were in New Zealand – you will get it again. 

So I continue my journey. I have set all sails and keep 100% focus.

Working full time, both with teaching and with my knitting universe.

Get up early and leave, faint on the pillow at 10 pm.

This is how I continue until New Year and then we have to see where the path of dreams leads.

I sincerely hope you follow me. Just bring more, everyone is welcome ♥

EVENTYRLAND

At turde træde eventyrets sti, er kilde til ren magi

De sidste fire dage på farten har været både eventyr og magi.

At rejse ud i verden er for mig et eventyr og særligt New Zealand er indbegrebt af eventyr. Men Danmark er jo i sig selv et lille ‘eventyrets land’. Og eventyret kan man finde alle vegne hvis man vil og tør.

Mandag besøgte jeg Hjelholts Uldspinderi på Fyn. Gæstfriheden var stor, for de havde  ferielukket men jeg fik både mulighed for at besøge butikken, se spinderiet (som var stille pga ferie) og for at komme helt ud til fårene.

Da jeg havde købt en pose med det skønne håndværksgarn ….. Det var SVÆRT at vælge mellem Hyrde og Håndværk ….. kom jeg med på farmen, hvor Henrik Hjelholt let og elegant fik den lille Border Collie til at samle en hel flok får lige foran mig.

Altså! Vil bare sige at det var magisk! Roligt og sikkert samlede de sig tættere og tættere på mig, så jeg kunne dufte ulden. 

Sådan en situation skal ikke opleves gennem en IPhone så det blev ikke til mange billeder. 

Sov i mit lille telt på Skårupøre camping, hvor jeg lavede et ordsprog om fra

De rige har mange glæder

til

De fattige har mange glæder

Fattig er jeg vel ikke men ej heller velhavende. Var jeg velhavende havde jeg måske valgt en anden overnatnings mulighed men her boede jeg det dejligste sted med den smukkeste udsigt over syd Fyn og selvom det var lidt koldt er det så hyggeligt at sove i telt. Og jeg har dobbeltdynen med.

Tirsdag kørte jeg til hyggelige Fåborg hvor jeg bla. så Jim Lyngvilds fotoudstilling; Kirkekunst & Biblen i Helligåndskirken. Wauw! Virkeig storslået. Så jeg ved sidste billede; Lystets Engel, blev rørt og overvældet.

Næste nat tilbragte jeg på en Airbnb i Tommerup. En stor gård med en have så smuk og de sødeste hæklede grydelapper ♥

Onsdag havde jeg fart på. Eventyr på eventyr på eventyr.

Besøgte søde Lisbeth hos Garniture – strik og event i Gelsted. 

Igen den største gæstfrihed. Kaffe, hjemmebagte boller, bær og lækkerier i solskin på terassen med udsigt over mark, skov og eng. en skøn snak om garn og strik og foredrag.

Det er ikke sidste gang jeg har været i Gelsted

Videre til Silkeborg hvor jeg havde det herligste møde med Karen Klarbæk. En skøn og inspirerende snak og sparring om garn, bøger og bæredygtighed.

Herefter frokost i Silkeborg med savnede gamle venner og herfra videre til Dyngby Strand hvor endnu en venlig sjæl har åbnet sit hjem og udvist stor gæstfrihed. Tørvejr og en varm seng at sove i samt mulighed for arbejdsro og plads et døgns tid. TAK ♥

Nu er jeg videre på farten. Først Vest så Nord.

AROUND THE WORLD WITH MY KNITTING NEEDLES

‘Around the world with my knitting needles, New Zealand’

NOW, finally, in english. Published on Amazon.

Isn’t it amazing ♥ Though it took much longer than expected to make the translation!

But I get wiser every day and every time I reach new goals. And that make me believe and motivate me to continue into new dreams and ideas ♥

Right now I’m really excited about how all of you out there in the world will receive my book ♥

Unfortunately, I have realized that there may be some challenges around delivery when I order from amazon.com, depending on where in the world you order from! Especially to New Zealand, and it’s almost a disaster!

The book is about New Zealand, and so it is a great desire to give knitters in New Zealand the opportunity to read the book. That is almost the main reason why I translated the book into English.

Well, Im sure there will be a solution on that issue. As with many other issues. 

That is one thing I have learned the past 3 years: I have to trust that everthing will work out, one way or another. No worries ♥

Now I will continue my knitting roadtrip here in Denmark. I have had a wonderful time here in Grenaa with a great opportunity to work with book and knitting. 

To day Im heading Aarhus, to pick up my daughter who will join me for three days. 

I cant tell you how much I look forward to that ♥ She lives in Ireland and I havn’t seen her for half a year.

Nye eventyr

I skrivende stund sidder jeg på færgen fra Odden til Aarhus.

Det blæser; ‘Fresh breeze from west’ siger YR.

Det vugger vel rigeligt men jeg klarer nu nok den times tid.

Nu er jeg afsted og jeg mærker allerede friheden.

Friheden til at bruge døgnets timer præcis som det passer mig.

Den frihed der åbner op til herlighederne i mit indre hvor ideerne bobler og skabertrangen presser på.

Det bliver så dejligt at bruge tiden og holde fokus på alle mine strikke projekter, skriverier, ideer og drømme.

Jeg må også være ærlig og sige at jeg mærker sådan en uro. Selvom jeg er i velkendte Danmark, mit hjemland, så er jeg stadig midt i det vildeste eventyr med prøvelser og magi.

Det skal nok ‘ende’ godt og jeg ved hvor jeg vil hen men vejen er sgu noget snørklet og uvis. Men som jeg før har skrevet er det jo det jeg er vild med; eventyret og det uvisse, men det er også det der kan lave uro.

Når jeg så formår at forvandle uroen til ro, når jeg klare prøvelserne og mærker magien, så er det jeg mærker modet og styrken og det er det, der fylder mig med ny energi og det er det der får drømmene til at gro og udfolde sig ♥

Jeg håber du har lyst til at følge med mig ud på mit eventyr, denne sommer i Danmark, men mit eventyr i det hele taget. Og jeg håber du bliver inspireret både til at strikke og til at  turde drømme.

EVENTYRER

På ordnet.dk står der 

eventyrer substantiv, fælleskøn

person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser

SE OGSÅ opdagelsesrejsende   vovehals

Jeg er medvirkende i podcasten “Troen ud af skabet”

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/troen-ud-af-skabet/id1512395213?fbclid=IwAR0ZlGhXE3iHKXRQeMe0LwitS0Xb0YDVNq2QdplTNWzMtGSDYhgyNBbh51I

(afsnittet hvor jeg medvirker udgives fredag)

hvor Lone Lund starter med at præsentere mig som

“Strik-designer, foredragsholder og forfatter”

Det er jeg vild med ♥

Og så høre jeg hende sige: “og så kan man vel også kalde dig eventyrer”?

Eventyrer ♥

En eventyrer

MIG!

Jeg fik helt sommerfugle i maven og hørte mig selv sige: ja, det kan du da fint kalde mig.

Jeg følte mig godt tilpas og hjemme i den definition.

Og som ovenfor beskrevet står der i ordbogen at en eventyrer er en person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser.

Farefuld kan man ikke kalde hverken mine rejser eller min livsrejse. Og jeg gør mig på ingen måde fortjent til at være medlem af “Eventyrernes klub”

Men jeg er på eventyr, mit livs eventyr. Og jeg skal ud på flere eventyr. Det føles spændende og usædvanligt. Og fantastisk.

Næsten hver morgen siger jeg til mig selv: Jeg vil gøre hver dag til et eventyr

Også når jeg køre den lange vej fra Vordingborg til Slagelse for at undervise.

Så svømmer jeg lidt hen i de smukke landskaber, drømmer om alt det jeg skal ud at opleve og alt det der fylder mig med glæde og lys og god energi.

Det skal være et eventyr når jeg arbejder mig hen i mod nye eventyr.

Spændende, usædvanligt og farefuldt.

Jeg er eventyrer