FLIGHT BOOKED!

Flybillet bestilt!

Woop woop

Orlov er i hus og jeg har bestilt flybillet til Dublin og retur; 11. april til 27. maj!

Næste strikkerejse er en realitet.

Får jeg sommerfugle i maven? JA det tror jeg da nok lige jeg gør!

Det føles heldigvis godt og rigtigt.

Synes dog at det er interessant, at jeg føler mig meget mere sådan ‘ude på gyngende grund’ end da jeg planlagde min tur til New Zealand for ca 4 år siden. Jeg husker det som at jeg bare var cool og tog afsted uden de store bekymringer. Og der skulle jeg da rejse helt alene om på den anden side af jorden, i længere tid.

På en eller anden måde føles det mere ‘scary’ denne gang.

Er det mon fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg gik ind til dengang og det ved jeg nu? På den anden side har jeg kun gode og fantastiske minder fra min New Zealand tur.

Eller er det fordi der er mere på spil denne gang? Da jeg rejste til New Zealand i 2018 havde jeg 70 følgere på instagram og ingen vidste hvem jeg var. Jeg ved godt jeg ikke har flere tusind følgere nu men jeg har dog stukket næsen noget mere frem og ved nu hvilket kæmpe arbejde det er at skabe en bog ud fra rejsen. Så måske er det bevidstheden om hvad der venter samt mine egne forventninger til mig selv der giver ‘kryller’ og sommerfugle.

Men det er jo når vi træder ud af vores comfortzone at vi udvikler os. Det gør jeg jo faktisk en dyd ud af at undervise de unge i, til dagligt. Så nu må jeg børste usikkerhed og bekymringer af skuldrene og i stedet mærke eventyrets skønne energi.

No worries, jeg mærker den tydeligt og Jeg glæder mig til at dele den med dig og håber du vil følge med.

Eventyret er startet.

Tror faktisk jeg mærker eventyrets energi hver eneste dag.

JOB vs DRØM

Job vs drøm; Altså, jeg mener, almindeligt 8-16 job versus drømmen om at være selvstændig som rejsende strikkedesigner, foredragsholder og forfatter.

Til trods for at jeg pt har et godt job, med spænende opgaver, søde skønne kollegaer, søde skønne unge mennesker og ikke mindst, en fast indtægt, så vinder drømmen i mit hjerte.

Jeg tænker ofte; kunne jeg ikke ‘bare’ være i mit almindelig job så jeg bla. har økonomisk tryghed og ro i mit liv. Så kunne jeg køre hjem fra job og strikke en trøje til mig selv, gå en tur, ro kajak og have tid; god tid.

Det lyder mega hyggeligt

MEN

Jeg har altså eventyr i mit blod! Ovennævnte livs scenarie ville holde max en uge.

Så jeg har filosoferet lidt over HVAD det er med det eventyr! Hvad er det, der hiver i mig?

Og det behøver jeg nu ikke filosofere ret længe over, det står faktisk helt klart for mig.

Det er nemlig en følelse af glæde og begejstring og boblende energi, som opstår

når jeg skaber noget, især når andre også bliver begejstrede for det jeg skaber.

Når jeg holder foredrag eller i andre situationer fortæller og jeg kan se, mærke og høre at jeg vækker drømme og god energi til live hos de mennesker der lytter.

Når jeg får kram og skønne ord med på vejen om at jeg har inspireret til at finde mod og livslyst. Når jeg får de varmeste beskeder om at min bog er blevet læst og nydt igen og igen. Så bobler jeg over af glæde og begejstring.

Det er sådan jeg vil leve, hver eneste dag.

Måske tænker du at det er et stort krav at stille til livet.

Men jeg har mærket at det kan lade sig gøre, at jeg på magisk vis kan få ting til at ske.

Og tro mig, jeg har også mærket det modsatte! 

Så bevidstheden om, at det er muligt at skabe et liv, hvor jeg kan leve i og med passion, glæde, begejstring og kærlighed hver eneste dag, den giver mig tillid og energi til at fortsætte ud i eventyret.

Også selvom det er på bekostning af en vis tryghed. Men tryghed, som jeg tror at vi alle har brug for, har jeg fundet i mig selv. Der er stor tryghed i, at jeg kan mærke mig selv, mærke hvem jeg er og at jeg på den måde mærker modet til at stå op for mig selv, stå stærkt og stå frem.

Så kan jeg jo nærmest klare hvad som helst.

Og på den måde får min nysgerrighed og min eventyrlyst masser af plads at boltre sig på.

Jeg har kun dette ene liv.

Jeg vil ikke på pension. Jeg vil leve og arbejde med passion og glæde til jeg bliver en meget gammel dame. Og jeg vil dele ud af min glæde og passion i håb om at jeg kan blive ved med at inspirere og skabe god energi.

Du er mere end velkommen til at ‘joine’ mig, hele vejen 

REPOST

Min yndlings morgenstund består af kaffe på sengen og ro og tid til at skrive.

Bare skrive derudaf. Det er helende for mig.

Pt er jeg i underskud af energi, tid, penge, varme mm. Så bliver jeg frustreret og ked og hidsig og alt muligt. Fuldmånen lyser og jeg mærker mig selv meget tydeligt!

Det jeg skrev her til morgen, mindede mig om hvordan jeg havde det i foråret 2019 og om et blog indlæg jeg skrev i den forbindelse..

Det var helt forløsende at læse det igen, for det beskriver ret godt hvem jeg er og hvordan jeg har valgt at leve og hvad det indebærer. OG den følelse jeg sidder med pt.

Det fortjener et ‘repost’. Om ikke andet så for min egen skyld.

Jeg bliver faktisk virkelig nysgerrig på hvad du tænker når du læser det: kan du genkende noget, vækker det noget eventyr eller giver det slet ikke mening?

Skriv meget gerne en kommentar

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer.

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day.

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

TÅLMODIGHED/PATIENCE

English translation below the danish version …. becauseI think, and hope, Im better than Google translate 🙂 

TÅLMODIGHED

Jeg har erfaret at det kræver stor tålmodighed at følge sine drømme.

Måske er det en god konstruktion, ellers ville det jo være det nemmeste i verden at suse derudaf i drømmene og så ville det slet ikke være drømme.

Fordi, at skulle vente, prioriterer, turde og være tålmodig gør lige præcis drømmene attraktive og spændende og vejen derhen giver sommerfugle i maven.

Altså ikke hele tiden.

For utålmodighedem kigger frem og vil ha fat i mig. Den kommer med frustration, tvivl og frygt. Men Utålmodigheden skal ikke få tag i mig. Glem det.

At være til stede i nuet jager utålmodigheden på porten.

Og det er kun fordi der er så meget jeg gerne vil og der er så meget jeg drømmer om at jeg bliver utålmodig.

Der er så meget jeg gerne vil strikke og der er så mange steder i verden jeg gerne vil rejse hen på strikkerejse. 

Jeg vil så gerne holde mange foredrag og skrive mange bøger.

Jeg drømmer så meget om at gøre det 100 % til min levevej. Jeg kan simpelthen se for mig hvordan mit liv og min hverdag så ville se ud og DET ku jeg tænke mig.

Men det kræver noget økonomi og det er præcis det jeg er igang med at oparbejde og derfor arbejder jeg som lærer i FGU regi. Heldigvis er det på en skole med skønne elever og kollegaer.

Om et par måneder skal jeg flytte. Ind i mit eget, jeg får simpelthen en base og det glæder jeg mig voldsomt til efter to års nomade liv.

Så jeg er jo igang, jeg holder stadig fokus, drømmene lever.

Der vil komme flere bøger og flere foredrag

Men man kan ikke være tålmodig på en utålmodig måde! Sådan har en klog kvinde sagt til mig engang.

Så jeg øver mig på at give slip, virkelig give slip! Have tillid og være tålmodig.

Jeg drømmer og længes med hele min sjæl.

“Og hvis du virkelig ønsker noget,

 så går hele universet sammen, for

 at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten

PATIENCE

I have learned that it takes a lot of patience to follow your dreams.

Maybe it’s a good construction, otherwise it would be the easiest thing in the world to whiz out in the dreams and then it would not be dreams at all.

Because having to wait, prioritize, dare and be patient makes exactly the dream attractive and exciting and it gives me butterflies in my stomach on the way.

Well, not all the time.

Because impatience is showing up! It wants me and it brings frustartion, doubt and fear.

But impatience will not get me. Forget it.

Being present chases impatience away

I get impatient because there are so much I want to do and so much that I dream of.

There are so much I want to knit and so many places in the world where I want to go on knitting trip.

I so much want to give many lectures and write many books.

I dream so much of making it 100% my way of life. I can simply imagine what my life and my everyday life would look like and THAT would be so cool.

It requires finances and that’s exactly what I’m working on and that is why I work as a teacher at the moment. Fortunately, it is at a school with wonderful students and colleagues.

In a few months Im moving, into my own place, I’ll get a base now and I look very much forward to that after two years of nomadic life.

So I’m up and running, I’m still focusing, the dreams are alive.

There will be more books and more lectures

But one cannot be patient in an impatient way! That’s what a wise woman once said to me.

So I practice letting go, really letting go! Have confidence and be patient.

I dream and long with all my soul.

When you want something 

the whole universe will conspire

 together to help you get it

        Alchemist

EVENTYRLAND

At turde træde eventyrets sti, er kilde til ren magi

De sidste fire dage på farten har været både eventyr og magi.

At rejse ud i verden er for mig et eventyr og særligt New Zealand er indbegrebt af eventyr. Men Danmark er jo i sig selv et lille ‘eventyrets land’. Og eventyret kan man finde alle vegne hvis man vil og tør.

Mandag besøgte jeg Hjelholts Uldspinderi på Fyn. Gæstfriheden var stor, for de havde  ferielukket men jeg fik både mulighed for at besøge butikken, se spinderiet (som var stille pga ferie) og for at komme helt ud til fårene.

Da jeg havde købt en pose med det skønne håndværksgarn ….. Det var SVÆRT at vælge mellem Hyrde og Håndværk ….. kom jeg med på farmen, hvor Henrik Hjelholt let og elegant fik den lille Border Collie til at samle en hel flok får lige foran mig.

Altså! Vil bare sige at det var magisk! Roligt og sikkert samlede de sig tættere og tættere på mig, så jeg kunne dufte ulden. 

Sådan en situation skal ikke opleves gennem en IPhone så det blev ikke til mange billeder. 

Sov i mit lille telt på Skårupøre camping, hvor jeg lavede et ordsprog om fra

De rige har mange glæder

til

De fattige har mange glæder

Fattig er jeg vel ikke men ej heller velhavende. Var jeg velhavende havde jeg måske valgt en anden overnatnings mulighed men her boede jeg det dejligste sted med den smukkeste udsigt over syd Fyn og selvom det var lidt koldt er det så hyggeligt at sove i telt. Og jeg har dobbeltdynen med.

Tirsdag kørte jeg til hyggelige Fåborg hvor jeg bla. så Jim Lyngvilds fotoudstilling; Kirkekunst & Biblen i Helligåndskirken. Wauw! Virkeig storslået. Så jeg ved sidste billede; Lystets Engel, blev rørt og overvældet.

Næste nat tilbragte jeg på en Airbnb i Tommerup. En stor gård med en have så smuk og de sødeste hæklede grydelapper ♥

Onsdag havde jeg fart på. Eventyr på eventyr på eventyr.

Besøgte søde Lisbeth hos Garniture – strik og event i Gelsted. 

Igen den største gæstfrihed. Kaffe, hjemmebagte boller, bær og lækkerier i solskin på terassen med udsigt over mark, skov og eng. en skøn snak om garn og strik og foredrag.

Det er ikke sidste gang jeg har været i Gelsted

Videre til Silkeborg hvor jeg havde det herligste møde med Karen Klarbæk. En skøn og inspirerende snak og sparring om garn, bøger og bæredygtighed.

Herefter frokost i Silkeborg med savnede gamle venner og herfra videre til Dyngby Strand hvor endnu en venlig sjæl har åbnet sit hjem og udvist stor gæstfrihed. Tørvejr og en varm seng at sove i samt mulighed for arbejdsro og plads et døgns tid. TAK ♥

Nu er jeg videre på farten. Først Vest så Nord.

PIT STOP

Pit stop for a couple of days at my sister in Sibberup.

Nice with a warm bed and a washing machine. And last but definitely not least; good company and knitting plans with ‘Sis’ ♥

In a few hours Im on the road again.

To day Im visiting a Woollen Mill at Fyn; ‘Hjelholts’ and I look very much forward to that visit

While I have been on my road trip this package came from NZ

Pure wool, pure love ♥ Mohair Merino from Touch Yarns, NZ

 

 

Pit stop i et par dage hos min søster i Sibberup

Dejligt med en varm seng og en vaskemaskine. Og sidst, men bestemt ikke mindst, godt selskab og strikke planer med Søs ♥

Om nogle få timer er jeg på landevejen igen.

I dag skal jeg besøge Hjelholts Uldspinderi på Fyn og det glæder jeg mig meget til.

Imens jeg har været afsted er der kommet pakke fra NZ

Ren uld, ren kærlighed ♥ Mohair Merino fra Touch Yarns, NZ

 

Nye eventyr

I skrivende stund sidder jeg på færgen fra Odden til Aarhus.

Det blæser; ‘Fresh breeze from west’ siger YR.

Det vugger vel rigeligt men jeg klarer nu nok den times tid.

Nu er jeg afsted og jeg mærker allerede friheden.

Friheden til at bruge døgnets timer præcis som det passer mig.

Den frihed der åbner op til herlighederne i mit indre hvor ideerne bobler og skabertrangen presser på.

Det bliver så dejligt at bruge tiden og holde fokus på alle mine strikke projekter, skriverier, ideer og drømme.

Jeg må også være ærlig og sige at jeg mærker sådan en uro. Selvom jeg er i velkendte Danmark, mit hjemland, så er jeg stadig midt i det vildeste eventyr med prøvelser og magi.

Det skal nok ‘ende’ godt og jeg ved hvor jeg vil hen men vejen er sgu noget snørklet og uvis. Men som jeg før har skrevet er det jo det jeg er vild med; eventyret og det uvisse, men det er også det der kan lave uro.

Når jeg så formår at forvandle uroen til ro, når jeg klare prøvelserne og mærker magien, så er det jeg mærker modet og styrken og det er det, der fylder mig med ny energi og det er det der får drømmene til at gro og udfolde sig ♥

Jeg håber du har lyst til at følge med mig ud på mit eventyr, denne sommer i Danmark, men mit eventyr i det hele taget. Og jeg håber du bliver inspireret både til at strikke og til at  turde drømme.

EVENTYRER

På ordnet.dk står der 

eventyrer substantiv, fælleskøn

person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser

SE OGSÅ opdagelsesrejsende   vovehals

Jeg er medvirkende i podcasten “Troen ud af skabet”

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/troen-ud-af-skabet/id1512395213?fbclid=IwAR0ZlGhXE3iHKXRQeMe0LwitS0Xb0YDVNq2QdplTNWzMtGSDYhgyNBbh51I

(afsnittet hvor jeg medvirker udgives fredag)

hvor Lone Lund starter med at præsentere mig som

“Strik-designer, foredragsholder og forfatter”

Det er jeg vild med ♥

Og så høre jeg hende sige: “og så kan man vel også kalde dig eventyrer”?

Eventyrer ♥

En eventyrer

MIG!

Jeg fik helt sommerfugle i maven og hørte mig selv sige: ja, det kan du da fint kalde mig.

Jeg følte mig godt tilpas og hjemme i den definition.

Og som ovenfor beskrevet står der i ordbogen at en eventyrer er en person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser.

Farefuld kan man ikke kalde hverken mine rejser eller min livsrejse. Og jeg gør mig på ingen måde fortjent til at være medlem af “Eventyrernes klub”

Men jeg er på eventyr, mit livs eventyr. Og jeg skal ud på flere eventyr. Det føles spændende og usædvanligt. Og fantastisk.

Næsten hver morgen siger jeg til mig selv: Jeg vil gøre hver dag til et eventyr

Også når jeg køre den lange vej fra Vordingborg til Slagelse for at undervise.

Så svømmer jeg lidt hen i de smukke landskaber, drømmer om alt det jeg skal ud at opleve og alt det der fylder mig med glæde og lys og god energi.

Det skal være et eventyr når jeg arbejder mig hen i mod nye eventyr.

Spændende, usædvanligt og farefuldt.

Jeg er eventyrer

Jorden rundt med mine strikkepinde DANMARK

Strikkerejse i DANMARK

Først havde jeg en plan om at min næste strikkerejse skulle være til Italien; hele vejen ned i øst og hele vejen op i vest.

Men Corona (og Økonomi) ændrede planerne. Så jeg besluttede at tage til Norge.

Men stadig pga Corona, vidste jeg ikke om grænserne ville åbne og det var svært at planlægge.

Så skrev jeg til bil firma efter sponsor bil, søgte et job på Grønland og søgte plads på sejlskib der skulle til Shetland og Færøerne. 

Jeg vil bare så gerne afsted, ud, opleve, strikke, fordybe mig.

Jeg fik hverken job på Grønland, bil sponsorat eller blev gast på sejlskib. 

Så nu har jeg besluttet at pakke min lille ‘Pivgot’ og køre ud i mit eget land; jeg skal simpelthen på strikerejse i DANMARK. Og jeg glæder mig ♥  Ca 5 uger on the road.

Jeg har jo allerede en del materiale til bogen om Danmark; garn, design, fotos og historier fra Sibberup, Møn og København.

Jorden rundt med mine strikkepinde, Danmark

Så nu kan jeg ligeså godt fortsætte. Nu vil jeg på opdagelse i dette smukke og hyggelige lille land.

Har mange ønsker og ideer; Hjelholts uldspinderi på Fyn, får i Tøndermarsken, ø-hop, Thy lam, garnbutikker i hyggelige byer etc. Ingen fast rute, jeg lader tilfældigheder og inspration føre vejen.

Har lånt hus i nogle dage i dejlige Grenå og hvem ved hvad der ellers dukker op.

Så hvis du nu sidder og tænker: eeejjj du skal besøge denne hyggelige garnbutik, et sted med får, et hyggeligt B & B eller har et hus hvor der skal vandes blomster  ♥

Hvad som helst, så skriv endelig til mig ♥

Det vil glæde mig

Vi ses i sommerlandet. Jeg starter i uge 27