The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live. 

Nye eventyr

I skrivende stund sidder jeg på færgen fra Odden til Aarhus.

Det blæser; ‘Fresh breeze from west’ siger YR.

Det vugger vel rigeligt men jeg klarer nu nok den times tid.

Nu er jeg afsted og jeg mærker allerede friheden.

Friheden til at bruge døgnets timer præcis som det passer mig.

Den frihed der åbner op til herlighederne i mit indre hvor ideerne bobler og skabertrangen presser på.

Det bliver så dejligt at bruge tiden og holde fokus på alle mine strikke projekter, skriverier, ideer og drømme.

Jeg må også være ærlig og sige at jeg mærker sådan en uro. Selvom jeg er i velkendte Danmark, mit hjemland, så er jeg stadig midt i det vildeste eventyr med prøvelser og magi.

Det skal nok ‘ende’ godt og jeg ved hvor jeg vil hen men vejen er sgu noget snørklet og uvis. Men som jeg før har skrevet er det jo det jeg er vild med; eventyret og det uvisse, men det er også det der kan lave uro.

Når jeg så formår at forvandle uroen til ro, når jeg klare prøvelserne og mærker magien, så er det jeg mærker modet og styrken og det er det, der fylder mig med ny energi og det er det der får drømmene til at gro og udfolde sig ♥

Jeg håber du har lyst til at følge med mig ud på mit eventyr, denne sommer i Danmark, men mit eventyr i det hele taget. Og jeg håber du bliver inspireret både til at strikke og til at  turde drømme.

Jeg har lånt en bondegård

I denne uge har jeg boet på gården i Sibberup. Familien er på ferietur og jeg passer hund og i morgen Frk. Sibbes Gårdbutik

Her er så skønt. Roligt. Ukompliceret. Smukt

Jeg er nok rigtig god til at være alene. Eller; jeg har et stort behov for alenetid. 

Jeg elsker selskab men mit kreative indre har virkelig brug for ro og ‘space’ så det kan folde sig ud på alle måder ♥

Jeg kunne strikke, udvikle, tegne, tænke, skrive, kort sagt fordybe mig i uger!

Jeg elsker det. Det er faktisk vildt at være så passioneret og dedikeret til noget.

Jeg vil gerne være i det hele tiden. 

Og ved i hvad? Det er lige præcis min plan.

Strik, foredrag, rejser, bøger, workshops, kurser og mere strik og garn ♥

Jeg glæder mig og jeg er på vej.

Vil du med?

Drømme medicin/Dream medicine

Nogen gange skal jeg bare læse min egen bog

Som i aftes da jeg læste forordene

Jeg kunne mærke min egen energi  ♥ Fyldt med drømme ♥ Fyldt med tillid ♥

Denne ‘Corona-bliv-hjemme-tid’ er på mange måder rigtig god for mig, for den giver mig mere tid til at strikke. Og som bekendt; jo mere jeg strikker, jo flere ideer får jeg, jo mere bobler det indeni  mig.

Men jeg savner at holde foredrag, jeg savner at dele ud af bobler og energi. 

Jeg savner at inspirere og blive inspireret, så’n ude i det virkelige liv.

Og så mister jeg lige tilliden og drømmene for en stund, bliver i tvivl om det nogen sinde lykkes at hele mit strikkeunivers bliver hele mit arbejdsliv.

Så læser jeg lidt i min bog, tager lidt af min egen medicin:

Denne bog er skabt af drømme:

Drømme om at arbejde med min passion; at strikke.

Drømme om at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag.

Drømme om at skabe en tilværelse hvor jeg kan strikke og rejse.

Drømme om at skrive bøger, holde foredrag og inspirere til strik og til at leve fra hjertet. Inspirere andre til at turde drømme og turde følge drømmene.

“Kunsten ved livet er at få drømmene og virkeligheden til at passe sammen”

Sådan skrev Troels Kløvedal i hans bog “Hvad sang sirenerne”.

Fantastisk og svært på samme tid, men det hele værd

Og se så her hvad drømmene bla. kan føre til; det mest fantastiske mohair i de mest fantastiske farver.

IMG_8079

Jeg er nok nød til at lave en CLYDE CARDIGAN

Garnet kan købes i Frk. Sibbes Gårdbutik v. Skælskør; @frksibbes eller ved at skrive til mig ♥

Some times I just have to read my own book.

Like last night when I read the foreword.

I felt my own energy ♥ Filled with dreams ♥ Filled with trust ♥

In many ways this ‘Corona-stay-at-home-era’ is realy good for me, because it gives me more time for knitting. And as you know; the more I knit, the more ideas I get, the more it bubbles inside me.

But I miss to do the talks, I miss to share bubbles and enrgy. I miss to inspire and to get inspired, you know; out in the real world.

And then I lose trust and dreams for a while, doubting whether my entire knitting universe will ever be my entire working life.

Then I read a bit in my book, take a little of my own medicine:

This book is made from dreams:

Dreams about working with what I am passionate about; to knit. 

Dreams about working with passion and joy every single day. 

Dreams about creating an existence where I can knit and travel at the same time. 

Dreams about writing books, giving talks and inspire to knit and to live from the heart.

Inspire other people to have their own dreams and to follow them.

“The art of living is to make dreams and reality work together”.

That’s what Troels Kløvedal wrote in his book “Sirenernes sang”. 

It’s Incredible and difficult at the same time, but worth it.

And look what the dreams can lead to; the most amazing mohair in the most amazing colors.

IMG_8079

I probably need to make a CLYDE CARDIGAN ♥

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

NU er den her! BOGEN ♥

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

IMG_6481

Om min strikkerejse til New Zealand; strikkeopskrifter og historier.

Den kan nu købes på Saxo.com

Det har været den vildeste rejse og nu er jeg i mål ♥

Jeg gjorde det sgu, helt selv.

Jeg kunne dog ikke have gjort det uden opbakning, heppekor og kærlighed. Og ikke uden husly, korrekturlæsning og sparring.

Så TAK af hjertet ♥ til mine elskede unger, til min aller dejligste Søs, til Stine, Gitte, Sanne, Kleiter, Lea, Lise og alle jer mange mennesker der har lyttet med åbent sind til alle mine skøre ideer og drømme.

Jeg har gjort det på min måde, det er første gang og jeg har meget at lære. Men det er sjovt og jeg har tænkt mig at øve mig ved mange flere strikkerejser og bøger.

Uanset om jeg sælger 10 eller 1000 bøger, er jeg glad og stolt.

Håber i vil tage godt imod min bog.

Der er bogreception lørdag d. 21.9. kl 11-16 i Frk Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør. Alle er velkomne. Se evt. begivenhed på Facebook.

Du kan sikre dig en signeret bog, som du kan afhente denne dag, ved at sende mig en besked, forudbestille og betale via mobilepay.

Skriv her på bloggen eller send mail ten@live.dk

NOW it is here! THE BOOK ♥

AROUND THE WORLD WITH MY NEEDLES

IMG_6481

About my knitting trip to New Zealand; knitting patterns and stories.

Danish version can be purchased on Saxo.com.

By October 1st my book will be published in english as well.

It has been an exceptional project and now it is done ♥ 

And I did it, all by myself!

Though I couldn’t have done it without support, cheerleader and love, nor without shelter and proofreading. 

From my heart THANKS ♥ to my beloved kids, to my most wonderful Sis, to Stine, Gitte, Sanne, Kleiter, Lea, Lise and all of you who have listened with an open mind to all my crazy ideas and dreams.

I did my way, It is my first time and I’ve got a lot to learn. But it is great fun and my plan is to practice by many more knitting trips and books.

No matter if i sell 10 or 1000 books, I am happy and proud.

Hope you will welcome my book. 

There is book reception on September 21st, 11 am-4pm in Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør.

If you drop by this day and want to make sure to get a signed book you can pre-order by writing a mail to me ten@live.dk and pay on Mobilepay.

Leve Livet

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer. 

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day. 

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥