GIV SLIP

Giver du nogen sinde slip?

Giver du nogen sinde slip på dårlig samvittighed?

Giver du nogen sinde slip på burde og skulle?

Giver du nogen sinde  slip på bekymringer og spekulationer?

Og giver du nogen sinde slip på alt for mange overvejelser der nærmest pacificerer dig så du aldrig får gjort det du drømmer om eller bare har mega meget lyst til.

Forestil dig f.eks. at du putter alle dine bekymringer og spekulationer ind i en glimmer ballon, giver slip på den og sender den ud i atmosfæren hvor den bliver tilintetgjort!

Giv slip på det, lad det flyve væk.

Prøv at give slip på dårlig samvittighed, hvis du f.eks. ikke løber/går/svømmer så langt som planen var? Klap i stedet dig selv på skulderen over at du overhovedet kom afsted, at du nød turen og at du ikke pressede dig selv.

Stop op, ude i skoven eller ved vandet, læg dig i græsset med næsen op i solen, lyt til vinden, vandet, fuglene. Lad tiden gå. Giv slip!

Prøv at give slip på alt for mange overvejelser om en eller anden beslutning, mærk i stedet efter i dig selv, har du lyst?

Har du lyst til en kaffedate med ham/hende?

Har du lyst til at melde afbud til et givent arrangement?

Måske i den mere ekstreme ende; har du lyst til at være i det job du har?

…. jeg har adskillige gange sagt op, uden at overveje det ret meget, kun på baggrund af at jeg mærkede at det ikke var rigtigt for mig at være i pågældende job! …

Giv slip og sig: jeg gør det F!

Der sker præcis to ting når du giver slip:

Du evner at være i nuet

og

det er en fantastisk måde at øve sig i, at mærke sig selv.

Er du alt for meget oppe i dit hoved?  Prøver du at regne alting ud?

Vurderer du situationen/beslutningen ud fra alt muligt uden for dig selv i stedet for at mærke hvad du synes og hvad der er rigtigt for dig?

Du vil opleve mere ro og glæde og lethed hvis du mærker dig selv og stoler mere på din intuition.

Når du giver slip og tager en beslutning, stor eller lille, sådan lidt uovervejet, uden at have tænkt det ihjel, så kan du ret hurtigt mærke om beslutningen er god for dig eller ikke er god for dig.

På den måde bliver du klogere på dig selv, fordi du kan mærke dig selv.

Og fremover bliver du langt bedre til at træffe de rigtige valg i livet.

De valg der er rigtige for dig.

Prøv!

Giv slip

Og skriv gerne herunder hvad du giver slip på og hvad du oplever

FULDSTÆNDIG FANTASTISK og FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE 

Store ord, ja, men der er også store følelser på spil.

I dag er det 3 uger siden jeg havde sidste arbejdsdag på mit ‘almindelige’ job og dermed har jeg nu i 3 uger været ‘on my own’ som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder, eventyrer mm.

Og det ER et eventyr

Og forhåbentlig ender det med; …. og hun levede lykkeligt til sine dages ende!

Men hovedpersonen skal altid først grueligt meget igennem.

Hovedpersonen i det her eventyr er mig og jeg synes jeg møder mange udfordringer på min vej. Men dybest set er det jo mig selv der udfordrer mig selv.

Mit eventyr er en proces, en proces i at finde ind, for at finde modet til at rejse ud.

Finde ind til mig selv og derefter rejse ud i mine drømme.

En proces der har varet flere år og som jeg er bevidst om vil fortsætte hele livet. 

Den foregår både over tid og hvert sekund.

I de sidste 3 uger har det været magisk at finde mig selv, arbejdende som jeg har visualiseret, så mange gange over så lang tid; fordybe mig i timevis i mine projekter af strik og skriverier på alle måder, så tiden forsvinder på den fede måde; FULDSTÆNDIG FANTASTISK

Samtidig har jeg i løbet af disse 3 uger haft tider hvor jeg er brændt helt sammen, grædt og følt mig skræmt fra vid og sans, særligt i forhold til økonomi; FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE.

Men både det fantastiske og det frygtindgydende er en del af processen og jeg bliver hele tiden, endnu mere, bevidst om hvad der er vigtigt for mig i mit liv, hvad der giver mening, hvad der gør mig glad og hvorfor jeg hele tiden stiller mig derud hvor jeg skal finde balancen, igen.

Øjeblikket hvor det gik op for mig at jeg jo faktisk nu arbejder præcis som jeg har drømt om og visualiseret så mange gange i så lang tid er i sig selv det vildeste eventyr.

Når jeg har grædt og været rædselsslagen har jeg med skræk i sjælen tænkt; hvordan kan jeg holde foredrag om at følge sine drømme hvis jeg ikke selv tror på det!!!

Men det kan jeg jo lige præcis fordi jeg totalt gennemlever både det fantastiske og det frygtindgydende og begge dele er ufravigelige i processen og i eventyret.

Må man være stolt af sig selv?

Det må man vel godt! Det er jeg i hvertfald! 

For uanset hvor eventyret fører mig hen så har jeg allerede opnået det vildeste, i og med at jeg formår og har modet til, at leve og være midt i mit eget eventyr.

Her til sidst er det vigtigt for mig at fortælle hvor taknemmelig jeg er

for hvert et foredrag jeg får lov at holde, for hver en ‘Eventyrlig strikkecafé’, for at du læser min blog, for at i har lyst til at strikke efter mine designs og for at jeg med alt dette får lov at sende inspiration og god energi ud og at det bliver modtaget så positivt.

TAK for det, det er et eventyr i sig selv.

Og jeg LEVER allerede lykkeligt til mine dages ende, jeg er i fuld gang.

God weekend

Hjemme i mig selv

Ferietid er lig med lydbøger, jeg har allerede lyttet til flere skønne.

Jeg har lige afsluttet ‘Se, jeg danser mor’ af Puk Elgaard. 

Den er ret fantastisk og Puk er fantastisk.

Så faldt jeg over ‘Du kender typen’, en podcast på DR Lyd med Anne Glad.

I april havde Anne Glad besøg af Puk Elgaard og det blev jeg naturligvis nysgerrig på at høre. 

Dagens podcast handlede en del om at hvordan Puk bor og har sat hus i stand.

De talte også om at Puk har flyttet 27 gange i sit liv siden hun tog på efterskole som 14 årig og om at 27 gange er vildt mange gange. 

Anne Glad nævner bla. at det for de fleste mennesker er virkelig stressende og belastende at flytte, så 27 gange er jo nærmest uoverskueligt og jeg synes at høre i mellem linjerne at det er mærkeligt og i hvertfald ikke ‘som folk er flest’

Så siger Puk noget, som virkelig vækkede genklang hos mig, sådan virkelig virkelig!

Puk siger;

Jeg elsker at flytte. Jeg synes det er fantastisk at flytte. Det med at vågne op den første morgen i en ny lejlighed og tænke ‘hvor er jeg’? Hvor køber man overhovedet ind i det nye område, hvem bor inde ved siden af og det, at pakke ud og indtage nyt land. Gå ned og hilse på grønthandleren og skabe et nyt netværk, det elsker jeg.

Puk siger ordene med den sødeste glade stemme som gjorde det helt selvfølgeligt at det er fedt at flytte. 

Hun åbnede med et trylleslag ind til noget jeg ikke vidste at jeg havde lukket inde; 

Jeg elsker at flytte

Jeg var lige nødt til at kigge på borger.dk; jeg har flyttet 29 gange siden jeg blev sendt på kostskole som 18 årig. Så jeg ved hvad jeg snakker om.

Ud af de 29 flytninger har det heldigvis kun været nogle få jeg ikke selv drømte om, ellers synes jeg faktisk det er fedt at flytte. Hårdt ja, men sjovt. 

Puk fortæller at det er lidt lige som et eventyr, om den gode følelse i, at få barberet ned i de ting hun ejer, som gør at hun lige hurtigt kan pakke når hun skal flytte og at når hun flytter ind et sted, kommer det ret hurtigt til at ligne et hjem. 

Det genkender jeg alt sammen.

Det er forløsende.

Jeg har nok været ret påvirket af, og adopteret, andres holdninger og følelser omkring det at flytte.

En venlig sjæl satte disse ord på: jeg har i flere år været flov over ikke at kunne finde ro.

Det er et godt beskrevet. Jeg er til tider blevet kaldt rastløs og blevet bedt om at blive boende hvor jeg bor/boede.

Det at jeg flytter, igen og igen, inklusiv mine rejser, er jo en del af min personlige rejse.

Og det er da federe at omfavne den end at gøre den forkert.

Blot til info så er jeg ikke lige ved at flytte fra det sted hvor jeg bor nu. 

Men, jeg mærker det kommer snigende, at jeg skal videre.

Kære Puk Elgård, du satte mig lige fri.

Faktisk har jeg for nyligt, før jeg hørte denne podcast, haft nogle tanker om at jeg føler mig hjemme i mig selv. Det er nok først kommet inden for de sidste 5 år, og det er faktisk en stor bedrift at være nået dertil. 

Og præcis fordi jeg føler mig hjemme i mig selv kan jeg rejse og flytte mig.

JA, jeg har også brug for et hjem, en hyggelig og tryg base hvor jeg kan lade op.

Men for mig er det vigtigt at roen kommer indefra. Og den indre ro har jeg brug for, fordi eventyr og nysgerrighed flyder i mit blod. 

Og det må det godt.

Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.

Ude godt, hjemme dejligt

God morgen

I nat har jeg sovet skønt i min egen seng.

I går sad jeg i Dublin Lufthavn og skrev sådan her:

SÅ gik 6 uger

Jeg sidder med en helt særlig følelse, stemning og fornemmelse der nok ikke, er sådan lige til at beskrive.

Da jeg rejste hjem fra New Zealand i 2018 var jeg opfyldt af den vildeste energi.

Jeg skrev her på bloggen at jeg var stolt og glad og havde nydt og elsket hvert minut.

Jeg kan i den grad huske hvordan jeg følte. På denne tur har jeg nok ventet lidt på at føle det samme, som i, at hvis jeg ikke gjorde, så ville det betyde at denne tur ikke har været lige så fantastisk.

Men sådan er det ikke. Jeg føler ikke det samme men det er heller ikke den samme tur og jeg er jo et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden.

Alting er faktisk nok lidt vildere den første gang men det betyder ikke at de efterfølgende er dårligere, de er skønne på en anden måde.

Jeg kunne skrive et langt indlæg om alle mine tanker og følelser om denne tur men jeg vil egentlig nok hoppe frem til en slags konklusion:

Jeg føler mig stærk og endnu tættere på mig selv end jeg i forvejen er.

Jeg har mod og styrke til at træde ud af min comfortzone og på den måde gøre den større.

Jeg står stærkt i mig selv, jeg står 100 % ved mig selv og det er MIG der skal leve MIT liv lige fra hjertet.

Nu sidder jeg med min morgenkaffe i min dyne og jeg har sat den første vask over.

I dag skal jeg bare hænge ud og tiden kan gå så langsomt eller hurtigt den vil.

Jeg kiggede lige mine billeder igennem; wauw, det er alligevel meget jeg har set og gjort på de 6 uger.

Jeg er vild med at rejse, jeg er vild med måden at få ny viden på, for når jeg rejser, så oplever jeg verden ‘lige på huden’ i stedet for igennem en bog eller en skærm. Den fornemmelse er jeg vild med og den er helt særlig.

Den udvider min forståelsesramme, den udvikler mig.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen og det var fuldstændig fantastisk at krybe ned under min egen dyne i aftes.

Jeg må dog nok erkende at jeg er en rastløs sjæl med udlængsel og at min største udfordring i livet måske er, at finde ro, ét sted.

Men den udfordring klare jeg også. Og Så længe jeg finder ro, inde i mig selv, så er alt godt.

Vi ses 

KÆRE ALLE SKØNNE MENNESKER

Kære alle skønne mennesker 

Nu er der kun 5 dage til jeg igen lander i DK. Nu med kufferten fuld af garn, har faktisk bestilt ekstra bagage, og en masse nye oplevelser og minder på kontoen … den i banken er til gengæld tømt!

Det har været 6 skønne uger men også på mange måder en anderledes og udfordrende tur. Når jeg rejser alene er der meget tid til at tænke og mærke sig selv.

Sådan var det også på min rejse til New Zealand men alligevel kan de to rejser nærmest ikke sammenlignes, det skulle da lige være ift. mængden af garn.

En ting der er blevet ret tydelig for mig undervejs er, at mit formål og mit budskab, altså det jeg så gerne vil dele med jer, ikke er det; tydeligt!

I hvert fald ikke så tydeligt som jeg gerne vil have det til at være.

Det har bla noget at gøre med at jeg vil for mange ting og har gang i for meget. Som jeg skrev i et tidligere blog indlæg, så bobler det rundt i mit hoved med ideer til alverdens ting.

Jeg ved, også fra mine ture til NZ og i min bog skrivnings proces, hvor vigtigt det er at holde fokus og snuden i sporet, som man siger.

Min alenetid kan jeg så netop bruge til at skille tingene ad og finde fokus og så klare det hele heldigvis op.

Det bliver forholdsvis tydeligt for mig, at vigtigst er mit strik og min kreativitet, at slippe den løs og udvikle design og strikke opskrifter 

OG 

vigtigt er også mine foredrag, hvor jeg så gerne vil inspirere til at strikke, men især til at leve fra hjertet og til at turde drømme. Vække jeres drømme og jeres kreativitet.

Det er forløsende og fantastisk at finde ind til sig selv og ikke være styret af burde og skulle. 

Det er forløsende og fantastisk at kunne mærke sig selv, helt ind i hjertet, at elske sig selv og være bevidst om hvad der gør dig glad.

De sidste 10 år har jeg været på den vildeste livs rejse og med de erfaringer jeg har gjort mig kombineret med mine uddannelser og arbejde med mennesker har jeg så meget på hjerte. 

Egentlig er det vist alligevel helt tydeligt inde i mig selv

men jeg vil rigtig gerne at det også er tydeligt ud ad til, for jer. Jeg bliver nysgerrig på at vide 

  • om mit budskab går igennem
  • på hvilken måde jeg inspirere og til hvad
  • hvad bliver i nysgerrige på?
  • hvad vil i gerne høre, se, læse mere af

ALLE kommentarer kan være til hjælp og inspiration så bare gi den gas

I sidste ende vil jeg dog følge MIT hjerte, for så er jeg den bedste version af MIG

FLIGHT BOOKED!

Flybillet bestilt!

Woop woop

Orlov er i hus og jeg har bestilt flybillet til Dublin og retur; 11. april til 27. maj!

Næste strikkerejse er en realitet.

Får jeg sommerfugle i maven? JA det tror jeg da nok lige jeg gør!

Det føles heldigvis godt og rigtigt.

Synes dog at det er interessant, at jeg føler mig meget mere sådan ‘ude på gyngende grund’ end da jeg planlagde min tur til New Zealand for ca 4 år siden. Jeg husker det som at jeg bare var cool og tog afsted uden de store bekymringer. Og der skulle jeg da rejse helt alene om på den anden side af jorden, i længere tid.

På en eller anden måde føles det mere ‘scary’ denne gang.

Er det mon fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg gik ind til dengang og det ved jeg nu? På den anden side har jeg kun gode og fantastiske minder fra min New Zealand tur.

Eller er det fordi der er mere på spil denne gang? Da jeg rejste til New Zealand i 2018 havde jeg 70 følgere på instagram og ingen vidste hvem jeg var. Jeg ved godt jeg ikke har flere tusind følgere nu men jeg har dog stukket næsen noget mere frem og ved nu hvilket kæmpe arbejde det er at skabe en bog ud fra rejsen. Så måske er det bevidstheden om hvad der venter samt mine egne forventninger til mig selv der giver ‘kryller’ og sommerfugle.

Men det er jo når vi træder ud af vores comfortzone at vi udvikler os. Det gør jeg jo faktisk en dyd ud af at undervise de unge i, til dagligt. Så nu må jeg børste usikkerhed og bekymringer af skuldrene og i stedet mærke eventyrets skønne energi.

No worries, jeg mærker den tydeligt og Jeg glæder mig til at dele den med dig og håber du vil følge med.

Eventyret er startet.

Tror faktisk jeg mærker eventyrets energi hver eneste dag.

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

REJSEN

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Eventyrlige Minder

På denne tid af året minder Facebook mig næsten dagligt om mine rejser til New Zealand i 2018 og 2019.

Det er minder om

eventyr, kvantespring, drømme, oplevelser, erfaringer, sol og varme, comfortzoner der brydes, nye relationer …. jeg kunne blive ved.

Jeg skal faktisk nive mig selv lidt i armen for at forstå, at jeg faktisk rejste ud alene og at jeg gjorde alt det jeg gjorde.

Det frembringer et brus af begejstring og en overdrevet følelse af spænding og eventyr, når jeg ser på billederne, når jeg læser i min egen bog, når jeg fortæller om mine oplevelser og  når jeg skriver om det her.

Så på den måde har det været det hele værd. Også selvom det har haft sin pris på flere måder.

Og jeg er ikke færdig med eventyret. 

Den brusen og boblen som minderne frembringer kan jeg ikke ignorerer. 

Eventyret lever i mig og jeg er nød til at tage afsted igen.

Som jeg har skrevet om tidligere, arbejder jeg hårdt med ‘tålmodighed’!

Nu er jeg ved at ha’ skabt min base her i Sibberup og det føles godt og helt rigtigt.

Det er nødvendigt for mig at ha en base hvor jeg har ro og kan arbejde.

Jeg gider ellers ikke skrive om penge, men de er desværre ret nødvendige i forhold til mine drømme. Jeg ønsker ikke at leve i luksus; jeg ønsker at skabe et liv fuld af glæde, passion, begejstring og EVENTYR. 

Det kræver i den grad at jeg holder fokus, at jeg er tålmodig og at jeg har tillid.

Jeg rør heldigvis ved eventyret hver dag:

Når jeg sælger en opskrift

Når jeg strikker bare en pind

Når jeg går tur ud i skoven og ved vandet hvor ideer og drømme opstår

Når jeg udgiver et blog indlæg som nu

Når jeg sælger garn

Når jeg modtager anerkendende beskeder om mit virke

Når jeg får en ny følger på Instagram

Der skal faktisk ikke så meget til for at jeg begejstres.

Måske er det præcis det der skaber drømmene og eventyret i mig.

Jeg håber i tager med mig. 

Det er jo lige præcis jeres følgeskab, at jeg får lov at fortælle og forhåbentlig inspirerer, der holder det hele i live.