Ensomheden er min styrke

ET BLOGINLÆG I SERIEN OM BEVIDSTE VALG. MINE BEVIDSTE VALG. Lad dig inspirere eller put den i papirkurven!

Ensomheden er min styrke

Måske er det mere korrekt, at skrive ‘ensomheden er blevet min styrke’. 

For det var den ikke, det føltes i hvert fald ikke sådan. Ensomheden var uendelig trist, tom og meningsløs.

Da jeg var midt i den dybeste sorg over, at have mistet min far, havde jeg nogle samtaler med den søde, kloge og kærlige præst som begravede min far og som kendte ham så godt. 

Vi talte om ensomheden og hun spurgte om jeg ville være den foruden? 

Et uventet spørgsmål som vendte følelsen af ensomhed på hovedet. 

Mit umiddelbare svar var nej, jeg ville ikke være ensomhedsfølelsen foruden. Lige der forstod jeg ikke hvorfor jeg svarede nej.  Men lige der vidste jeg, intuitivt, at der var mere i følelsen af ensomhed end alt det triste.

I mange år har jeg fulgt Kløvedal og Beha sejle jorden rundt. Jeg har fulgt dem på TV, læst bøger, lyttet til podcast og været til foredrag. De har inspireret mig i livet, til at leve fra hjertet. Men jeg har også været misundelig på deres sammenhold og det, at de hele tiden gjorde og gør noget sammen. Det var en stærk kontrast til at jeg sad der og bare var alene og følte mig ensom. Måske blev jeg nærmest lidt flov over ikke at kunne skabe sammenhold og prioritere at være sammen, med nogen.

Men jeg tror, at min livshistorie, min livsrejse og mit livsformål har krævet alenetid. Meget alenetid. 

For min livsrejse ramte et punkt, hvor jeg ikke vidste hvem jeg var og mit selvværd var væk, som i helt væk! 

Umiddelbart var det jo ikke fordrende for mit selvværd at være rigtig meget alene.

Men

En klog kvinde sagde til mig, på et tidpunkt hvor jeg virkelig var trist og tom og følte mig ensom og alene:

Vejen til friheden går igennem ensomhedens port

Den sætning får lov at stå alene, jeg vil ikke uddybe den. Den overlader jeg til dig som læser.

Blot vil jeg nævne, at den hjalp mig på vej og jeg kom igennem porten. 

På ingen måde nogen nem vej men i dag er ensomheden min styrke.

Det har været en lang vej, det har været hårdt arbejde.
Det er svært at præcisere hvad jeg har gjort for at nå hertil. 

Måske kan jeg bedst beskrive min livsrejse og udvikling ved at beskrive mig selv som et passioneret, nysgerrigt, reflekterende menneske med en god portion vilje og ikke mindst kærlighed. 

Kærlighed til mig selv og uendelige mængder af kærlighed til mine børn, og netop den kærlighed giver mig vilje og styrke til at rejse mig, blive klogere, gøre mig umage og leve mit liv fra mit hjerte. Passioneret; Vi har kun dette ene liv.

Kærligheden til mine børn ER uomtvistelig det der
først og fremmest får mig til at rejse mig hver gang jeg vælter.

Selvom jeg har et væld af skønne elskede mennesker i mit liv så er det mig, alene, der finder vej. 

Når jeg dealer med livet, i alle dets udfordringer, er det mig, alene der finder vejen med mit hjerte som kompas.

Jeg har rejst alene, helt til verdens ende. Jeg klare alt selv; praktisk, økonomisk, administrativt, mentalt osv. 

DET er en kæmpe styrke og en kæmpe frihed. 

Det kræver en masse energi og tillid og er til tider hårdt. 

Men det er også magisk og jeg er taknemmelig for at jeg har formået et foretage den lange rejse fra mit hoved til mit hjerte. At foretage netop denne rejse, er et bevidst valg.

I mit hjerte bor min styrke. 

Jeg er et socialt væsen, mine relationer er vigtige og uundværlige.

Men nu værner jeg om ensomheden fordi det er her jeg kan mærke mig selv. Det er her jeg kommer hjem til mig selv, det er her jeg finder ind til mit hjerte, når jeg nogen gange kommer lidt for langt væk.

Ensomheden er blevet en vigtig del af mig for at kunne være i verden og i mine relationer som MIG

På allermest autentiske, ærlige og kærlige vis

ENSOMHED

ENSOMHED

Sidder og læser artikel om Petra Nagel; smukke skønne kvinde, der savner en veninde og hun savner at høre til!https://www.alt.dk/artikler/petra-nagel-podcast-et-nyt-kapitel-veninder-by-lejre-familie/5542311

Så, der ER nogen, der har det ligesom mig! 

Oveni købet en kendt, smuk og klog kvinde som Petra Nagel.

For i min ensomhed føler jeg mig hverken smuk, klog eller kendt!

Det Petra beskriver om at høre til, er præcis det jeg savner.

Jeg har mange skønne veninder, tætte omsorgsfulde veninder. Heldige mig.

Alligevel sidder jeg her og føler mig BIG TIME ensom og ensomheden er virkelig ikke pæn!

Det er nemt at give mig selv skylden; jeg har også rejst rundt og flyttet en milliard gange og så er det jo ikke nemt at skabe relationer i nærmiljøet og ej heller nemt for venner og veninder at finde ud af hvor de skal besøge mig!

Men nu kommer min udlængsel og rastløshed både af eventyrlyst OG af sorg og krise!

For nok har jeg modet til at flytte mig, både geografisk og mentalt. Men det er også en længsel og en søgen efter kærlighed og mening med livet, efter igen og igen at skulle redefinere mig selv efter skilsmisse, brudt kærlighed, miste forældre etc.

Alt sammen helt normale livskriser, det er jeg klar over, men det gør dem ikke mindre sorgfulde og udfordrende.

Efter mange dybe samtaler med kloge kvinder, ved jeg også at ensomhed har mange ‘farver’ og at ensomhed er et vilkår. Den ensomhed jeg oplever pt er både bundet op på ovennævnte livskriser men det har også stor betydning at jeg nu er tæt på 60, og hvad så! 

Projekt mor er lykkedes; min børn kan selv flyve, det gør de lige så flot og har ikke lige så meget brug for deres mor længere!

At finde mig selv og leve fra hjertet er også lykkedes, men måske fordi jeg er en eventyrlysten dame med stor udlængsel så bliver det liv hurtigt alene, fordi de fleste ikke er så vilde med et stormasket sikkerhedsnet!

Så her sidder jeg, med hovedet, og hjertet, fuld af ideer, eventyr og kreativ energi og føler mig F ensom!

JA, jeg gør faktisk alt muligt; booker saunagus med veninder, går til Crossfit 2 x pr uge, svømmer, arbejder, strikker, osv osv

Men jeg savner BIG TIME det Petra Nagel  beskriver; en man lige kan ringe til en veninde og snuppe en kaffe på altanen når solen skinner, at ha familien om mig, at spise i madklub hver 2. torsdag. ETC

Jeg savner at høre til

Og så savner jeg KÆRLIGHED 

Nu vil jeg lytte til podcast ‘Et nyt kapitel’ med Petra som gæst.

https://podimo.com/dk/shows/et-nyt-kapitel

…… lige en note; det kræver faktisk ekstra mod at udgive dette post, fordi ensomhed også kan føles lidt flovt eller lidt kikset ….. mon nogen genkender det?

Der er langt fra DK til Bluff

I aftes faldt jeg over programmet ‘Griff’s Great Kiwi Roadtrip’ på DR TV, over et afsnit jeg ikke havde set før. Undrende, fordi jeg ellers har set alt om New Zealand der findes på dansk TV, men bestemt glædeligt overrasket fordi jeg er vild med programmer om New Zealand. De har af flere grunde en særlig positiv indvirkning på mig og programmet i aftes levede til fulde op til denne forventning.

Vi følger Griff på strækningen fra Omarama til Bluff, på New Zealands Sydø. På nær et Bungy Jump genkender jeg nærmest det hele. https://www.dr.dk/drtv/se/paa-rejse-med-griff-_-new-zealand_-fra-omarama-til-bluff_404404

Hele den eventyrlige vej igennem de overvældende smukke og vilde landskaber, kulden fra Sydpolen der kommer susende, skønne og umådelige venlige menensker med den charmerende NZ accent, for til sidst at lande ved det ikoniske gule skilt i Bluff, som viser at du er tættere på sydpolen end på ækvator!

Præcis ved det skilt stod jeg d. 30. januar 2018 kl 11.13. og jeg havde sgu rejst den lange vej, helt derned, helt alene.

Det er faktisk ikke muligt at komme længere væk fra Danmark end netop der.

Google siger: Når man er i New Zealand, kan man ikke komme længere væk fra Danmark, med mindre man rejser ud i rummet!

At rejse til Bluff kræver ikke en særlig fysisk formåen, ej heller en særlig uddannelse eller viden. 

Men for mig krævede det mod, tillid, ro, vilje, eventyrlyst og en helt særlig livsgnist.

Så, da Griff i aftes nåede det gule skilt til sidst i udsendelsen, blev jeg lige på sekundet sendt til Bluff og genforenet med hele følelsesregisteret. 

Faktisk er det nok først efterfølgende at jeg mærker, og rigtig forstår, hvad det krævede af mig at rejse derud langt væk, helt alene. 

Derfor kommer den rejse til at have stor betydning for mig og min selvopfattelse i mange år fremover.

Derfor bliver jeg grebet af begejstring når jeg holder foredrag om denne rejse og derfor vil dette foredrag altid være aktuelt og vedrørende. 

Derfor vil mine blogindlæg ofte indeholde reflektioner der kommer fra præcis denne rejse.

Denne rejse satte gang i så meget mere end jeg overhovedet havde kunne forestille mig. Ikke kun ift mit strikketøj og den bog jeg udgav i 2019. https://www.saxo.com/dk/jorden-rundt-med-mine-strikkepinde_trine-eger-nielsen_haeftet_9788740448481?_gl=1*1nl67rz*_up*MQ..&gclid=CjwKCAjw7s20BhBFEiwABVIMrV4Jb9CS3VbaIc2dRzeM7bEl1S4QlKkq6p8GCzILYmNxemR9Ap9B5RoCQNEQAvD_BwE

Men især ift min egen personlige udvikling og ift hvor jeg står i dag.

Hvis jeg kigger 6 år tilbage fra rejsen og ligeledes 6 år frem, altså til nu, så er det et helt sindsygt kvantespring jeg har taget, ind i mig selv.

Præcis det kvantespring ind i mig selv, har krævet nøjagtig lige så meget mod, livsgnist, vilje osv som at rejse alene til Bluff OG der er lige så langt som der er til Bluff.

Jeg har bevist at det er muligt at foretage en sådan rejse, både den fysiske og den personlige. 

Begge rejser kunne og skulle foretages alene.

Hånden på hjertet så er jeg faktisk ret stolt over at jeg har foretage begge rejser.

It is a long way from DK to Bluff

Last night I came across the program ‘Griff’s Great Kiwi Roadtrip’ on DR TV, over an episode I had not seen before. Surprising because I have otherwise seen everything about New Zealand that is on Danish TV, but definitely pleasantly surprised because I love programs about New Zealand.They have a particularly positive effect on me for several reasons and last night’s program fully lived up to this expectation.

We follow Griff on the stretch from Omarama to Bluff, on New Zealand’s South Island.With the exception of a Bungy Jump, I recognize almost everything.https://www.dr.dk/drtv/se/paa-rejse-med-griff--new-zealand-fra-omarama-til-bluff_404404

All the adventurous way through the overwhelmingly beautiful and wild landscapes, the cold from the South Pole that comes rushing, beautiful and immeasurably friendly people with the charming NZ accent, to finally land at the iconic yellow sign in Bluff, which shows that you are closer south pole than on the equator!

I was standing exactly at that sign on 30 January 2018 at 11:13. and I had traveled the long way, all the way down there, all alone.

It is actually not possible to get further away from Denmark than just there.

Google says: When you’re in New Zealand, you can’t get further from Denmark unless you travel into space!

Traveling to Bluff does not require a special physical ability, nor a special education or knowledge.

But for me it required courage, trust, calmness, will, a sense of adventure and a very special spark of life.

Then, last night, when Griff reached the yellow sign at the end of the broadcast, I was instantly sent to Bluff and reunited with the entire emotional register.

In fact, it is probably only afterwards that I feel and really understand what it required of me to travel out there far away, all alone.

Therefore, that journey will be of great importance to me and my self-perception for many years to come.

That is why I am seized with excitement when I give a lecture about this journey and therefore this lecture will always be current and relevant.

Therefore, my blog posts will often contain reflections that come from exactly this trip.

This trip set in motion so much more than I could have ever imagined. Not only in terms of my knitting and the book I published in 2019. https://www.saxo.com/dk/jorden-rundt-med-mine-strikkepinde_trine-eger-nielsen_haeftet_9788740448481?_gl=11nl67rz_up*MQ.. &gclid=CjwKCAjw7s20BhBFEiwABVIMrV4Jb9CS3VbaIc2dRzeM7bEl1S4QlKkq6p8GCzILYmNxemR9Ap9B5RoCQNEQAvD_BwE

But especially in terms of my own personal development and where I stand today.

If I look back 6 years from the journey and also 6 years forward, i.e. to now, it is a completely insane quantum leap I have taken, into myself.

Exactly that quantum leap into myself has required exactly as much courage, spark of life, will, etc. as traveling alone to Bluff AND there is as far as there is to Bluff.

I have proven that it is possible to make such a journey, both the physical and the personal.

Both journeys could and should be made alone.

Hand on heart, I’m actually quite proud that I’ve made both trips.

Champagnebrus

Et champagnebrus af kreativitet.

Inden jeg rigtigt træder ind i et nyt kapitel i mit liv, skulle jeg åbenbart nulstilles helt.

På den måde gav selv den mest rædselsfulde mavevirus pludselig mening. Har i dag drukket min første kop kaffe i 5 dage, hvilket siger lidt om omfanget!

Det har været en rå vinter. Ikke kun pga mørke og kulde, som jeg helst ville være foruden;  urimelig lang transporttid til et job med udfordringer jeg ikke havde ønsket mig, kom oveni.

Min motivation for at sige ‘ja tak’ til et job så langt væk fra min bopæl, lå både i selve jobbet, i den tryghed samt de muligheder en fast indtægt kan give, men faktisk også i kærlighedens navn.

Det gik dog ikke som jeg havde håbet og drømt om, hverken med job eller kærlighed.

Derfor drejer jeg nu af og vælger en anden kurs.

Heldigvis har jeg, en efterhånden veludviklet evne til at se meningen med det der ikke virker. Ligesom med den mave virus! Modsat mavevirus, er der dog her tale om bevidste valg.

If you never try, you’ll never know

Og med dette motto, som jeg har brugt i mange år, må jeg videre.

Først og fremmest starter jeg nyt job i Holbæk Tirsdag d 2. april og det GLÆDER jeg mig til.

På dagen hvor jobbet var i hus, meldte jeg mig ind i Holbæk svømmeklub, på deres ‘Open water’ træning …. no worries, det starter først slut maj. DET glæder jeg mig også til.

Mit strikkevirke er også blevet evalueret.

I lang tid har jeg ingenting skrevet, postet eller udgivet.

Mit vinterdvale har været godt, hvor jeg var på vej hen vidste jeg ikke og jeg har ikke forceret noget. Tværtimod har jeg faktisk evnet at give slip og blot lade min underbevidsthed arbejde.

Kreativitet er en kæmpe del af mig, jeg har ofte beskrevet hvordan det bobler indeni mig med ideer der nemt bliver til drømme.

Henover denne rå vinter er det blevet helt tydeligt for mig, at min kreativitet ikke skal drukne i et, undskyld mit udtryk, lidt hysterisk marked hvor strikkeopskrifter sprøjtes ud som af en snekanon! Ej heller i gebyrer, udvidelser og upgraderinger!

Et gammelt mantra som jeg har med mig fra mine unge år er, at jeg vil ‘leve af min kreativitet’. Desværre har det været med en forestilling om, at eneste succeskriterie var at tjene mange penge, nok til at kunne slippe det faste job og leve 100 % som selvstændig erhvervsdrivende. En pengestyret forestilling jeg møder og har mødt alle vegne og som jeg desværre har ladet mig påvirke af i al for høj en grad.

Det har betydet at jeg ikke har kunnet se skoven for bare træer, som man siger. Jeg kom ligesom ikke i mål!

Men jeg har hele tiden været i mål. Jeg LEVER af min kreativitet. Min kreativitet skaber så meget livsenergi

Købmand er jeg ikke og bliver det aldrig ……..  det har jeg egentlig altid vidst.

Til gengæld er jeg inspirator og en kreativ sjæl med store relationskompetencer.

Det vil jeg værne om, med hele min sjæl.

I mit eget personlige kreative virke og I mit nye job, kan og vil jeg grounde med netop det.

Jeg har lukket min webshop, nu sælger jeg udelukkende mine opskrifter via  https://www.ravelry.com/people/trineegern og der vil fremover kun komme nye opskrifter, hvis jeg slet ikke kan lade være.

Min bog om Irland er sat på pause og måske bliver den aldrig skrevet.

Jeg vil fortsætte ud i eventyret, i mine rejser, med mine strikkepinde, men med et helt andet afsæt.

Et afsæt hvor jeg kan udfolde mig, hvor min skabertrang bobler over i et champagnebrus af ideer og drømme.

Således kan jeg holde mine foredrag med lige præcis den energi jeg elsker at give videre; fyldt med entusiasme, passion og glæde.

Således kan jeg strikke, sy, tegne, brodere, hækle, undervise, hoppe og danse …. grine, elske og leve.

Vi ses derude

På eventyr i Hundested

På Eventyr i Hundested

At holde foredrag er et eventyr for mig, det er en drøm der er blevet til virkelighed.

Det er svært at forklare hvorfor jeg har drømt om, at blive foredragsholder.

Men når man holder foredrag så er det jo fordi man har oplevet noget man kan holde foredrag om.

Måske derfor.

I hvert fald har jeg oplevet en masse, særligt de sidste 5 år, og jeg glæder mig virkelig meget til at dele ud af mine historier, min passion og mine drømme.

For det handler jo om min passion for at strikke og for at leve et liv fra hjertet.

Det handler om at tage på eventyr, i livet og i verden.

Det handler om drømme, indsigter, kærlighed, om uld og om at strikke.

Når nogen så skriver til mig, at de har købt billet til et af mine foredrag, fordi de har hørt mig tidligere et andet sted, så bliver jeg glad i hjertet.

Når jeg bliver booket fordi jeg er blevet anbefalet af andre, så gør det mig glad helt ind i mine knogler.

Det er magisk når mine drømme bliver virkelige..

Det var magisk da jeg rejste på New Zealand og det gik op for mig at jeg var midt i min drøm.

Alt det og meget mere vil jeg fortælle om i Hundested, lørdag d. 16. september kl 14.

Eftermiddagen vil indeholde historier fra mine rejser til New Zealand og Irland suppleret med et væld af fotos samt en masse strik og uld.

Forhåbentlig har jeg inden lørdag modtaget en kasse med garn fra New Zealand, som jeg medbringer.

Billetter kan købes via dette link https://halsnaes.husflid.dk/kurser?course=2023/2024-04′

Vi ses

Passion vs klimahensyn

SÅ gjorde jeg det alligevel!

Jeg kom til det.

Passion og drømme trumfede klimahensyn.

En giga kasse med garn er på vej til Danmark, helt fra New Zealand.

Mohair Merino fra Touch Yarns, The beautiful Yarn Company.

Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan finde en kvalitet der matcher denne, her på disse breddegrader?

JA

Mohair Merino er 100 % natur. Det er en uldtråd der binder den smukke mohair sammen.

Ingen nylon, ingen polyester, kun natur.

Måske falmer det idylliske, naturlige billede lidt ved tanken om, at det er sendt med fly hele vejen fra NZ. Næste sending med garn bliver muligvis med skib; jeg researcher.

Til gengæld er det magisk, at åbne en kasse med Mohair Merino fra New Zealand. Det dufter af New Zealand, det dufter af eventyr. Farverne er helt unikke og kvaliteten er virkelig lækker.

Tilbage i 2019, da jeg fik de første kasser tilsendt, var garnet pakket i bundter og var lagt direkte i kassen, kun med et stykke silkepapir på toppen.

Så når jeg åbnede kassen, kom duften af får og New Zealand som et trylleslag op i min næse,

Det var lige præcis magisk.

Nu er garnet i nøgler, stadig med 100 gi hver, 5 nøgler i hver pose.

Men det er stadig magisk.

At Passion og drømme trumfede klimahensyn, betyder, at jeg har det lækre Mohair Merino, med til efterårets foredrag og jeg arbejder på at det også kommer i min webshop.

En klog, kær kvinde foreslog engang, at jeg kunne være ‘New Zealand garn ekspert’. Den idé strejfer mig ofte. New Zealand er et ‘uld land’ på den fede måde og jeg kunne sagtens bruge resten af mit forhåbentlige lange liv, på at udforske alt det fantastiske garn der findes derude.

Vi ses

F FANTASTISKE FOREDRAG

Torsdag d. 19. januar afholdte jeg første foredrag i 2023. Det foregik i Salonen 4xk i Skælskør, et helt særligt sted, med særlig god atmosfære, et sted hvor der er plads til alle på alle måder og et sted jeg holder meget af at komme.

Det var mit første foredrag, hvor jeg kun havde fokus på min strikkerejse til irland, 6 uger i foråret 2022.

Da jeg gik og gjorde klar og folk ankom mærkede jeg en helt fantastisk stemning, folk var glade og forventningsfulde, nogle kom alene og nogle havde arrangeret sig med følgeskab. 

Lige inden jeg gik på, fik jeg næsten et sug i maven, ikke fordi jeg var spændt, selvom; det var jeg! men sån mere en lille eksplosion af glæde, en lykkefølelse og en følelse af drømme der går i opfyldelse som et stjerneskud.

I min bog ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’ har jeg to citater af Troels Kløvedal med:

“Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det man drømmer om”

og

“Kunsten ved livet er, at få drømme og virkeligheden til at passe sammen”

Jeg får sgu helt sommerfugle i maven bare ved at skrive de citater. Når jeg så samtidig beskriver min aften i Salonen bliver sommerfuglene endnu større, for så holder citaterne, jeg har formået at gøre drømme til virkelighed og det dælen sparkeme den vildeste følelse. Den er fyldt med adrenalin af en eller anden slags. 

Livet giver mening og alt går op i en højere enhed.

Fantastisk.

Det blev en skøn aften med fuldt hus, god stemning, vin og kaffe. Jeg genoplivede hele min tur til Irland og blev med ét bevidst om at jeg får tingene til at ske, og at det er muligt at forme livet lige som jeg ønsker.

Senere på aftenen lyttede jeg til den live video der var blevet lagt ud og erfarede at jeg totalt speed snakkede til aftenens foredrag. 

Det var i første omgang træls men aftenens havde også affødt et 

‘Du er fucking cool’ 

og at jeg speed snakkede er jo et ærligt udtryk om passion og begejstring.

I efteråret 2022 troede jeg at jeg skulle leve af hele dette ‘drømme projekt’. 

Det skal jeg også en dag, men ikke nu.

Som jeg skrev ved årsskiftet, så har jeg finjusteret min kurs og mit fokus og jeg mærker at den sidder lige skabet, for nu. For tingene udvikler sig jo hele tiden og det er jo præcis den balance jeg arbejder med; at følge med mine egen udvikling, skrue og finjustere undervejs så jeg hele tiden kan ride på bølgerne og nyde rejsen.

I flere år har mit sikkerhedsnet været nærmest ikke eksisterende, hvilket har været et vilkår for at jeg har kunne gøre det jeg har gjort, men nu er det tid til at skabe fast grund under fødderne igen og det skal 2023 bruges til sideløbende med at jeg har fokus på mine foredrag samt min bog no 2 om Irland.

Bare rolig, jeg er ikke færdig med mine strikkerejser, men ‘mine ord’ for 2023 er ‘tålmodighed’ og langtidholdbar’.

Eventyret fortsætter, altid, hvis vi vil.

Næste foredrag finder sted lørdag d. 28. januar i Vores Cosmos, Viby sjælland, kl 14.

TAK til 2022, VELKOMMEN til 2023

Jeg har lært at jeg skal være i nuet og at jeg skal se frem.

Men ved nytårstid er det for mig vigtigt at dvæle lidt ved året der gik. 

Kigge på hvad det har bragt mig, som nu er blevet til skønne minder

Kigge på hvad det bragte mig af udfordringer som nu er blevet til erfaring og visdom

Det har jeg nemlig forlængst forstået; at når jeg lever som jeg gør, udfordrer mig selv, rejser, elsker, flytter, arbejder, osv så vil det ikke være det hele der lykkes, i hvert fald ikke som jeg først havde forestillet mig. Man kunne kalde det at begå fejl, men jeg vil hellere betegne det som erfaringer. Erfaringer som jeg lære af.

Og DET er det fede! Der er god energi i, at kigge på mine erfaringer, reflektere og finde ‘gaven’. 

Gaven er det jeg lærer, det jeg lærer om mig selv. 

Så bliver jeg hele tiden bedre til at finde vej, i mig selv og i livet. 

TAK 2022

For en fantastisk, og udfordrende, rejse til Irland.

For open water svømme oplevelser og fællesskab

For magiske dage i Paris med Ofelia

For alle gode stunder med familie og venner; til pinse, Skt Hans, sensommer i Sverige, SOS (spis og skrid), wellness, fødselsdage, jul …..

For arbejdsfællesskaber, foredrag, strikkecafe’er, garnmesser ……

I mit nytårs skriv, samme dag, sidste år, gav jeg den rigeligt gas med at spå om 2022. Det var nok lige lidt kækt, der var mange ting som ikke helt blev som jeg havde tænkt.

Men så blev det noget andet.

Derfor vil jeg spare på forudsigelser om 2023.

Jeg ved dog at jeg skal ha arbejdshandskerne på, mine projekter og visioner for det nye år har jeg bestemt skal være langtidsholdbare! 

Så jeg vil arbejde med at have mere tålmodighed og med at fordybe mig.

Der bliver ingen lange strikke-rejser i 2023, de må vente til 2024.

I 2023 bliver mit fokus arbejde; både det ‘almindelige’ og i mit eventyr univers, bliver det foredrag og skabelsen af en bog.

Jeg vil fordybe mig i min egen arbejds-camp. Det kommer til at tage det meste af året at nå mine mål. Det betyder også at jeg ikke vil være så aktiv på SoMe.

Og så glæder jeg mig til at hoppe i bølgen blå og svømme langt, sammen med en masse skønne mennsker. Jeg kan godt afsløre at det tidligst bliver i maj! Jeg er kuldeskær og skal ikke i, før vandtemperaturen er over 15 gr.

Med dette lille skriv vil jeg ønske alle et godt og magisk nytår.

HUSK

Lev i nuet, mærk dig selv, søg og grib det der giver mening og god energi for dig.

PARIS PARIS

Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk tur til Paris, sammen med min skønne datter. Nu kan vi sætte et kryds ved Versailles, som 100 % levede op til al fantasi og forventning. Ofelia og jeg kunne nørde igennem, på dejligste vis, med kreativiteten som vores fælles passion.

Paris er skøn og alle sanser er bombarderet med indtryk. 

ALT i Paris er SÅ MEGET Paris

Det er også skønt at være hjemme igen og der er nok at tage fat på.

Der er så mange gode arrangementer på vej,  så hold øje med mine opslag på Instagram og Facebook samt min kalender her på bloggen.

Jeg vil løbende opdatere kalenderen.

På torsdag er der modeshow i Det røde pakhus i Skælskør i anledning af den store græskarfestival. Her deltager jeg sammen med Klinik La Vie og efter showet kan i finde mig og en masse garn i Klinik la Vie.

På lørdag, d 22.10. tager jeg med Lone og Frk Sibbes gårdbutik til Garndagen i Gørslev. Jeg tager alt det fantastiske Mohair fra New Zealand med, det der er helt perfekt til RESTEVEST som nu hedder SCRAP VEST på både den danske og engelske opskrift.

Garndagen er et virkelig hyggeligt og godt arrangement, så bor du på Midtsjælland er det klart en køretur værd. Der er et fint caféområde hvor det er muligt at slå sig ned med sit strikketøj.

Tirsdag d. 25.10. kl. 13.30 holder jeg foredrag for senior sygeplejerskerne i Dianalund, det foregår i den store festsal på Filadelfia.

Torsdag d. 27.10. kl. 19 holder jeg foredrag i Hovedstadens Husflidsforening, Gl. Jernbanevej 25, 2500 Valby.

November byder også på flere gode arrangementer. Dem skriver jeg mere om når vi nærmer os.

Håber vi ses

HUSK

JEG KØRE GLAD UD I HELE LANDET OG AFHOLDER BÅDE

FOREDRAG

OG

EVENTYRLIGE STRIKKECAFEER

Skriv eller ring, så finder vi frem til det helt rigtige arrangement

Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.