LÆKKERHED

Det er sjældent at jeg strikker modeller som jeg efterfølgende sælger.

I flere år har jeg strikket modeller med  det formål at lave opskrifter og jeg strikker dem altid så de passer mig selv, hvilket er et godt udgangspunkt for at vide om designet holder både i stil og pasform. Herefter bliver de gradueret op og ned i størrelse samt oversat til engelsk. 

Et stort arbejde.

I  mit sidste blogindlæg skrev jeg om at jeg drejer jeg af, tager en anden rute i livet,  i samme retning men en anden vej. 

En vej hvor mine kreativitet får mere plads end ‘buisness’ hvilket sandsynligvis vil give langt bedre afkast fordi det netop er med mit hjerte som kompas. 

I virkeligheden har det hele tiden været virkelig vigtigt for mig, at leve mit liv fra mit hjerte. 

Engang vidste jeg slet ikke hvad det ville sige, som årene er gået har jeg øvet mig og kommer aldrig ret langt væk længere og finder hurtigt tilbage.

Men jeg tror at det er helt naturligt, at vi nogen gange kommer lidt væk fra hjertet fordi vi konstant bliver bombarderet med indtryk alle steder fra. 

Nu er det mig der bombardere dig og håber af <3 at du bliver inspireret og opfyldt af LÆKKERHED.

Når jeg strikker den såkaldte ‘reste vest’, også kaldet ‘scrap vest’ så bliver jeg selv opfyldt med en følelse af lækkerhed. Farverne og garnkvaliteten er TOP LÆKKER.

Mohair Merino fra Touch Yarns; the beautiful yarn company https://www.touchyarns.co.nz/shop/yarns/

er helt særligt. ALLE der har købt det garn af mig giver mig ret. Der er noget helt særligt med det garn, en særlig lækkerhed.

Det betsår af 70 % kidmohair, 20 % merino uld og 10 % wool binder. Altså 100 % natur.

Jeg fik en sending fra New Zealand i august 2023 og har stadig lidt tilbage hvis du selv skulle få lyst til at strikke en restevest. Eller en CLYDE sweater, eller The Vest, eller CUTE CARDIGAN. alle opskrifter ligger på Ravelry

https://www.ravelry.com/designers/trine-eger-nielsen.

Lige nu har jeg tre færdige reste veste til salg, hvilket er sjældent. Men jeg har haft en fest med at strikke dem så de er oven i købet fyldt med kærlighed.

Jeg har suppleret med TJUKK MOHAIR fra Rauma garn, som også er en virkelig skøn kvalitet. 

Følgetråd er enten 100 % uld eller uld/bomuld.

Vesten kan vaskes i maskine, på uldprogram, 30 grader og med uld vaskemiddel.

Vesten der er lysegrå i bundfarve måler 140 cm i overvidde og er 63 cm lang bag, 60 cm lang for.

De to veste der er natur i bundfarve måler 130 cm i overvidde og er 60 cm lang bag, 55 cm lang for.

Pris  kr. 1888

Hvis du bliver fristet; Skriv mail ten@live.dk eller sms på 53832216

Passion vs klimahensyn

SÅ gjorde jeg det alligevel!

Jeg kom til det.

Passion og drømme trumfede klimahensyn.

En giga kasse med garn er på vej til Danmark, helt fra New Zealand.

Mohair Merino fra Touch Yarns, The beautiful Yarn Company.

Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan finde en kvalitet der matcher denne, her på disse breddegrader?

JA

Mohair Merino er 100 % natur. Det er en uldtråd der binder den smukke mohair sammen.

Ingen nylon, ingen polyester, kun natur.

Måske falmer det idylliske, naturlige billede lidt ved tanken om, at det er sendt med fly hele vejen fra NZ. Næste sending med garn bliver muligvis med skib; jeg researcher.

Til gengæld er det magisk, at åbne en kasse med Mohair Merino fra New Zealand. Det dufter af New Zealand, det dufter af eventyr. Farverne er helt unikke og kvaliteten er virkelig lækker.

Tilbage i 2019, da jeg fik de første kasser tilsendt, var garnet pakket i bundter og var lagt direkte i kassen, kun med et stykke silkepapir på toppen.

Så når jeg åbnede kassen, kom duften af får og New Zealand som et trylleslag op i min næse,

Det var lige præcis magisk.

Nu er garnet i nøgler, stadig med 100 gi hver, 5 nøgler i hver pose.

Men det er stadig magisk.

At Passion og drømme trumfede klimahensyn, betyder, at jeg har det lækre Mohair Merino, med til efterårets foredrag og jeg arbejder på at det også kommer i min webshop.

En klog, kær kvinde foreslog engang, at jeg kunne være ‘New Zealand garn ekspert’. Den idé strejfer mig ofte. New Zealand er et ‘uld land’ på den fede måde og jeg kunne sagtens bruge resten af mit forhåbentlige lange liv, på at udforske alt det fantastiske garn der findes derude.

Vi ses

KURSJUSTERING

Jeg har været stille en tid, både her på bloggen, på Instagram og Facebook.

Udover en heftig 2 ugers forkølelse samt vikararbejde så er jeg i proces med at justere min kurs.

Faktisk nåede jeg jo i havn med det ‘skib’, eller den drøm, der handlede om at arbejde som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder mv på fuld tid.

Det var min virkelighed i ca en måned og det var faktisk præcis som jeg havde visualiseret og forestillet mig så mange gange igennem flere år.

Jeg har høj selvdisciplin, jeg er forholdsvis struktureret og jeg havde rigeligt at tage mig til.

På mange måder var det virkelig skønt.

Men som jeg har skrevet i et tidigere blog indlæg, var det både ‘fantastisk og frygtindgydende’

Jeg må sande, at der er sket noget undervejs på min rejse ud i drømmene; mine behov har ændret sig, måske med alderen, samtidig med at mine erfaringer former mig og viser mig nye veje.

Så selvom jeg har tudet fordi jeg har været i vildredde og bekymret for bl.a. økonomi, så klapper jeg også mig selv på skulderen og er stolt af at jeg faktisk er kommet i mål med det jeg drømte om; Strikkerejser, bog og selvstændig virksomhed. 

Og jeg er egentlig også ret vild med at være nået til det sted i livet hvor jeg hviler i mg selv og tør være lige præcis den jeg er og at jeg tør svæve med, når forandringens vinde blæser.

Nogen har nævnt at det er lidt hurtigt at ‘gi op’ efter en måned. 

Men jeg giver ikke op, jeg justere bare min kurs. 

Jeg synes selv det er både klogt og sejt at erkende at ‘havnen’ ikke helt ‘ser ud’ som jeg drømte om og at jeg undervejs har forandret mig, eller udviklet om man vil.

Så i hvilken retning har jeg sat kursen, tænker du måske!

Den er stadig i strikke retningen; Foredrag og opskrifter 

Men lige nu, ikke i en grad så jeg skal leve af det. Er jeg under pres, sådan rent eksistentielt, så forsvinder min kreativitet. 

Jeg glæder mig meget til de foredrag jeg skal holde i det nye år og vil elske at blive booket til flere. Jeg har stadig masser af drømme og mange historier at fortælle.

Jeg nyder at skabe nye strikkedesign og opskrifter og jeg vil ligeledes nyde fordybe mig i bogen om Irland, i de næste måneders vinterhi.

For mig er det yderst vigtigt at jeg er glad og har det sjovt og godt på min ‘livsrejse’

nemlig hver dag.

Mange spørger hvor jeg rejser hen næste gang! 

Det ved jeg ikke og jeg ved heller ikke hvornår.

Udover at være en bekostelig affære, er de strikkerejser jeg har været på også overvældende på mange måder. Så Lige nu har jeg brug for at skabe rolige og trygge rammer for mig selv, hvor jeg kan bygge mit eget lille fundament og konsumere alt det vilde jeg har foretaget mig de sidste mange år.

Jeg er i gang med spændende jobsøgning og håber og ønsker, at det jeg har i sigte kunne blive min julegave. 

DET vil være eventyrligt og det vil slutte mit 2022 på fineste vis.

Til slut vil jeg nævne at Jeg har besluttet, at jeg ikke skal have mere garn hjem fra New Zealand. 

Altså, man skal jo aldrig sige aldrig, men det bliver ikke i nærmeste fremtid.

Så kunne du tænke dig noget af det helt særlige og meget lækre Mohair så skal du slå til nu.

I december giver jeg 10 %

Du kan købe det i Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør; tirsdage 14-17, lørdage 11-14

https://www.facebook.com/Frksibbe

Eller ved at skrive til mig her eller via Instagram og Facebook

MOHAIR LOVE AFFAIR

Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg er vild med mohair, særligt den fra New Zealand.

 

Der er noget med farverne, de er skønne og så er jeg vild med at kunne strikke på lidt tykke pinde og lave de her luftige lette og smukke sweatre, veste og cardigan. Sidst men ikke mindst, er det 100 % natur.

Jeg har lige fået en kæmpe sending af Mohair fra New Zealand og jeg er vild med det. Desværre er det måske sidste gang! OMG! DET er svært at skrive, men det er simplethen for dyrt at få garn tilsendt så langt væk fra. 

NU er det her og det skal nydes.

SCRAP VEST, som den hedder nu på både danske og engelsk, er jeg ved at lave i en lidt ny udgave da nogen af farverne i den ‘gamle’ vest ikke længere findes. 

NO WORRIES, den ‘nye’ bliver ligeså skøn og ligner den ‘gamle’

HVOR og HVORDAN kan i få fat i garnet?

Først og fremmest i  Frk Sibbes Gårdbutik. Butikken har åbent tirsdage 14-17 og lørdage 11-14 Butikkenligger på Sibberupvej 25, Skælskør. Find Frk Sibbes her https://frksibbes.dk/ og på Facebook https://www.facebook.com/Frksibbe

Jeg har det også med når jeg holder foredrag og ‘Eventyrlige strikkecafeer’, se ‘kalender’ … som løbende bliver opdateret.

Jeg ‘joiner’ Frk Sibbes til Garndagen i Gørslev lørdag d. 22.10. hvor jeg selvfølgelig har Mohair med. https://www.instagram.com/garndagen/

Og igen på Svinggård’s Messen i Hornbæk d. 12. og 13. november https://www.facebook.com/houseofpureliving

Jeg bestræber mig også på at det kommer i webshoppen slut oktober: 

SCRAP VEST som en garnpakke og de farver jeg har på lager kan købes i løs vægt.

Den nye SCRAPPY CARDI er også strikket i Mohair fra NZ. Der skal bruges 4 nøgler a 100 g og så din egne rester af Sock Yarn.

THE VEST er også lavet i den skønne Mohair. Her skal du blot bruge 2 nøgler til str Small og Medium og 3 til L og XL

CUTE CARDIGAN er strikket i Mohair og med Sock Yarn fra Hedgehog Fibres i ribben. Sock Yarn kan du finde hus Frk Sibbes 

Ikke at glemme CLYDE, både VERSION 1 OG 2.

Ikke alle viste farver kan jeg tilbyde men faktisk har jeg GUL på lager til EN sweater!              OG Frk Sibbes har det skønne Fluffy Mohair fra Cowgirlblues i butikken

                   

Du er også ALTID velkommen til at skrive til mig. Så finder vi ud af at jeg sender fotos af det du ønsker og jeg kan sende garnet til dig eller vi kan aftale at du kigger forbi når det passer ind.

MOHAIR LOVE AFFAIR

RESTEVEST

Du kære RESTEVEST 

Du er helt særlig og lækker

Lavet af garn langvejs fra ….

….   aaahhh men pt er det lidt bøvlet! 

Det har været det skønneste eventyr at få garn fra New Zealand og jeg håber at præcis det eventyr blomstrer op igen en dag.

Corona mv har påvirket produktionen af den Mohair kvalitet som jeg har været så forelsket i, siden jeg mødte den for første gang, langt væk fra Danmark, i Clyde, en februar dag i 2018.

At farverne ikke længere findes og at garnet er i restordre er jo nærmest fortvivlende både for mig og for jer derude der gerne vil strikke netop denne vest.

MEN

Nu har jeg heldigvis fået et crush på en anden Mohair kvalitet; 

det smukke FLUFFY MOHAIR fra Cowgirlblues

Og nu arbejder jeg målrettet på RESTEVEST VERSION 2022

Vest og opskrift er klar inden udgangen af oktober. 

Farverne vil minde rigtig meget om den første restevest.

Design i forhold til rib og hals vil være ændret en smule

Salg af Garnpakker med alt du skal bruge til vesten håber jeg også bliver klar slut oktober

GLÆD DIG – DET GØR JEG

VIGTIGT: opskriften til RESTEVEST er blot en guide til hvad jeg gjorde og som navnet lægger op til, kan den nemt strikkes af dine egne garnrester.

En tyk mohair, eller 3 tråde af den tynde, sammen med en tynd ulden følgetråd (Her har jeg brugt sommeruld fra Camaraose)

RESTEVESTEN er ONE SIZE.  Den måler 130 cm i brystvidden

1, 2, 3, det er en PRØVE

De fleste af mine strikkeprojekter ender faktisk godt.

Med ‘Godt’ mener jeg, at det bliver som jeg forestillede mig og ender op i en opskrift der virker og der bliver taget nogle fede billeder.

Jeg tror at jeg er meget standhaftig med at få mine projekter fuldført. Jeg bliver ved til det lykkes og har sjældent ufærdige strikke projekter liggende.

Jeg har dog haft et projekt liggende længe, et der der består af tre sweatre. En serie jeg synes kunne være så cool; samme mønster men i 3 tykkelser garn og hvor en farvestribe ligesom skulle føre til næste sweater.

Projektet er lavet i Cotton Wool 3 og 5 fra Gepard, noget virkelig lækkert garn, 50 % uld og 50 % bomuld, ØKOLOGISK. Jeg synes det er så dejligt at strikke med, det lægger sig jævnt og fint, er blødt og findes i mange skønne farver.

Men nu må jeg simpelthen kapitulere. Og jeg gider ikke engang prøve at gennemskue hvorfor projektet ikke virker. Det virker bare ikke.

Så jeg har besluttet, at det jeg skulle lære og det jeg skulle blive opmærksom på er, at når man … JEG … arbejder med alle de ideer der løbende opstår, så er det helt naturligt at det ikke er dem alle der er lige fantastiske.

Sådan er det at arbejde kreativt.

Ideerne kommer jo i en lind strøm og de fleste bliver afprøvet i et eller andet omfang, afhængig af hvad det kræver af tid og materialer etc. I den kreative proces mærker jeg som regel hurtigt om jeg er på vej til noget godt eller om jeg skal gi slip og gøre noget andet.

Men i dette projekt blev jeg nok ved for længe og nu må jeg gi slip på det og give plads til noget af alt det andet jeg har gang i.

Har lyttet til bla. Christian Stadil på mesterlære.dk når han taler om kreativitet. Og selvom han er i en helt anden liga hvor jeg ikke lige kan være med, så siger han kloge og lærerige ord om kreativitet. Det hjælper mig med at give slip uden at det føles som en fiasko.

Tvært imod fører det mig bare videre.

Jeg har nemlig fundet ud af at Cotton Wool 5 passer perfekt til EXMOOR JUMPER SPORT, et design jeg lavede for et par år siden, som jeg selv holder rigtig meget af og som får nyt liv ved at strikke den op i dette garn.

DET er et fedt strikke-tøj som jeg mærker bliver godt og jeg glæder mig til at vise resultatet frem. Jeg får lyst til at købe mere garn i flere farver og lave nye kombinationer.

Så de to modeller der ikke skal videre, dem sælger jeg.

De er ca. str. s/m

Den grønne chunky koster 1000 kr. Den er strikket i 2 tråde Cotton Wool 5 + 1 tråd silk mohair

Den koral farvede koster 600 og er strikket i en tråd Cotton Wool 5.

Skriv mail hvis du er interesseret. 

Eller kom forbi til ÅBEN STRIKKE CAFE lørdag d. 26.2. kl 11-14 ….. så er de måske solgt! men så er der så meget andet at kigge på 😉

 

En hurtig, bæredygtig, billig og SKØN hue

Kør først en tur ud i det blå og læg vejen forbi Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør. Her er åbent alle lørdage kl 11-14

Køb ET (måske TO, læs hele teksten før du køre) nøgle Snefnug fra Camarose i lige den farve du synes er aller skønnest.

Når du kommer hjem finder du en rundpind nr. 5, laver din yndlings te eller kaffe og sætter dig i den bedste stol/sofa i huset/lejligheden med hele molevitten.

Find evt en god podcast, det kunne være ‘Fire patroner på lommen’ med Rane Willerslev

https://www.dr.dk/lyd/p1/fire-patroner-pa-lommen

Eller en god serie … nok ikke Outlander på Netflix, så er det ikke nemt at koncentrere sig om at strikke. Men måske ‘Anne og Anders i Norden’ på DR TV.

NU er du klar.

Slå 68 m op på din rundpind nr 5 med det bløde lækre snefnug.

Strik rundt, 2 ret, 2 vrang.

Når du har strikket ca. 54 omgange begynder du at tage ind:

Strik *2 ret, 2 vrang sammen. Gentag fra * hele omgangen rundt.

Strik 5 omgange hvor du strikker 2 ret, 1 vrang.

Strik nu; 2 ret. *Herefter strikker du den næste vrang maske og den næste ret maske ret sammen, 1 ret. Gentag fra * hele omgangen rundt. Den sidste vrang maske strikkes ret sammen med den første ret maske.

Strik herefter 3 omgange ret = glatstrik.

Tag nu ind igen således:

*1 ret, 2 ret sammen. Gentag fra * hele vejen rundt.

Strik 1 omgang ret

Strik *2 ret sammen. Gentag fra * hele vejen rundt.

Bryd garnet så du har en ende på ca 20 cm tilbage. Træk garnet gennem de resterende masker og gør garnet fast på bagsiden.

Nu har du en ret skøn og meget blød hue.

Ønsker du at den er løsere eller med større opslag eller måske 2-farvet skal du naturligvis købe 2 nøgler garn.

1 eller 2 nøgler; det er en hurtig, bæredygtig, billig og SKØN hue.

God fornøjelse

Vi ses i gårdbutikken

Foredrag i Tølløse

YES – Here we go again

Og jeg glæder mig

Mandag d. 29. november kl 19-21.30 holder jeg foredrag  i strikkecafeen i NO 1 i Tølløse.

Jeg holder foredrag om min strikkerejse til New Zealand

Det handler om drømme og passion, om uld og kærlighed og om at kaste sig ud fra de højeste tinder … sådan i overført betydning! Der er masser af skønne billeder fra smukke og fantastiske New Zealand, jeg har alt med som jeg strikkede undervejs samt det lækreste Mohair garn importeret derude fra. Og så er det naturligvis muligt at købe en signeret bog til en god foredrags pris.

Billetter købes igennem Billetto

Jeg elsker at fortælle historien.

Jeg elsker at sætte gang i drømmene, både hos mig selv og hos jer der lytter med.

Og når jeg skriver ‘elsker’, så mener jeg virkelig ‘elsker’.

Den kommende weekend sætter jeg mig ved tegnebrættet; NU skal der form på næste tur. Det glæder jeg mig vildt til. Det er jo allerede der at eventyret starter; når jeg skal finde ud af hvornår, hvor længe, hvordan, hvor hen osv.

En sådan plan vil hjælpe mig meget til at klare de kommende mørke måneder for dem er jeg ikke ret stor fan af. Men har jeg et eventyr i sigte, så generere det massser af god energi, vilje og styrke.

At holde foredrag gør præcis det samme; det tænder op under min eventyr energi.

I går hørte jeg en podcast

https://www.youtube.com/watch?v=OY3HMkXbY98&list=PLN9sldm_v2rZs_nejUGH98ELQHTraosDK&index=8

En podcast med mig selv som hovedperson!

Umiddelbart kan det virke lidt selvoptaget men det sætter altså virkelig gang i min gode eventyr energi. Så selvoptaget eller ej; det virker.

I går i DR aftenshowet sagde Peter Aalbæk:

Det er livgivende at køre sig selv ud over kanten

Lyder voldsomt men jeg ved præcis hvad den gode Peter Aalbæk mener.

Og Pernille Aalund skriver:

Dit liv er lige nu og det bør ikke pakkes ind i et angstfyldt ‘måske’ eller ‘senere’. Lyt ikke til andre, lyt først og frememst til dit indre.

Det er præcis det jeg gør, med tillid og kærlighed som bliver til ren magi

God weekend

Måske vi ses i Tølløse

Vest, Veste, Vesten, V-vesten

Sidste forår, da vesten virkelig gjorde sit indtog i modebilledet og med strikkeopskrifter alle vegne, så gad jeg i hvert fald ikke lave en vest! Det havde alle andre jo gjort og en vest er vel bare en vest.

Men NEJ, en vest er da ikke bare en vest! 

En vest kan noget.

Så nu har jeg lavet to veste.

Sådan kan verden forandre sig og sådan kan jeg selv forandre mig; se andre veje, opdage nyt, være nysgerrig, prøve af og tage på eventyr.

Opskrifterne finder du i shoppen her på websitet.

Begge veste er strikket i det skønne Mohair 12 ply fra Touch Yarns, NZ. 

Garn alternativ kan være  én tråd Sommeruld og 2 tråde Midnatssol fra CaMaRose som også giver et ret godt resultat. 

Garnet kan købes i Frk. Sibbes Gårdbutik som ligger ved Skælskør.

Butikken har jo ikke åbent men man kan hente eller vi kan sende.

Det hele hænger sammen:

Lone og jeg har garn firmaet ‘Yarns by Eger’.

På Facebook siden   https://www.facebook.com/YarnsbyEger 

kan du se garn og farver i billedalbum.

Vi holder fysisk til i Lones gårdbutik   https://www.facebook.com/Frksibbe

Så uanset om du skriver til mig, Yarns by Eger eller til Frk. Sibbes så finder du vej til garn og opskrifter.

Jeg ønsker alle en skøn søndag

Husk drømmene, kærligheden og et skønt strikketøj.

Yarns by Eger

Nu skete det

Nu lykkedes det

Nu er det virkelighed

Lone og jeg har lavet en garn virksomhed sammen. Noget vi altid har drømt om

Skulle nogen være i tvivl så er Lone og jeg søstre og vi bære begge navnet ‘Eger’.

Håndarbejde og kreativitet har været en stor del af vores liv, lige fra vi var helt små og noget vi havde sammen med vores mor.

Der blev strikket, hæklet,  syet, broderet, kniplet, porcelænsmalet, batikfarvet, mm.

Men strikketøjet er nok det der har haft størst betydning og fyldt mest.

Det er ufattelig mange timer vi har brugt på netop at strikke. 

Lone og jeg har og har altid haft en fælles passion for strik og garn. 

Selvom vi lever og har levet vores liv på forskellig vis har vi altid haft dette fællesskab sådan på en helt særlig måde. På trods af vores forskellighed så ved vi præcis hvad vi mener når vi snakker garn og strik …. også når vi snakker om alt muligt andet. Når vi f.eks. har været på Fanø Strikkefestival og har boet i sommerhus i flere dage er det så nemt og ukompliceret ifht. mad, sove, snakke, tidsplaner osv. Vi kender hinanden og hinandens forskelligheder så godt og respektere begge dele hos hinanden fuldstændig.

Derfor har vi heller ikke nogen sinde været i tvivl om at vi både skulle og kunne lave en virksomhed sammen. Den virksomhed skal naturligvis sælge garn og vi er top glade og begejstrede over at vi, efter at have talt om det så mange år, har trykket start.

Det er ydermere fuldstændig fantastisk at vi nu bor kun 10 m fra hinanden.

Så velkommen til Yarns by Eger.

Vi er kun lige startet men allerede nu har vi spændende garn at tilbyde.

Vores filosofi er at finde og sælge garn af god kvalitet og gerne med en god historie. Garn du ikke lige finder andre, eller i hvertfald ikke så mange, steder i Danmark.

Dog også kombineret med mere kendte garnkvaliteter.

Og så ønsker vi, så vidt muligt, at kunne tilbyde alle farver i den pågældende garnkvalitet.

Vi har ikke en ‘rigtig’ webshop endnu. Du kan finde os på Facebook og på instagram. På Facebook har vi lagt garn + farver ind i fotoalbum og du kan herfra skrive til os hvis du ønsker at handle.

Du kan også kontakte Frk. Sibbes gårdbutik (@frksibbes) hvor vi holder til fysisk.  

I disse tider må det være a la ‘click and collect’

Tak fordi du læste med. Håber du vil følge os på både instagram og Facebook