THE TRAIL PROVIDES

God morgen

Tænk! 

Hvor er jeg taknemmelig!

Taknemmelig for at jeg kan trække vejret helt ned i maven. 

Jeg var ved at skrive at jeg er heldig eller priviligeret men, det er jo ikke noget der bare er! Det er mig selv der får det til at ske, de valg jeg foretager i livet, store og små, former mit liv, min hverdag.

Jeg er taknemmelig for at jeg sover godt om natten, at jeg falder i søvn så snart jeg slukke lyset og lukker mine øjne.

Jeg er taknemmelig for at jeg nemt går en tur på 10 km.

Jeg er taknemmelig for at jeg kan svømme 2 km, både i svømmehal og åbent vand og at jeg skal svømme chr borg rundt med søn og sviger.

Jeg er taknemmelig for at jeg nu har over 10 T følgere på insta, at jeg har opbygget et brand.

Jeg er taknemmelig for at jeg har ro i min kerne, i mit hjerte.

Jeg er taknemmelig for at min far og jeg havde et så særligt forhold de sidste år han levede. Her føler jeg mig priviligeret; at jeg havde en så livsklog og kærlig far. OG mor.

Alt ovenstående kan jeg samle i en dyb taknemmelighed over at jeg evner og tør  at handle!

At jeg har vilje, lyst og vedholdenhed.

Tro mig; det har taget tid, kræfter og et giga hav af tårer, at nå hertil. 

Hvor konfronterende det end kan være, så har vi et valg, i alt hvad vi foretager os i livet. Nogle valg er svære og kræver virkelig meget mod og vedholdenhed, måske også fravalg, men vi har et valg.

Livet vil uvilkårligt byde os udfordringer; vi mister vores kære, vi falder og slår os, vi møder uafklarede mennesker og lander i svære relationer. Vi kan rende ind i katastrofer og kriser af enhver art. Vi vælger selv hvordan vi dealer med de udfordringer vi møder.

Første reaktion er ofte ude af vores kontrol. Selv kan jeg se tilbage på mine egne livskriser og hvordan jeg kæmpede, ude af kontrol med udgangspunkt i mit ubevidste ‘jeg’.

Men hvis vi vil, og tør, kan vi dykke ind i os selv og i udfordringerne og på den måde udvikle os og blive klogere på både os selv og livet.

Det tager tid, det kræver energi og vilje men gør vi det, så er det forløsende og frisættende på den anden side.

Dealer vi med livet på denne måde blot én gang, så er vi landet i loopet og der er ingen vej tilbage. Det bliver ikke nødvendigvis nemmere men det bliver federe.

Verden bliver større, verden bliver til universet, der folder sig ud i flere dimensioner.

Skønhed og kærlighed

I en verden fyldt med lette løsninger, hvor vi kan trykke på knapper til hvad som helst, udfaser vi vores egne evner eller skulle jeg sige vores sanser.

I en verden hvor vi kan bygge det vildeste, drukner det universelle som er i os selv, som er i os mennesker. Vi kan ikke mærke os selv! Vi forstår ikke kroppens og universets sprog, vi vil ha det hele formuleret i ord, i billeder, statistikker og fakta.

Det vigtigste valg vi kan foretage, i alle livets udfordringer, er at have tillid.

Jeg har for 2. gang lyttet til bogen ‘Jeg lever’ af Gitte Holtze, om en meget lang vandretur. Her fortæller hun om en talemåde i vandre-livet; The trail provides

Gitte Holtze skriver på sin blog https://trekandtell.dk/dag-35-the-trail-provides/

Oversat til dansk betyder det noget i retning af, at der vil ske noget ekstraordinært – oftest når man har mest brug for det og oftest i form af hjælp fra tilfældige generøse fremmede. The Trail provided i dag. Kæmpetak til Alice.”

Hvis jeg oversætter i google translate bliver det til ‘Stien giver’

Det er præcis sådan jeg lever, eller, prøver at leve. 

HAVE TILLID TIL AT STIEN GIVER

Det vælger jeg bevidst

….. i de kommende blogindlæg vil jeg skrive om de valg jeg tager og har taget, i mit liv. 

TAKNEMMELIGHED

Dem der kender mig godt ved, at jeg er en person med tydelige følelser, jeg tør være i min følelser og man er vist aldrig i tvivl om jeg er sur eller glad og alt der i mellem..

Jeg er også i en eller anden grad både alternativ og spirituel, hvilket jo kan forståes på flere måder og har sine grænser, alt efter hvem man er.

Jeg har mine grænser og de kan manifestere sig på pudsige tidspunkter og steder jeg måske ikke havde forudset.

De kan heldigvis også rykke sig; det sker når jeg tør bryde mine egne grænser og så bliver jeg klogere.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget bevidst om min egen eksistens og selvudvikling, jeg er meget opmærksom på hvordan jeg lever, jeg kan i den grad mærke mig selv og jeg bruger meget energi på, at mit liv giver mening.

Det har været, og er, nødvendigt for mig, fordi, jeg for det første skulle rejse mig fra en mega krise for 10 år siden, men i det hele taget fordi, jeg har alle de her drømme jeg gerne vil følge og i sær fordi det er en ensom rejse; jeg går (må gå) vejen selv!

Det er der både styrke og sårbarhed i. Jeg føler mig bom stærk men det kræver dæleme sparke mig også ‘noget’ at læne sig op ad og, lige præcis, at jeg er bevidst om mig selv på alle planer.

Noget der støtter mig er ‘taknemmelighed’ men her blev jeg udfordret på mine grænser for hvornår noget er for ‘langhåret’!

Jeg læste om, at det er en god ide at skrive taknemmeligheds dagbog!

Hmmm, det blev lige i første omgang for meget for mig.

Samtidig ved jeg jo, hvor stor en virkning det har at fokusere på det gode i livet, OGSÅ når livet er så svært, at det næsten er provokerende at skulle finde det gode.

Sidste sommer købte jeg denne smukke kalender lavet af Paulo Coelho (Alkymisten) med fokus på styrke.

Den bruger jeg til taknemmelighedsdagbog. Jeg skriver i den næsten hver aften, inden jeg lægger mig på puden.

I aften kan jeg skrive, at jeg er taknemmelig for, at jeg i morges evnede, både fysisk og mentalt, at stå op kl 5 og køre i svømmehallen og svømme 3 km, go træning med intervaller og hele pivkrasset.

Taknemmelighedsdagbog.

Det virker

Det skaber lethed og virkelig god energi

Jeg elsker at være i netop den energi og endnu mere når den smitter.