EN BLÅ HISTORIE

KERRY WOOLLEN MILLS

En blå historie

Farven blå har jeg altid holdt rigtig meget af, altså i naturen; havet og himlen.

I naturen repræsenterer blå frihed og spiritualitet.

Men en blå bil eller en blå sweater har jeg ikke været fan af. Den koboltblå, også kaldet royale blå, har for mig været for konfronterende og sendt mig tilbage til firsernes skulderpuder og permanentekrøller.

Den dag jeg besøgte Kerry woollen Mills skete der noget skelsættende med mit forhold til blå.

Dagen var grå, med dagsregn og jeg var et sted på min rejse hvor jeg følte mig lidt ensom og jeg havde faktisk, for at være ærlig, lidt svært ved at holde af, at være på tur med mig selv.

Så Turen ud til Kerry Woolen Mills, ad små smalle regnvåde irske landeveje var med blandede følelser.

Herude ligger Spinderiet, i landlige omgivelser og mange af bygningerne bære tydeligt præg af at have ligget her i 300 år.

Da jeg trådte ind ad døren til den lidt ‘old school’ Mill Shop blev jeg mødt af det sødeste personale, af 4 søde amerikanske kvinder på tur og lidt senere af Yvonne; ejer, i fjerde generation.

Yvonne viste mig rundt på hele spinderiet og jeg fik indblik i hvordan garnet vi strikker af bliver til, helt fra begyndelsen.

Aran wool, I farven ‘blue fleck’ var tilfældigvis den der sad på maskinen.

Den der konfronterende blå, oveni købet med umiddelbart grimme kontrastfyldte nistre i!

At få et kig ind i processen; hvordan de blander råuld i forskellige farver, efter opskrift som til en kage, og se at det bliver kartet og spundet, hvorefter det lå der i en kasse, i store smukke 200 g bundter, og kiggede på mig og talte til mig.

Efterfølgende tilbragte jeg to skønne timer i butikken, kredsende rundt om garn i flere farver og især det blå. Det var ikke det jeg plejede at være vild med men jeg kunne ikke slippe det blå garn. Besluttede langt om længe at købe det blå, uden helt at forstå hvorfor og uden at kunne se hvad jeg skulle med det.

Det kom til gengæld til mig, lang tid efter men på magisk vis.

Dagbog

‘Jeg havde en SÅ god oplevelse på Kerry Woollen Mills, med en virkelig interessant rundvisning, hvor jeg sgu lærte meget om uld og garn. ‘De’ kan bare komme an.’

Så jeg kørte glad videre, ud i den silende regn, til Killarney hvor jeg spiste meget varm grøntsagssuppe til frokost, hvilket passede perfekt til vejret.

At fordybe mig i uld på alle måder havde endnu en gang healet mit humør og mindset.

Og på den måde blev blå yndlings. 

LÆKKERHED

Det er sjældent at jeg strikker modeller som jeg efterfølgende sælger.

I flere år har jeg strikket modeller med  det formål at lave opskrifter og jeg strikker dem altid så de passer mig selv, hvilket er et godt udgangspunkt for at vide om designet holder både i stil og pasform. Herefter bliver de gradueret op og ned i størrelse samt oversat til engelsk. 

Et stort arbejde.

I  mit sidste blogindlæg skrev jeg om at jeg drejer jeg af, tager en anden rute i livet,  i samme retning men en anden vej. 

En vej hvor mine kreativitet får mere plads end ‘buisness’ hvilket sandsynligvis vil give langt bedre afkast fordi det netop er med mit hjerte som kompas. 

I virkeligheden har det hele tiden været virkelig vigtigt for mig, at leve mit liv fra mit hjerte. 

Engang vidste jeg slet ikke hvad det ville sige, som årene er gået har jeg øvet mig og kommer aldrig ret langt væk længere og finder hurtigt tilbage.

Men jeg tror at det er helt naturligt, at vi nogen gange kommer lidt væk fra hjertet fordi vi konstant bliver bombarderet med indtryk alle steder fra. 

Nu er det mig der bombardere dig og håber af <3 at du bliver inspireret og opfyldt af LÆKKERHED.

Når jeg strikker den såkaldte ‘reste vest’, også kaldet ‘scrap vest’ så bliver jeg selv opfyldt med en følelse af lækkerhed. Farverne og garnkvaliteten er TOP LÆKKER.

Mohair Merino fra Touch Yarns; the beautiful yarn company https://www.touchyarns.co.nz/shop/yarns/

er helt særligt. ALLE der har købt det garn af mig giver mig ret. Der er noget helt særligt med det garn, en særlig lækkerhed.

Det betsår af 70 % kidmohair, 20 % merino uld og 10 % wool binder. Altså 100 % natur.

Jeg fik en sending fra New Zealand i august 2023 og har stadig lidt tilbage hvis du selv skulle få lyst til at strikke en restevest. Eller en CLYDE sweater, eller The Vest, eller CUTE CARDIGAN. alle opskrifter ligger på Ravelry

https://www.ravelry.com/designers/trine-eger-nielsen.

Lige nu har jeg tre færdige reste veste til salg, hvilket er sjældent. Men jeg har haft en fest med at strikke dem så de er oven i købet fyldt med kærlighed.

Jeg har suppleret med TJUKK MOHAIR fra Rauma garn, som også er en virkelig skøn kvalitet. 

Følgetråd er enten 100 % uld eller uld/bomuld.

Vesten kan vaskes i maskine, på uldprogram, 30 grader og med uld vaskemiddel.

Vesten der er lysegrå i bundfarve måler 140 cm i overvidde og er 63 cm lang bag, 60 cm lang for.

De to veste der er natur i bundfarve måler 130 cm i overvidde og er 60 cm lang bag, 55 cm lang for.

Pris  kr. 1888

Hvis du bliver fristet; Skriv mail ten@live.dk eller sms på 53832216

VIDEO PODCAST

STRIK, DRØMME, ULD OG KÆRLIGHED

Sådan hedder min video podcast på Youtube, den findes på både dansk og engelsk og den handler præcis om strik, drømme, uld og kærlighed.

I lang tid, som i måske 2 år, har jeg overvejet at lave en videopodcast.

Overvejelser om jeg ‘turde’, kunne, hvordan med teknik, indhold osv osv.

I vinter fik jeg en idé om at sælge mine opskrifter ifølge en video hvor jeg fortæller om det specifikke design; TALKS & PATTERNS

og på dansk ….. det ved jeg ikke, det kommer ikke til at lyde særlig tjekket og ideen lykkedes alligevel ikke, for jeg kunne ikke uploade video til min webshop.

Så blev det til en video podcast og nu havde den formet sig, midt inde i en helt anden idé.

Formen er, at hver episode handler om et af mine design; hvor er det opstået, hvor kommer garnet fra, garnalternativer og lidt om strikketeknik.

Der er eventyr i stort set alle mine opskrifter, både fordi jeg har rejst ud i verden med mine strikkepinde og fordi drømme og eventyr er i mit DNA.

Derfor kan jeg til alle mine design fortælle en historie.

Ind i mellem vil der være episoder der ikke handler ret meget om strik og uld men mere om drømme og kærlighed.

Min passion for at strikke, for uld og lækkert garn i smukke farver, får mig til at boble over af begejstring og glæde.

Når jeg ‘får lov’ at fordybe mig og at skabe, mærker jeg en helt særlig tilstand af ro og lykkerus blandet sammen.

Med min passion, glæde og begejstring for mit strikketøj, men især også for mine drømme og for at gøre livet til et eventyr, håber jeg at kunne inspirere dig derude, til at strikke, leve og drømme. Og hvis jeg formår at få dig til at forsvinde ind i mine fortællinger og glemme tid og sted for en stund, så er min mission fuldført.

Episoderne i min videopodcast har navne i stedet for numre, så det netop er nemt at finde præcis den episode du ønsker, hvis nu lige du skal strikke et bestemt design.

Min drøm er, at rigtig mange, fra hele verden, vil følge med mig på eventyr og lytte med på min video podcast. Det vil være en kæmpe hjælp hvis du abonnere på min kanal.

Min drøm er, at kunne rejse med mine strikkepinde, finde skønt garn, lade mig inspirere og fordybe mig, lave nye design, komme hjem og fortælle historier, skrive bøger, holde foredrag og lave podcast.

TAK fordi du læser og lytter med.

Dansk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80Q8s8Ofv-DGcp9o6yz36MM6

Engelsk: https://youtube.com/playlist?list=PLXhCIIjLN80R2LDlTmqmOug3av9_BmvGQ

 

EVENTYR er da også for MÆND

2500 km Venstrekørsel på smalle veje i sprit ny corolla

Pilgrimsvandring ved Croagh Patrick

Rundvisning i et 800 år gammelt spinderi

Bryllup på Cliffs of Moher 

Får, uld og kabelstrik ‘all over’

Strikkecafé i Ennistymon

Fantastiske oplevelser krydret med tanker, tvivl, nysgerrighed, vilje, drømme, mod, ro mv 

Det hele er en del af at rejse alene og af min 6 ugers rejse til Irland i foråret 2022.

Mit foredrag handler meget om strik men rigtig meget om livets eventyr.

SÅ hiv lige de der mænd med, de er VELKOMNE og eventyr er da også for mænd.

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

Tirsdag d 4. oktober kl 19

Bøgelunde Forsamlingshus, Snedinge Møllevej 22, 4230 Skælskør

Tilmelding på sms til forsamlingshusets telefon 30 11 50 95

eller på mail bfvenner@gmail.com

Pris; 95 kr inkl kaffe og kage, betales ved ankomst.

 

RESTEVEST

Du kære RESTEVEST 

Du er helt særlig og lækker

Lavet af garn langvejs fra ….

….   aaahhh men pt er det lidt bøvlet! 

Det har været det skønneste eventyr at få garn fra New Zealand og jeg håber at præcis det eventyr blomstrer op igen en dag.

Corona mv har påvirket produktionen af den Mohair kvalitet som jeg har været så forelsket i, siden jeg mødte den for første gang, langt væk fra Danmark, i Clyde, en februar dag i 2018.

At farverne ikke længere findes og at garnet er i restordre er jo nærmest fortvivlende både for mig og for jer derude der gerne vil strikke netop denne vest.

MEN

Nu har jeg heldigvis fået et crush på en anden Mohair kvalitet; 

det smukke FLUFFY MOHAIR fra Cowgirlblues

Og nu arbejder jeg målrettet på RESTEVEST VERSION 2022

Vest og opskrift er klar inden udgangen af oktober. 

Farverne vil minde rigtig meget om den første restevest.

Design i forhold til rib og hals vil være ændret en smule

Salg af Garnpakker med alt du skal bruge til vesten håber jeg også bliver klar slut oktober

GLÆD DIG – DET GØR JEG

VIGTIGT: opskriften til RESTEVEST er blot en guide til hvad jeg gjorde og som navnet lægger op til, kan den nemt strikkes af dine egne garnrester.

En tyk mohair, eller 3 tråde af den tynde, sammen med en tynd ulden følgetråd (Her har jeg brugt sommeruld fra Camaraose)

RESTEVESTEN er ONE SIZE.  Den måler 130 cm i brystvidden

Lige om lidt, sker det! For nu hopper jeg igen, ud fra den vildeste klippeafsats, ud i mine drømme.

Pr. 1. oktober bliver det virkelighed, så skal jeg arbejde 100 % i min egen virksomhed.

Det føles helt rigtigt og jeg glæder mig så meget til at skulle arbejde på min måde, efter mine rytmer og til at kunne strukturere min hverdag og mit liv, selv!

Et liv og en hverdag jeg faktisk har drømt om og forestillet mig siden jeg var helt ung.

D. 27. januar skrev jeg bla sådan her i et blog indlæg:

……. Så bevidstheden om, at det er muligt at skabe et liv, hvor jeg kan leve i og med passion, glæde, begejstring og kærlighed hver eneste dag, den giver mig tillid og energi til at fortsætte ud i eventyret.

Også selvom det er på bekostning af en vis tryghed. Men tryghed, som jeg tror at vi alle har brug for, har jeg fundet i mig selv. Der er stor tryghed i, at jeg kan mærke mig selv, mærke hvem jeg er og at jeg på den måde mærker modet til at stå op for mig selv, stå stærkt og stå frem.

Så kan jeg jo nærmest klare hvad som helst.

Og på den måde får min nysgerrighed og min eventyrlyst masser af plads at boltre sig på.

Jeg har kun dette ene liv.

Jeg vil ikke på pension. Jeg vil leve og arbejde med passion og glæde til jeg bliver en meget gammel dame. Og jeg vil dele ud af min glæde og passion i håb om at jeg kan blive ved med at inspirere og skabe god energi.

Du er mere end velkommen til at joine mig, hele vejen.

Og nu, nærmest mere end nogen sinde før, skal jeg stå stærkt i mig selv og finde trygheden lige der.

GODT at jeg har øvet mig.

For jeg kan godt afsløre at jeg er en smule træt pt.

Der er fart på med fuldtidsjob og forberedelser til alt det der sker og skal ske i min virksomhed. 

Ind imellem besvimer jeg på sofaen om eftermiddagen, jeg går ud som et lys og alligevel sover jeg fint om natten … heldigvis! Når jeg bliver så træt, så kan jeg godt få en ‘hjerne nedsmeltning’; en tilstand hvor jeg slet ikke kan se lyset og så græder jeg mine modige tårer.

Scarry

Men når jeg så har sovet, grædt og sovet igen, så rejser jeg mig og genvinder energi, tillid, styrke, motivation og begejstring. så kommer det hele sivende ind i mig igen.

Jeg ved det jo, det går over. Det ER fordi jeg lige løb tør for energi.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til at fordybe mig og til at gå ALL IN på foredrag, bøger, rejser, strikkedesign og opskrifter, workshops, drømmeværksted, garn osv.

Jeg glæder mig til at kunne dele det hele med jer.

Jeg håber I bliver hængende og tager med på mit eventyr, tag gerne flere med, det vil være en kæmpe hjælp.

Må i alle få den dejligste weekend.

Glem prisstigninger og klimakrise.

NYD LIVET OG NUET

Den grønne Ø

Ja, den er go nok, Irland er meget grøn.

Ikke kun Skt Patrick og trekløveren men landskaberne er grønne, meget grønne. 

Jeg forstår til fulde hvorfor Irland omtales alle steder som ‘Den grønne Ø’.

Når jeg kigger ned over mit billedealbum fra mine 6 uger på den grønne Ø er der faktisk virkelig mange billeder der er meget grønne.

Jeg nyder at forsvinde ind i alle mine billeder.

Det er ca en måned siden at jeg kom hjem fra min Strikkerejse #2 og jeg har faktisk ikke haft tid, ro og lejlighed til sådan rigtigt at dvæle ved billeder og alt hvad jeg oplevede.

Først skulle jeg lige lande og vaske tøj og snuppe et par dage med totalt antiklimaks. 

Så startede jeg på job igen, hvilket har været temmeligt omtumlet bla. pga. forestående omstruktureringer som skabte en del frustrationer hos undertegnede.

Så jeg glæder mig virkelig til den sommerferie jeg har i sigte, lige om hjørnet.

Meget af ferien skal bruges på at fordybe mig i billeder og garn men også på at få sat ord på alle de helt særlige oplevelser jeg fik.

Jeg har indtil videre faktisk ikke skrevet ret meget om hvad jeg oplevede i Irland. 

Men jeg tror at der kommer små historier i løbet af sommeren når jeg dykker ned i det der allerede er blevet til minder.

Friske minder.

Undervejs var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville skrive en ny bog. 

Det er jeg ikke længere; det vil jeg mega gerne og jeg mærker næsten at den former sig i mit indre. Gnisten er tændt!

Jeg kørte ca 2000 km rundt på den Grønne Ø og jeg kunne sagtens have kørt 2000 mere.

Irland er smuk, virkelig smuk.

Jeg glæder mig til at fortælle om alt det grønne, om de søde søde og imødekommende irlændere, om får og lam alle vegne, om Wild Atlantic Way, woolen mills, Donegal, Dublin, Peggy’s Place, Galway, Inis Mor, strikkecafe i Ennistymon, min elskede Ofelia og meget mere. 

Wauw

Når jeg remser op på denne måde går det op for mig at jeg er overloadet med fantastiske oplevelser som jeg slet ikke har haft mulighed for at dele ud af.

Så glæder jeg mig endnu mere til sommerferie og til at dykke ned i det hele 

Og især til efterårets foredrag, og dem er der heldigvis allerede en del af i kalenderen. hvor jeg kan øse endnu mere.

APROPOS FOREDRAG

NEW ZEALAN eller IRLAND

Eller en kombi.

Der er mange muligheder og jeg kan skrue op og ned for drømme, uld og strik alt efter publikum.

Selvom jeg er passioneret for ulden og hele strikke universet så er jeg ligeså passioneret for livet, drømmene, kærligheden etc.

Derfor, hvis du bliver inspireret og får ideer til et arrangement på din arbejdsplads, kulturhus, forening eller andet så kontakt mig endelig. 

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag.

Cushendale Woollen Mills

Det må være forventeligt at lave nogle fejl vurderinger i løbet af en rejse på 6 uger.

Det er klart tilfældet ift. besøg på Cushendale, 

DET skulle jeg have opprioriteret og havde slet ikke nok tid i går da jeg besøgte det fantastiske sted.

Jeg havde lige ‘squeezet’ det ind på min vej fra Tramore til Dublin hvor jeg skulle aflevere bil og helst nå ind i Dublin inden den værste myldretid.

Jeg havde ikke læst ordentligt på lektien hjemmefra. Jeg havde dog kigget på deres hjemmeside igen dagen før besøg og det gik op for mig at Cushendale laver garn af IRSK ULD, hvilket ellers har været noget svært at opdrive.

Jeg trådte ind i en lille men meget delikat og trendy butik, her blev jeg modtaget af Trevor som i den grad var imødekommende. Da jeg fortalte om min mission fik jeg hele historien om Cushendale woolen Mill som faktisk har eksisteret i over 800 år. De første 300 år blev ‘møllen’ drevet af munke, så kom englænderne og lavede om i alting men siden det 18. århundrede har familien Cushen drevet møllen.

Trevor tog mig med ind igennem hele ‘møllevitten’! 

Jeg synes det er SÅ interessant og virkelig fantastisk at vide hvordan garn bliver til. 

Det vidste jeg vel egentlig godt men jeg vidste ikke hvordan hele den maskinelle proces foregår. Og der er også rigtig meget at vide ifb. typer af uld, vask, farvning, osv.

Det interessante hos Cushendale er bla. at de bruger Irsk uld, fra fåreracen Galway. 

Cushendale varetager alle processer, fra den rå uld til garnet og de vævede tekstiler, der kommer ud i den anden ende. Selv processen med at vaske ulden, altså når den kommer ind ‘rå’, foregår også på stedet ved brug af det vand der kommer oppe fra bjergene.

Trevor fortalte mig så mange ting, jeg blev overloadet, håber jeg kan huske bare det halve. 

Men det vil jeg ikke skrive i detaljer her, så bliver det et meget langt skriv. 

Det kan komme til mine foredrag.

Jeg hilste også på ejeren, Philip, som havde gang i spindemaskinen …. det ved jeg ikke om er den rigtige betegnelse …. og vi fik lige en sludder om Hjelholts uldspinderi på Fyn som han, som det mest naturlige, kender.

Jeg tilbragte to timer hos Cushendale. Jeg købte kun en lille pose garn. For jeg kan nærmest ikke presse mere ned i min kuffert OG heller ikk ned i den ekstra taske! Men det er jo heldigvis muligt at købe det på deres hjemmeside.

cushendale.ie

Der er noget helt særligt ved at alle deres produkter er lavet af et materiale som er blevet fulgt med omsorgsfuld hånd hele vejen. At vide præcis hvad det består af. Det bliver gedigent.

Og her kan jeg virkelig mærke det fantastiske fænomen som jeg synes uld er:

Får, der veltilfredse lever i deres rette element, i den smukkeste natur, spiser græs året rundt, med en iver så man skulle tro de blev betalt for det. for så at blive klippet når det bliver sommer og ulden er alt for varm for dem. Det er én dag om året de bliver klippet! Så kan de spise videre.

Og vi, passionerede strikkere, i hele verden, kan strikke, af alt det skønne uld og blive glade i låget.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Kommende arrangementer

Der er 6 uger og 4 dage til jeg rejser til Irland på strikkerejse no 2, og det kommer du til at høre meget mere om.

Men i dag vil jeg blot lave en update på de arrangementer og foredrag som finder sted inden afrejse.

LØRDAG D. 26.2. holder jeg ÅBEN STRIKKE CAFE i mine egne stuer; Sibberupvej 24, Skælskør. Du kan se mere om arrangementet, samt tilmelde dig, på Facebook

https://fb.me/e/3gQUusuhL

TIRSDAG D. 22.3.  holder jeg foredrag på FREDERICIA BIBLIOTEK

https://fredericiabib.dk/arrangementer/foredrag/strikkeaften-jorden-rundt-med-mine-strikkepinde

SØNDAG 27.3. skal jeg helt til Bornholm med mit foredrag; Strikkehjørnet i Allinge står for arrangementet som afholdes på Klemens Kro.

Du kan finde arrangementet på Strikkehjørnets Facebook side

https://www.facebook.com/strikkehjornet/

Eller kontakte Jette på mail eller telefon mail: jette@strikkehjornet.dk, SMS 51236752

ONSDAG D. 30.3. skal jeg til Karlslunde og holde foredrag om eftermiddagen

https://www.karlslundekirke.dk/event/8951707

OG endelig skal jeg til Fyn

LØRDAG 2.4. hvor jeg skal være en del af et større arrangement hos Garniture Strik og event. Her holder jeg også mit foredrag om min strikekrejse til New Zealand men med ekstra fokus på det at følge sine drømme og leve fra hjertet.

Du kan se mere om arrangemenet og tilmelde dig via instagram og facebook

https://www.instagram.com/garniture.strik.event/

https://fb.me/e/32Fjc7AZ9

Jeg glæder virkelig meget til det hele og ønsker mig at der kommer mange og lytter

VI SES

ÅBEN STRIKKE CAFÉ

ÅBEN STRIKKE CAFE

Det må jeg prøve!

Sådan er det jo med ideer; de skal prøves af, næsten uanset hvad det handler om.

Og nu vil jeg prøve at lave en  ÅBEN STRIKKE CAFE

På lørdag i stuerne hos mig; Sibberupvej 24, Skælskør.

Det er kl 11-14

Du har mulighed for at kigge over i Frk. Sibbes Gårdbutik i nr 25, der har åbent i samme tidsrum og der er meget at kigge på for vi har fået SÅ MEGET lækkert garn.

 

I mine stuer vil der være Kaffe/te på kanderne, det koster en 20’er og så er du også med i lodtrækningen om et signeret eksemplar af min bog

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

Jeg har også et skønt stativ med billigt Second hand tøj som du kan gå om bord i.

OG jeg har også lidt brugskunst + strikmodeller til salg.

Måske kommer der mega mange! Er der så plads?

Ja, mon ikke vi finder ud af det. Nogen kan kigge i gårdbutikken og jeg åbner da bare dørene til ‘alle stuerne’ og finder nogle ekstra stole og laver noget mere kaffe.

Måske kommer der kun 5! SÅ er det jo bare super hyggeligt, der er god plads og god tid.

KOM GLAD til nogle hyggelige strikke timer i Sibberup

Du kan melde dig til via Facebook på dette link: https://fb.me/e/3gQUusuhL

Og du må også gerne komme uanmeldt, vi finder stole og kaffekopper til alle.

Jeg håber i byder arrangementet velkommen.

Jeg tænker at gøre det igen, når jeg er kommet hjem fra min strikke-tur til Irland, dvs. en lørdag i juni måned, dato kommer nok først med kort varsel.

Til gengæld vil vi til den tid kunne sidde ude i det gode sommer vejr.

VI SES