I aftes faldt jeg over programmet ‘Griff’s Great Kiwi Roadtrip’ på DR TV, over et afsnit jeg ikke havde set før. Undrende, fordi jeg ellers har set alt om New Zealand der findes på dansk TV, men bestemt glædeligt overrasket fordi jeg er vild med programmer om New Zealand. De har af flere grunde en særlig positiv indvirkning på mig og programmet i aftes levede til fulde op til denne forventning.
Vi følger Griff på strækningen fra Omarama til Bluff, på New Zealands Sydø. På nær et Bungy Jump genkender jeg nærmest det hele. https://www.dr.dk/drtv/se/paa-rejse-med-griff-_-new-zealand_-fra-omarama-til-bluff_404404
Hele den eventyrlige vej igennem de overvældende smukke og vilde landskaber, kulden fra Sydpolen der kommer susende, skønne og umådelige venlige menensker med den charmerende NZ accent, for til sidst at lande ved det ikoniske gule skilt i Bluff, som viser at du er tættere på sydpolen end på ækvator!
Præcis ved det skilt stod jeg d. 30. januar 2018 kl 11.13. og jeg havde sgu rejst den lange vej, helt derned, helt alene.
Det er faktisk ikke muligt at komme længere væk fra Danmark end netop der.
Google siger: Når man er i New Zealand, kan man ikke komme længere væk fra Danmark, med mindre man rejser ud i rummet!
At rejse til Bluff kræver ikke en særlig fysisk formåen, ej heller en særlig uddannelse eller viden.
Men for mig krævede det mod, tillid, ro, vilje, eventyrlyst og en helt særlig livsgnist.
Så, da Griff i aftes nåede det gule skilt til sidst i udsendelsen, blev jeg lige på sekundet sendt til Bluff og genforenet med hele følelsesregisteret.
Faktisk er det nok først efterfølgende at jeg mærker, og rigtig forstår, hvad det krævede af mig at rejse derud langt væk, helt alene.
Derfor kommer den rejse til at have stor betydning for mig og min selvopfattelse i mange år fremover.
Derfor bliver jeg grebet af begejstring når jeg holder foredrag om denne rejse og derfor vil dette foredrag altid være aktuelt og vedrørende.
Derfor vil mine blogindlæg ofte indeholde reflektioner der kommer fra præcis denne rejse.
Denne rejse satte gang i så meget mere end jeg overhovedet havde kunne forestille mig. Ikke kun ift mit strikketøj og den bog jeg udgav i 2019. https://www.saxo.com/dk/jorden-rundt-med-mine-strikkepinde_trine-eger-nielsen_haeftet_9788740448481?_gl=1*1nl67rz*_up*MQ..&gclid=CjwKCAjw7s20BhBFEiwABVIMrV4Jb9CS3VbaIc2dRzeM7bEl1S4QlKkq6p8GCzILYmNxemR9Ap9B5RoCQNEQAvD_BwE
Men især ift min egen personlige udvikling og ift hvor jeg står i dag.
Hvis jeg kigger 6 år tilbage fra rejsen og ligeledes 6 år frem, altså til nu, så er det et helt sindsygt kvantespring jeg har taget, ind i mig selv.
Præcis det kvantespring ind i mig selv, har krævet nøjagtig lige så meget mod, livsgnist, vilje osv som at rejse alene til Bluff OG der er lige så langt som der er til Bluff.
Jeg har bevist at det er muligt at foretage en sådan rejse, både den fysiske og den personlige.
Begge rejser kunne og skulle foretages alene.
Hånden på hjertet så er jeg faktisk ret stolt over at jeg har foretage begge rejser.
It is a long way from DK to Bluff
Last night I came across the program ‘Griff’s Great Kiwi Roadtrip’ on DR TV, over an episode I had not seen before. Surprising because I have otherwise seen everything about New Zealand that is on Danish TV, but definitely pleasantly surprised because I love programs about New Zealand.They have a particularly positive effect on me for several reasons and last night’s program fully lived up to this expectation.
We follow Griff on the stretch from Omarama to Bluff, on New Zealand’s South Island.With the exception of a Bungy Jump, I recognize almost everything.https://www.dr.dk/drtv/se/paa-rejse-med-griff--new-zealand-fra-omarama-til-bluff_404404
All the adventurous way through the overwhelmingly beautiful and wild landscapes, the cold from the South Pole that comes rushing, beautiful and immeasurably friendly people with the charming NZ accent, to finally land at the iconic yellow sign in Bluff, which shows that you are closer south pole than on the equator!
I was standing exactly at that sign on 30 January 2018 at 11:13. and I had traveled the long way, all the way down there, all alone.
It is actually not possible to get further away from Denmark than just there.
Google says: When you’re in New Zealand, you can’t get further from Denmark unless you travel into space!
Traveling to Bluff does not require a special physical ability, nor a special education or knowledge.
But for me it required courage, trust, calmness, will, a sense of adventure and a very special spark of life.
Then, last night, when Griff reached the yellow sign at the end of the broadcast, I was instantly sent to Bluff and reunited with the entire emotional register.
In fact, it is probably only afterwards that I feel and really understand what it required of me to travel out there far away, all alone.
Therefore, that journey will be of great importance to me and my self-perception for many years to come.
That is why I am seized with excitement when I give a lecture about this journey and therefore this lecture will always be current and relevant.
Therefore, my blog posts will often contain reflections that come from exactly this trip.
This trip set in motion so much more than I could have ever imagined. Not only in terms of my knitting and the book I published in 2019. https://www.saxo.com/dk/jorden-rundt-med-mine-strikkepinde_trine-eger-nielsen_haeftet_9788740448481?_gl=11nl67rz_up*MQ.. &gclid=CjwKCAjw7s20BhBFEiwABVIMrV4Jb9CS3VbaIc2dRzeM7bEl1S4QlKkq6p8GCzILYmNxemR9Ap9B5RoCQNEQAvD_BwE
But especially in terms of my own personal development and where I stand today.
If I look back 6 years from the journey and also 6 years forward, i.e. to now, it is a completely insane quantum leap I have taken, into myself.
Exactly that quantum leap into myself has required exactly as much courage, spark of life, will, etc. as traveling alone to Bluff AND there is as far as there is to Bluff.
I have proven that it is possible to make such a journey, both the physical and the personal.
Both journeys could and should be made alone.
Hand on heart, I’m actually quite proud that I’ve made both trips.