Tag: magi

TAKNEMMELIGHED

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Dem der kender mig godt ved, at jeg er en person med tydelige følelser, jeg tør være i min følelser og man er vist aldrig i tvivl om jeg er sur eller glad og alt der i mellem..

Jeg er også i en eller anden grad både alternativ og spirituel, hvilket jo kan forståes på flere måder og har sine grænser, alt efter hvem man er.

Jeg har mine grænser og de kan manifestere sig på pudsige tidspunkter og steder jeg måske ikke havde forudset.

De kan heldigvis også rykke sig; det sker når jeg tør bryde mine egne grænser og så bliver jeg klogere.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget bevidst om min egen eksistens og selvudvikling, jeg er meget opmærksom på hvordan jeg lever, jeg kan i den grad mærke mig selv og jeg bruger meget energi på, at mit liv giver mening.

Det har været, og er, nødvendigt for mig, fordi, jeg for det første skulle rejse mig fra en mega krise for 10 år siden, men i det hele taget fordi, jeg har alle de her drømme jeg gerne vil følge og i sær fordi det er en ensom rejse; jeg går (må gå) vejen selv!

Det er der både styrke og sårbarhed i. Jeg føler mig bom stærk men det kræver dæleme sparke mig også ‘noget’ at læne sig op ad og, lige præcis, at jeg er bevidst om mig selv på alle planer.

Noget der støtter mig er ‘taknemmelighed’ men her blev jeg udfordret på mine grænser for hvornår noget er for ‘langhåret’!

Jeg læste om, at det er en god ide at skrive taknemmeligheds dagbog!

Hmmm, det blev lige i første omgang for meget for mig.

Samtidig ved jeg jo, hvor stor en virkning det har at fokusere på det gode i livet, OGSÅ når livet er så svært, at det næsten er provokerende at skulle finde det gode.

Sidste sommer købte jeg denne smukke kalender lavet af Paulo Coelho (Alkymisten) med fokus på styrke.

Den bruger jeg til taknemmelighedsdagbog. Jeg skriver i den næsten hver aften, inden jeg lægger mig på puden.

I aften kan jeg skrive, at jeg er taknemmelig for, at jeg i morges evnede, både fysisk og mentalt, at stå op kl 5 og køre i svømmehallen og svømme 3 km, go træning med intervaller og hele pivkrasset.

Taknemmelighedsdagbog.

Det virker

Det skaber lethed og virkelig god energi

Jeg elsker at være i netop den energi og endnu mere når den smitter.

TAK til 2022, VELKOMMEN til 2023

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Jeg har lært at jeg skal være i nuet og at jeg skal se frem.

Men ved nytårstid er det for mig vigtigt at dvæle lidt ved året der gik. 

Kigge på hvad det har bragt mig, som nu er blevet til skønne minder

Kigge på hvad det bragte mig af udfordringer som nu er blevet til erfaring og visdom

Det har jeg nemlig forlængst forstået; at når jeg lever som jeg gør, udfordrer mig selv, rejser, elsker, flytter, arbejder, osv så vil det ikke være det hele der lykkes, i hvert fald ikke som jeg først havde forestillet mig. Man kunne kalde det at begå fejl, men jeg vil hellere betegne det som erfaringer. Erfaringer som jeg lære af.

Og DET er det fede! Der er god energi i, at kigge på mine erfaringer, reflektere og finde ‘gaven’. 

Gaven er det jeg lærer, det jeg lærer om mig selv. 

Så bliver jeg hele tiden bedre til at finde vej, i mig selv og i livet. 

TAK 2022

For en fantastisk, og udfordrende, rejse til Irland.

For open water svømme oplevelser og fællesskab

For magiske dage i Paris med Ofelia

For alle gode stunder med familie og venner; til pinse, Skt Hans, sensommer i Sverige, SOS (spis og skrid), wellness, fødselsdage, jul …..

For arbejdsfællesskaber, foredrag, strikkecafe’er, garnmesser ……

I mit nytårs skriv, samme dag, sidste år, gav jeg den rigeligt gas med at spå om 2022. Det var nok lige lidt kækt, der var mange ting som ikke helt blev som jeg havde tænkt.

Men så blev det noget andet.

Derfor vil jeg spare på forudsigelser om 2023.

Jeg ved dog at jeg skal ha arbejdshandskerne på, mine projekter og visioner for det nye år har jeg bestemt skal være langtidsholdbare! 

Så jeg vil arbejde med at have mere tålmodighed og med at fordybe mig.

Der bliver ingen lange strikke-rejser i 2023, de må vente til 2024.

I 2023 bliver mit fokus arbejde; både det ‘almindelige’ og i mit eventyr univers, bliver det foredrag og skabelsen af en bog.

Jeg vil fordybe mig i min egen arbejds-camp. Det kommer til at tage det meste af året at nå mine mål. Det betyder også at jeg ikke vil være så aktiv på SoMe.

Og så glæder jeg mig til at hoppe i bølgen blå og svømme langt, sammen med en masse skønne mennsker. Jeg kan godt afsløre at det tidligst bliver i maj! Jeg er kuldeskær og skal ikke i, før vandtemperaturen er over 15 gr.

Med dette lille skriv vil jeg ønske alle et godt og magisk nytår.

HUSK

Lev i nuet, mærk dig selv, søg og grib det der giver mening og god energi for dig.

FULDSTÆNDIG FANTASTISK og FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE 

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Store ord, ja, men der er også store følelser på spil.

I dag er det 3 uger siden jeg havde sidste arbejdsdag på mit ‘almindelige’ job og dermed har jeg nu i 3 uger været ‘on my own’ som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder, eventyrer mm.

Og det ER et eventyr

Og forhåbentlig ender det med; …. og hun levede lykkeligt til sine dages ende!

Men hovedpersonen skal altid først grueligt meget igennem.

Hovedpersonen i det her eventyr er mig og jeg synes jeg møder mange udfordringer på min vej. Men dybest set er det jo mig selv der udfordrer mig selv.

Mit eventyr er en proces, en proces i at finde ind, for at finde modet til at rejse ud.

Finde ind til mig selv og derefter rejse ud i mine drømme.

En proces der har varet flere år og som jeg er bevidst om vil fortsætte hele livet. 

Den foregår både over tid og hvert sekund.

I de sidste 3 uger har det været magisk at finde mig selv, arbejdende som jeg har visualiseret, så mange gange over så lang tid; fordybe mig i timevis i mine projekter af strik og skriverier på alle måder, så tiden forsvinder på den fede måde; FULDSTÆNDIG FANTASTISK

Samtidig har jeg i løbet af disse 3 uger haft tider hvor jeg er brændt helt sammen, grædt og følt mig skræmt fra vid og sans, særligt i forhold til økonomi; FULDSTÆNDIG FRYGTINDGYDENDE.

Men både det fantastiske og det frygtindgydende er en del af processen og jeg bliver hele tiden, endnu mere, bevidst om hvad der er vigtigt for mig i mit liv, hvad der giver mening, hvad der gør mig glad og hvorfor jeg hele tiden stiller mig derud hvor jeg skal finde balancen, igen.

Øjeblikket hvor det gik op for mig at jeg jo faktisk nu arbejder præcis som jeg har drømt om og visualiseret så mange gange i så lang tid er i sig selv det vildeste eventyr.

Når jeg har grædt og været rædselsslagen har jeg med skræk i sjælen tænkt; hvordan kan jeg holde foredrag om at følge sine drømme hvis jeg ikke selv tror på det!!!

Men det kan jeg jo lige præcis fordi jeg totalt gennemlever både det fantastiske og det frygtindgydende og begge dele er ufravigelige i processen og i eventyret.

Må man være stolt af sig selv?

Det må man vel godt! Det er jeg i hvertfald! 

For uanset hvor eventyret fører mig hen så har jeg allerede opnået det vildeste, i og med at jeg formår og har modet til, at leve og være midt i mit eget eventyr.

Her til sidst er det vigtigt for mig at fortælle hvor taknemmelig jeg er

for hvert et foredrag jeg får lov at holde, for hver en ‘Eventyrlig strikkecafé’, for at du læser min blog, for at i har lyst til at strikke efter mine designs og for at jeg med alt dette får lov at sende inspiration og god energi ud og at det bliver modtaget så positivt.

TAK for det, det er et eventyr i sig selv.

Og jeg LEVER allerede lykkeligt til mine dages ende, jeg er i fuld gang.

God weekend

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Lige om lidt, sker det! For nu hopper jeg igen, ud fra den vildeste klippeafsats, ud i mine drømme.

Pr. 1. oktober bliver det virkelighed, så skal jeg arbejde 100 % i min egen virksomhed.

Det føles helt rigtigt og jeg glæder mig så meget til at skulle arbejde på min måde, efter mine rytmer og til at kunne strukturere min hverdag og mit liv, selv!

Et liv og en hverdag jeg faktisk har drømt om og forestillet mig siden jeg var helt ung.

D. 27. januar skrev jeg bla sådan her i et blog indlæg:

……. Så bevidstheden om, at det er muligt at skabe et liv, hvor jeg kan leve i og med passion, glæde, begejstring og kærlighed hver eneste dag, den giver mig tillid og energi til at fortsætte ud i eventyret.

Også selvom det er på bekostning af en vis tryghed. Men tryghed, som jeg tror at vi alle har brug for, har jeg fundet i mig selv. Der er stor tryghed i, at jeg kan mærke mig selv, mærke hvem jeg er og at jeg på den måde mærker modet til at stå op for mig selv, stå stærkt og stå frem.

Så kan jeg jo nærmest klare hvad som helst.

Og på den måde får min nysgerrighed og min eventyrlyst masser af plads at boltre sig på.

Jeg har kun dette ene liv.

Jeg vil ikke på pension. Jeg vil leve og arbejde med passion og glæde til jeg bliver en meget gammel dame. Og jeg vil dele ud af min glæde og passion i håb om at jeg kan blive ved med at inspirere og skabe god energi.

Du er mere end velkommen til at joine mig, hele vejen.

Og nu, nærmest mere end nogen sinde før, skal jeg stå stærkt i mig selv og finde trygheden lige der.

GODT at jeg har øvet mig.

For jeg kan godt afsløre at jeg er en smule træt pt.

Der er fart på med fuldtidsjob og forberedelser til alt det der sker og skal ske i min virksomhed. 

Ind imellem besvimer jeg på sofaen om eftermiddagen, jeg går ud som et lys og alligevel sover jeg fint om natten … heldigvis! Når jeg bliver så træt, så kan jeg godt få en ‘hjerne nedsmeltning’; en tilstand hvor jeg slet ikke kan se lyset og så græder jeg mine modige tårer.

Scarry

Men når jeg så har sovet, grædt og sovet igen, så rejser jeg mig og genvinder energi, tillid, styrke, motivation og begejstring. så kommer det hele sivende ind i mig igen.

Jeg ved det jo, det går over. Det ER fordi jeg lige løb tør for energi.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til at fordybe mig og til at gå ALL IN på foredrag, bøger, rejser, strikkedesign og opskrifter, workshops, drømmeværksted, garn osv.

Jeg glæder mig til at kunne dele det hele med jer.

Jeg håber I bliver hængende og tager med på mit eventyr, tag gerne flere med, det vil være en kæmpe hjælp.

Må i alle få den dejligste weekend.

Glem prisstigninger og klimakrise.

NYD LIVET OG NUET

GNIST

~ trineegernielsen ~ 2 Comments

GNIST

Gnist! Et lille ord der beskriver at være begejstret, ivrig, motiveret, inspireret og handlekraftig.

Jeg ved præcis hvornår jeg har den, gnisten, og hvor godt det føles når den er tændt.

Jeg ved desværre også hvornår den er slukket hos mig og hvordan det føles tilsvarende træls.

Især fordi det sker, når jeg ‘tillader’ nogen eller noget udefra at slukke min gnist.

Jeg bliver faktisk så ked af det. Så ked af det, at det er svært at slippe.

Jeg har lært at:

‘Det jeg vander gror’

‘Det jeg sender ud i universet sker’

Så, jeg må sparke mig selv bagi og flytte fokus til gnisten der er tændt og den skønne følelse det giver og al den gode energi det generere.

I sidste weekend var jeg på Strikkecamp i Korsør. Et event for 20 stand-holdere udgjorde et strikke mekka i Multihuset på Storebælt Camping. Smukke omgivelser og masser af garn og søde mennesker.

Her mærkede jeg min gnist være tændt. 

To situationer fik min gnist til at blusse ekstra op.

Den ene var en samtale med en skøn kvinde, om muligt foredrag, i første omgang med strik som overskrift. Så fortalte hun om hendes engagement ift. Alzheimers og vi kom til at snakke om det at bevare livsgnisten selvom livet viser tænder. Vi tunede begge ind på helt samme frekvens med ideer og muligheder, hvor mit foredrag om min passion kan bruges til mere end at fortælle om strik og uld. Det vil være Fantastisk.

Fantastisk fordi det at tænde noget hos andre er med til at tænde min gnist.  Og det er præcis det den anden situation handler om.

For jeg fik besøg af sødeste Tina, som har fulgt mig siden jeg udgav min bog hvor hun kom til reception. Jeg blev faktisk så rørt, for Tina fortalte mig, på kærligste vis, at det jeg gør har været inspiration og medvirkende til de kæmpe skønne og svære skridt hun nu har taget i livet.

Så jeg har tændt gnisten hos Tina, været med til at skabe begejstring, inspiration og handlekraft. Og Tina gav så meget tilbage og tændte min gnist ved at fortælle mig hendes historie. TAK.

Det er kun lidt over 3 uger siden at jeg kom hjem fra 6 fantastiske uger i Irland. Jeg nåede dog nærmest ikke at få alle oplevelser og indtryk til at synke ind før ‘virkeligheden’ ramte mig. Den virkelighed der til tider slukker min gnist.

Men det skal den ikke få lov til. De gode oplevelser på Strikkecamp er med til at holde liv i gnisten. Om lidt har jeg en lang sommerferie hvor gnisterne skal springe – altså på den fede måde – og jeg glæder mig allerede vildt til de foredrag der er i kalenderen i efteråret. Jeg glæder mig så meget til at dele ud af mine drømme og min passion, 

nu med Irland.

REPOST

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Min yndlings morgenstund består af kaffe på sengen og ro og tid til at skrive.

Bare skrive derudaf. Det er helende for mig.

Pt er jeg i underskud af energi, tid, penge, varme mm. Så bliver jeg frustreret og ked og hidsig og alt muligt. Fuldmånen lyser og jeg mærker mig selv meget tydeligt!

Det jeg skrev her til morgen, mindede mig om hvordan jeg havde det i foråret 2019 og om et blog indlæg jeg skrev i den forbindelse..

Det var helt forløsende at læse det igen, for det beskriver ret godt hvem jeg er og hvordan jeg har valgt at leve og hvad det indebærer. OG den følelse jeg sidder med pt.

Det fortjener et ‘repost’. Om ikke andet så for min egen skyld.

Jeg bliver faktisk virkelig nysgerrig på hvad du tænker når du læser det: kan du genkende noget, vækker det noget eventyr eller giver det slet ikke mening?

Skriv meget gerne en kommentar

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer.

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

♥

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day.

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Foredrag i Tølløse

~ trineegernielsen ~ 2 Comments

YES – Here we go again

Og jeg glæder mig

Mandag d. 29. november kl 19-21.30 holder jeg foredrag  i strikkecafeen i NO 1 i Tølløse.

Jeg holder foredrag om min strikkerejse til New Zealand

Det handler om drømme og passion, om uld og kærlighed og om at kaste sig ud fra de højeste tinder … sådan i overført betydning! Der er masser af skønne billeder fra smukke og fantastiske New Zealand, jeg har alt med som jeg strikkede undervejs samt det lækreste Mohair garn importeret derude fra. Og så er det naturligvis muligt at købe en signeret bog til en god foredrags pris.

Billetter købes igennem Billetto

Jeg elsker at fortælle historien.

Jeg elsker at sætte gang i drømmene, både hos mig selv og hos jer der lytter med.

Og når jeg skriver ‘elsker’, så mener jeg virkelig ‘elsker’.

Den kommende weekend sætter jeg mig ved tegnebrættet; NU skal der form på næste tur. Det glæder jeg mig vildt til. Det er jo allerede der at eventyret starter; når jeg skal finde ud af hvornår, hvor længe, hvordan, hvor hen osv.

En sådan plan vil hjælpe mig meget til at klare de kommende mørke måneder for dem er jeg ikke ret stor fan af. Men har jeg et eventyr i sigte, så generere det massser af god energi, vilje og styrke.

At holde foredrag gør præcis det samme; det tænder op under min eventyr energi.

I går hørte jeg en podcast

https://www.youtube.com/watch?v=OY3HMkXbY98&list=PLN9sldm_v2rZs_nejUGH98ELQHTraosDK&index=8

En podcast med mig selv som hovedperson!

Umiddelbart kan det virke lidt selvoptaget men det sætter altså virkelig gang i min gode eventyr energi. Så selvoptaget eller ej; det virker.

I går i DR aftenshowet sagde Peter Aalbæk:

Det er livgivende at køre sig selv ud over kanten

Lyder voldsomt men jeg ved præcis hvad den gode Peter Aalbæk mener.

Og Pernille Aalund skriver:

Dit liv er lige nu og det bør ikke pakkes ind i et angstfyldt ‘måske’ eller ‘senere’. Lyt ikke til andre, lyt først og frememst til dit indre.

Det er præcis det jeg gør, med tillid og kærlighed som bliver til ren magi

God weekend

Måske vi ses i Tølløse

Eventyreres klub

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA

REJSEN

~ trineegernielsen ~ Leave a comment

Det handler om selve rejsen. Det handler om at rejse, i livet.

 Jeg har et mål som jeg gerne vil nå. 

Faktisk har jeg mange fordi der opstår nye ideer og dermed nye mål. På den måde flytter de sig når jeg kommer frem.

Så hvis jeg kun havde fokus på målet og på fremtiden ville jeg blive dybt frustreret og livet ville passere forbi mig.

Så det handler om rejsen. For mig handler det om at nyde rejsen, at være til stede og opleve rejsen. Hver dag tager jeg et skridt mod målet. Nogle dage er det små skridt, nogle dage et mega skridt. 

Jeg bevæger mig hele tiden.

Jeg øver mig i tillid, opmærksomhed, i at være bevidst, at være til stede, være i nuet og i at åbne mit hjerte. 

Når jeg skriver ‘åbne mit hjerte’ mener jeg at have tillid. Det var der jeg startede.

Prøv en gang om du kan mærke det, at have tillid!

Sig til dig selv:

‘Jeg har tillid til at jeg er præcis som jeg skal være’

‘Jeg har tillid til at det hele er præcis som det skal være og jeg har tillid til at der sker præcis det der skal ske’

Tænk over betydningen af ordet ‘tillid’ og mærk det.

Det er magisk.

Og hvis du virkelig har tillid så udfolder livet sig på magisk vis.

(Tak til Lone Lund Jørgensen der har lært mig at have tillid)

Jeg har tillid til at min rejse føre mig lige derhen hvor jeg drømmer om at komme hen. Min rejse er allerede en drømmerejse, en rejse ud i drømmene, jeg er i mine drømme. 

Når jeg mærker tilliden, så mærker jeg nuets energi og jeg mærker roen.

Det skaber ny energi og nye ideer; en masse jeg gerne vil, nye drømme. 

Så jeg skal virkelig tøjle utålmodigheden!

Ellers vil jeg jo hele tiden tænke på det næste jeg gerne vil strikke, det næste jeg skal gøre, det næste sted jeg vil rejse hen osv.

Så det bliver sådan en kombi! En kombi af at glæde mig til alt det jeg skal, mærke glæden og begejstringen fremfor frustration over ikke at kunne alt på en gang og så være til stede NU, være opmærksom på det jeg gør lige NU, være NU.

Jeg er på min rejse. En magisk rejse. 

Tænk at jeg sidder her i min seng, en tidlig onsdag morgen kl. 6.12 og kigger ud i min kæmpe have der er smuk og grøn og med det fineste japanske kirsebærtræ. Rådyrene vækkede mig i morges kl 5 med deres underlige lyde og de stod der lige uden for mit vindue.

Tænk at jeg nu har lavet mig en base efter at have rejst og boet i en kuffert i næsten 3 år.

Hver dag er en rejse. Og JA jeg glæder mig vildt til jeg igen kan rejse ud i verden og strikke.

Men jeg er vild med hele min rejse. Jeg er vild med NU

Nye eventyr

~ trineegernielsen ~ 2 Comments

I skrivende stund sidder jeg på færgen fra Odden til Aarhus.

Det blæser; ‘Fresh breeze from west’ siger YR.

Det vugger vel rigeligt men jeg klarer nu nok den times tid.

Nu er jeg afsted og jeg mærker allerede friheden.

Friheden til at bruge døgnets timer præcis som det passer mig.

Den frihed der åbner op til herlighederne i mit indre hvor ideerne bobler og skabertrangen presser på.

Det bliver så dejligt at bruge tiden og holde fokus på alle mine strikke projekter, skriverier, ideer og drømme.

Jeg må også være ærlig og sige at jeg mærker sådan en uro. Selvom jeg er i velkendte Danmark, mit hjemland, så er jeg stadig midt i det vildeste eventyr med prøvelser og magi.

Det skal nok ‘ende’ godt og jeg ved hvor jeg vil hen men vejen er sgu noget snørklet og uvis. Men som jeg før har skrevet er det jo det jeg er vild med; eventyret og det uvisse, men det er også det der kan lave uro.

Når jeg så formår at forvandle uroen til ro, når jeg klare prøvelserne og mærker magien, så er det jeg mærker modet og styrken og det er det, der fylder mig med ny energi og det er det der får drømmene til at gro og udfolde sig ♥

Jeg håber du har lyst til at følge med mig ud på mit eventyr, denne sommer i Danmark, men mit eventyr i det hele taget. Og jeg håber du bliver inspireret både til at strikke og til at  turde drømme.

♥