NU ER DET NU! KOM!

I aftes og i morges havde jeg den skrækkeligste følelse af tristhed, modløshed, frygt og frustration!

Hvad er det for en verden vi lever i? Hvor en magtsyg mand kan forårsage alvorlig ravage for så mange og hvor klimaet er på skideren fordi vi forbruger i en fuldstændig uanstændig grad.

Kan man sætte børn i sådan en verden og hvilke katastrofer vil indtræffe ….

STOP STOP STOP

Jeg blev faktisk forskrækket over disse tanker og følelser, fordi jeg normalt holder alt det crap i strakt arm og fordi jeg normalt er positiv og optimistisk og har mange drømme om alt muligt.

I et øjeblik blev jeg også bange for at være overfladisk og egoistisk fordi jeg bare koncentrere mig om at jeg om 5 uger rejser til Irland i 7 uger hvor jeg skal ‘hygge’ mig.

STOP

Det er jo præcis NU at jeg skal rejse til Irland og opsøge alt det gode. Det skal jeg ikke kun gøre i Irland det skal jeg gøre i nuet, NU!

For når jeg opsøger det gode og foretager mig det der producerer god energi og glæde hos mig, når jeg deler det i blog indlæg, bøger og foredrag så sender jeg

GOD ENERGI, HÅB OG TILLID ud til alle jer.

Om i kan strikke eller ej, om i synes jeg er skør eller ej, så er jeg sikker på at jeg i en eller anden grad påvirker verden med noget godt.

TÆNK hvis vi allesammen satte os ned og græd og var bange, holdt os inden døre fordi vi ikke tør gå ud i verden af frygt for alt muligt, så ville verden gå i stå! Så vil alt det ‘onde’ vinde og drukne os i frygt som Orkerne i Ringenes Herre.

Men hvis vi rejser os og går ud af døren men smil, oprejst pande, vilje, tro, tillid og KÆRLIGHED, i RÅ mængder, så skal i se! Så spreder det sig som de smukkeste ringe i vandet. Og hvis vi allesammen gør det så forsvinder Putin på samme vis som Voldemort.

Jeg er helt klar over at dette ikke er en film men den barske virkelighed!

Jeg mener dog stadigvæk, HELT ALVORLIGT, at det er NU at vi skal skabe al den gode energi vi overhovedet kan.

Rigtig god weekend

2022; EVENTYRETS ÅR

2022 kommer til at stå i eventyrets tegn, det kan jeg mærke.

2022 bliver eventyrligt

2022 bliver et år fyldt med eventyr og fuld af kærlighed.

Allerede nu har jeg planer i kalenderen som jeg glæder mig til; foredrag på begge sider af Storebælt, kursusaktivitet her på ‘min’ bondegård og en strikkerejse til Irland der gerne skulle starte midt april og ca 8 uger frem.

Jeg glæder mig til tid og oplevelser i mine vandrestøvler og i kajak.

Jeg glæder mig til tid med mine strikkepinde og tid til at skrive.

Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at lade ideerne boble og udfolde sig.

Jeg glæder mig til at have tid, tid til at følge min egen rytme og intuition.

Lone og jeg lægger også planer. Det er gået over al forventning med vores lille strikkefirma som vi startede 1.1.2021 til trods for at vi stort set kun har haft åbent i gårdbutikken lørdage fra 11-14 og ikke har en ‘rigtig’ hjemmeside.

Det motiverer og inspirerer og i 2022 er vi klar til at få nogle nye spændende garnkvaliteter ind, få en hjemmeside op at køre, udvide åbningstiden i gårdbutikken med en eftermiddag om ugen og så har vi et ret spændende arrangement på tegnebrættet, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for i løbet af foråret

Tak til alle for gode stunder i 2021, også til mig selv 😉

I kajak, vandrestøvler og i svømmehal.

I Sibberup, Italien, København og Vordingborg.

På Røsnæs, Odsherred, Terslev Overdrev og Islands Brygge

Til foredrag og messer og i Familie Journalen

I gårdbutikken, skoven og ved Bisserup Strand.

Jeg vælger at lade Corona minde mig om, at vi skal passe på os selv og hinanden men uden at bekymringer og begrænsninger får lov at kapre mig.

Corona minder mig også om at jeg skal leve her og nu, for fuld skrald.

At jeg skal vælge og prioriterer det der gør mig glad og giver god energi for så har jeg så meget mere at gi af.

Livet og verden er fuld af kærlighed.

GODT NYTÅR

The Lonely Rider

Nogen gange bliver jeg ramt af frustration; en følelse af at være ret alene om den måde jeg ser verden på, den måde jeg ser livet, mig selv, mennesker og muligheder på.

Og det er jo på en måde et faktum, for jeg er trådt ud på en helt særlig sti, hvor jeg selv må finde vej, der er ikke nogen jeg kan følge efter. 

Og det er lige som det skal være, for det er der eventyr i, og det er jeg vild med.

Ind i mellem bliver jeg alligevel ramt af en form for ensomhed. Ikke den hvor jeg er alene men den hvor jeg skal bruge meget energi på at stå op for mig selv.

Nu er det sådan, at jeg faktisk er så heldig og priviligeret at jeg har så meget kærlighed i mit liv. Jeg har så mange helt fantastiske mennesker omkring mig og jeg er så heldig at blive rummet som den jeg er.

Ligesom at jeg selv skal finde vej, derude på den snoede sti som jeg vandre af, så skal vi jo også finde vej i hinanden. 

For vi udvikler os jo hele tiden som mennesker. 

Nogen hastigere end andre, nogen mere bevidste end andre og for nogen er det til dels selvvalgt og smooth, for andre er det krisepræget og pludseligt.

Men uanset hvordan og hvor meget vi udvikler os, så er det vel det, en tæt og kærlig relation handler om; at finde vej i hinanden og følge med hinanden gennem livet. 

Om man er venner, søskende, kærester …. 

For nogle år siden havde jeg f.eks. en pause i en helt særlig tæt og gammel realtion. Men vi fandt hinanden igen og kan man det, tror jeg på, at det styrker relationen enormt. Det styrker forståelsen af hinanden og rummeligheden; det udvikler os. 

Hvis vi kan være der for hinanden når livet viser tænder, i det omfang vi nu selv har energien til, hvis vi gør os umage, lytter og er til stede, så finder vi vej i hinanden og når vi gør det, så udvikler vi os også selv.

Og det gælder jo også når vi glædes med hinanden, også selvom vi måske ikke helt forstår hvad der foregår. Men hvis vi er i en tæt og kærlig relation, ligger kærligheden jo i at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg har igennem mit liv bygget relationer op til en masse skønne mennsker. Mennesker der lever meget forskellige liv og det er jeg vild med. Jeg er vild med forskellighed og mangfoldighed. Det er lærerigt og farverigt. Det udvikler mig.

I mens jeg skriver dette bliver jeg heldigvis bevidst om, at min frustration kun er overfladisk og nok kun gælder når jeg møder nye mennsker. Vi ved jo ikke hvem hinanden er, vi skal finde vej. De ytre deres vinkel på livet ligesom at jeg ytre min. 

Jeg er tro mod mig selv, jeg er MIG. Jeg går af mit livs sti, som en Lonely Rider. 

Men jo mere jeg retter mig op og kigger til alle sider, jo mere ser jeg, at jeg ikke er så alene. For lige der på alle stierne langs min snoede sti, der er I jo. På jeres sti.

Stierne snor sig, ind i hianden og vi finder vej.

God søndag

Jeg kan ‘bare’ strikke

Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’

Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!

Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand.  Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.

Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.

INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.

Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte! 

Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.

Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer.  Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.

SoMe, yes, so much me.

Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige. 

Jeg kan ‘bare’ strikke.

Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.

Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge. 

Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.

Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’

Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.

Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke! 

Med glæde og passion kommer man langt.

Rigtig god weekend

KÆRLIGHED

Kære verden; alle jeg kender og alle jeg ikke kender

Jeg har noget på hjerte, noget om kærlighed og jeg håber du vil læse med hele vejen.

Kærligheden er stor, kærligehden er det vigtigste i verden.

Det er ikke noget nyt, det tror jeg du ved i forvejen, det tror jeg alle ved.

Men måske glemmer vi det ind i mellem. 

Måske ser vi ikke altid kærligheden og måske mærker vi ikke altid kærligheden. 

Måske glemmer vi at kærligheden til os selv er den aller vigtigste.

Hvis ikke du elsker dig selv kan du hverken give eller modtage kærlighed.

Jo mere du elsker dig selv, jo mere kærlighed indeholder du og jo mere har du at gi af. Kærligheden får dig til at lyse, jo mere du lyser, jo mere vil du blive elsket for lige præcis den du er og jo mere kærlighedsfyldt vil du være.

En kær veninde har ofte spurgt mig hvad jeg gør og hvordan man gør, når man skal have omsorg for sig selv og elske sig selv. Altså, er det bare at forkæle sig selv med nyt tøj, go mad eller en fridag?

Men Omsorg og kærlighed skal komme indefra. 

Du skal leve indefra og ud, ikke omvendt. (Lone Lund Jørgensen).

Eller som Hella Joof siger; du skal tale pænt til dig selv og om dig selv.

Og det er præcis hvad det handler om; at du dybt i dit hjerte og i din sjæl, har tillid til at du er ok og at du er lige som du skal være. Du er OK. 

I en given situation hvor du måske er ked af det, vred, frustreret, forvirret, træt el.a. skal du give dig selv lov til at ha den følelse, for den er der jo og du har det som du har det og det må du gerne. 

Giv det omsorg, fra hjertet, føl omsorg for dig selv. Ikke selvmedlidenhed! Men omsorg og kærlighed. 

Det er ikke kun når noget er svært. Det er jo i alle livets store og små spørgsmål, at du skal vælge til og fra, i kærlighed til dig selv.

Det er kærligt når vi tager valg ud fra vores omverden, når vores valg hjælper og gavner et andet menneske. 

Men min overbevisning er at hvis jeg træffer både store og små valg, fra mit hjerte, i kærlighed til mig selv, så vil jeg automatisk trives, lyse og være i overskud hvilket vil komme alle de mennseker der er i mit liv, til gode. 

For så har jeg noget at gi af, så har jeg god energi.

Hvis jeg ikke vælger fra mit hjerte, hvis jeg gør det jeg burde og det jeg tror at verden synes jeg skal og det som andre kunne tænke sig at jeg skal, så mister jeg mig selv! 

Jeg mister min gode energi fordi, det jeg så vælger, ikke passer til mig. 

Jeg får lyst til at sammenligne det med mad; hvis jeg skal spise noget jeg ikke bryder om eller ikke kan tåle men gør det fordi alle de andre om bordet synes det er det skønneste, så nyder jeg ikke maden og den gør ikke noget godt for mig og bagefter sidder jeg måske og føler mig utilpas.

Jeg mister min energi og så har jeg ikke noget at dele ud af og kan ikke være noget for andre mennesker, heller ikke for dem jeg holder af.

Og tro mig, jeg har været der, hvor jeg ‘hoppede på tungen’ for at gøre dem jeg elskede glade. Jeg gjorde alt det som jeg vidste de holdt af. Jeg ville give dem himlen.

Men til sidst var jeg ‘væk’, udraderet, kraftløs.

For jeg glemte mig selv, jeg kunne ikke mærke mig selv, så jeg vidste ikke hvem jeg var og jeg vidste ikke hvad jeg havde lyst til. Jeg vidste ikke hvad der gjorde mig glad.

Herfra tog jeg ud på en lang rejse. En livslang rejse. 

For den vil fortsætte så længe jeg lever her på jorden. 

De første skridt på denne rejse var umådelig tunge og svære men rejsen bliver heldigvis mere og mere fantastisk og forunderlig. Dermed ikke sagt at jeg ikke møder udfordringer på min vej, for det skal jeg da love for at jeg gør. 

Men jeg har en helt anden energi. 

Og nej, det går ikke bare let; jeg kan stadig græde en hel dag og ligge søvnløs, være træt træt og løbe tør for batteri.

Men jeg kommer aldrig længere væk fra mig selv end at jeg forholdsvis nemt kan komme retur til mit hjerte, til MIG.

Jeg kan deale med livets udfordringer på en måde så jeg lære nyt og så det giver mening.

Livet bliver meningsfuldt. Det er vel det ypperste.

Kærligheden til mig selv vandt og jeg mærker hvordan det bobler i mig. 

Jeg mærker ro. Jeg mærker energi. 

Jeg kan mærke mig selv og jeg er den bedste guide i mit eget liv. 

Og livet giver mig så meget fantastisk den anden vej.

Tak for det, tak for jer og tak til MIG

Kærligheden er størst.

Minder og inspiration/Memories and inspiration

Den sidste tid er der dukket mange skønne minder op på min Facebook side.

Bla. minder fra mine sidste to vintre på New Zealand. Et væld af minder om solskin og varme, strik og garn, drømme, udfordringer, oplevelser, eventyr og kvantespring i mit liv ♥

I denne corona-virus tid er det faktisk rigtig rart og tankevækkende med disse minder. 

Det minder mig om, at selvom jeg naturligvis skal holde mig opdateret på – samt tage Corona-virus alvorligt, så er dette også en kærkommen lejlighed til reflektion og ro. 

Faktisk tænker jeg, og mener seriøst, at det er sundt for mennesket, med det samfund vi lever i, at blive tvunget til at være i selskab med sig selv og reflektere.

I skal ikke være i tvivl om at jeg elsker at være sammen med andre, særligt mine børn, min kæreste, min familie og, heldige mig; alle mine skønne venner. Men jeg holder faktisk også af alenetid. Jeg har brug for alenetid og ved hvor sundt det er.

I skal heller ikke være i tvivl om at jeg er klar over at nogen, desværre nok mange, bliver tvunget i knæ rent økonomisk og så kan det være svært, nærmest umuligt, at sætte sig og finde ro og tid til reflektion.

Jeg er også helt klar over at hvis det går så galt som de spår, så vil der være en del der mister deres kære og at så vil det igen være svært at finde ro og mening med det hele.

Men jeg er ret overbevist om at menneskeheden har brug for at slå denne kolbøtte.

Jeg synes penge styre verden alt for meget. 

Jeg synes der er for lidt plads til at leve anderledes, til alternative tanker og til kærlighed ♥

Jeg vælger at tro på og have tillid til, at dette åbner for langt mere kærligheds energi i verden ♥

Hold da op! Da jeg satte mig til tasterne var det var slet ikke meningen at jeg ville filosofere på denne måde. Jeg ville skrive om mine minder og at jeg har bestemt at den næste tid vil jeg løbende poste strikke-minder. 

Strikke-minder der måske kan inspirere og skabe et øjebliks begejstring.

Det er jo heldigvis også muligt at købe garn via nettet og er pengene små, måske der ligger nogle rester i gemmerne der skal frem i lyset.

Jeg håber af mit hjerte, at I derude prøver at finde lyspunkter og god energi hver eneste dag. Jeg er sikker på at hvis vi alle sender god energi, positive tanker og masser af tillid og kærlighed ud i universet så klare vi det her sammen, hver for sig ♥

Og iøvrigt så syns jeg vi har den sejeste statsminister ever.

Lately, many lovely memories have appeared on my Facebook.

Among other things, memories of my last two winters in New Zealand. A wholw lot of memories of sunshine and heat, knitwear and yarn, dreams, challenges, experiences, adventures and quantum leaps in my life ♥

In this corona-virus era, it is actually really nice with these memories and it gives me many thoughts

It reminds me that while I naturally have to keep up to date – and take the Corona virus seriously, this is also a welcome opportunity for reflection and tranquility. In fact, I think, and seriously believe, that it is healthy for man, in the world we live in, to be forced to be in self-respect with himself and reflect.

Don’t doubt that I love being with others, especially my children, my boyfriend, my family and, lucky me; all my lovely friends.

But I actually love solitude too. I need solitude and know how healthy it is.

You also should not doubt that I realize that someone, unfortunately many, is being forced to kneel down financially and then it can be difficult, almost impossible, to sit down and find peace and time for reflection.

I am also fully aware that if things go as wrong as they predict then there will be some who lose loved ones and that then again it will be difficult to find peace and meaning with all this.

But I am pretty convinced that mankind needs to beat this bull bucket.

I think money controls the world too much.

I think there is too little room to live differently, to alternative thoughts and for LOVE ♥

I choose to believe in and trust that this opens up far more love energy in the world ♥

OMG! When I sat down to the keyboard it was not at all that I wanted to philosophize in this way. I wanted to write about my memories and I decided that from now on I will continuously post knitting memories.

Knitting memories that may inspire and create a moment of enthusiasm.

Fortunately, it is also possible to buy yarn at the internet and if the money is small maybe you have got some leftovers.

I hope with my heart that you out there try to find bright spots and good energy every single day. I am sure that if we all send good energy, positive thoughts and lots of confidence and love into the universe then we can do this together, separately ♥

And by the way, I think we have the coolest prime minister ever.

HAPPY

Sidder og forbereder mig til at holde foredrag i aften hos Midtfyns Husflid i Ringe.

Falder over fotos og videos fra min strikke rejse i 2018 og får den vildeste og skønneste følelse af glæde og begejstring.

Det var en FANTASTISK tur og jeg glæder mig til at fortælle min historie igen i aften. Jeg bliver faktisk helt høj og lykkelig af min egen historie ❤️ Og taknemmelig for at jeg kan få lov til at fortælle den igen.

Jeg skal SÅ MEGET afsted igen ❤️

Right now I’m preparing my lecture for tonight.

Looking at photos and videos from my knitting trip in 2018 I get the most amazing and wonderful feeling of joy and happiness

It was a FANTASTIC trip and I’m looking very much forward to tell my story again tonight. Actually I get totally High and happy of my own story ❤️ And so thankful that I get the opportunity to tell my story again and again

I HAVE TO go on a knitting trip again ❤️

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

NU er den her! BOGEN ♥

JORDEN RUNDT MED MINE STRIKKEPINDE

IMG_6481

Om min strikkerejse til New Zealand; strikkeopskrifter og historier.

Den kan nu købes på Saxo.com

Det har været den vildeste rejse og nu er jeg i mål ♥

Jeg gjorde det sgu, helt selv.

Jeg kunne dog ikke have gjort det uden opbakning, heppekor og kærlighed. Og ikke uden husly, korrekturlæsning og sparring.

Så TAK af hjertet ♥ til mine elskede unger, til min aller dejligste Søs, til Stine, Gitte, Sanne, Kleiter, Lea, Lise og alle jer mange mennesker der har lyttet med åbent sind til alle mine skøre ideer og drømme.

Jeg har gjort det på min måde, det er første gang og jeg har meget at lære. Men det er sjovt og jeg har tænkt mig at øve mig ved mange flere strikkerejser og bøger.

Uanset om jeg sælger 10 eller 1000 bøger, er jeg glad og stolt.

Håber i vil tage godt imod min bog.

Der er bogreception lørdag d. 21.9. kl 11-16 i Frk Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør. Alle er velkomne. Se evt. begivenhed på Facebook.

Du kan sikre dig en signeret bog, som du kan afhente denne dag, ved at sende mig en besked, forudbestille og betale via mobilepay.

Skriv her på bloggen eller send mail ten@live.dk

NOW it is here! THE BOOK ♥

AROUND THE WORLD WITH MY NEEDLES

IMG_6481

About my knitting trip to New Zealand; knitting patterns and stories.

Danish version can be purchased on Saxo.com.

By October 1st my book will be published in english as well.

It has been an exceptional project and now it is done ♥ 

And I did it, all by myself!

Though I couldn’t have done it without support, cheerleader and love, nor without shelter and proofreading. 

From my heart THANKS ♥ to my beloved kids, to my most wonderful Sis, to Stine, Gitte, Sanne, Kleiter, Lea, Lise and all of you who have listened with an open mind to all my crazy ideas and dreams.

I did my way, It is my first time and I’ve got a lot to learn. But it is great fun and my plan is to practice by many more knitting trips and books.

No matter if i sell 10 or 1000 books, I am happy and proud.

Hope you will welcome my book. 

There is book reception on September 21st, 11 am-4pm in Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør.

If you drop by this day and want to make sure to get a signed book you can pre-order by writing a mail to me ten@live.dk and pay on Mobilepay.

Leve Livet

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer. 

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day. 

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

Om drømme

God morgen eller god aften. Afhængig af hvor på jorden du befinder dig når du læser med her ❤︎

Nu er jeg jo rejst ned på den sydlige halvkugle, lige modsat Danmark

Alting er vendt op og ned

Mit New Zealand eventyr version 2.0 startede med 5 dages influenza toppet op med jetlag + 25 graders temperaturforskel.

Det væltede mig fuldstændigt!

Nu er jeg på vej op igen. Har haft lidt fat i strikkepindene, ude og gå tur, lavet aftensmad. etc

Min hjerne begynder så småt at fungere igen; ideer, flow, tillid, lys, energi, det hele er på vej tilbage 

Glæder mig til at fordybe mig i garnhimlen igen og til at kunne vise jer hvad der kommer ud af det ❤︎

Indtil nu har jeg fordybet mig mere i drømmenes univers godt hjulpet af den kære Hr. Kløvedal

“Kunsten ved livet er at få drømmene og virkeligheden til at passe sammen”

Fra “Hvad sang sirenerne”

Så sandt, så fantastisk og nogen gange så svært ❤︎

Vi ses

❤︎

Good morning or good evening. Depending on where on earth you are when you read this ❤︎

Now I am in the southern hemisphere, completely opposite Denmark

Everything is upside down

My NZ adventure version 2.0 started with 5 days of flu topped with jet lag + 25 degree temperature difference.

It completely overturned me

I’m on my way up again. Have been knitting a bit, walked, made dinner etc.

Karaka Point

My brain starts to work again; ideas, flow, trust, light, energy, all on its way back to me.

Cant wait to immerse myself in to yarnheaven and to show you all what is coming out of it ❤︎

Until now I’ve only immersed in the universe of dreams with good help from dear Mr Kløvedal

“The art of life is to make dreams and reality fit together”

From Hvad sang sirenerne (“What did the sirens sing”)

So true, so fantastic and sometimes so difficult ❤︎

See ya