På eventyr i Hundested

På Eventyr i Hundested

At holde foredrag er et eventyr for mig, det er en drøm der er blevet til virkelighed.

Det er svært at forklare hvorfor jeg har drømt om, at blive foredragsholder.

Men når man holder foredrag så er det jo fordi man har oplevet noget man kan holde foredrag om.

Måske derfor.

I hvert fald har jeg oplevet en masse, særligt de sidste 5 år, og jeg glæder mig virkelig meget til at dele ud af mine historier, min passion og mine drømme.

For det handler jo om min passion for at strikke og for at leve et liv fra hjertet.

Det handler om at tage på eventyr, i livet og i verden.

Det handler om drømme, indsigter, kærlighed, om uld og om at strikke.

Når nogen så skriver til mig, at de har købt billet til et af mine foredrag, fordi de har hørt mig tidligere et andet sted, så bliver jeg glad i hjertet.

Når jeg bliver booket fordi jeg er blevet anbefalet af andre, så gør det mig glad helt ind i mine knogler.

Det er magisk når mine drømme bliver virkelige..

Det var magisk da jeg rejste på New Zealand og det gik op for mig at jeg var midt i min drøm.

Alt det og meget mere vil jeg fortælle om i Hundested, lørdag d. 16. september kl 14.

Eftermiddagen vil indeholde historier fra mine rejser til New Zealand og Irland suppleret med et væld af fotos samt en masse strik og uld.

Forhåbentlig har jeg inden lørdag modtaget en kasse med garn fra New Zealand, som jeg medbringer.

Billetter kan købes via dette link https://halsnaes.husflid.dk/kurser?course=2023/2024-04′

Vi ses