10 000 timers reglen / The 10 000 hour rule

Jeg har en gang hørt at det kræver 10 000 timers øvelse at blive rigtig god.

I aftes troede jeg, at jeg havde fundet noget jeg var rigtig go til, selvom jeg ikke har øvet mig ret meget.

Jeg var på restaurant. En særlig restaurant. Jeg var på Babette i Vordingborg. Og jeg synes jeg var rigtig go til det og det var en helt særlig og skøn oplevelse.

Her til morgen, da jeg så filosoferede over en rigtig dejlig aften, gik det op for mig jeg faktisk har øvet mig i 10 000 timer! Jeg har nemlig øvet mig på at opleve og jeg tror faktisk det kræver øvelse.

At opleve handler for mig om at turde, at sanse og at være til stede.

Turde det ukendte.

I aftes skulle jeg turde at være i uvante omgivelser.

Jeg skulle turde at slippe kontrollen og bare nyde. Nyde alle de nye og helt fantastiske smagsoplevelser. En blid ekplosion af smagsoplevelser i både mad og vin. 

Jeg skulle ikke beslutte noget som helst. Jeg skulle bare lade det ske. Lade mig føre ind i en verden hvor sanserne blev stimuleret på aller fineste vis.

Sanserne blev på alle måder udfordret.

Først og fremmest på smag og duft.

Dernæst på at lytte til tjenernes beskrivelse af mad og vin, om lagring, fad, druer og noter. Om syltede æggeblommer, urter og ganache.

Alt serveret og anrettet smukt, I omgivelser der emmer af stil og luksus samtidig med varme og hygge.

Pompøse blomsterdekorationer, gulvlange hvide duge på runde borde med mange sæt bestik.

Plankegulve, keramik og stearinlys.

Perfekt afstemte kontraster der ubemærket smelter sammen. 

Heldige mig. 

Jeg føler mig heldig når jeg får lov at opleve noget særligt. 

Men oplevelsen kan kun blive helt særlig når jeg tør, når jeg bruger mine sanser og når jeg er til stede.

Tak for en fantastisk aften.

The 10 000 hour rule 

I once heard that it takes 10,000 hours of practice to get really good.

Last night I thought I had found something I was really good at, even though I haven’t practiced much.

I was at a restaurant. A special restaurant. I was at Babette in Vordingborg. And I think I was really good at it and it was a very special and wonderful experience.

This morning, as I was philosophizing about a really lovely evening, I realized that I had actually practiced for 10,000 hours! I have practiced to experience and in fact I think it takes practice.

To experience is for me to dare, to sense and to be present.

Dare the unknown.

Last night I dared to be in unfamiliar surroundings.

I should dare to let go of control and just enjoy. Enjoy all the new and absolutely amazing flavors. A gentle explosion of flavors in both food and wine.

I didn’t have to decide anything. I should just let it happen. Let me lead into a world where the senses were stimulated in an awesome way.

The senses were challenged in every way.

First and foremost on taste and scent.

Next, listening to the servants’ description of food and wine, about storage, barrels, grapes and notes. About pickled egg yolks, herbs and ganache.

Everything served and decorated beautifully, In an environment that exudes style and luxury at the same time as warmth and comfort.

Pompous floral decorations, floor-length white tablecloths on round tables with many sets of cutlery.

Plank floors, ceramics and candles.

Perfectly matched contrasts that blend in unnoticed.

Lucky me.

I feel lucky when I am allowed to experience something special.

But the experience can only become very special when I dare, when I use my senses and when I am present.

Thanks for a great evening.