Navn; Trine Eger Nielsen er mit fulde navn og nej, det er ikke særlig internationalt og ørehænger agtigt. Også selvom jeg har sat et ‘Design by’ foran. Men det er jo det jeg hedder, og jeg er ikke markedsførings ekspert.
Jeg kan ‘bare’ strikke.
Måske skulle jeg korte det ned til ‘Eger’ eller ‘Design by Eger’
Smid endelig en kommentar og meget gerne dig der læser med på engelsk … håber google translate virker!
Mit Logo er min lille tegning som jeg fik tatoveret på min arm på min første strikkerejse til New Zealand. Jeg er selv vild med den, jeg har selv skabt den og den symbolisere at jeg tog det vildeste skridt ud i drømmene.
Drømmene lever i bedste velgående i MIG, i mit hjerte, i min sjæl og i hele mit system. Jeg skal bare læse mine egne noter på et stykke papir, når jeg har skrevet to-do og wish-list, så får jeg sommerfugle i maven.
INTENTIONEN er at arbejde med passion og glæde, hver eneste dag, i resten af mit liv til jeg bliver en gammel dame med en meget lang grå fletning. Mit hår er allerede meget gråt og jeg arbejder målrettet på længden.
Mit koncept er eventyr; at strikke og at rejse. At kombinere mine to passioner. Så jeg kan skrive Feel Good bøger med historier og strikke opskrifter fra hele verden. Så jeg kan holde foredrag og workshops hvor jeg kan få lov at boble over og forhåbentlig smitte!
Nej nej, IKKE med Covid, men med masser af god energi, glæde, inspiration og kærlighed.
Stil! Jeg har min egen stil. Naturligvis inspireret af alt det er rør sig og som jeg dag efter dag ser på Pinterest, Instagram osv. Jeg gør mig faktisk umage for at være tro mod mig selv og mine egne ideer. Men det er vist sådan med ideer, at de opstår jo når jeg møder verden, enten det er på gaden, i naturen, på nettet, i mine drømme …. all over.
SoMe, yes, so much me.
Jeg prøver at finde en vej, min egen vej, også på de sociale medier. Jeg har gjort en indsats for at finde ud af hvordan man poster, hvornår man poster, hvor man poster og hvor meget man poster! OMG! Jeg får stress hvis jeg skal gøre alt det rigtige og jeg er ikke engang sikker på jeg helt har fattet hvad der er det rigtige.
Jeg kan ‘bare’ strikke.
Så jeg gør det der føles rigtigt og når det føles rigtigt.
Jeg formår faktisk at ha rimelig fred med mig selv når jeg ikke får postet noget i en uge.
Jeg arbejder pt. fuld tid ved siden af mit eventyrlige strikkeunivers, så tid er altså lidt en mangelvare, derfor kan jeg ikke poste noget genialt hver dag.
Sådan er det, når man som jeg er ‘Lonely Rider’
Det fungerer fint, jeg gør det, der føles rigtigt, når det føles rigtigt.
Sikkert i mod alle markedsførings strategier men jeg kan ‘bare’ strikke!
Med glæde og passion kommer man langt.
Rigtig god weekend