EN BLÅ HISTORIE

KERRY WOOLLEN MILLS

En blå historie

Farven blå har jeg altid holdt rigtig meget af, altså i naturen; havet og himlen.

I naturen repræsenterer blå frihed og spiritualitet.

Men en blå bil eller en blå sweater har jeg ikke været fan af. Den koboltblå, også kaldet royale blå, har for mig været for konfronterende og sendt mig tilbage til firsernes skulderpuder og permanentekrøller.

Den dag jeg besøgte Kerry woollen Mills skete der noget skelsættende med mit forhold til blå.

Dagen var grå, med dagsregn og jeg var et sted på min rejse hvor jeg følte mig lidt ensom og jeg havde faktisk, for at være ærlig, lidt svært ved at holde af, at være på tur med mig selv.

Så Turen ud til Kerry Woolen Mills, ad små smalle regnvåde irske landeveje var med blandede følelser.

Herude ligger Spinderiet, i landlige omgivelser og mange af bygningerne bære tydeligt præg af at have ligget her i 300 år.

Da jeg trådte ind ad døren til den lidt ‘old school’ Mill Shop blev jeg mødt af det sødeste personale, af 4 søde amerikanske kvinder på tur og lidt senere af Yvonne; ejer, i fjerde generation.

Yvonne viste mig rundt på hele spinderiet og jeg fik indblik i hvordan garnet vi strikker af bliver til, helt fra begyndelsen.

Aran wool, I farven ‘blue fleck’ var tilfældigvis den der sad på maskinen.

Den der konfronterende blå, oveni købet med umiddelbart grimme kontrastfyldte nistre i!

At få et kig ind i processen; hvordan de blander råuld i forskellige farver, efter opskrift som til en kage, og se at det bliver kartet og spundet, hvorefter det lå der i en kasse, i store smukke 200 g bundter, og kiggede på mig og talte til mig.

Efterfølgende tilbragte jeg to skønne timer i butikken, kredsende rundt om garn i flere farver og især det blå. Det var ikke det jeg plejede at være vild med men jeg kunne ikke slippe det blå garn. Besluttede langt om længe at købe det blå, uden helt at forstå hvorfor og uden at kunne se hvad jeg skulle med det.

Det kom til gengæld til mig, lang tid efter men på magisk vis.

Dagbog

‘Jeg havde en SÅ god oplevelse på Kerry Woollen Mills, med en virkelig interessant rundvisning, hvor jeg sgu lærte meget om uld og garn. ‘De’ kan bare komme an.’

Så jeg kørte glad videre, ud i den silende regn, til Killarney hvor jeg spiste meget varm grøntsagssuppe til frokost, hvilket passede perfekt til vejret.

At fordybe mig i uld på alle måder havde endnu en gang healet mit humør og mindset.

Og på den måde blev blå yndlings. 

KONCEPT JUSTERING

Det er hermed officielt at min strikke/rejse bog om Irland er annulleret!

I hvertfald parkeret for en tid og skal den leve på et tidspunkt, bliver det i anden form end min første bog.

At nå frem til en beslutning er en (til tider hård) proces som altid starter mere eller mindre ubevidst og undervejs bliver alting mere klart for så at munde ud i en beslutning der føles rigtig.

Det er sådan det har været for mig den sidste måneds tid.

Medio februar skulle jeg igennem en mindre operation, et indgreb der satte mig på pause i 2 uger og lidt til.

Måske havde jeg en forestilling om, at når jeg alligevel skulle holde mig i ro kunne jeg skrive. Skrive på min bog, den der skulle være nummer 2 i rækken af

 ‘Jorden rund med mine strikkepinde’.

Hele vinteren er jeg virkelig gået all in; jeg har dyrt købt mig fri, mange fredage,  så jeg kunne fordybe mig, Jeg har købt guide/kursus i at skrive synopsis, så jeg kunne være så professionel som muligt. Netop den har jeg brugt uendelig meget tid på og i december 2025 sendte jeg synopsis om bogen, til forlag. 

Jeg var så spændt på udfaldet. Det var virkelig stort for mig.

For få uger siden fik jeg afslag, fra tredje forlag!

Det var naturligvis demotiverende.

Det kunne jeg vælge at ærger mig over men omvendt ved jeg, at jeg virkelig har gjort mig umage, jeg har gjort alt jeg kunne og derfor kan jeg nu bedre give slip.

Der var måske en mening med, at jeg havde planlagt den operation netop på dette tispunkt; astrologisk og personligt. Lige der havde jeg brug for ro, så jeg kunne finde vej.

Beslutningen om at parkere bogen er ikke en spontan reaktion på afslag fra forlag.

Den har arbejdet i det ubevidste sideløbende med de drømme og planer jeg har gang i.

Beslutningen føles rigtig. Der er noget i mig der føles lettere. Det giver plads til alt det smukke der kommer til at ske i 2026.

Hele konceptet ‘Jorden rundt med mine strikkepinde’ er mit ‘barn’.

Det kick-startede min rejse ud i drømmene og min vej til at leve fra mit hjerte tilbage i 2018. 

Derfor er det også en smule sørgmodigt og sårbart at erkende at konceptet ikke holder. 

Mit koncept er fedt, synes jeg selv, men det passer nok slet ikke til mig at skulle følge et så fast koncept. 

Nu må jeg justere konceptet, og det bliver nok ikke sidste gang.

Jeg er vild med at justere og finde vej. Livet er homogent. 

Det der var rigtig for mig for 10 år siden er ikke nødvendigvis rigtigt for mig nu.

Når jeg justere og finder vej, er det en måde at udvikle mig på som menneske. På den måde bliver jeg hele tiden klogere på mig selv og på livet generelt, på den måde finder jeg ind til mit hjerte og får det Aller bedste ud af mit liv.

Jeg vil gerne finde den rigtige vej for mig, den vej der får min sjæl til at synge.

Alt garn jeg købte i Irland på min 6 ugers rejse i 2022 er lækkert.

Jeg har skabt design af det meste og nogle af opskrifterne er udgivet og lever.

Drømmene, eventyret og de fine design der allerede lever, skal hyldes.

Så den næste tid får de opmærksomhed og revival.

Ensomheden er min styrke

ET BLOGINLÆG I SERIEN OM BEVIDSTE VALG. MINE BEVIDSTE VALG. Lad dig inspirere eller put den i papirkurven!

Ensomheden er min styrke

Måske er det mere korrekt, at skrive ‘ensomheden er blevet min styrke’. 

For det var den ikke, det føltes i hvert fald ikke sådan. Ensomheden var uendelig trist, tom og meningsløs.

Da jeg var midt i den dybeste sorg over, at have mistet min far, havde jeg nogle samtaler med den søde, kloge og kærlige præst som begravede min far og som kendte ham så godt. 

Vi talte om ensomheden og hun spurgte om jeg ville være den foruden? 

Et uventet spørgsmål som vendte følelsen af ensomhed på hovedet. 

Mit umiddelbare svar var nej, jeg ville ikke være ensomhedsfølelsen foruden. Lige der forstod jeg ikke hvorfor jeg svarede nej.  Men lige der vidste jeg, intuitivt, at der var mere i følelsen af ensomhed end alt det triste.

I mange år har jeg fulgt Kløvedal og Beha sejle jorden rundt. Jeg har fulgt dem på TV, læst bøger, lyttet til podcast og været til foredrag. De har inspireret mig i livet, til at leve fra hjertet. Men jeg har også været misundelig på deres sammenhold og det, at de hele tiden gjorde og gør noget sammen. Det var en stærk kontrast til at jeg sad der og bare var alene og følte mig ensom. Måske blev jeg nærmest lidt flov over ikke at kunne skabe sammenhold og prioritere at være sammen, med nogen.

Men jeg tror, at min livshistorie, min livsrejse og mit livsformål har krævet alenetid. Meget alenetid. 

For min livsrejse ramte et punkt, hvor jeg ikke vidste hvem jeg var og mit selvværd var væk, som i helt væk! 

Umiddelbart var det jo ikke fordrende for mit selvværd at være rigtig meget alene.

Men

En klog kvinde sagde til mig, på et tidpunkt hvor jeg virkelig var trist og tom og følte mig ensom og alene:

Vejen til friheden går igennem ensomhedens port

Den sætning får lov at stå alene, jeg vil ikke uddybe den. Den overlader jeg til dig som læser.

Blot vil jeg nævne, at den hjalp mig på vej og jeg kom igennem porten. 

På ingen måde nogen nem vej men i dag er ensomheden min styrke.

Det har været en lang vej, det har været hårdt arbejde.
Det er svært at præcisere hvad jeg har gjort for at nå hertil. 

Måske kan jeg bedst beskrive min livsrejse og udvikling ved at beskrive mig selv som et passioneret, nysgerrigt, reflekterende menneske med en god portion vilje og ikke mindst kærlighed. 

Kærlighed til mig selv og uendelige mængder af kærlighed til mine børn, og netop den kærlighed giver mig vilje og styrke til at rejse mig, blive klogere, gøre mig umage og leve mit liv fra mit hjerte. Passioneret; Vi har kun dette ene liv.

Kærligheden til mine børn ER uomtvistelig det der
først og fremmest får mig til at rejse mig hver gang jeg vælter.

Selvom jeg har et væld af skønne elskede mennesker i mit liv så er det mig, alene, der finder vej. 

Når jeg dealer med livet, i alle dets udfordringer, er det mig, alene der finder vejen med mit hjerte som kompas.

Jeg har rejst alene, helt til verdens ende. Jeg klare alt selv; praktisk, økonomisk, administrativt, mentalt osv. 

DET er en kæmpe styrke og en kæmpe frihed. 

Det kræver en masse energi og tillid og er til tider hårdt. 

Men det er også magisk og jeg er taknemmelig for at jeg har formået et foretage den lange rejse fra mit hoved til mit hjerte. At foretage netop denne rejse, er et bevidst valg.

I mit hjerte bor min styrke. 

Jeg er et socialt væsen, mine relationer er vigtige og uundværlige.

Men nu værner jeg om ensomheden fordi det er her jeg kan mærke mig selv. Det er her jeg kommer hjem til mig selv, det er her jeg finder ind til mit hjerte, når jeg nogen gange kommer lidt for langt væk.

Ensomheden er blevet en vigtig del af mig for at kunne være i verden og i mine relationer som MIG

På allermest autentiske, ærlige og kærlige vis

THE TRAIL PROVIDES

God morgen

Tænk! 

Hvor er jeg taknemmelig!

Taknemmelig for at jeg kan trække vejret helt ned i maven. 

Jeg var ved at skrive at jeg er heldig eller priviligeret men, det er jo ikke noget der bare er! Det er mig selv der får det til at ske, de valg jeg foretager i livet, store og små, former mit liv, min hverdag.

Jeg er taknemmelig for at jeg sover godt om natten, at jeg falder i søvn så snart jeg slukke lyset og lukker mine øjne.

Jeg er taknemmelig for at jeg nemt går en tur på 10 km.

Jeg er taknemmelig for at jeg kan svømme 2 km, både i svømmehal og åbent vand og at jeg skal svømme chr borg rundt med søn og sviger.

Jeg er taknemmelig for at jeg nu har over 10 T følgere på insta, at jeg har opbygget et brand.

Jeg er taknemmelig for at jeg har ro i min kerne, i mit hjerte.

Jeg er taknemmelig for at min far og jeg havde et så særligt forhold de sidste år han levede. Her føler jeg mig priviligeret; at jeg havde en så livsklog og kærlig far. OG mor.

Alt ovenstående kan jeg samle i en dyb taknemmelighed over at jeg evner og tør  at handle!

At jeg har vilje, lyst og vedholdenhed.

Tro mig; det har taget tid, kræfter og et giga hav af tårer, at nå hertil. 

Hvor konfronterende det end kan være, så har vi et valg, i alt hvad vi foretager os i livet. Nogle valg er svære og kræver virkelig meget mod og vedholdenhed, måske også fravalg, men vi har et valg.

Livet vil uvilkårligt byde os udfordringer; vi mister vores kære, vi falder og slår os, vi møder uafklarede mennesker og lander i svære relationer. Vi kan rende ind i katastrofer og kriser af enhver art. Vi vælger selv hvordan vi dealer med de udfordringer vi møder.

Første reaktion er ofte ude af vores kontrol. Selv kan jeg se tilbage på mine egne livskriser og hvordan jeg kæmpede, ude af kontrol med udgangspunkt i mit ubevidste ‘jeg’.

Men hvis vi vil, og tør, kan vi dykke ind i os selv og i udfordringerne og på den måde udvikle os og blive klogere på både os selv og livet.

Det tager tid, det kræver energi og vilje men gør vi det, så er det forløsende og frisættende på den anden side.

Dealer vi med livet på denne måde blot én gang, så er vi landet i loopet og der er ingen vej tilbage. Det bliver ikke nødvendigvis nemmere men det bliver federe.

Verden bliver større, verden bliver til universet, der folder sig ud i flere dimensioner.

Skønhed og kærlighed

I en verden fyldt med lette løsninger, hvor vi kan trykke på knapper til hvad som helst, udfaser vi vores egne evner eller skulle jeg sige vores sanser.

I en verden hvor vi kan bygge det vildeste, drukner det universelle som er i os selv, som er i os mennesker. Vi kan ikke mærke os selv! Vi forstår ikke kroppens og universets sprog, vi vil ha det hele formuleret i ord, i billeder, statistikker og fakta.

Det vigtigste valg vi kan foretage, i alle livets udfordringer, er at have tillid.

Jeg har for 2. gang lyttet til bogen ‘Jeg lever’ af Gitte Holtze, om en meget lang vandretur. Her fortæller hun om en talemåde i vandre-livet; The trail provides

Gitte Holtze skriver på sin blog https://trekandtell.dk/dag-35-the-trail-provides/

Oversat til dansk betyder det noget i retning af, at der vil ske noget ekstraordinært – oftest når man har mest brug for det og oftest i form af hjælp fra tilfældige generøse fremmede. The Trail provided i dag. Kæmpetak til Alice.”

Hvis jeg oversætter i google translate bliver det til ‘Stien giver’

Det er præcis sådan jeg lever, eller, prøver at leve. 

HAVE TILLID TIL AT STIEN GIVER

Det vælger jeg bevidst

….. i de kommende blogindlæg vil jeg skrive om de valg jeg tager og har taget, i mit liv. 

LÆKKERHED

Det er sjældent at jeg strikker modeller som jeg efterfølgende sælger.

I flere år har jeg strikket modeller med  det formål at lave opskrifter og jeg strikker dem altid så de passer mig selv, hvilket er et godt udgangspunkt for at vide om designet holder både i stil og pasform. Herefter bliver de gradueret op og ned i størrelse samt oversat til engelsk. 

Et stort arbejde.

I  mit sidste blogindlæg skrev jeg om at jeg drejer jeg af, tager en anden rute i livet,  i samme retning men en anden vej. 

En vej hvor mine kreativitet får mere plads end ‘buisness’ hvilket sandsynligvis vil give langt bedre afkast fordi det netop er med mit hjerte som kompas. 

I virkeligheden har det hele tiden været virkelig vigtigt for mig, at leve mit liv fra mit hjerte. 

Engang vidste jeg slet ikke hvad det ville sige, som årene er gået har jeg øvet mig og kommer aldrig ret langt væk længere og finder hurtigt tilbage.

Men jeg tror at det er helt naturligt, at vi nogen gange kommer lidt væk fra hjertet fordi vi konstant bliver bombarderet med indtryk alle steder fra. 

Nu er det mig der bombardere dig og håber af <3 at du bliver inspireret og opfyldt af LÆKKERHED.

Når jeg strikker den såkaldte ‘reste vest’, også kaldet ‘scrap vest’ så bliver jeg selv opfyldt med en følelse af lækkerhed. Farverne og garnkvaliteten er TOP LÆKKER.

Mohair Merino fra Touch Yarns; the beautiful yarn company https://www.touchyarns.co.nz/shop/yarns/

er helt særligt. ALLE der har købt det garn af mig giver mig ret. Der er noget helt særligt med det garn, en særlig lækkerhed.

Det betsår af 70 % kidmohair, 20 % merino uld og 10 % wool binder. Altså 100 % natur.

Jeg fik en sending fra New Zealand i august 2023 og har stadig lidt tilbage hvis du selv skulle få lyst til at strikke en restevest. Eller en CLYDE sweater, eller The Vest, eller CUTE CARDIGAN. alle opskrifter ligger på Ravelry

https://www.ravelry.com/designers/trine-eger-nielsen.

Lige nu har jeg tre færdige reste veste til salg, hvilket er sjældent. Men jeg har haft en fest med at strikke dem så de er oven i købet fyldt med kærlighed.

Jeg har suppleret med TJUKK MOHAIR fra Rauma garn, som også er en virkelig skøn kvalitet. 

Følgetråd er enten 100 % uld eller uld/bomuld.

Vesten kan vaskes i maskine, på uldprogram, 30 grader og med uld vaskemiddel.

Vesten der er lysegrå i bundfarve måler 140 cm i overvidde og er 63 cm lang bag, 60 cm lang for.

De to veste der er natur i bundfarve måler 130 cm i overvidde og er 60 cm lang bag, 55 cm lang for.

Pris  kr. 1888

Hvis du bliver fristet; Skriv mail ten@live.dk eller sms på 53832216

Champagnebrus

Et champagnebrus af kreativitet.

Inden jeg rigtigt træder ind i et nyt kapitel i mit liv, skulle jeg åbenbart nulstilles helt.

På den måde gav selv den mest rædselsfulde mavevirus pludselig mening. Har i dag drukket min første kop kaffe i 5 dage, hvilket siger lidt om omfanget!

Det har været en rå vinter. Ikke kun pga mørke og kulde, som jeg helst ville være foruden;  urimelig lang transporttid til et job med udfordringer jeg ikke havde ønsket mig, kom oveni.

Min motivation for at sige ‘ja tak’ til et job så langt væk fra min bopæl, lå både i selve jobbet, i den tryghed samt de muligheder en fast indtægt kan give, men faktisk også i kærlighedens navn.

Det gik dog ikke som jeg havde håbet og drømt om, hverken med job eller kærlighed.

Derfor drejer jeg nu af og vælger en anden kurs.

Heldigvis har jeg, en efterhånden veludviklet evne til at se meningen med det der ikke virker. Ligesom med den mave virus! Modsat mavevirus, er der dog her tale om bevidste valg.

If you never try, you’ll never know

Og med dette motto, som jeg har brugt i mange år, må jeg videre.

Først og fremmest starter jeg nyt job i Holbæk Tirsdag d 2. april og det GLÆDER jeg mig til.

På dagen hvor jobbet var i hus, meldte jeg mig ind i Holbæk svømmeklub, på deres ‘Open water’ træning …. no worries, det starter først slut maj. DET glæder jeg mig også til.

Mit strikkevirke er også blevet evalueret.

I lang tid har jeg ingenting skrevet, postet eller udgivet.

Mit vinterdvale har været godt, hvor jeg var på vej hen vidste jeg ikke og jeg har ikke forceret noget. Tværtimod har jeg faktisk evnet at give slip og blot lade min underbevidsthed arbejde.

Kreativitet er en kæmpe del af mig, jeg har ofte beskrevet hvordan det bobler indeni mig med ideer der nemt bliver til drømme.

Henover denne rå vinter er det blevet helt tydeligt for mig, at min kreativitet ikke skal drukne i et, undskyld mit udtryk, lidt hysterisk marked hvor strikkeopskrifter sprøjtes ud som af en snekanon! Ej heller i gebyrer, udvidelser og upgraderinger!

Et gammelt mantra som jeg har med mig fra mine unge år er, at jeg vil ‘leve af min kreativitet’. Desværre har det været med en forestilling om, at eneste succeskriterie var at tjene mange penge, nok til at kunne slippe det faste job og leve 100 % som selvstændig erhvervsdrivende. En pengestyret forestilling jeg møder og har mødt alle vegne og som jeg desværre har ladet mig påvirke af i al for høj en grad.

Det har betydet at jeg ikke har kunnet se skoven for bare træer, som man siger. Jeg kom ligesom ikke i mål!

Men jeg har hele tiden været i mål. Jeg LEVER af min kreativitet. Min kreativitet skaber så meget livsenergi

Købmand er jeg ikke og bliver det aldrig ……..  det har jeg egentlig altid vidst.

Til gengæld er jeg inspirator og en kreativ sjæl med store relationskompetencer.

Det vil jeg værne om, med hele min sjæl.

I mit eget personlige kreative virke og I mit nye job, kan og vil jeg grounde med netop det.

Jeg har lukket min webshop, nu sælger jeg udelukkende mine opskrifter via  https://www.ravelry.com/people/trineegern og der vil fremover kun komme nye opskrifter, hvis jeg slet ikke kan lade være.

Min bog om Irland er sat på pause og måske bliver den aldrig skrevet.

Jeg vil fortsætte ud i eventyret, i mine rejser, med mine strikkepinde, men med et helt andet afsæt.

Et afsæt hvor jeg kan udfolde mig, hvor min skabertrang bobler over i et champagnebrus af ideer og drømme.

Således kan jeg holde mine foredrag med lige præcis den energi jeg elsker at give videre; fyldt med entusiasme, passion og glæde.

Således kan jeg strikke, sy, tegne, brodere, hækle, undervise, hoppe og danse …. grine, elske og leve.

Vi ses derude