STRIK OG SKYGGER

STRIK og skygger

Her snakker jeg ikke om skyggestrik.

Jeg snakker om skyggecoaching, skyggesider og hjertemeditationer. 

Alt dette stiftede jeg bekendtskab med tilbage i 2014. Min uddannelse som skyggecoach, også kaldet relationscoach, har haft kæmpe betydning for mit arbejde med mig selv og min vej til at turde følge mine drømme.

Det er interessant at tænke tilbage. Første gang jeg hørte om f.eks. ‘hjertemeditation’, følte jeg klart en modstand, jeg synes vist det var lidt ‘langhåret’.

Og i dag ved jeg, i mit hjerte, at det er et grundvilkår for at trives, at jeg kan mærke mig selv og min krop. Og at jeg i mit hjerte ved hvem jeg er og hvad der er rigtigt for mig.

Det handler jo bl.a. om at elske og acceptere hele sig selv, også skyggesiderne.

Tirsdag d. 7. september, hos Schønes saloner på Frederiksberg i København, vil jeg fortælle om vores skyggesider, noget om at finde balancen i vores kerne kvaliteter og hvordan vi kan komme til at rumme og acceptere hele os selv.

Det vil jeg bla gøre ved en fælles skygge session. Det bliver helt sikkert sjovt, men det vil helt sikkert også give stof til eftertanke.

Jeg glæder mig umådelig meget til denne aften. 

Jeg glæder mig til at dele ud og fortælle om noget jeg ved virker, om noget der kan give ‘aha’ oplevelser og nærmest virke magisk.

Jeg glæder mig til at fortælle om skygger til jer, der kommer af helt egen fri vilje, jer der selv vælger at i har lyst til at høre om skygger mv.

For en af mine skygge sider er ‘at være bedrevidende’. Det vil jeg for alt i verden IKKE være og når nogen er bedrevidende overfor mig, så bliver jeg trigget og synes det, og personen, er mega irriterende. 

Det er oftest på denne måde at vi kan finde frem til vores skyggesider; altså ved at lægge mærke til hvilke sider vi trigger på hos andre.

Heldigvis er det muligt at ‘Tage skyggen hjem’ og så forvandler den sig til en gave.

Det bliver en god aften.

Jeg vil elske hvis der er fyldt op med nysgerrige kvinder i Pias hyggelige stuer.

Nærmere info og tilmelding på https://www.facebook.com/schoenes.saloner

Du kan i øvrigt læse meget mere om skygger på

https://www.lonelund.com/bliv-ven-med-dine-skyggesider 

og jeg kan VARMT anbefale bogen ‘Bliv ven med dine skyggesider’

Den vil jeg også fortælle om d. 7. september.

Vi ses