Tiger og zebra.
Bolsjer og flag.
Nørgaard, Chanel og Picasso.
STRIBER ER COOL og ikoniske, striber findes alle vegne og striber er ikke kun en del af modens historie men af hele verdens historie.
Jeg elsker at strikke striber. Muligheder for farvesammensætninger, placering, mængde, bredde osv er utallige. Og så er stribestrik i øvrigt genialt til brug af garnrester.
Men hvordan vælger man lige alle de farver så det ser skønt ud, hvordan sætter man dem sammen? Og hvad med alle enderne? Skal de gøres fast og hvordan? Kan de strikkes med? Kan striberne så blive lige når man strikker rundt? Og kan garnet ligge pænt uden at stramme, når man trækker det med op? Og hvad hvis kanten er ensfarvet op til et stykke med striber? Hvordan får man så det til at lykkes?
Alt dette har jeg samlet i en workshop hvor vi arbejder med inspiration, farver; mere intuitivt farvevalg fremfor teori, og diverse teknikker.
STRIBESTRIK – INSPIRATION & TEKNIKKER I STRIBEVIS
2 timers workshop + fysisk kompendie til alle deltagere
Deltagerne skal selv medbringe strikkepinde og garnrester. Jeg medbringer dog også masser af garn som supplement Jeg medbringer ligeledes masser af inspiration i form af strik samt billeder og et kompendie til alle deltagere. Deltagerne vil i løbet af en workshop strikke prøver med div. teknikker og med mulighed for at lege med farverne.
Minimum 10 deltagere
Kan afholdes i garnbutik, café, kulturhus, forening, hjemme etc.
Arrangør = dig/I; står for annoncering, lokaler, salg af billetter mv. Jeg har udarbejdet et velkomstbrev med div. informationer som kan sendes til alle deltagere.
Jeg sender efterfølgende en faktura
300 kr pr deltager (over broen 350 kr)
Prisen er inkl transport