OM TRINE

Jeg kan med det samme sige at jeg ikke er ud af en kendt familie og jeg har ikke læst en phd i noget klogt!

Men jeg har levet, og lever, et liv hvor jeg har oplevet både stor kærlighed og  lykke samt dyb krise sorg. Jeg har været, og er stadig, på den vildeste selvudviklings rejse og den vil vare hele livet Jeg har besluttet at følge mine drømme, som har boblet i mig siden jeg var ganske ung.

Og nu har jeg udgivet min første bog;

“Jorden rundt med mine Strikkepinde, New Zealand”

Du kan finde den her

https://www.saxo.com/dk/jorden-rundt-med-mine-strikkepinde_trine-eger-nielsen_haeftet_9788740448481

Titlen lægger op til flere strikkerejser og det er præcis min plan.

Sidste tur var i april + maj 2022; 6 uger i Irland.

Jeg arbejder pt målrettet på bog nr 2.

Med hele mit virke; min blog, bøger, foredrag, podcast og aktivitet på Instagram og Facebook, håber jeg at kunne inspirere til at turde drømme og til at leve livet mere bevidst. Til at turde mærke dig selv og være lige præcis den du er Inspirere til at følge hjertet i stedet for at regne alting ud, stole på intuition og mavefornemmelse.

1992 Uddannet Håndarbejdslærer, voksenunderviser

2004 Uddannet meritlærer, Dansk/håndarbejde

2014 Uddannet Relationscoach

I årene har jeg arbejdet rigtig meget med mennesker på forskellig vis, bl.a.: Projektleder på systue/pakkeri for langtidsledige, Egen butik/systue m børnetøj, Lærer på Heldagsskole, Produktionsskolelærer, FGU-lærer.

Efter min første strikkerejse til New Zealand i 2018 sagde jeg min lejlighed op,  solgte ud af de fleste af mine ejendele og resten satte jeg under en presenning i min søsters lade for at rejse ud på nye eventyr.

Meget er sket siden og Corona blandede sig i alle planer.

Jeg har haft base i Sibberup ved Skælskør siden 1.12.20

Fra januar 2020 til januar 2023 arbejdede jeg som lærer og vejleder ved FGU syd og Vestsjælland siden.

Fra februar 2023 gik jeg ALL IN! Det betyder at jeg nu er beskæftiget fuld tid i min egen eventyrlige virksomhed

Det kræver mod, tillid, vedholdenhed og passion. Det kræver at jeg står stærkt i mig selv, står op får mig selv og at jeg giver slip på alle normer, burde og skulle. Det kræver at jeg læner mig ind i nuet og nyder hvert øjeblik af alt det jeg har skabt. Det kræver at jeg visualiserer og drømmer videre.

Jeg ELSKER det

også selvom det til tider er lige lidt for spændende.

Privat:

Jeg er 56 år. Født på Møn, vokset op i Vordingborg.

Har to fuldstændig fantastiske unger; en søn på 27 og en datter på 29 ♥ som jeg elsker højere end højt.