BUNGEEEE

Selvom jeg har været på New Zealand adskillige gange, har jeg ikke udøvet et Bungy Jump.

Gustav har dog meget levende beskrevet hvordan det føles, når man er monteret med elastik mv. lige inden et spring!

Når man står ved kanten, med anklerne samlet, spændt fast, hvorpå der hægtes en tyk elastisk snor, der er så tung at den ligesom trækker fødderne hen mod kanten!

Jeg forestiller mig, at stod jeg der, ville jeg ha et gigantisk hul i maven og blive små desperat over, at en tung elastik, bogstaveligt talt var ved at hive benene væk under mig, hvorefter min krop ville falde og falde og jeg ville dø et par gange undervejs inden jeg til slut, ret sikkert, ville hænge dinglende lykkelig med hovedet nedad!

Den lykkerus lyste ud af Gustav efter hans JUMP

HVIS jeg nogensinde skulle Bungy jumpe, så skulle jeg nok selv tage tilløb og bestemme hvornår jeg var klar til at springe!

NOT! For så ville der være stor sandsynlighed for at jeg aldrig ville gøre det!

Jeg har flere gange i mit liv, kastet mig ud fra høje klipper, sådan metaforisk!

Især indenfor de sidste 5 år.

Lige nu, står jeg overfor det største JUMP af dem alle.

Den tunge elastik hiver i mig og jeg bliver ved med at holde igen!

Det til trods for, at jeg er sikker på, jeg kan simpelthen mærke det dybt i min sjæl, at hvis jeg tager springet og lader mig svæve, så vil den dinglende lykkerus indfinde sig.

Nu har jeg taget tilløb og tilløb.

Jeg bliver ved med at løbe hen mod kanten og ‘uuuhh’ så stopper jeg.

Den ene dag er jeg totalt i zen og føler dyb ro og har ikke skyggen af bekymring eller frygt.

Næste dag vågner jeg med totalt kaos i hele mit system, det larmer og jeg kan slet ikke være i mig selv.

Det er nemlig nu, at alle de spring jeg har taget i livet, samler sig i et giga JUMP.

Hvor alt jeg har foretaget mig de sidste 5 år, dybest set hele mit liv, skal stå sin prøve.

Det er nu, at jeg har samlet nok viden og erfaring til virkelig at kunne træde ud i den drøm jeg har haft siden jeg var helt ung;

at arbejde 100 % selvstændigt med glæde og passion, hver eneste dag.

Jeg kan mærke elastikken hiver i mig og det er totalt angstprovokerende men det ER nu, at jeg skal give slip og springe.

Ro og tillid vinder over kaos.

Drømme og længsler vinder over frygten.

Giver det mening at det skal være så dramatisk?
JA, det gør det. For hvis jeg skal kunne hjælpe, vejlede og inspirere andre til at turde drømme, følge drømmene og leve så det klodser, så må jeg først gå vejen selv.

HELE vejen; tage tilløb og springe, tude og grine, tage chancer og være nysgerrig, gå af krøllede stier uden at vide og være forberedt på hvad der dukker op, være i nuet, tænke alt for langt frem og bagefter slå alle skrækscenarier ned, forbinde mig med universet og have tillid, osv osv.

En giga rejse

ET GIGA SPRING

Jeg går ALL IN

BUNGEEEEEEE

TAKNEMMELIGHED

Dem der kender mig godt ved, at jeg er en person med tydelige følelser, jeg tør være i min følelser og man er vist aldrig i tvivl om jeg er sur eller glad og alt der i mellem..

Jeg er også i en eller anden grad både alternativ og spirituel, hvilket jo kan forståes på flere måder og har sine grænser, alt efter hvem man er.

Jeg har mine grænser og de kan manifestere sig på pudsige tidspunkter og steder jeg måske ikke havde forudset.

De kan heldigvis også rykke sig; det sker når jeg tør bryde mine egne grænser og så bliver jeg klogere.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget bevidst om min egen eksistens og selvudvikling, jeg er meget opmærksom på hvordan jeg lever, jeg kan i den grad mærke mig selv og jeg bruger meget energi på, at mit liv giver mening.

Det har været, og er, nødvendigt for mig, fordi, jeg for det første skulle rejse mig fra en mega krise for 10 år siden, men i det hele taget fordi, jeg har alle de her drømme jeg gerne vil følge og i sær fordi det er en ensom rejse; jeg går (må gå) vejen selv!

Det er der både styrke og sårbarhed i. Jeg føler mig bom stærk men det kræver dæleme sparke mig også ‘noget’ at læne sig op ad og, lige præcis, at jeg er bevidst om mig selv på alle planer.

Noget der støtter mig er ‘taknemmelighed’ men her blev jeg udfordret på mine grænser for hvornår noget er for ‘langhåret’!

Jeg læste om, at det er en god ide at skrive taknemmeligheds dagbog!

Hmmm, det blev lige i første omgang for meget for mig.

Samtidig ved jeg jo, hvor stor en virkning det har at fokusere på det gode i livet, OGSÅ når livet er så svært, at det næsten er provokerende at skulle finde det gode.

Sidste sommer købte jeg denne smukke kalender lavet af Paulo Coelho (Alkymisten) med fokus på styrke.

Den bruger jeg til taknemmelighedsdagbog. Jeg skriver i den næsten hver aften, inden jeg lægger mig på puden.

I aften kan jeg skrive, at jeg er taknemmelig for, at jeg i morges evnede, både fysisk og mentalt, at stå op kl 5 og køre i svømmehallen og svømme 3 km, go træning med intervaller og hele pivkrasset.

Taknemmelighedsdagbog.

Det virker

Det skaber lethed og virkelig god energi

Jeg elsker at være i netop den energi og endnu mere når den smitter.

GIV SLIP

Giver du nogen sinde slip?

Giver du nogen sinde slip på dårlig samvittighed?

Giver du nogen sinde slip på burde og skulle?

Giver du nogen sinde  slip på bekymringer og spekulationer?

Og giver du nogen sinde slip på alt for mange overvejelser der nærmest pacificerer dig så du aldrig får gjort det du drømmer om eller bare har mega meget lyst til.

Forestil dig f.eks. at du putter alle dine bekymringer og spekulationer ind i en glimmer ballon, giver slip på den og sender den ud i atmosfæren hvor den bliver tilintetgjort!

Giv slip på det, lad det flyve væk.

Prøv at give slip på dårlig samvittighed, hvis du f.eks. ikke løber/går/svømmer så langt som planen var? Klap i stedet dig selv på skulderen over at du overhovedet kom afsted, at du nød turen og at du ikke pressede dig selv.

Stop op, ude i skoven eller ved vandet, læg dig i græsset med næsen op i solen, lyt til vinden, vandet, fuglene. Lad tiden gå. Giv slip!

Prøv at give slip på alt for mange overvejelser om en eller anden beslutning, mærk i stedet efter i dig selv, har du lyst?

Har du lyst til en kaffedate med ham/hende?

Har du lyst til at melde afbud til et givent arrangement?

Måske i den mere ekstreme ende; har du lyst til at være i det job du har?

…. jeg har adskillige gange sagt op, uden at overveje det ret meget, kun på baggrund af at jeg mærkede at det ikke var rigtigt for mig at være i pågældende job! …

Giv slip og sig: jeg gør det F!

Der sker præcis to ting når du giver slip:

Du evner at være i nuet

og

det er en fantastisk måde at øve sig i, at mærke sig selv.

Er du alt for meget oppe i dit hoved?  Prøver du at regne alting ud?

Vurderer du situationen/beslutningen ud fra alt muligt uden for dig selv i stedet for at mærke hvad du synes og hvad der er rigtigt for dig?

Du vil opleve mere ro og glæde og lethed hvis du mærker dig selv og stoler mere på din intuition.

Når du giver slip og tager en beslutning, stor eller lille, sådan lidt uovervejet, uden at have tænkt det ihjel, så kan du ret hurtigt mærke om beslutningen er god for dig eller ikke er god for dig.

På den måde bliver du klogere på dig selv, fordi du kan mærke dig selv.

Og fremover bliver du langt bedre til at træffe de rigtige valg i livet.

De valg der er rigtige for dig.

Prøv!

Giv slip

Og skriv gerne herunder hvad du giver slip på og hvad du oplever

PROFESSIONEL VANEBRYDER

En kær og klog veninde kaldte mig for nylig ‘professionel vanebryder’ fordi jeg endnu en gang tog en lidt drastisk beslutning i forhold til mit arbejdsliv.

Den titel vil jeg føje til min professionsliste.

Jeg kan ikke lige gennemskue om du og verden vil opfatte ‘professionel vanebryder’ som en positiv eller negativ kompetence.

For mig er den positiv og en nødvendighed for at jeg kan udvikle mig, flytte mig, blive klogere og dygtigere og samlet set få mest muligt ud af livet.

Selvom jeg elsker nye tiltag og forandringer, kan jeg i perioder, som nu hvor mit liv og min hverdag på ingen måde er tryg og forudsigelig, blive skrækslagen over, om det hele nu går, miste overblikket, ikke se meningen med noget som helst hvilket resulterer i at jeg bliver ked af det og føler mig meget alene. Det nærmest sortner! Så føler jeg mig ikke særlig professionel ud i vanebrydning!

Jeg bliver til gengæld umådeligt bevidst om, at i takt med at jeg lever et liv med en tryg og forudsigelig hverdag, så aftager mit mod og min power.

Og jeg må sande at jeg fra tid til anden, bevidst eller ubevidst, stiller mig ud på høje klippeafsatser og kaster mig ud derfra, uden helt at vide om jeg fanger en vind eller en sky at svæve på. Det gør jeg fordi jeg er et kreativt, nysgerrigt og passioneret menneske og midt i tryghed og forudsigelighed dukker der behov, længsler og ideer op som bliver til drømme og for at finde ro og mening er jeg nødt til at følge mine drømme.

For at følge drømmene, kræver det at jeg bryder med vanerne.

Så skal jeg lige igang igen,  øve mig på at gøre tingene anderledes, bryde vanerne, så jeg bliver mindet om at jeg både kan og bliver glad i låget når jeg gør det.

Den glæde og begejstring jeg oplever indeni, når jeg gør noget nyt, oplever noget nyt, lære noget nyt, møder nye mennesker etc. er jo en blanding af, opløftende åndeligt føde og styrkelse af mit eget selvværd.

Så her til morgen har jeg øvet mig og gjort flere ting anderledes.

Jeg kørte i svømmehallen, som jeg plejer, men i stedet for at følge mit ambitiøse trænings program så besluttede jeg at jeg kun ville svømme i 30 min, uden at tælle baner. Det var faktisk ikke nemt, jeg skulle virkelig give slip og bare svømme, sådan næsten meditativt, være til stede i nuet! Jeg var også lige i springbassinet og tjekke om jeg stadig kan dykke ned til bunden og DET kan jeg sagtens.

Så skulle jeg naturligvis i sauna, som jeg plejer og som jeg elsker, jeg elsker varmen og holder mig normalt langt væk fra den kolde bruser. Men i dag gik jeg ind under den kolde både før og efter og det føltes godt.

På vej hjem skulle jeg lige handle. Men i stedet for at gå i Brugsen, som jeg plejer, gik jeg i Netto! Og alle ved at man kender sit supermarked! Netto virkede 😉

Små ting ja, men hvor tit gør vi noget andet end vi plejer?

Og hvorfor gøre noget andet, hvis det vi plejer fungerer godt?

Jeg tror faktisk at det er sundt at gøre noge andet en gang i mellem, for på den måde at blive bevidst om ‘plejer’ stadig fungerer godt og for at få nye indsigter og udsigter, om verden og om os selv.

Sådan fungere jeg godt.

Det er vigtigt for mig at holde vanebrydningen ved lige, på den måde opretholder jeg mit mod, min energi og livsgnist.