TAK til 2022, VELKOMMEN til 2023

Jeg har lært at jeg skal være i nuet og at jeg skal se frem.

Men ved nytårstid er det for mig vigtigt at dvæle lidt ved året der gik. 

Kigge på hvad det har bragt mig, som nu er blevet til skønne minder

Kigge på hvad det bragte mig af udfordringer som nu er blevet til erfaring og visdom

Det har jeg nemlig forlængst forstået; at når jeg lever som jeg gør, udfordrer mig selv, rejser, elsker, flytter, arbejder, osv så vil det ikke være det hele der lykkes, i hvert fald ikke som jeg først havde forestillet mig. Man kunne kalde det at begå fejl, men jeg vil hellere betegne det som erfaringer. Erfaringer som jeg lære af.

Og DET er det fede! Der er god energi i, at kigge på mine erfaringer, reflektere og finde ‘gaven’. 

Gaven er det jeg lærer, det jeg lærer om mig selv. 

Så bliver jeg hele tiden bedre til at finde vej, i mig selv og i livet. 

TAK 2022

For en fantastisk, og udfordrende, rejse til Irland.

For open water svømme oplevelser og fællesskab

For magiske dage i Paris med Ofelia

For alle gode stunder med familie og venner; til pinse, Skt Hans, sensommer i Sverige, SOS (spis og skrid), wellness, fødselsdage, jul …..

For arbejdsfællesskaber, foredrag, strikkecafe’er, garnmesser ……

I mit nytårs skriv, samme dag, sidste år, gav jeg den rigeligt gas med at spå om 2022. Det var nok lige lidt kækt, der var mange ting som ikke helt blev som jeg havde tænkt.

Men så blev det noget andet.

Derfor vil jeg spare på forudsigelser om 2023.

Jeg ved dog at jeg skal ha arbejdshandskerne på, mine projekter og visioner for det nye år har jeg bestemt skal være langtidsholdbare! 

Så jeg vil arbejde med at have mere tålmodighed og med at fordybe mig.

Der bliver ingen lange strikke-rejser i 2023, de må vente til 2024.

I 2023 bliver mit fokus arbejde; både det ‘almindelige’ og i mit eventyr univers, bliver det foredrag og skabelsen af en bog.

Jeg vil fordybe mig i min egen arbejds-camp. Det kommer til at tage det meste af året at nå mine mål. Det betyder også at jeg ikke vil være så aktiv på SoMe.

Og så glæder jeg mig til at hoppe i bølgen blå og svømme langt, sammen med en masse skønne mennsker. Jeg kan godt afsløre at det tidligst bliver i maj! Jeg er kuldeskær og skal ikke i, før vandtemperaturen er over 15 gr.

Med dette lille skriv vil jeg ønske alle et godt og magisk nytår.

HUSK

Lev i nuet, mærk dig selv, søg og grib det der giver mening og god energi for dig.

KURSJUSTERING

Jeg har været stille en tid, både her på bloggen, på Instagram og Facebook.

Udover en heftig 2 ugers forkølelse samt vikararbejde så er jeg i proces med at justere min kurs.

Faktisk nåede jeg jo i havn med det ‘skib’, eller den drøm, der handlede om at arbejde som selvstændig strikkedesigner, foredragsholder mv på fuld tid.

Det var min virkelighed i ca en måned og det var faktisk præcis som jeg havde visualiseret og forestillet mig så mange gange igennem flere år.

Jeg har høj selvdisciplin, jeg er forholdsvis struktureret og jeg havde rigeligt at tage mig til.

På mange måder var det virkelig skønt.

Men som jeg har skrevet i et tidigere blog indlæg, var det både ‘fantastisk og frygtindgydende’

Jeg må sande, at der er sket noget undervejs på min rejse ud i drømmene; mine behov har ændret sig, måske med alderen, samtidig med at mine erfaringer former mig og viser mig nye veje.

Så selvom jeg har tudet fordi jeg har været i vildredde og bekymret for bl.a. økonomi, så klapper jeg også mig selv på skulderen og er stolt af at jeg faktisk er kommet i mål med det jeg drømte om; Strikkerejser, bog og selvstændig virksomhed. 

Og jeg er egentlig også ret vild med at være nået til det sted i livet hvor jeg hviler i mg selv og tør være lige præcis den jeg er og at jeg tør svæve med, når forandringens vinde blæser.

Nogen har nævnt at det er lidt hurtigt at ‘gi op’ efter en måned. 

Men jeg giver ikke op, jeg justere bare min kurs. 

Jeg synes selv det er både klogt og sejt at erkende at ‘havnen’ ikke helt ‘ser ud’ som jeg drømte om og at jeg undervejs har forandret mig, eller udviklet om man vil.

Så i hvilken retning har jeg sat kursen, tænker du måske!

Den er stadig i strikke retningen; Foredrag og opskrifter 

Men lige nu, ikke i en grad så jeg skal leve af det. Er jeg under pres, sådan rent eksistentielt, så forsvinder min kreativitet. 

Jeg glæder mig meget til de foredrag jeg skal holde i det nye år og vil elske at blive booket til flere. Jeg har stadig masser af drømme og mange historier at fortælle.

Jeg nyder at skabe nye strikkedesign og opskrifter og jeg vil ligeledes nyde fordybe mig i bogen om Irland, i de næste måneders vinterhi.

For mig er det yderst vigtigt at jeg er glad og har det sjovt og godt på min ‘livsrejse’

nemlig hver dag.

Mange spørger hvor jeg rejser hen næste gang! 

Det ved jeg ikke og jeg ved heller ikke hvornår.

Udover at være en bekostelig affære, er de strikkerejser jeg har været på også overvældende på mange måder. Så Lige nu har jeg brug for at skabe rolige og trygge rammer for mig selv, hvor jeg kan bygge mit eget lille fundament og konsumere alt det vilde jeg har foretaget mig de sidste mange år.

Jeg er i gang med spændende jobsøgning og håber og ønsker, at det jeg har i sigte kunne blive min julegave. 

DET vil være eventyrligt og det vil slutte mit 2022 på fineste vis.

Til slut vil jeg nævne at Jeg har besluttet, at jeg ikke skal have mere garn hjem fra New Zealand. 

Altså, man skal jo aldrig sige aldrig, men det bliver ikke i nærmeste fremtid.

Så kunne du tænke dig noget af det helt særlige og meget lækre Mohair så skal du slå til nu.

I december giver jeg 10 %

Du kan købe det i Frk. Sibbes Gårdbutik, Sibberupvej 25, Skælskør; tirsdage 14-17, lørdage 11-14

https://www.facebook.com/Frksibbe

Eller ved at skrive til mig her eller via Instagram og Facebook