God morgen
I nat har jeg sovet skønt i min egen seng.
I går sad jeg i Dublin Lufthavn og skrev sådan her:
SÅ gik 6 uger
Jeg sidder med en helt særlig følelse, stemning og fornemmelse der nok ikke, er sådan lige til at beskrive.
Da jeg rejste hjem fra New Zealand i 2018 var jeg opfyldt af den vildeste energi.
Jeg skrev her på bloggen at jeg var stolt og glad og havde nydt og elsket hvert minut.
Jeg kan i den grad huske hvordan jeg følte. På denne tur har jeg nok ventet lidt på at føle det samme, som i, at hvis jeg ikke gjorde, så ville det betyde at denne tur ikke har været lige så fantastisk.
Men sådan er det ikke. Jeg føler ikke det samme men det er heller ikke den samme tur og jeg er jo et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden.
Alting er faktisk nok lidt vildere den første gang men det betyder ikke at de efterfølgende er dårligere, de er skønne på en anden måde.
Jeg kunne skrive et langt indlæg om alle mine tanker og følelser om denne tur men jeg vil egentlig nok hoppe frem til en slags konklusion:
Jeg føler mig stærk og endnu tættere på mig selv end jeg i forvejen er.
Jeg har mod og styrke til at træde ud af min comfortzone og på den måde gøre den større.
Jeg står stærkt i mig selv, jeg står 100 % ved mig selv og det er MIG der skal leve MIT liv lige fra hjertet.
Nu sidder jeg med min morgenkaffe i min dyne og jeg har sat den første vask over.
I dag skal jeg bare hænge ud og tiden kan gå så langsomt eller hurtigt den vil.
Jeg kiggede lige mine billeder igennem; wauw, det er alligevel meget jeg har set og gjort på de 6 uger.
Jeg er vild med at rejse, jeg er vild med måden at få ny viden på, for når jeg rejser, så oplever jeg verden ‘lige på huden’ i stedet for igennem en bog eller en skærm. Den fornemmelse er jeg vild med og den er helt særlig.
Den udvider min forståelsesramme, den udvikler mig.
Det er rigtig dejligt at være hjemme igen og det var fuldstændig fantastisk at krybe ned under min egen dyne i aftes.
Jeg må dog nok erkende at jeg er en rastløs sjæl med udlængsel og at min største udfordring i livet måske er, at finde ro, ét sted.
Men den udfordring klare jeg også. Og Så længe jeg finder ro, inde i mig selv, så er alt godt.
Vi ses