I weekenden var vi på messe i Hillerød, ‘Sy og strik med mere’.

3 fantastiske dage i det dejligste og nemmeste selskab med Søs og med mange mange skønne ligesindede strikkenørder.

Udover at sælge garn og opskrifter havde jeg også den fornøjelse at skulle holde et mini foredrag af ca 30 min varighed hver dag. Et foredrag om min strikkerejse til New Zealand som jo både er en fortælling om garn og uld men især også om at turde følge sine drømme og give slip på det traditionelle, trygge og en smule konforme liv med 8-16 job osv.

Til disse mini fordrag var det første foto jeg viste, et foto af forsiden af min bog. Der hvor jeg står på en bådbro på Waikawa marina i New Zealand, med eventyr i øjnene.

To forventningsfulde, meget meget søde kvinder sad klar og inden jeg gik igang stillede den ene kvinde det vildeste spørgsmål jeg har fået til dato:

Er du medlem af eventyreres klub?

Jeg tror jeg kom til at grine lidt og svarede naturligvis ‘nej’. Jeg fortsatte og sagde, at det har jeg alligevel ikke gjort mig fortjent til og at jeg ikke var sikker på, at jeg nogensinde kunne nå dertil.

Jeg tænkte jo straks på Troels Kløvedal og andre kendte opdagelsesrejsende.

Men det var da det skønneste spørgsmål og det gav jeg tydeligt udtryk for, hvorefter den anden kvinde sagde:

Er det ikke skønt at vide at du ligner sån en!

JO FOR FANDEN!

Ja, jeg er simpelthen nødt til at både bande og skrive med stort; det er da kæmpe skønt.

Så udover at ha solgt en masse garn samt opskrifter, snakket med så mange søde, skønne og inspirerende mennesker og nyde 3 dage med den bedste søster i verden, så har det været magisk med den respons jeg har fået og får når jeg fortæller min historie.

Jeg måtte lige google eventyreres klub og i første omgang konstaterede jeg med skræk at den kun er for mænd, indtil jeg fandt ud af, at der jo også findes en for kvinder.

Ved i hvad?

Det kan godt være at jeg grinede og sagde at jeg nok aldrig ville opnå medlemsskab i så særlig og fornem en klub.

Men ved nærme eftertanke, så er jeg jo tidligere blevet kaldt eventyrer.

Jeg elsker at være på eventyr. Jeg trives bedst når livet er et eventyr.

Jeg har masser af drømme og ideer. Dem går jeg efter og indtil videre har det været ret fantastisk så jeg fortsætter ud i drømmene.

Så hvem ved; måske kan jeg en dag svare helt anderledes og helt kort med et

JA