EVENTYRER

På ordnet.dk står der 

eventyrer substantiv, fælleskøn

person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser

SE OGSÅ opdagelsesrejsende   vovehals

Jeg er medvirkende i podcasten “Troen ud af skabet”

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/troen-ud-af-skabet/id1512395213?fbclid=IwAR0ZlGhXE3iHKXRQeMe0LwitS0Xb0YDVNq2QdplTNWzMtGSDYhgyNBbh51I

(afsnittet hvor jeg medvirker udgives fredag)

hvor Lone Lund starter med at præsentere mig som

“Strik-designer, foredragsholder og forfatter”

Det er jeg vild med ♥

Og så høre jeg hende sige: “og så kan man vel også kalde dig eventyrer”?

Eventyrer ♥

En eventyrer

MIG!

Jeg fik helt sommerfugle i maven og hørte mig selv sige: ja, det kan du da fint kalde mig.

Jeg følte mig godt tilpas og hjemme i den definition.

Og som ovenfor beskrevet står der i ordbogen at en eventyrer er en person der tager på spændende, usædvanlige eller farefulde rejser.

Farefuld kan man ikke kalde hverken mine rejser eller min livsrejse. Og jeg gør mig på ingen måde fortjent til at være medlem af “Eventyrernes klub”

Men jeg er på eventyr, mit livs eventyr. Og jeg skal ud på flere eventyr. Det føles spændende og usædvanligt. Og fantastisk.

Næsten hver morgen siger jeg til mig selv: Jeg vil gøre hver dag til et eventyr

Også når jeg køre den lange vej fra Vordingborg til Slagelse for at undervise.

Så svømmer jeg lidt hen i de smukke landskaber, drømmer om alt det jeg skal ud at opleve og alt det der fylder mig med glæde og lys og god energi.

Det skal være et eventyr når jeg arbejder mig hen i mod nye eventyr.

Spændende, usædvanligt og farefuldt.

Jeg er eventyrer

Jorden rundt med mine strikkepinde DANMARK

Strikkerejse i DANMARK

Først havde jeg en plan om at min næste strikkerejse skulle være til Italien; hele vejen ned i øst og hele vejen op i vest.

Men Corona (og Økonomi) ændrede planerne. Så jeg besluttede at tage til Norge.

Men stadig pga Corona, vidste jeg ikke om grænserne ville åbne og det var svært at planlægge.

Så skrev jeg til bil firma efter sponsor bil, søgte et job på Grønland og søgte plads på sejlskib der skulle til Shetland og Færøerne. 

Jeg vil bare så gerne afsted, ud, opleve, strikke, fordybe mig.

Jeg fik hverken job på Grønland, bil sponsorat eller blev gast på sejlskib. 

Så nu har jeg besluttet at pakke min lille ‘Pivgot’ og køre ud i mit eget land; jeg skal simpelthen på strikerejse i DANMARK. Og jeg glæder mig ♥  Ca 5 uger on the road.

Jeg har jo allerede en del materiale til bogen om Danmark; garn, design, fotos og historier fra Sibberup, Møn og København.

Jorden rundt med mine strikkepinde, Danmark

Så nu kan jeg ligeså godt fortsætte. Nu vil jeg på opdagelse i dette smukke og hyggelige lille land.

Har mange ønsker og ideer; Hjelholts uldspinderi på Fyn, får i Tøndermarsken, ø-hop, Thy lam, garnbutikker i hyggelige byer etc. Ingen fast rute, jeg lader tilfældigheder og inspration føre vejen.

Har lånt hus i nogle dage i dejlige Grenå og hvem ved hvad der ellers dukker op.

Så hvis du nu sidder og tænker: eeejjj du skal besøge denne hyggelige garnbutik, et sted med får, et hyggeligt B & B eller har et hus hvor der skal vandes blomster  ♥

Hvad som helst, så skriv endelig til mig ♥

Det vil glæde mig

Vi ses i sommerlandet. Jeg starter i uge 27 

Jeg har lånt en bondegård

I denne uge har jeg boet på gården i Sibberup. Familien er på ferietur og jeg passer hund og i morgen Frk. Sibbes Gårdbutik

Her er så skønt. Roligt. Ukompliceret. Smukt

Jeg er nok rigtig god til at være alene. Eller; jeg har et stort behov for alenetid. 

Jeg elsker selskab men mit kreative indre har virkelig brug for ro og ‘space’ så det kan folde sig ud på alle måder ♥

Jeg kunne strikke, udvikle, tegne, tænke, skrive, kort sagt fordybe mig i uger!

Jeg elsker det. Det er faktisk vildt at være så passioneret og dedikeret til noget.

Jeg vil gerne være i det hele tiden. 

Og ved i hvad? Det er lige præcis min plan.

Strik, foredrag, rejser, bøger, workshops, kurser og mere strik og garn ♥

Jeg glæder mig og jeg er på vej.

Vil du med?