Leve Livet

English translation below

 

Leve livet; det syns jeg at jeg gør for fuld udblæsning pt.

Midt i overgangsalderens herligheder af humørsvingninger og søvnproblemer har jeg kastet mig ud i at leve drømmene ud og forsøge at skabe en anden tilværelse end 9-16 osv. En tilværelse hvor jeg kan følge mit hjerte og min passion hver eneste dag.

Og det kan alt sammen lyde mægtig eksotisk men nogen gange kan helt almindelige ting, som feks. at kigge på en kalender og prøve at lave lidt planlægning bare 3 måneder ud i fremtiden, fremkalde nærmest angstlignende anfald.

Alt i min krop står pludselig stille, min hjerne føles tom og i samme sekund buldre følelserne derudaf og det vælter ud af mit hoved med ord og tårer, bebrejdelser og bekymringer.

Men nu har jeg efterhånden lært at jeg skal lade det buldre derudaf, bare tude og rase. Acceptere at jeg har det sådan. Når jeg lader det være som det er, uden desperat at “løbe væk” fra det eller prøve at løse det nu og her, så aftager det forholdsvis hurtigt og energien, tilliden, ideerne, drømmene og klarheden kommer langtsomt sivende ind i min krop igen. Fra alle hjørner og kroge, ind i hver en celle.

Efterhånden forstår jeg også bedre og bedre hvorfor det sker, det giver mere og mere mening og jeg ved at det er nødvendigt.

For den sti i livet jeg er trådt ud på er både smuk og fantastisk men også vældig bakket og med mange skarpe sving som kræver at jeg kan mærke mig selv og har 100 % tillid til at det er den rigtige sti jeg har valgt, for jeg kan ikke se rundt om hjørnerne!

Men jeg kan faktisk lige præcis mærke mig selv og selvom jeg føler at jeg kaster mig ud fra vilde højder og går af krøllede stier så føles det hele, helt rigtigt ♥

Det er lidt på samme måde som når jeg vandre ad stierne her på New Zealand. Jeg møder ikke et eneste menneske og jeg ved ikke hvad der kommer efter næste sving, om det er en skarp stigning eller måske en hængebro!

Jeg har ikke nogen at følge og ikke nogen at kigge efter. Jeg skal selv finde vej.

Og her, på denne sti, møder jeg udfordringer der får mig til at kigge tilbage. Tilbage på den sti jeg kom fra, hvor jeg kan se hvordan andre gør og hvordan jeg plejer at gøre.

Men når jeg kigger frem er jeg klar over at jeg må finde nye måder hvis jeg vil fortsætte i dette smukke landskab og hvis jeg vil nå hen til mere af det jeg drømmer om og til det som jeg gerne vil fylde mit liv med.

Heldigvis er den krøllede sti fantastisk smuk, jeg er vild med min vandring og føler mig for det meste ret godt tilpas, på trods af disse store og angstprovokerende udfordringer. 

Og hver gang jeg klare et sving og et hjørne føler jeg mig stærkere og jeg kan mærke mig selv og tilliden mere og mere tydeligt.

Så jeg fortsætter og er taknemmelig for at jeg tør.

Tør drømme, tør at være MIG

LIVE LIFE

Live life; I think I do that fully at the moment.

In the middle of menopause incl. mood swings and sleep problems I’m living my dreams and try to create another existence than 9-5 etc. An existence where I can follow my heart and my passion every day. 

Maybe it sounds very exotic but sometimes, normal stuff like looking at a calender to make some plans for the next 3 months can cause almost anxiety-like attacks.

Everything in my body is standing still and my brain feels empty, at the same time my feelings rumble explosively and it is pouring out of my head with words and tears, accusations and worries.

But gradually I’ve learned just to let it rumble and to cry and rage. Accept how I feel. When I accept instead of “running away” from it or try to find solutions immediately, it disappear relatively quickly and the energy, trust, the ideas, the dreams and clarity is slowly coming back into my body. From every corner into every cell.

Gradually I also understand more and more why it is happening, it makes more and more sense and i know it is necessary.

Necessary because the life path I’ve chosen is very beautiful and amazing but also very hilly and with a lot of sharp turns. Therefore its important that I can feel myself and that i have 100 % trust in my choise of path, because I can’t see around the corner.

But I can actually exactly feel myself and though I feel I’m throwing myself from heights and walk on very curvy paths, it all feels so right for me.

It is like when I’m walking at the paths in New Zealand. I don’t meet anyone and I don’t know what I’ll meet around the corner, is it a sharp rise or maybe a swingbridge?

I have no one to follow and no one to look after. I have to find my own way.

On this path I meet challenges that makes me look back. Back on the path i came from, where I can see how other people do and how I used to do.

But when I look forward I’m aware of, that if I want to continue in this beautiful landscape and if I want more of what I dream about and what I want to fill in to my life, i need to find new ways of doing things.

Fortunatly this curvy path is so beautiful, I love my hiking and I feel good most of the time despite of these big and anxiety provoking challenges.

And every time I manage a turn and a corner I feel even stronger and I feel myself and the trust clearly.

So I continue and feel grateful that I dare.

Dare to dream, dare to be ME.

 

(I hope the english version makes sense ….. still a challenge to write and express my self in english) ♥

 

The Canaan Poncho

English version below

På vej hjem fra smukke Marahau og Abel Tasman National Park kørte vi “lige forbi” The Woolshed Canaan på Takaka Hill.

www.thewoolshedcanaan.co.nz

En helt vildt hyggelig cafe med en masse lækkert lokalt produceret uld som jo ikke gjorde cafeen mindre hyggelig ❤︎

Nærmest midt ude i ingenting, i et helt specielt og meget smukt landskab.

The woolshed Canaan ligger lige i starten af Canaan Road som er vejen ind til Abel Tasman National Park. 

Her I Canaan er mange af scenerne til Hobitten og Ringenes Herre filmene optaget.

Her brugte vi hele formiddagen og nød skøn kaffe og sandwich og jeg havde god tid til at kigge på garn. 

Genialt at kunne ta det med hen i sofaen hvor jeg kunne overveje, regne på garnforbrug og ideer, mærke, bytte rundt, regne valuta og prøve at bestemme mig mellem to bunker …. jeg bestemte mig for at købe det hele ❤︎

Man kan kommer jo ikke sån lige forbi på Takaka Hill!

Indtil videre er det blevet til 

The Canaan Poncho

Opskriften får du her ❤︎

Det er jo ikke garn du lige kan sende bud efter eller købe nede om hjørnet men der findes masser af andet skønt bulky tykt uldgarn du kan bruge til denne opskrift

ONE SIZE

Færdig længde på Poncho 48 cm

Garn 340 g grå Bulky/12 ply håndspundet uld fra Gotlandske får

Jeg har brugt to nuancer grå

80 g flerfarvet håndspundet uld fra Corriedale får

Strikkefasthed Rib; 1r, 1vr på pind 9 

12 m = 10 cm

Slå 72 m op på rundpind nr 9 med den farvede tråd

Strik rundt i rib; 1 r, 1 vr

Strik 4 omg og skift til lys grå.

Fortsæt i rib på hele arbejdet.

Når arbejdet måler ca 16 cm sættes 8 mærketråde følgende steder:

Mærkertråd ved omg begyndelse, 3 m (1 r, 1 vr, 1r), mærketråd, 15 m, mærketråd, 3 m (1 r, 1 vr, 1r), mærketråd, 15 m, mærketråd, 3 m (1 r, 1 vr, 1r), mærketråd, 15, mærketråd, 3 m (1 r, 1 vr, 1r), mærketråd, 15 m.

Nu startes udtagning ved alle mærketråde således:

Tag to masker ud på en gang ved at samle lænken mellem 2 masker op, strik den drejet ret men lad ikke masken glide af venstre pind, strik dernæst 1 vrang. Således passer de to nyopslåede masker ind i rib mønsteret.

Strik de næste 3 m (1r, 1vr, 1r)

Tag 2 m ud som før.

Strik til næste mærketråd, flyt mærketråd fra venstre til højre pind, gentag udtagninger som ovenfor.

Der tages i alt 16 m ud på en omgang

Strik 2 omg 

Tag ud på næste omgang omkring de 3 m som før.

Strik 3 omg

Tag ud på næste omgang omkring de 3 m som før.

Strik 4 omg

Tag ud på næste omgang omkring de 3 m som før.

Strik 5 omg

Tag ud på næste omgang omkring de 3 m som før.

Nu har du 152 m på pinden.

Strik nu

2 omg med farvet garn

2 omg med lys grå

2 omg med farvet garn

2 omg med mørk grå 

2 omg med farvet garn 

Herefter 10 cm med mørk grå

Luk alle m løst af 

❤︎

On our way home from beautful Marahau and Abel Tasman National Park we “just drove past” The Woolshed Canaan on Takaka Hill.

www.thewoolshedcanaan.co.nz

A really cozy café with lots of lovely localy produced wool, and all that wool didn’t made the café less cozy ❤︎

It is situated almost in the middle of no where in a rather special and very beautiful landscape.

The Woolshed Canaan is located on Canaan Rd; the entrance road to the inland Abel Tasman National Park.

Some of the scenes of The Hobbit and The Lord of the Rings were filmed here.

We used all morning at The woolshed and enjoyed lovely coffee and sandwiches and I had plenty of time to look at all the wool.

It was briliant that I could take the wool with me to the sofa; consider, calculate how much yarn for several ideas, feel the wool, change color, calculate prices; try to decide wich of the two piles of wool to buy …. I bought both ❤︎

You don’t just drive past on Takaka Hill!

Now I have made

The Canaan Poncho

Here is the pattern ❤︎

Though you can’t buy this yarn round the corner there are lot of lovely bulky yarn every where you can use for this pattern

ONE SIZE

Length of Poncho 48 cm

Yarn 340 g grey Bulky/12 ply handspun Gotland yarn

I used two shades of grey

80 g colored handspun Corriedale yarn

Tension Rib; k1, p1 on 9 mm needle

12 sts = 10 cm

Cast on 72 sts on circular needle 9 mm using colored yarn.

Knit in the round, rib; k1, p1

Work 4 rounds, change yarn to light grey.

Continue work in rib all the way through.

When work measures 16 cm set 8 markers:

Marker at beginning of round, 3 sts (k1, p1, k1), marker, 15 sts, marker, 3 sts (k1, p1, k1), marker, 15 sts, marker, 3 sts (k1, p1, k1), marker, 15 sts, marker, 3 sts (k1, p1, k1), marker, 15 sts.

Now increase at every marker like this:

Every time you increase, you increase 2 sts by lifting loop between sts, knit into back of sts, leave the sts on the needle, purl 1. Now the 2 new sts fits in the ribbing.

Knit 3 sts (k1, p1, k1). Increase 2 sts. Knit until next marker, move marker from left to right needle, increase as described.

You increase 16 sts all together in one round.

Work 2 rounds

Increase on next round, around the 3 sts as before

Work 3 rounds

Increase on next round, around the 3 sts as before

Work 4 rounds

Increase on next round, around the 3 sts as before

Work 5 rounds

Increase on next round around, the 3 sts as before

Now yo have 152 sts

Now work

2 rounds using colored yarn

2 rounds using light grey 

2 rounds using colored yarn

2 rounds using darker grey

2 rounds using colored yarn

Then work 10 cm using darker grey.

Cast off all sts knitwise