ADVARSEL!!! Dagens blog indlæg har nærmest samme emne som sidst! ♥
TROEDE at årets første blogindlæg skulle skrives, cool og reflekterende, i flyet på vej til Dubai/Sydney
Men nixen bixen Karen Blixen!
Er nød til at vælte ukontrollerbare rejsefeber tanker ud her
Det kommer faktisk lidt bag på mig at min krop reagerer fysisk!!! Min mave og vejrtrækning er helt tosset; kryller, sommerfugle, snurren, urolig ….. må på toilettet …. ja sorry; viden du ikke er interesseret i og nej jeg har hverken tømmermænd eller maveinfluenza!!!
Nu har jeg hele 2017 været ret kry og kæk
“SÅ skal jeg rejse ALENE rundt på NZ, og neeejjj hvor jeg glæder mig til at gøre det SELV og være i FRED og SELV bestemme om jeg vil køre videre eller blive i en uge, om jeg vil drikke kaffe hele dagen, om jeg vil sove, eller løbe eller strikke eller læse; bare gøre lige præcis hvad det passer mig!”
Og nu går jeg så rundt her, nytårsdag, rundt om mig selv og er så spændt så du ikke kan forestille dig mit indre …..
Men måske er det ikke så mærkeligt!
Følelsen af at sætte kurs mod sine drømme er VILD!
At jeg i lang tid, som i nærmest mange år, har drømt om alt muligt i forhold til hvordan jeg gerne vil leve og arbejde. At jeg i et helt år har gået målrettet efter denne plan som jo ikke “bare” er en ferie men måske et springbræt til at leve af min passion, et springbræt til en ny måde at arbejde på. At jeg i et år nu har taget mod til mig og øvet mig på at sige højt: Så vil jeg skrive en bog der hedder “Verden rundt med mine strikkepinde”, den første fra New Zealand og den næste kunne blive Norge, Skotland, Peru osv og de bøger skal oversættes til engelsk …..osv
At tillade mig selv at drømme og tænke stort
….. og så virkelig sætte gang i det! Tage første skridt!
Jeg ved jo, at uanset om den bog bliver til noget eller ej, om det virker at strikke sig igennem NZ eller om jeg har big time minus på kontoen når jeg kommer hjem, så bliver det en super fed tur jeg aldrig vil fortryde.
Hvis jeg ikke prøver så ved jeg jo ikke om det virker
Når nu jeg har al den kryller og uro i maven så har jeg også spurgt mig selv(ligesom BS!): Hvad det værste der kan ske?
Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare! Jeg tror sgu ikke jeg er bange for alt muligt!
……. ja det er da mega træls hvis flyet f.eks. er forsinket og jeg ikke når det næste men det vil jo løse sig ……
Så uroen og krylleren er i mit system, fordi jeg træder ind i min drømmeverden.
Og selvom jeg er sikker på at den er skøn, så ved jeg jo ikke hvad der er derinde!
Og det ukendte er jo det der kan give utryghed og det er jo lige præcis det, der holder, og har holdt, både mig og mange tilbage i at flytte sig.
Hellere blive i det trygge selvom det måske ikke er rigtig godt eller selvom man drømmer og har forestillinger om noget der kunne være sjovere, bedre, mere meningsfuldt, kærligt og livsbekræftende ….
Det kræver F mod at træde ud ….. det er som om jeg skal bungyjumpe
– og det skal jeg IKKE –
Jeg forestiller mig at det er sådan at træde ud til kanten med elastikken om benene! Ved at selvom elastikken helt sikkert holder så er det frie fald og sug i maven, det at kaste sig ud for VILDT …..
Det er grænseoverskidende ….
Jeg håber, og tror, og har tillid til og ikke mindst; GLÆDER mig til, at kunne skrive om alt det fede. Alt det fede ved at ha taget skridtet ud over kanten …. og til at skrive om noget andet end rejsefeber ♥
Rigtig godt nytår
