Just a notice to my english readers: A english version of my latest blog post is now availble, below the Danish one
Måned: januar 2018
Lykke bestemmes altid af hjertet
Når man tillader sig selv at drømme og længes, når man åbner sit hjerte og har tillid og holder fokus på det man vil i stedet for det man ikke vil!!!
Så sker det hele på magisk vis ♥
Jeg har lige gået, eller nærmest vandret, en lang tur ved kyst og i skov; sån urskov agtig med meget høje træer, bregner, fuglefløjt og cikader. Gik der helt alene, følte jeg var HELT alene selvom jeg vidste jo at der holdt div campervans på P pladsen der ved skiltet; Stirling point. Mødte et par svedende japanske kvinder m rød læbestift og paraply. Men resten af turen op igennem urskoven var jeg helt alene.
Og nu sidder jeg her på fin restaurant m den vildeste udsigt og spiser Stewart Island laks og drikker cappuccino for kun 100kr!!
Lucky me ♥
Men det er jo mig selv der får det til at ske ♥
Så har jeg filosoferet lidt over at rejse alene og det at jeg skriver om det ud til verden, ud til jer, på blog og FB og instagram.
En kær veninde nævnte inden jeg rejste, om det var ærgerligt ikke at ha nogen at opleve alt det her med og jeg har efterfølgende tænkt på om det er derfor jeg har behov for at dele mine oplevelser på de sociale medier.
Men nej. Jeg deler fordi jeg har noget på hjerte. Jeg nyder at være afsted selv.
Jeg oplever en tilstand af bare at være. En helt igennem fantastisk tilstand fyldt m ro ♥
Og det er præcis hvad jeg har brug for ♥ Måske fordi der de sidste 10 år af mit liv er sket så mange ting.
Men det er rart at dele med jer alle sammen og det er rart at i følger med.
Det er rart at fortælle en Go historie
Tænk hvis jeg kan inspirerer jer. Ikke nødvendigvis til at rejse så langt væk som muligt men til at følge hjertet og vide at alt kan lade sig gøre når bare man drømmer og længes, åbner sit hjerte og har tillid ♥
“Lykke bestemmes altid af hjertet”
Mitsuo Aida
♥
When you allow yourself to dream and to long, when you open your heart and trust and keep focus on what you want instead of what you don’t want!
Then everything happens in a magical way ♥
I just went for a walk at the coast and in the forest, like a jungle with huge trees, ferns, birdsong and cicadas. Walked all alone, at least I felt ALL alone, though I knew there were many campervans at the parking area at Stirling Point! Met two sweaty japanese women with red lipstick and umbrellas. But the rest of the walk I was on my own. And now I am sitting at a very fine restaurant with a gorgeous view, eating Stewart Island salmon and a cappuccino for only 23 NZD.
Lucky me ♥ but I’m the one who makes it happen!
Then I philosophized about travelling alone and that I’m sharing it all with you and the whole world. On my blog, FB and Instagram.
A dear friend asked me before I left Denmark if it was sad not having anyone to share the experiences with. Later on I asked myself if that’s why I’m sharing.
It’s not. I share because I have something to tell you. I enjoy travelling alone and feeling the “just being” condition. An amazing condition with silence. Just what I need. Probably because a lot has happened the last 10 years of my life.
Well, it’s nice to share with you and it’s nice that you are with me. It’s nice to tell a good story and if I inspire you it’s great. You don’t have to travel as far away as possible …. only follow your heart knowing that everything is possible if you allow yourself to dream and long, open your heart and trust.
“Happiness always depends on your own mind.”
Mitsuo Aida
Alt er godt
All rigth!
Troede jeg skulle blogge mindst hver 2. dag på min tur men da netforbindelse og opladningsmuligheder er ret uforudsigeligt når man er på road trip så Nej!
Når jeg så endelig har både net og batteri står historierne og oplevelser jo i kø for at blive fortalt ….. men nej!
For jeg har lovet mig selv, at i ikke skal trættes med lange detaljerede rejsebeskrivelser. Så i dag blir det den korte version:
ALT ER GODT ♥
Det er ligesom jeg havde håbet på og drømt om ♥
Og jeg strikker og strikker og strikker ♥
Her er fantastisk smukt ♥ Vejret er skønt ♥ Folk er søde ♥ Garnet/ulden er mega lækkert ♥ Jeg bor og sover i en bil og det fungerer helt perfekt ♥
Har købt super lækker luksus håndfarvet uld hos Maniototo i Geraldine og er igang
Har også købt tyk lækker NZ uld fra CRUCCI i Ashburton og er færdig
Glæder mig til jeg rammer Gore og Clyde for der ved jeg der er mere lækkert garn
All right!
Thought I would make blog posts almost every second day but internet connection and charging battery is unpredictable when you are on a road trip! So it’s not gonna happen!
Then, when I got both; net and batterty, to many stories and experiences wants to be told, but no, it’s not gonna happen!
I promised myself not to make loooong travelogues in details.
To day you will get the short version:
Everything is WELL ♥
Everything is as I hoped for and imagined ♥
I knit and knit and knit ♥
New Zealand is SO beautIful ♥ The weather is lovely ♥ People are nice ♥ The Yarn/the wool is awesome ♥ I live and sleep in a car and that is just perfect ♥
Made a yarn purchase at Maniototo i Geraldine; hand-dyed luxury wool, and I already started a project
I also made a yarn purchase in Ashburton; Thick awsome wool from CRUCCI and its done
I am realy looking forward to get to Gore and Clyde, I know there are more awesome wool there
VILDT! Eller hvad?
God morgen .. Jeg fandt denne kladde, et blog indlæg fra januar 2018 som jeg aldrig har fået udgivet. Jeg ville skrive om noget helt andet men nu er jeg blevet nysgerrig på mit eget blog indlæg.
Det er skrevet på New Zealand, da jeg lige var taget ud på min første strikkerejse. Mit første skridt ud i det vildeste projekt. Lige præcis ‘det vilde’ er emnet; læs med og skriv meget gerne en kommentar.
God morgen
Sidder med en skøn kop morgenkaffe i min seng. Ind ad det åbne Vindue siver sommerluft og fuglefløjt
Jeg filosoferer endnu engang over min tur! Nok nogle af de samme tanker som da jeg skrev om alle mine “rejse sommerfugle i maven”
og så alligevel ikke.
Det har lige taget en drejning og jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide hvad du tænker!
Pt er jeg i trygge, gode, hyggelige rammer hos familien i Wanganui.
Tirsdag rejser jeg til Sydøen og starter dermed næsten 8 ugers alene tur.
Jeg glæder mig SÅ MEGET og samtidig føles det scary og VILDT
Og lige præcis det at det føles VILDT sætter tanker igang. Ligesom inden jeg tog afsted hvor rigtig mange sagde til mig at jeg er super sej!
Men hvad er det der er VILDT og SEJT?
For når jeg får den der scary følelse, så er det at jeg, som tidliger beskrevet, tænker det hele igennem og konstaterer at der ikke er noget jeg ikke tør eller ikke kan og det, der er ukendt det finder jeg jo bare ud af; jeg har et kort og jeg kan snakke med folk.
Det er jo ikke en Betina Aller bjergbestigning!!!
Hvad er det så, der er VILDT og SEJT?
Er det fordi det ikke er normalt at en kvinde på 51 tager afsted alene på denne måde? Altså når noget ikke er normalt er det jo ukendt og dermed uforudsigeligt kan man sige?
Eller bare det at rejse så langt, alene! Alle snakker om at det er rart at ha en at opleve med. Og det er selvfølglig også rart at være to hvis der skulle opstå noget problematisk ….. er det så det? At mennesker frygter det værste? Eller nogen gør? Så det er mere trygt at være sammen med nogen?
Eller er det hele mit set-up’et?
Altså at prioritere anderledes og tage orlov fra job og give afkald på en masse for at få råd til den her tur. Vælge bevidst i stedet for at høvle igennem hverdagen; dag efter dag, uge efter uge, år efter år. Hvor drømmene bliver væk.
Så er det orloven og turen i sig selv? Og måske ideen om en strikkebog!!!
Er det fordi det er ved “verdens ende”? En MEGET lang rejse fra Danmark, den kan nærmest ikke blive længere?
Tanken: 8 uger = lang tid + ser kortet over jorden, over New Zealand, over Sydøen; der skal jeg køre!!!
Hvad er det der er vildt? Eller er det slet ikke VILDT? Hvad tænker du?
Og det er altså ikke fordi du skal skrive at jeg er sej 😉
Jeg er nysgerrig efter at vide om du overhovedet syns det er sejt og VILDT og hvorfor? Kunne du finde på at rejse sådan her? Hvorfor/hvorfor ikke?
Garney Spooner wool shop – Wanganui
Skøn by, fin butik, rar dame, lækkert garn
Mit køb endte ud i 7 ngl Lace fra Naturally, 100 % NZ produceret, 60 % merino uld/40 % dehaired angora
Så fint ….. men nok for fint! Faktisk slet ikke mig ……. men et fint lille sjal er på vej
Glæder mig til mere garn på Sydøen
Outlawyarn.com – Maniototowool.co.nz – touchyarns.co.nz – thetinshed.co.nz
Lovely town, nice shop, nice lady, great yarns
I ended up buying 7 skeins of Lace from Naturally, 100 % NZ produced, 60 % merino wool/40 % dehaired angora
So fine and delicate ….. maybe to delicate! Actually not my style ….. but a fine tiny shawl appears
Looking forward to a lot of yarn on the South Island
Outlawyarn.com – Maniototowool.co.nz – touchyarns.co.nz – thetinshed.co.nz
LANDET
SÅ landede jeg. Helt i Whanganui ♥
SÅ rejste jeg “lige” om på den anden side!
En tur på 38,5 timer fra jeg tjekkede ind i Kbh kl 16 tirsdag til jeg gik ind ad døren på 32 Burtts Road i Wanganui
På trods af div små udfordringer gik turen fint. Startede med at flyet fra Kbh til London var forsinket en time og jeg havde i forvejen ikke for lang tid til at skifte fly …. så jeg LØB, som i VIRKELIG LØØØB!
British Airways var absolut ikke til nogen hjælp … Skulle bla finde med bus over i en anden terminal …. var absolut sidste ombordstigende passager på Flyvning QF 002 til Sydney …. OMG! Jeg kastede mig ned i sædet både totalt svedig og udtørret på samme tid. Og der kunne jeg så blive siddende i 22 t 45 min – kun med lille ophold i Dubai.
Nå men SÅ stærkt kan de der bagage drenge jo ikke løbe så NUL kuffert.
Håber den lander Wanganui i dag
Det regner men temperaturen er skøn
SÅ dejligt at være hos familen ❤️
SÅ dejligt med sån en velkomst ❤️
Nu er der nok lidt ged i mit indre ur for kl er 03.13 og jeg er vågen!
Men når jeg har postet det her så kan jo heldigvis bare putte mig under dynen igen …. i øvrigt i mit luksus værelse med kæmpe seng og udsigt til Junglen
og jeg har jo ligesom fri i morgen …. og de næste 2,5 mdr
WUHUUUUUU
2018
ADVARSEL!!! Dagens blog indlæg har nærmest samme emne som sidst! ♥
TROEDE at årets første blogindlæg skulle skrives, cool og reflekterende, i flyet på vej til Dubai/Sydney
Men nixen bixen Karen Blixen!
Er nød til at vælte ukontrollerbare rejsefeber tanker ud her
Det kommer faktisk lidt bag på mig at min krop reagerer fysisk!!! Min mave og vejrtrækning er helt tosset; kryller, sommerfugle, snurren, urolig ….. må på toilettet …. ja sorry; viden du ikke er interesseret i og nej jeg har hverken tømmermænd eller maveinfluenza!!!
Nu har jeg hele 2017 været ret kry og kæk
“SÅ skal jeg rejse ALENE rundt på NZ, og neeejjj hvor jeg glæder mig til at gøre det SELV og være i FRED og SELV bestemme om jeg vil køre videre eller blive i en uge, om jeg vil drikke kaffe hele dagen, om jeg vil sove, eller løbe eller strikke eller læse; bare gøre lige præcis hvad det passer mig!”
Og nu går jeg så rundt her, nytårsdag, rundt om mig selv og er så spændt så du ikke kan forestille dig mit indre …..
Men måske er det ikke så mærkeligt!
Følelsen af at sætte kurs mod sine drømme er VILD!
At jeg i lang tid, som i nærmest mange år, har drømt om alt muligt i forhold til hvordan jeg gerne vil leve og arbejde. At jeg i et helt år har gået målrettet efter denne plan som jo ikke “bare” er en ferie men måske et springbræt til at leve af min passion, et springbræt til en ny måde at arbejde på. At jeg i et år nu har taget mod til mig og øvet mig på at sige højt: Så vil jeg skrive en bog der hedder “Verden rundt med mine strikkepinde”, den første fra New Zealand og den næste kunne blive Norge, Skotland, Peru osv og de bøger skal oversættes til engelsk …..osv
At tillade mig selv at drømme og tænke stort
….. og så virkelig sætte gang i det! Tage første skridt!
Jeg ved jo, at uanset om den bog bliver til noget eller ej, om det virker at strikke sig igennem NZ eller om jeg har big time minus på kontoen når jeg kommer hjem, så bliver det en super fed tur jeg aldrig vil fortryde.
Hvis jeg ikke prøver så ved jeg jo ikke om det virker
Når nu jeg har al den kryller og uro i maven så har jeg også spurgt mig selv(ligesom BS!): Hvad det værste der kan ske?
Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare! Jeg tror sgu ikke jeg er bange for alt muligt!
……. ja det er da mega træls hvis flyet f.eks. er forsinket og jeg ikke når det næste men det vil jo løse sig ……
Så uroen og krylleren er i mit system, fordi jeg træder ind i min drømmeverden.
Og selvom jeg er sikker på at den er skøn, så ved jeg jo ikke hvad der er derinde!
Og det ukendte er jo det der kan give utryghed og det er jo lige præcis det, der holder, og har holdt, både mig og mange tilbage i at flytte sig.
Hellere blive i det trygge selvom det måske ikke er rigtig godt eller selvom man drømmer og har forestillinger om noget der kunne være sjovere, bedre, mere meningsfuldt, kærligt og livsbekræftende ….
Det kræver F mod at træde ud ….. det er som om jeg skal bungyjumpe
– og det skal jeg IKKE –
Jeg forestiller mig at det er sådan at træde ud til kanten med elastikken om benene! Ved at selvom elastikken helt sikkert holder så er det frie fald og sug i maven, det at kaste sig ud for VILDT …..
Det er grænseoverskidende ….
Jeg håber, og tror, og har tillid til og ikke mindst; GLÆDER mig til, at kunne skrive om alt det fede. Alt det fede ved at ha taget skridtet ud over kanten …. og til at skrive om noget andet end rejsefeber ♥
Rigtig godt nytår