Velkommen hjem

Så kom de hjem de to! Theis og Emil, fra 3 års jordomsejling. Sejt.

Mange har fulgt dem undervejs og DET har jeg også. For mig har det været særligt. Vil næsten påstå mere særligt for mig end for alle mulige andre ♥ Min søn siger jeg må være den største fan udfra alle de gange jeg har set udsendelserne “Mod fjerne kyster” og udfra at jeg for mange år siden så alle Troels Kløvedals udsendelser og har læst nærmest alle hans bøger.

De sidste dage har jeg tænkt meget over hvad det er “de” gør ved mig; familien, udesendelserne, projektet!?

Måske er det lige præcs projektet.

For det er ikke “kendis-kulørte-blade-værdien”.

Det er heller ikke helt benovelsen, som mange har, over den skønne top sympatiske famile. Altså jo, for de ER top sympatiske og naturligvis har det stor betydning for nydelsen i at følge med.

Men projektet. DET at sige og mærke; vi har lyst til at sejle jorden rundt, i 3 år og det gør vi. Trodse alt det forudsigelige, bør og skulle, i forhold til uddannelse, økonomi mv.

Være passioneret og ha troen på at det lykkes. Knokle, forberede, spare sammen og så afsted. At turde. Uden at være fandens karle der skal bevise alt muligt overfor sig selv og andre. Men leve, aktivt men samtidig med stor ro ….. og tid …… tid til at opleve, mærke og være.

Der er sgu forskel på at være passioneret og være fanatisk! Og det er fascinerende og fantastisk at se disse mennesker leve passioneret men ikke fanatisk, at de hviler i sig selv.

Så det der rør mig dybt og som gør at jeg kan se de udsendelser igen igen, er at her går passion og ro hånd i hånd. Og SÆRLIGT at livet kan leves lige præcis som man har lyst til. Nok skal der penge/arbejde til men også det kan gøres på flere måder. Det får også en anden værdi og et andet drive når passionen er med.

Det prikker jo til noget i mig. Det med ideerne og passionen …. det med at få levet det ud, gøre det, turde det.

Det handler jo om at prioritere og også at give afkald på noget. For det er nødvendigt.

At turde leve indefra og ud istedet for omvendt, ikke at lade sig forføre af trends i alle retninger i forhold til hvad man gør og skal og hvon man skal se ud og bo osv.

Jeg falder i gang på gang! Det er træls! Men når jeg ser “Kurs mod fjerne kyster” med mit strikketøj i hånden, som er en af mine passioner, bliver jeg lige hevet tilbage til mig selv.

De udsendelser har helt sikkert prikket til MIG ♥

De sætter gang i følelser og tanker og minder mig om at jeg kan gøre præcis det jeg vil. Jeg vil ikke sejle jorden rundt, jeg vil noget andet. Med min historie er jeg nød til at ta det lidt i en rækkefølge, og jeg er jo igang. Ligesom at de arbejdede, sparede sammen og klargjorde skibet har jeg nu flyttet, ryttet op, både i mine ting og inde i mig. Om ikke længe er jeg på plads og så er der rum og tid til symaskine, strikkepinde og skriveri ♥

og at rjese ♥

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s