Hej Far Kære Emil

“Hej Far Kære Emil”

Bogen ligger, ikke overraskende, helt i top på bestsellerliserne. Hele deres historie; både serien “Kurs mod fjerne kyster” men også familiens historie, Nordkaperen, Troels Kløvedal osv. er for mig et symbol på at livet kan leves anderledes og lige fra hjertet. At drømme kan leves ud. Det handler om at prioritere men også om at finde ind til drømmene og længslerne. At turde få dem op til overfladen, at turde tage fat i dem og give dem liv.

Alle afsnit af begge sæsoner af “Kurs mod fjerne kyster” har jeg set mindst tre gange! Jeg har været til foredrag med Mikkel Beha, har genlæst Troels Kløvedals “Den tynde hud” og er nu i gang med julegaven “Hej Far Kære Emil”. Jeg svømmer hen og drømmer og bliver inspireret og det prikker til alle mine “bobler” af ideer og så gir det mig tro! Tro på at alt kan lade sig gøre.

Jeg skal ikke til at sejle jorden rundt. Men projektet “Jordomsejling” er et eksempel på at drømme, at være passioneret og GØRE det. Det kræver mod til at leve fra hjertet. Og når jeg ser og læser om hele denne historie så hjælper det mig med at finde mod. For nogle af de ideer og drømme jeg har …. faktisk mange af dem …. går i mod strømmen, ligner ikke det alle andre gør. Og det kræver Fanme (undskyld) mod at føre det ud i livet. Det kræver mod at kaste det sikre og forudsigelige over bord og tage nogle chancer. Det kræver mod og styrke at være “anderledes” og ikke at lade sig påvirke af omverdenens syn på sagen.

Så pt er det min bible! En søndag i december så jeg hele sæson 2! Nu har jeg gang i “Hej Far Kære Emil”. Ind i mellem læser jeg højt for min kæreste 🙂

Og lige nu står jeg faktisk overfor ret store beslutninger i mit liv. Beslutninger som kræver at jeg virkelig mærker efter i mit hjerte fremfor at det er min hjerne der udtænker hvad der er mest fornuftigt. Beslutninger der, hvis jeg følger mit hjerte, går i mod mainstream men til gengæld åbner dørene til drømmene. Drømmene om at fører mine gode ideer (syns jeg selv!) ud i livet.

Den ene dag dag får jeg kryller og glæder mig og har kæmpe WAUUW følelse i maven som da jeg var helt ung og fandt på alt muligt og glææææædede mig hver gang jeg afsluttede noget og var på vej mod nye eventyr.

Men næste dag kan jeg krybe sammen og tude og synes at jeg smider alt på gulvet. Bliver 50 i år og hvad har jeg og hvad f laver jeg ……..!

Hmm, tjaa, det er hårdt arbejde at være passioneret! Har lige skypet med Ofelia som sidder på New Zealand og lever sin Costume-uddannelses-drøm ud. Det er MEGA fantastisk men ind i mellem også hårdt … på den fede måde 😉 Jeg gør alt jeg kan for at støtte og opmuntre og bekræfte ….. måske skal jeg vende noget af den energi og tro ind i mit eget hjerte!!

 ♥

Snupper lige et kapitel til i “Hej Far Kære Emil”

Go søndag ♥